Tante Martha skrider selvbevidst gennem ankomsthallen i Alicante lufthavn. Hun går ikke hen til Eva, som er kommet for at hente hende, men udenom afspærringen og folk, der venter, og buldrer, så hele lufthavnen kan høre det.
   - Tag min kuffert, jeg har ondt i ryggen, jeg kan ikke mere.
   Jeg ser forbavset på hende. Hun virker bestemt ikke, som om hun har ondt i ryggen, eller i det hele taget har dårlig ryg.
   - Hvor holder bilen, skal vi gå langt?
   - Nej, jeg var heldig at få plads lige overfor udgangen.
   - Det var godt, for jeg kan næsten ikke mere.
   Tante Martha er i joggingtøj og flere lag uldne trøjer og ligner et udstoppet fugleskræmsel. Håret er tjavset og holdes sammen med en sløjfe, men skiller i nakken og viser hendes bare plet. Hun har også "høje tindinger". Eva er forholdsvis slank, let gylden i huden, halvlangt tykt hår og velklædt.
   - Sikken gammel, grim bil du har, Eva.
   - Mange tak, men på nuværende tidspunkt har jeg ikke råd til at skifte den ud.
   - Du skal lige ud, det er vejen til Torrevieja og Murcia.
   - Nej, jeg skal til højre mod Alicante.
   - Nej, du skal den anden vej. (Tante Martha rækker en fed arm hen foran mit synsfelt.)
   - Nej, vi tager den gamle vej. Den anden er motorvejen, og den er 30 km længere, og ærlig talt har jeg ikke lyst til at køre sightseeing kl. 01,00 om natten.
   - Jamen, du kører forkert, og jeg vil gerne hjem i seng, jeg er træt og har ondt i ryggen.
   - (Sådan ser du nu ikke ud, tænker Eva og svarer). Jeg vil også gerne hjem i seng, jeg har ventet på dig i lufthavnen i næsten 6 timer, derfor kører vi mod Alicante.
   - Det kan jeg ikke gøre for.
   - Nej, det ved jeg.
   Jeg slæber både min egen, og tante Marthas bagage op i lejligheden, tante Martha har lejet. På en eller anden måde har hun og hendes mand luret mig til at passe hende og bo sammen med hende i de 14 dage, hun opholder sig i Spanien. Hun kan ikke klare sig selv, men er vant til, at hendes mand ordner alt for hende. Tante Martha går i seng, og jeg laver te og smører boller med ost til Martha og serverer det på sengen for hende. Jeg sætter mig på sengekanten, og Martha fortæller om turen i flyet ned, hvor hun talte med flere norske bekendte. Endelig hen ad kl. halv fire om natten kan jeg redde sin egen seng og gå til ro.

- Eva, jeg er vågen , godmorgen. Jeg vil have min morgenmad nu. Jeg kan ikke stå op, før jeg har fået mine piller, og til dem skal jeg bruge vand. Hent noget vand til mig - nu.
   Jeg serverer morgenmad og henter vand. Da hun er kommet op, kører vi ud og handler.
   - Martha, jeg tror, vi går i Lidl (svarer til Aldi) først og køber ind og derefter i Mercadonaen (svarer til Irma).
   - Jeg vil ikke i Lidl.
   - (forbavset) Hvorfor ikke, der er billigere at handle dagligvarer.
   - Fordi de behandler personalet dårligt og giver dem dårlig løn.
   - Nåh, jeg tror, de får overenskomstmæssig løn.
   - Nej, de behandler personalet dårligt. De har åbent i 12 timer.
   - Det har de også i Mercadonaen, og personalet er på skiftehold. Det er ikke de samme mennesker, som er der hele tiden.
   - Jeg vil i Mercadonaen.
   - Ok, som du vil, jeg er ligeglad.

Vi går i Mercadonaen. Martha støtter sig tungt til indkøbsvognen.
   - Eva, jeg gider ikke handle mere, du må ordne resten, jeg sætter mig ned her.
   - (senere) Hvorfor var du så længe om det. Det skal gå hurtigt, jeg har travlt.
   - Hvad har du travlt med Martha, du har ferie og har masser af tid.
   - Nej, jeg har travlt.
   - Nå.

Vel hjemme laver jeg frokost og serverer for Martha. Jeg sætter mig ud på altanen med en bog, fordi Martha har lukket op for fjernsynet, der drøner derud af. Pludselig står hun bag mig og er klar til at gå ud.
   - Eva, jeg vil på bar og drikke kaffe.
   - Ok, sukker jeg, og rejser mig. Jeg skal lige have spadseresko på.
   - Du er så længe om det, jeg skal altid vente på dig. Skynd dig lidt.
   - Herre gud, det haster jo ikke, du har ikke travlt. Jo, jeg skal på posthuset med et brev til Olav.
   - De lukker ikke før kl. halv ni i aften, og klokken er kun halv fire. Du har masser af tid.
   - Jeg vil også på bar og have kaffe.
   - Ok, vi går nu.

På posthuset står tre mennesker i kø foran Martha. De to af dem taler med postfunktionæren, som åbenbart ringer for dem. Martha sætter sig på en stol. Efter et halvt minut bliver hun utålmodig og rejser sig og går hen til skranken og banker i bordet.
   - Jeg vil ikke vente her, og du skal ikke sidde og tale i telefon, når der er kunder, der venter. Jeg har travlt.
   Postfunktionæren værdier hende ikke et blik men fortsætter med sit, og jeg prøver at gøre mig så lille som muligt. Endelig bliver det hendes tur. Hun tordner med høj, gennemtrængende røst:
   - Jeg vil have en kuvert.
   Postfunktionæren forstår ikke, hvad hun siger, og spørger, hvad hun ønsker.
   Jeg træder til og oversætter, og hun får sin kuvert. Hvorefter vi går på bar.
   - Jeg vil have kaffe, buldrer Martha
   Jeg bestiller for os begge to og betaler også for os begge. Hun sidder og udbreder sig i negative vendinger om alt og alle.
   - Eva, du kan ikke ordentlig spansk. De kan ikke forstå, hvad du siger.
   - Åh jo, de forstår udmærket, hvad jeg siger, men kan ikke høre det, fordi du snakker uafbrudt.
   - Jeg snakker ikke uafbrudt. Det er dig, der er tungnem. Jeg er så nem.
   - Er du?

Udenfor lejligheden.
   - Sikken pæn bil Randi har.
   - Det er ikke Randis bil.
   - Jo, den er hvid, og hun fortalte, at hun har en hvid bil i Spanien
   - Randi har en Citroën, og det der er en Seat.
   - Har hun en Citron? Er det ikke det samme?
   - Nej, en Citroën og en Seat er ikke det samme.
   - Jamen, det er en pæn bil, hun har.
   - Nå.
   - Hvad har hun i Norge?
   - Hun har en Nissan.
   - Den er flot.
   - Ja, Nissan er en pæn bil.
   - Er det en Fiat?
   - Nej, det er en Nissan.
   - Er det ikke det samme?
   - Nej, Fiat og Nissan er ikke det samme.
   - Det er nu en flot Fiat, hun har. Jeg gav Randi 2.000 kroner for at leje lejligheden i 14 dage. Hun blev så glad, at hun var lige ved at græde. Hun har ikke ret meget.
   - Nåh, det ved jeg nu ikke. Hun har to huse i Norge, en lejlighed i Spanien og en bil hvert sted. Hun har måske ikke mange kontanter, men ellers synes jeg da nok, hun har noget.
   - Åh, du er bare misundelig.

Resten af dagen går med at se fjernsyn, hvor Martha klikker fra program til program på henholsvis Norge og Danmark.
   - Jeg må følge med og vide, hvad der foregår, så jeg kan kommentere det.
   - Javel ja, får du virkelig noget ud af det, når du hele tiden skifter kanal?
   - Ja, jeg må vide, hvad der foregår.
   - Jeg ville aldrig få noget ud af det på den måde, jeg foretrækker een kanal ad gangen og blive der, til udsendelsen er færdig.
   - Jamen, du er også tomhjernet.
   - Åh, mange tak, Martha.

Jeg lister rundt for ikke at forstyrre det syge menneske. Endelig vågner hun.
   - Eva, godmorgen, jeg skal have morgenmad.
   - Vil du have te eller kaffe?
   - Jeg skal have kaffe.
   - Godt, det får du. Jeg skal til Torrevieja i dag og overføre penge fra min løbende konto til budgetkontoen.
   - Kan du ikke gøre det over telefonen?
   - Nej, det kan vi ikke her i Spanien.
   - Åh, det er bare dig, der ikke kan finde ud af at overføre.
   - Nej, jeg skal have adgangskode, og et nummer jeg kan ringe til. Det har vi ikke.
   - Hvorfor? Lader du ikke banken gøre det for dig?
   - Fordi det koster over kr.100,00 pr. overførsel?
   - Det tror jeg ikke, du lyver. Det vil jeg tjekke med mine venner.
   - Ja, gør du det.
   - Kan du også veksle mine 500 € for mig?
   - Ja, naturligvis.
   - Når du skal til Torrevieja, kan du købe en stok til mig? Jeg har glemt min stok i Norge. Det er også Olav, der ikke huskede at give mig den med.
   - Jeg kan gøre noget, der er meget bedre end købe en til dig. Jeg kan leje en, som du kan bruge her i din ferie.
   - Det var meget bedre, hvornår kører du.
   - Om fem minutter.

Jeg kører til byen og går i banken og overfører og veksler penge og lægger dem derefter op i lejligheden, for at de ikke skal blive stjålet. Jeg går på posthuset og sender Marthas brev og mit eget. Derefter fortsætter jeg til hjælpeorganisationen for at leje et par stokke eller krykker til Martha. Det viser sig, at jeg skal helt op i den nordlige ende af byen for at hente stokkene rent fysisk. Endelig er jeg færdig og kører tilbage til Martha med tingene.
   - (Martha med vred stemme). Hvad har du lavet i al den tid? Du har været væk i tre timer. Jeg sidder her som en fange og kan ikke komme nogen steder, og jeg måtte oven i købet selv tage min frokost. Hvad laver du, du er altid så langsom.
   - Jeg vekslede penge for dig, gik på posthuset for dig og hentede krykker til dig.
   - Det kan ikke tage så lang tid.
   - Åh jo, her er der lang kø alle steder, og jeg må pænt vente, til det bliver min tur. Det er Spanien, ikke Norge. I øvrigt måtte jeg helt op i La Quesada for at hente krykkerne til dig.
   - Du er altid så langsom.

Jeg laver lidt frokost til mig selv og sætter mig ud på altanen og spiser. Martha sætter sig på stolen ved siden af mig.
   - Eva, du er rødhåret!
   - Nej, jeg er mørkeblond, som du ser.
   - Nej, du er rødhåret.
   - Nej, jeg er ikke.
   - Jo, du har fregner.
   - Nå, og hvad så?
   - Det er kun rødhårede, der har fregner.
   - Dem fik jeg af at tage for meget sol. De kom faktisk, da jeg på et tidspunkt tog højfjeldssol. Så snart jeg opdagede det, stoppede jeg. Jeg fik også fregner og brune pletter på arme, ben og kroppen. Det er aldrig gået væk.
   - Det passer ikke, du er rødhåret, og så har du leverpletter, fordi du er gammel.
   - Åh, mange tak.

Martha rejser sig og står pludselig bag mig, klædt på til at gå ud. Jeg sidder og læser i en bog.
   - Jeg vil på bar, skynd dig lidt.
   - (Jeg lægger bogen fra mig og rejser mig med et lydløst suk.) Ok, jeg skal have andre sko på og noget overtøj.
   - Hvor er du langsom, jeg skal altid vente på dig.
   - Nå.
   Vi går langsom og besværligt over til baren, hun sætter sig flere gang. På baren optræder hun og kommanderer med høj røst. Jeg skammer mig over at kende hende. Hvad vil de ikke tænke med sådan et bekendtskab. Endelig får jeg hende med tilbage, hvor hun igen går tungt og sætter sig mange gange.

- Eva, skal vi ikke snart spise til middag? Klokken er seks.
   - I Spanien spiser vi klokken otte, og endelig skal jeg først lave maden.
   - Jeg hjælper dig.
   - Det skal du ikke, for du tager de ting, jeg bruger, så jeg ikke kan lave noget.
   - Jamen, jeg vil have mad nu.
   - Nu smører jeg et stykke ostemad til at tage den værste sult.
   - Ost spiser man om morgenen
   - Nå, vil du da have et stykke med laks?
   - Det er din laks.
   - Det er muligt, men i går forbød du mig at spise af den til trods for, du fortalte mig, at det var en gave fra Olav til mig. Nu kan du selv spise den. Her har du en laksemad, det må kunne holde den værste sult fra døren, til middagen er færdig.
   - Er du ikke sulten?
   - Nej, jeg plejer ikke at spise før kl. otte, for mig er det meget tidligt. Sæt dig over og se fjernsyn. Jeg kommer med maden, når den er færdig.
   - Vi kan spise af de samme tallerkener, som vi spiste af til frokost, vi behøver ikke vaske dem af. Det er spild af vand.
   - Det må du selv om, men jeg vil have ren tallerken og bestik.
   - Du er altid så sippet.
   - Er jeg?

Det er en iskold, grå og trist fredag morgen. Til min store lettelse, vil hun ikke på fredagsmarked. Jeg står tidligt op og tænder for gasovnen, så der er varmt, når hun kommer op. Det tager sin tid. Hun påstår, hun er lynhurtig, og jeg er langsom. Hun pruster og stønner, når hun vasker sig og tager kun bad en gang om ugen. Jeg glæder mig til badedag, der normalt er søndag, for hun lugter. Hun praler også med, at hun kun børster tænder én gang om dagen, nemlig om morgenen. Til gengæld har hun kun få tænder tilbage, der er hendes egne.
   - Eva, når du har snottet dig færdig, vil jeg til Torrevieja og købe fødselsdagsgave til Olav. Du er altid så langsom. Hvorfor skal du også have bad hver dag? Du frådser med vandet. Vi kan parkere i den underjordiske ved "De gule stole" og gå op derfra. ("De gule stole" er en eksklusiv fortovsrestaurant ud for Kasinoet, hvor skandinaver mødes.)
   - Kan du finde forretningen, hvor vi skal købe gaven, Martha?
   - Ja, jeg ved lige, hvor det er, han skal have et ørne ur.

- Du kører dårligt. Kør helt hen til lyssignalet.
   - Gør jeg det, kan jeg ikke se, når det skifter.
   - Du kan ikke holde her og spærre vejen for de andre. Han tuede af dig.
   - For det første er her rødt lys og for det andet var det ikke ham bagved mig, der tudede.
   - Jo, du holder og spærrer vejen.
   - Nå.

Jeg parkerer i den underjordiske parkeringskælder. Her er som sædvanlig ikke meget plads at vrikke sig rundt på.
   - Du er en dårlig chauffør, du kan ikke en gang køre ind ad én gang.
   - Nej, det kan jeg ikke, for her er ikke meget plads, og vognen er gammel og kan ikke dreje så meget som de nye.
   - Det er bare fordi, du er dårlig til at køre bil.
   - Hvor skal du hen for at købe det ur. Her har vi "De gule stole".
   - Det var ikke ret langt fra kirken.
   - Der er ingen urmager. Du må vise vej, Martha.
   Hun humper besværligt med sine to krykker og spænder ben for forbipasserende, så de er ved at falde. Hun styrer ind i en basar.
   - Det er da ingen urmager
   - Nej, men det er i sådan en, han har købt sit tidligere ørne ur, som han slog i stykker, inden jeg tog af sted. Han var så glad for det, derfor skal han have et nyt i fødselsdagsgave.
   - Nåh, så ved jeg, hvor vi skal kigge efter det. Her i denne gade og i sidegaden, er flere basarer. Der skal vi ind. Se, her er et flot ørne ur.
   - Jamen, det koster tyve penge (euro), det er dyrt.
   - Sludder, det er normalpris, og desuden er det pænt. Det kan ikke være for dyrt til din mand.
   - Siger du det?
   - Ja, det gør jeg.
   Jeg tager det forsigtigt fra hylden og beder om at få det solidt pakket ind, da det skal til Norge. Vi forlader forretningen, jeg slæbende på hendes pakke.
   - Nu vil jeg på bar og have en drink.
   - Ok, vi går på bar.
   - Jeg vil til Campoamor.
   - Udmærket, vi kører til Campoamor.

Jeg henter bilen i parkeringskælderen og kører op ad rampen og lidt længere frem, hvor jeg kan vende og køre samme vej tilbage.
   - Vi skal den anden vej, Eva.
   - Det ved jeg, men jeg skal hen og vende.
   - Ah, du er en dårlig bilist, der ikke engang kan vende her.
   - Ærlig talt, jeg har ikke lyst til at få en bøde, for det er forbudt at vende her.
   - Ja, det er det, jeg siger, du er en dårlig bilist.

Ad vejen mod Campoamor
   - Kør ned her.
   - Det er ikke Campoamor, det er Cabo Roig.
   - Næste gang er det Campoamor
   - Nej, det er her.
   - Ok, som du vil.
   - Du skal til højre og ned til stranden.
   - Det kan vi ikke komme, for der er kun en stejl klippe ned til vandet, vi skal længere frem
   - Du kan heller aldrig finde vej.
   - Kan du se, her har vi parkeringspladsen, og der ligger havnen og derhenne stranden.
   - Det er ikke Campoamor.
   - Nej, det er rigtigt, det er Cabo Roig, som jeg sagde til dig.
   - Du kan da heller aldrig finde vej.
   - Vil du ud og se på det Martha, eller skal vi køre videre til Campoamor?
   - Nej, jeg vil på bar.
   Hun går tungt støttende sig til sine krykker. Der blæser en iskold vind fra havet, og selvom solen er fremme, er det bestemt ikke varmt.
   - Det er koldt, jeg fryser. Jeg vil på bar.
   - Ja, lad os se, om vi kan finde læ og sol. Her kan vi spise lidt frokost. Hvad siger du til det?
   - Jeg skal på do.
   - Hm, hm
   Da hun kommer tilbage, har jeg fundet en dejligt bord i læ og sol.
   - Nu går jeg ind og ser, hvad de har. Du må hellere blive siddende, så ingen løber med vort bord. Har du fundet ud af, hvad du vil have?
   - Ja, jeg vil have det, der står først.
   - Fint, og hvad vil du have at drikke?
   - Bare en tonic.

Jeg går ind og bestiller, og da jeg kommer ud igen, har tjeneren allerede været der med maden.
   - Jeg vil have din mad
   - Det får du ikke Martha, du har selv valgt.
   - Nej, jeg vil have din.
   - Nå, men det får du altså ikke.
   - Du er altid så egoistisk.
   - Åh, mange tak.
   - Din mad er meget bedre end min.
   - Nå.
   - Jeg har ondt i ryggen, jeg vil hjem.
   - Det kommer du, når jeg er færdig med at spise.
   - Du er altid så langsom. Jeg er utrolig hurtig, og jeg har travlt.
   - Gu' har du ej, du er pensionist og har ferie, du har masser af tid.
   - Jeg vil hjem.
   - Nå.

Jeg kører hende hjem, og hun tager sine piller og lægger sig på sofaen med fjernsynet for fuldt drøn. Fjernsynet bliver tændt om morgen, når hun står op og først slukket om aftenen, når hun går i seng. Hun er ved at drive mig til vanvid. Hun påstår også, hun er nem at have med at gøre. Jeg synes hun er utrolig besværlig og bundløs forkælet. Jeg kan godt forstå, Olav gerne vil af med hende i 14 dage, så han kan få en pause. På vejen skulle vi hos isenkræmmer og op til Los Altos, Los Balconens og Mimosa. Hun har helt glemt, hun har ondt i ryggen. Hun vil finde en norsk veninde, men det kan hun ikke.

Vel hjemme lægger hun sig på sofaen og tænder for fjernsynet og kommenterer alt på skærmen med høj, gennemtrængende røst, så det er umuligt at høre, hvad der bliver sagt.
   Jeg hænger nogle kroge op. Vi købte hos isenkræmmeren.
   - De skal ikke hænge der.
   - Hvorfor ikke?
   - Jeg vil have dem over på den anden væg.
   - Hvorfor det?
   - Jeg vil have dem derover.
   - Det får du ikke, og det kan ikke laves om, når de først er sat der. I øvrigt er det Randis lejlighed, så det kan være lige meget.
   - Nej, jeg vil have min vilje.
   - Det får du ikke, gå over og se fjernsyn.
   Hun humper over til fjernsynet.
   - Ham Bush skulle smides ud. Han dirigerer hele verden og trænger ind i Irak og starter krigen sammen med det lavpandede høved i England.
   De stakkels palæstinensere som jøderne tyranniserer. Alle jøder skulle skydes, de er onde.
   Ham der er helseminister. Han tror på helbredelse ved bøn. Men det ved du vel ikke noget om. Du er så uvidende.
   - Ærlig talt, Martha, jeg bor i Spanien og ved ikke noget om, hvad der foregår i Norge og er heller ikke særlig interesseret. Hernede har jeg kun spansk TV og på det hører vi hovedsageligt om Spanien og verdensnyhederne.
   - Hvorfor ser du ikke norsk TV?
   - Som jeg fortalte dig, har jeg kun spansk,
   - Hvorfor får du ikke skandinavisk TV?
   - Det er ret dyrt at installere og koster temmelig meget pr. måned. Skal jeg have andet end spansk TV, skal det være tysk. De har mange gode udsendelser.
   - Jeg hader tyskere, de er nogle dumme svin, og norsk fjernsyn er det bedste. Hvorfor vil du ikke have dansk fjernsyn?
   - Fordi det er dyrt at installere, og jeg skal betale temmelig meget hver måned.
   - Åh, du beklager dig også altid over din økonomi. Du har det godt og kan ikke klage.
   - Hm. Jeg tror jeg gå i seng, jeg er træt.
   - Hvad er du træt af, du har jo ikke lavet noget hele dagen.
   - Godnat, Martha.
   Et øjeblik efter hamrer hun på badeværelsesdøren.
   - Ud med dig, jeg skal gøre mig i stand til natten, og du er altid så langsom. Jeg skal til. Jeg kan ikke vente.
   - Ok, jeg kan fortsætte, når du er færdig.

Det er markedsdag i Playa Flaminca, og Martha skal købe ind.
   - Du bliver nødt til at køre mig helt hen til markedet, for jeg kan ikke gå.
   - Det kan jeg godt, men jeg kan ikke parkere.
   - Åh, du er altid pessimistisk.
   Jeg kører hende hen til markedets indgang og sætter hende af.
   - Du kan sidde på en af de stole, der findes lige indenfor, mens jeg leder efter en parkeringsplads. Det kan godt tage et stykke tid, for her er mange mennesker.
   - Hvor blev du af, jeg har ventet og ventet, kunne du ikke skynde dig noget mere?
   - Der var ingen parkeringsplads, jeg skal jo placere bilen et sted.
   - Åh, det er bare fordi du ikke kan køre bil, jeg kan altid finde en parkeringsplads.
   - Nå.
   Hun endevender alting og går uden at købe, men får købt trusser til Olav og sig selv og et par tæpper. Nu vil hun på bar og sidde, og jeg anbringer hende på en irsk bar med et krus øl foran sig.
   - Jeg har nogle ting, jeg gerne vil købe, mens du sidder her og drikker.
   - Bliv nu ikke for længe væk. Jeg har travlt.
   - Du har ikke spor travlt, du har ferie og har masser af tid. Slap af.
   - Jeg har også glemt mine piller og skal tilbage, inden virkningen holder op.
   - Det kommer du.

Vel hjemme laver jeg frokost til hende og hænger parasollen op, for at hun kan sidde i sol og læ. Derefter spiser jeg selv og sætter mig med en bog. Fem minutter senere har pillerne virket, og hun vil til Guardamar.
   - Eva, jeg vil til Guardamar, nu.
   - Ok, vi kører.
   - Jeg vil se parken i Guardamar og floden Seguro
   - Det gør vi, men du må vise mig, hvor det ligger, for jeg har ikke været der tidligere.
   - Du skal den vej og peger med en arm i mit synsfelt.
   - Kan du ikke fjerne den arm, så jeg kan se at køre.
   - Åh, du er altid nervøs.
   - Tak.
   - Du skal ind her.
   - Fint.
   - Kør noget hurtigere.
   - Det kan jeg ikke, for jeg må kun køre 20 km i timen.
   - Blæs på det.
   - Nej, vi kan let møde politiet, og så får jeg en bøde, og det har jeg ikke lyst til.
   - Du er altid pessimistisk, der kommer da ikke politi herud.
   - Det ved man aldrig, de er alle vegne.
   - Det var de ikke for tre år siden.
   - Jamen, det har ændret sig.
   - Du skal lige frem langs fiskerhusene. Her ville Olav og jeg købe hus.
   - Nå.
   - Du kan vende ude for enden. Du skal holde på skrå.
   - Det tror jeg ikke, alle andre holder langs vejkanten.
   - Åh, du er altid pessimistisk.
   - Kan du gå en lille tur ud til havet, Martha?
   - Ja, men kun en lille tur, for jeg kan næsten ikke gå. Kan du se derovre ligger udmundingen af Seguro, og det ser ud til, der er lystsejlere.
   - Ja, men du kan jo ikke gå der over, det er for langt for dig, ikke?
   - Jo, jeg må tænke på min dårlige ryg.
   Vi går en meget lille tur ned til vandkanten og tilbage til bilen igen.
   - Eva, nu vil jeg tilbage.
   - Det kommer du.
   - Du skal køre den vej.
   - Det kan jeg ikke, for det er mod den ensrettede kørsel.
   - Er det ikke lige meget?
   - Nej, ikke helt.
   - Du skal den vej.
   - Nej, jeg skal ad parallelvejen for at komme tilbage, jeg skal følge pilene i kørselsretningen.
   - Åh, du er altid negativ.

Vi kører ad omfartvejen tilbage til Torrevieja.
   - Eva i aften vil jeg på kinesisk restaurant og have en menu til to personer.
   - Ærlig talt, du spiser meget lidt, og jeg kan ikke spise ¾ af maden, kunne vi ikke bare få en menu hver, hvor du vælger, hvad du vil have og jeg, hvad jeg vil have?
   - Nej, så er det ikke kinesisk mad.
   - Vel er det så,
   - Nej, det vil jeg ikke, kun hvis jeg får min vilje, ellers vil jeg ikke på kinesisk restaurant.
   - Som du vil, jeg kan altid gå, når du er rejst.
   - Tavshed.
   - Du kører den forkerte vej, Eva.
   - Ja, det gør jeg også. Jeg glemte, jeg ikke skulle til min egen lejlighed, men at vi bor i Randis.
   - Randi taler altid om Karla. Hvem er Karla? Er det en veninde?
   - Nej, det er hendes kusine. Det har jeg fortalt dig fem gange nu.
   - Det har du i hvert fald ikke.
   - Jo.
   - Hvorfor kører du denne vej?
   - For at komme til Randis lejlighed.
   - Den vej kender jeg ikke.
   - Nej, men det er også lige meget, da det er mig, der kører. På denne vej er der normalt meget trafik.
   - Jeg kan kun se en fodgænger. Du er altid negativ. Du skulle gå til læge og få gjort noget ved din depression.
   - Åh, mange tak, jeg skal nok lade være at fortælle dig noget for fremtiden.
   - Hvorfor ser du så sort på alting?
   - Tavshed.

Vel tilbage i lejligheden laver jeg mad til hende, mens hun ser fjernsyn.
   - Du er en dårlig kok og husmor, Eva. Der er ikke nok salt i maden.
   - Du skal da vist ikke have for meget salt, når du har dårligt hjerte.
   - Jamen, der er ikke noget i.
   - Der er både salt og krydderier i maden.
   - Jeg vil have vin.
   - Ok, (jeg rejser mig og henter vin til hende).
   - Skal du ikke have vin?
   - Jo, lidt.
   - Lægerne siger, det er sundt for helbredet. Det er derfor spanierne lever længe og bliver gamle.
   Martha ser fjernsyn med meget lyd på og kommenterer højlydt alt, hvad hun ser. Jeg prøver at læse en bog, men bliver ustandselig afbrudt.
   - Jeg hader jøder, de skulle skydes alle sammen, så israelerne kan få deres land for sig selv.
   - Nå.
   - Ham Bush er da et torskedumt svin. Han går i krig over hele jordkloden og dræber en masse mennesker. For de penge kunne alle Afrikas børn blive vakseneret.
   - Tavshed.
   - Og ham Blair i England, han går med ham, han er tåbelig.
   - Hvad er det nu han hedder ham i Spanien, der er med til at dræbe en masse mennesker?
   - Hvis du mener ministerpræsidenten, hedder han Aznar, og han stiller i øvrigt ikke op til valget i marts.
   - Det er på tide, han går af, han dur ikke til noget.
   - Nå.
   - Du ved da heller aldrig noget. Du er stupid og uvidende.
   - Mange tak. Jeg tror, jeg vil gå op i seng.
   - Ja, gør du det lille Eva. Godnat
   - Godnat.
   Fjernsynet drøner, og jeg er ved at blive vanvittig. Endelig slukker hun for det, og der bliver fred og ro.

- Eva, jeg er vågen, jeg skal have morgenmad.
   - Det får du om lidt, jeg har tændt for ovnen, der er varmt i løbet af en halv time.
   - Jeg skal have vand til mine piller.
   - Her er det hele, nu går jeg i bad, mens du spiser.
   - Ja, gør du det, lille Eva, du er længe om alting. Jeg vil på marked i La Manga i dag.
   - Fint, det gør vi.

Vi kører sydpå til San Pedro og videre til San Javier. Her vil Martha absolut vise vej.
   - Vi skal den vej.
   - Det er ind i landet.
   - Nej, det er mod Los Alcázares (Vejen mod La Manga)
   - Hvor ser du det, Martha?
   - Kør.
   - Ja, ja, men nu kører vi ind i landet
   - Nej, vi gør ikke
   - Ja, ja, som du vil. Kan du lige se på kortet, hvor vi er?
   - Jeg kan ikke finde nogle af navnene på kortet.
   - Ja, og jeg kan ikke læse kort, når jeg kører på motorvej og ikke kan komme ind til siden. Her er en afkørsel til Cartagena. Vi kørte på Murcia motorvejen.
   - Du skal derned.
   Hun peger med en arm i mit synsfelt.
   - Nej, jeg skal ikke, jeg kan ikke køre mod kørselsretningen på motorvejen. Du må være vanvittig.
   - Du er altid dum. Du skal derned, surmuler hun.
   - Nej, jeg skal mod Cartagena, du vil jo til La Manga
   - Ja, men det her er ikke vejen til La Manga
   - Jo, det er.
   - Jeg vil ikke køre på motorvej. Det er kedeligt.
   - Vi kører af, når jeg finder en afkørsel, og dernæst vil jeg gerne se kortet og finde ud af, hvor vi er. Ganske rigtig, vi var på Murcia motorvejen, men det var jo den vej, du ville, nu har du set noget nyt.
   - (Arrigt) Giv ikke mig skylden for, vi kørte forkert. Du kan heller aldrig finde vej.
   - Nu er vi på rette vej.
   - Ja, der ligger bjergene, jeg vil på bar.
   - Ok, du kommer på den første bar, vi finder.
   Vi går på bar, inden vi fortsætter.
   - Derude ligger Cabo de Palos, hvor Olav og jeg var.
   - Vil du derud?
   - Nej, jeg vil til La Manga og gå på marked.
   - Ok, det kommer du, men du må vise mig, hvor markedet er, for jeg har ikke været her før.
   - Du skal den vej.
   - Nej, det skal jeg ikke, for det er mod kørselsretningen. Du må finde en anden.
   - Der er en parkeringsplads.
   - Ja, jeg ser det, men her må jeg ikke dreje til venstre, vi skal rundt en gang til, så jeg er på den rigtig side.
   - Den parkeringsplads er for langt fra markedet, jeg kan ikke gå så langt. Det bliver du nødt til og i øvrigt er der ikke mere end et par hundrede meter.
   Det går fint med at spadsere til markedet og på selve markedet er der ingen problemer med at gå, bortset fra, hun stritter med stokkene, så folk falder over dem.
   - Jeg skal have sko
   - Godt, vi ser efter sko til dig.
   - Der er lige de sko, jeg har ønsket mig.
   - Det kan jo ikke være bedre.
   - Nu vil jeg ikke være her mere.
   - De lukker også nu, hvor vil du hen.?
   - Jeg vil ind på den restaurant, hvor Olav og jeg spiste engang.
   - Nå, hvor er det?
   - Vi skal længere ud ad vejen.
   - Godt, det gør vi.
   - Jeg har ondt i ryggen og er sulten, kan du ikke hente bilen, mens jeg venter her?
   - Jo, selvfølgelig.
   Jeg henter bilen og kører tilbage og samler Martha op. Vi fortsætter ud af tangen mellem Middelhavet og Mar Menor. Her er en bred boulevard med midterrabat og højhuse på hver side af boulevarden. Indimellem er der en åbning, hvor man kan se hav på begge sider. Vi stopper flere gange for at lede efter restauranten, men hun kan ikke finde den.
   - Martha, der er en restaurant, der har åbent, og den ligger ud til Mar Menor, skal vi ikke tage den i stedet for?
   - Jo, men jeg vil hellere på den, hvor Olav og jeg var.
   - Det forstår jeg godt, men du må finde den først, og du klager over, du er sulten. Derfor synes jeg, det ville være en ide at gå ind her.
   - Jamen, det er ikke den restaurant, hvor Olav og jeg var.
   - Nej, det ved jeg, men find den, så går vi derind,
   - Jamen, jeg er sulten og tørstig.
   - Hvad vil du, skal jeg køre videre, eller vil du ind på den her?
   - Vi går ind på den.
   - Godt.

Det viser sig at være en tysk restaurant. De fleste restauranter er lukkede, fordi det er vinter og udenfor sæsonen.
   - (Med høj gennemtrængende stemme) Det er en tysk restaurant, jeg hader tyskere.
   - Nå, skal vi bestille, eller vil du videre?
   - Nej, jeg vil have en vand og noget mad.
   - (jeg på tysk) Tjener, jeg vil gerne bestille to vand, en med og en uden brus og et menukort.
   Martha bestiller pølser med kartoffelsalat, og jeg en speciel spansk ret med rejer og brød. Tjenere kommer hen til hende og siger på tysk.
   - Vi har desværre ikke mere kartoffelsalat, vil De have brød eller en anden ret?
   - (hun vifter afværgende med armen) Jeg forstår ikke, hvad du siger, men det er sikkert rigtigt, det kan du bare give mig.
   - (Han ser spørgende på mig?) Hvad vil hun have?
   - Hun vil åbenbart have pølser med brød, Hun forstår ikke tysk.
   Lidt senere kommer retterne.
   - Det her har jeg ikke bestilt.
   - Jo, det har du faktisk, du sagde ja, da han spurgte, om du ville have brød i stedet for kartoffelsalat.
   - Jeg vil hellere have det, du har fået,
   - Det får du ikke.
   - Pølserne er tørre, jeg kan ikke lide dem.
   - Nå.
   - Jeg kan ikke spise mere, skal vi gå nu? Jeg kan ikke fordrage tyskere, de er højrøstede og støjende.
   - Nå, (og tænker, det er du også). Vi går, når jeg er færdig med at spise.
   - Du er altid længe om det, jeg har travlt.
   - Hvad har du travlt efter? Du har ferie og har god tid.
   - Jeg vil ikke være her.
   - Det bliver du nødt til, indtil jeg er færdig med at spise.
   - Jeg skal på toilettet.
   - Nå, så gå.
   - Der er optaget.
   - Nå, så vent, til der bliver ledigt. Men i øvrigt tror jeg ikke, der er optaget, for alle er her. Døren binder sikkert bare. Prøv igen.
   Da jeg er færdig med min mad, kalder jeg på tjeneren og betaler for os begge og fortæller samtidig, at hun siger, der er optaget på toilettet. Det er der ikke, for døren binder.
   - Nå, Martha, hvor vil du nu hen?
   - Jeg vil hjem.
   - Ok, det kommer du.

Vi tager motorvejen syd om Mar Menor og op langs vestkysten.
   - Jeg vil køre langs havet.
   - Det kan du ikke endnu, vi skal lidt længere nordpå. Vejnettet er lavet om, og det er næsten umuligt at finde de små veje, når man ikke er lokalkendt.
   - Jamen, det gjorde Olav og jeg.
   - Det er muligt, men det er flere år siden, og vejene er ændret. Det er ikke ret længe siden, jeg kørte ad de små veje, det var et helvede, og jeg kom hele tiden op på motorvejen.
   - Jeg vil køre ad de små vejen, surmuler hun.
   - Det kommer du til, når det kan lade sig gøre.
   - Jamen, der er en blå linien langs havet, der kan vi køre.
   - Den blå linie langs havet viser, at det er sandstrand, og der kan vi ikke køre.
   Endelig kommer vi så langt nordpå, at jeg kan dreje af og køre ad de små veje. Ved Torre de la Horadada vil hun ned til fiskerbyen og finde et rødt hus.
   - Kør ned her, vi skal finde et rødt hus.
   - Ok, du viser vej.
   - Det er her, nej, det må være næste gang. Kør en rundtur til, jeg vil finde det hus.
   - Hvad er der med det?
   - Det var et hus Olav og jeg så, jeg vil se det igen.
   - Ok, find det til mig.
   Vi kører byen igennem to gange uden at finde huset, og til sidst opgiver vi.

Vel hjemme laver jeg mad, og hun lægger sig på sofaen og ser TV.
   - Hvorfor læser du altid, når jeg vil tale med dig? Du er uselskabelig.
   - Du ser jo TV og kan ikke tale med mig.
   - Jeg får noget kultur ind, det skulle du også gøre, du er underudviklet.
   - Ærlig talt, det interesserer mig ikke.
   - Det er fordi, du er indskrænket.
   - Det er muligt, men Norge ligger langt herfra, og hvad der foregår deroppe, har ikke den store interesse her. Du ved jo heller ikke, hvad der foregår i Spanien med mindre, det er som udlandsnyheder.
   - Nej, men jeg er interesseret i folk omkring mig.
   - Ja, det siger du jo.
   - Se nu f. eks. det program, hvor de sidder og fortæller om deres liv. Det er da spændende.
   - Nå, er det?
   - Du interesserer dig ikke for andre mennesker. Du påstår, at du læser spansk, men du er for gammel til at lære noget. Det er videnskabeligt bevist, at når man er over 60 år, kan man ikke lære mere.
   - Nå.
   - Du er også faldet sammen og er tyk og uformelig. Du er bare en gammel kone.
   - Mange tak for komplimentet. Du er ellers en del ældre end jeg.
   - Jamen, jeg gør noget for at holde mig åndsfrisk, det gør du ikke.
   - Nåh, Jeg går da til spansk og læser bøger og spanske aviser.
   - Jamen, du har ikke lært noget, for de kan ikke forstå, hvad du siger.
   - Nå, jeg tror, jeg går i seng nu, det har været en lang dag, godnat. (Tænker, det er fordi du snakker højt og uafbrudt, derfor kan de ikke høre, hvad jeg siger.)

Jeg har været ude og ordne ærinder for sig selv og har været væk fra Martha hele formiddagen, nu er jeg tilbage og sætter mig på altanen for at spise lidt frokost.
   - Mens du har været væk, har jeg gjort rent i lejligheden og vasket gulv, det trængte her meget til.
   - Det var da godt, at du har haft lidt at lave.
   - Hvad laver du?
   - Jeg laver frokost til mig selv, skal jeg også lave noget til dig? Du sagde, du havde spist, men derfor kan det godt være, du vil have noget mere.
   - Nej, hvor er du langsom, lad mig.
   - Nej tak, jeg kan selv, og det kan da være ligegyldig, om jeg laver det hurtigt eller langsomt. (Tænker, jeg skal ikke have dig til at røre ved min mad, du vasker aldrig hænder efter toiletbesøg, og vasker dig i det hele taget meget lidt.)
   - Hvad er det for noget mad du spiser, Eva?
   - Det er min frokost, vil du have noget?
   - Nej, det er ikke ordentlig mad.
   - Ikke?
   Jeg sidder på altanen og læser, og Martha ser fjernsyn.
   - Eva, klokken er seks. Jeg er sulten, jeg vil have maden nu.
   - Ja, ja, jeg skal først lave den.
   - Jamen, jeg er meget sulten.
   - Ok, ok, jeg smører en mad til dig, vil du have med laks eller salami?
   - Laks vil være udmærket.
   - Vær så god, her er din laksemad.
   - Hvor længe varer det, inden du er færdig med maden?
   - Åh, en halv time vil jeg tro.
   - Ja, du er langsom, havde det været mig, havde jeg gjort det hurtigere.
   - (Ironisk) Det havde du sikkert.
   Jeg serverer maden for hende.
   - Der mangler salt, hent lige saltet til mig.
   - Jeg syntes, du sagde, du havde dårligt hjerte, derfor må du ikke spise al det salt.
   - Det har du ikke forstand på, og i øvrigt har du ikke kommet salt i maden.
   - Jeg har puttet masser af salt og andre krydderier i maden. Kan jeg ikke for en gang skyld få lov at se Tv-avis fra Danmark.
   - (hånligt) Nej, det kan du ikke, for jeg skal se noget fra Norge, og det forstår du ikke alligevel.
   - Hm, hm, har du noget imod, jeg læser i min bog?
   - (vredt) Hvorfor spørger du om det? Du kan jo bare læse i din kærlighedsroman.
   - Nåh, den handler om den franske revolution og er en meget spændende bog på linje med "Borte med blæsten".
   - (Snapper bogen ud af hænderne på mig) Det er let at læse, du kan heller ikke ret meget engelsk. Hvad betyder det ord?
   - Det må du vide, når du siger, det er let at læse.
   - Det her fjernsyn er dårligt, jeg kan ikke høre, hvad de siger.
   - (Eva tænker: Der er ikke noget i vejen med fjernsynet, for jeg kan sagtens både høre og forstå, hvad de siger. Det må være din hørelse, der er noget galt med.) Hvorfor går du ikke over på en anden kanal, Martha?
   - Det er et dårligt fjernsyn, det siger jeg til Randi, når jeg kommer hjem.
   - Ja, gør du det.
   Martha har forstoppelse og har købt figenblommer. Hun har først taget figner, men de er for hårde, og hun kan ikke tygge dem, fordi tænderne sidder løse, og hun er bange for, de skal falde ud. Nu har hun luft i maven og render hele tiden på toilettet.
   - Hvorfor læser du sådan nogen dårlige bøger, Eva?
   - Det er bøger af anerkendte forfattere, og jeg vil ikke just kalde dem dårlige.
   - Jeg kender ikke forfatteren.
   - Det kan jeg ikke gøre for.
   - Hvorfor læser du ikke noget verdenshistorie?
   - Fordi jeg har gået i skole, og på højere læreranstalter i 20 til 30 år, og nu trænger jeg til lidt skønlitteratur i stedet for lærebøger.
   - Det passer ikke, du har jo ingen uddannelse. Hvad var du for resten?
   - Det har jeg fortalt dig fem gange.
   - Var du medlem af HK?
   - Nej.
   - Af LO da?
   - Nej.
   - Hvad var du medlem af?
   - Af merkonomerne.
   - Er det under LO?
   - Nej. Se nu fjernsyn, så jeg kan læse i min bog.
   - Ah, du er altid kedelig og uselskabelig. (triumferende) Hvis du ikke vil være her, kan du bare gå, jeg kan sagtens klare mig.
   - Det kan du sikkert med to krykker. Nu går jeg op i seng, godnat.
   Hun ved, jeg har lovet hendes mand at tage mig af hende i de 14 dage, hun er her og ved også, at når jeg har lovet noget, holder jeg det, og kan derfor roligt provokere mig, så meget det skal være.

- Eva, bring mig min morgenmad, jeg er sulten og jeg skal også have vand - nu
   - Når folketingsdebatten er færdig kl. 11,00, vil jeg til Carrefour (minder om Føtex, men er noget større). Du sørger for at være færdig til tiden, jeg vil ikke vente.
   - (ironisk) Javel. Fru Jokumsson

Vi kører og ved lyssignalet er den gal igen.
   - Du skal køre længere frem.
   - Det kan jeg ikke, fordi jeg ikke kan se, når den skifter.
   - Du kan ikke holde her og sinke trafikken.
   - Der er rødt, ingen kører nu.
   - Jamen, han tuder ad dig.
   - Det var én for grønt
   - Du skal køre længere frem
   - Klap i.

Vi går lidt rundt for enden af rækkerne og ikke ned mellem rækkerne, hvor man kan se noget.
   - De har ikke noget
   - Nåh, det vil jeg nu ikke sige, jeg synes, de har meget.
   - Jeg er tørstig, jeg vil have vand.
   - Ok, vi går over i cafeteriet
   - Jeg skal have vand nu, jeg kan ikke komme frem for dem, der står foran, de fylder.
   Hun begynder at drikke af flasken.
   - Fyld vandet op i et glas og find et bord, mens jeg betaler, Martha.
   - Eva, jeg vil gå nu.
   - Jeg har lige sat mig og vil gerne drikke min te i fred og ro.
   - Åh, du er altid langsom, jeg går udenfor og venter på dig.
   - Ja, gør du det.

Vel hjemme i lejligheden laver hun for en gang skyld selv sin frokost, i mellemtiden hænger jeg parasollen op til læ for vinden og sætter mig ud til hende.
   - Du får læ fra parasollen, det gør jeg ikke, flyt dig, jeg vil have din plads.
   - Ok.
   Lidt efter lægger hun sig ind på sofaen og ser fjernsyn og råber ud til mig.
   - Kl. halv fire vil jeg på bar, og du har bare at være færdig, jeg vil ikke vente på dig.
   - (Ironisk) Javel, fru Jokumsson

Kl. halv fire går vi over på baren. Jeg vælger med vilje den, hvor jeg ikke er kendt, for jeg vil ikke være bekendt at komme sammen med hende.
   - Hvad vil du have Martha?
   - Jeg skal have en tonic - nu.
   Jeg bestiller to vand.
   - Ham der er fed og grim.
   - Nå.
   - Og de kvinder, han sidder sammen med er også grimme.
   - Nå.
   - Der sidder en mand med tre kvinder. Tror du han har harem?
   - Nej, jeg tror, det er personalet fra et firma, der spiser her i siestaen, og at manden er chefen.
   - Jeg tror, han har harem.
   - Nå.
   - Jeg vil ud og køre nu.
   - Hvor vil du hen, vi er lige kommet?
   - Jeg vil op i bjergene bag San Miguel.
   - Ok, lad os hente bilen.
   - Nej, du henter bilen, og jeg venter her, men skynd dig, jeg har travlt.

San Miguel ligger på bjergsiden ved saltgrupperne. Bjergsiderne består af pinjeskov, enkelte fincaer (gårde) og plantager med appelsiner, citroner, mandler og oliven. Indimellem får man et glimt af havet. En smal serpentiner vej snor sig rundt om bjerget. Vi passerer store plantager med blomstrende mandeltræer, det er et utroligt smukt syn.
   - Eva, jeg vil hjem, jeg gider ikke køre tur mere.
   - Det kan du ikke komme, for jeg kan ikke vende på den smalle bjergvej, vi bliver nødt til at køre videre.
   - Jeg har travlt, jeg skal ringe til Olav.
   - Det er ikke før kl. 6, du har masser af tid. Nyd hellere de smukke, blomstrende Mandeltræer.
   - Det gider jeg ikke, jeg har det set så tit.
   - Det var dig, der ville ud og køre i bjergene, det var ikke mig.
   - Jeg ville bare vise dig det.
   - Det har jeg set før.
   - Åh, du er altid utaknemmelig
   - Åh, mange tak Martha. Hvorfor nyder du ikke turen og den smukke udsigt. Det er jo utrolig kønt heroppefra.
   - Det gider jeg ikke, og jeg gider heller ikke køre bil.
   - Nå, jeg synes nu ellers, det var dig, der ville ud og køre.
   - Du vender og drejer da også alting og giver mig skylden
   - Gør jeg?

Vel tilbage ringer hun til Olav og spiser knækbrød med pølse.
   - Jeg er nødt til at have noget at spise nu, jeg er sulten, og du laver jo ikke mad til tiden.
   - Åh jo, her i landet plejer vi at spise kl. 8,00 og det er da helt fint med et mellemmåltid. Du får mad ved syvtiden.
   I løbet af aftenen tager hun flere knækbrød.
   - Hvor er den sidste stykke camembert?
   - Den har jeg spist med eller uden din tilladelse
   - (arrigt) Hvorfor siger du det?
   - Fordi du altid er gal, og jeg hverken må det ene eller andet.
   - Hvis du ikke er tilfreds med at være her, kan du bare gå, jeg kan klare mig selv.
   - Nå. Vi kan købe et nyt stykke ost i morgen, det er da ingen ulykke.
   - Jeg vil have Camembert nu.
   - Du kan tage noget af den anden ost, der er der.
   - Jamen, jeg vil have camembert - nu.
   - Det får du i morgen.
   - Du er altid egoistisk og tager alting til dig selv.
   - Er jeg?.
   - Du er uintelligent og har ingen uddannelse og gider ikke bestille noget, men nasser på samfundet.
   - Nå.
   - Du er heller ikke samfundsinteresseret og gider ikke se fjernsyn. Jeg vil gerne se de programmer, der handler om mennesker.
   - Du mener, de programmer, hvor folk sidder og krænger deres privatliv ud?
   - Ja, det er interessant
   - Nå.

Tante Martha har ikke været på toilettet i de ni dage, hun har været her og sender mig i byen efter afføringspiller. Det skal være fra en helsekostforretning. Hun vil også have hairstile og en avis.
   - Eva, når du har serveret morgenmad for mig, kører du til byen og henter afføringspiller til mig?
   - Ja, men vil du ikke med?
   - Nej, jeg har ondt. Du køber pillerne i en helsekostforretning.
   - Javel.
   - Du køber også nogle af de lette plastictasker til at rejse med.
   - Er der mere?
   - Ja, jeg skal have hairstile og en avis.
   - Godt, jeg kører.


Martha sidder på altanen i trusser og T-shirt og tager solbad.
   - Eva, hvor har du været ? Du har været væk i to timer.
   - Jeg har ordnet ærinder for dig.
   - Det kan vel ikke tage så lang tid.
   - Det gjorde det altså.
   - Hvor har du dog brugt mange penge. Pillerne er for dyre.
   - Det koster de, når du køber dem i en helsekostforretning. Det var de stærkeste, jeg kunne få.
   - Her er dine rejsetasker. Jeg var ikke klar over hvilken størrelse, du ville have, de havde to størrelser, derfor købte jeg en af hver. De vejer jo ingenting, du kan bare tage dem med dig.
   - Jeg skal kun have den store, den lille er ikke nødvendig, men jeg kan bruge den som håndtaske. Hair stilen er forkert, den har jeg. Jeg kan da aldrig sende dig i byen efter noget. Du kommer altid med det forkerte.
   - Du kan køre med.
   - Det kan jeg ikke med min dårlige ryg.
   - (tænker) din gamle, modbydelige hejre, du er fuld af komediespil, det er fordi, du ikke gider.
   - Jeg sidder og tager solbad, der er meget varmt herude, engang imellem må jeg gå ind, der er mindst 50º.
   - Det tror jeg ikke, der var 16º inde i byen, der er højst 22º i solen.
   - Det passer ikke, der er mindst 50º, (triumferende) jeg har sejlet på Mellemøsten, og der var 60º, derfor ved jeg det, men det har du ikke forstand på. Du har aldrig været i de varme lande.
   - Nåh, jeg har både været i Sahara, troperne og i de arabiske lande indtil flere gange.
   - Du siger, du er fattig og ikke har penge.
   - Nej, det siger du.
   - Her er altså meget varmt, mindst 50º.
   - Nå, (jeg sidder i træningsdragt og har det ikke for varmt.)

Vi henter en af hendes norske veninder og kører på restaurant og spiser lammelår.
   - Du kan aldrig finde ud af noget som helst, jeg kender ikke denne vej, det er forkert.
   - Vi skulle over til markedsgaden, og det er vejen derover.
   - Den kender jeg ikke.
   - Det er lige meget, da det er mig, der kører.
   - Du skal den vej.
   - Måske.
   - Du kan aldrig finde ud af noget som helst. Jeg ringer til Liv og beder hende møde os på Mercadonaens parkeringsplads.
   - Gør du det.
   - Nu kører vi forkert igen.
   - Skulle vi ikke på Mercadonaens parkeringsplads?
   - Jo, men det er den forkerte vej.
   - Nej, det er ikke.
   Ved parkeringspladsen
   - Jeg går ud ved vejen og møder hende.
   - Gør du det.
   - Vi kører i din bil Eva, det er den største og mest komfortable.

Vi kører ud over markerne og havner til sidst ved den nye rundkørsel og opkørsel til motorvejen. Den kører vi bagom og op ad bjergsiden ad en smal jordvej.
   - Den er ikke let at finde.
   - Du kan bare køre, jeg viser vej.
   - Det gør jeg jo.
   - Du skal til højre ind på parkeringspladsen.
   - Ja.
   Vi befinder os på bjergsiden på en finca (gård), der er bygget om til restaurant. Heroppefra er der en pragtfuld udsigt ud over dalen med appelsin- og citronlundene og saltsøen i baggrunden. Vi finder et bord i solen og sætter os.
   - Vi skal have tre lammelår. (Tjeneren ser uforstående på hende.) Liv, du bliver nødt til at bestille. Eva praler med, at hun kan spansk, men de forstår ikke, hvad hun siger. Hun kan ikke noget.
   - Tres cordero - salsa queso. (tre lam - oste sauce)
   - (Eva tænker) Det hedder nu tres piernas de corderos con salsa de queso, por favor. (vi vil gerne have tre lammelår med oste sauce)
   - Vino tinto y agua (rødvin og vand)
   Eva krummer tæer over den uhøflige måde de taler til tjeneren på. Tante Martha sidder og hamrer i bordet med en knytnæve.
   - Jeg vil have vand nu. Hvad hedder "nu" på spansk? Eva, hvad hedder det?
   - (Svarer ikke.)
   - Liv, hvad hedder det?
   - Det ved jeg faktisk ikke.
   Tjeneren farer frem og tilbage og er ikke helt klar over, hvad hun vil have, men kommer da med en stor flaske vand. Hun tager en mundfuld. Eva får en vand med brus. Mens vi venter på maden, får vi lækker grøn salat og ristet brød til. Det smager pragtfuldt.
   - Eva kan ikke spansk, de forstår ikke, hvad hun siger. Eva, taler du nogensinde med spanierne?
   - Det hænder, men det er mest på skolen, i forretningerne og lignende steder.
   - Ja, der hører du Liv, hun kan ikke lære spansk, for hun taler ikke med spanierne. Hun er tungnem, hun kan ikke noget, hun kan ikke engang køre bil.
   - Jeg kan da køre bilen ned for hende.
   - Du får ikke lov til at røre hendes dyrebare bil.
   - (jeg tænker, jeg skal ikke have en af jer to til at køre med alle de piller, I indtager, og vin I drikker. Det ville være det rene selvmord.)
   - Ja, Martha siger, jeg er indskrænket og uvidende og ikke kan klare min økonomi, jeg skal bare gøre som du, Liv. Du er altid blevet holdt op for mig som det store vidunder, der kan alting til trods for, du ikke har ret mange penge. Det var vist noget med Nkr. 6.000,00 om måneden ikke?
   - Jo, men jeg gik ud og gjorde rent og kørte gamle damer til læge eller lignende og tjente en del ved det. Endelig har jeg en ven, som hjælper mig økonomisk. Han gav mig også bilen.
   - Hm, hm.
   - Får vi ikke snart de lammelår? (Martha hamrer i bordet.)
   - Nyd, den dejlig salat og brødet, Martha. Det smager jo pragtfuldt.
   Martha ignorerer mig fuldstændigt. Hun og Liv sladrer om fælles bekendte og fortæller hinanden om alle deres interessante sygdomme. Den ene prøver hele tiden at overgå den anden. Her kan jeg ikke være med, da jeg er sund og rask.
   - Nå, endelig kommer lammelåret.

Vi får serveret hver en tallerken med dampende varm lammelår og dertil pommes frites og to skåle med oste sauce. Jeg får også lov til at smage saucen, der åbenbart kun var beregnet til de to andre, men der viste sig at være rigeligt.
   - Her sidder vi og spiser et sødt lille lam. Kan I se det for jer? Udbryder Martha.
   - Hold nu op, Martha, det er ikke noget at sidde og sige, når vi spiser.
   - Åh, Eva er altid sart. Hvordan går det, får du stadig blodfortyndende medicin, Liv?
   - Ja, jeg er skåret op i halspulsåren, fordi åren var helt tilstoppet.
   - Ja, jeg får også blodfortyndende medicin, (triumferende) og jeg får også hjertepiller.
   - Har du dårligt hjerte?
   - Ja, vidste du ikke det?
   - Nej, jeg troede kun, du havde dårlig ryg.
   - Det har jeg også, og jeg har taget ekstra mange piller, fordi vi skulle herop, så jeg kunne være frisk. Hvordan går det for resten med din ven? Jeg har hørt, han blev kørt på hospitalet?
   - Ja, det var noget med hjertet, men nu er han kvik igen.
   - Er han din elsker?
   - Nej, han er bare en ven, vi kommer kun sammen som venner.
   - Jeg troede, han var din elsker.
   Sådan fortsætter de i en time eller mere.
   - Nå, nu er vi vist færdige med at spise, siger Martha
   - Åh, jeg er ikke helt færdig
   - Du er altid utrolig langsom Eva.
   - Vi har ikke travlt, hvorfor ikke nyde maden, der er ingen grund til at sluge den.
   - Jamen, jeg er vant til at spise hurtigt.
   - Det er muligt, men jeg foretrækker at nyde maden.
   - (Martha rækker en hånd i vejret) Tjener, vi skal have tre plastikposer. (Tjeneren ser uforstående på hende)
   - (Liv kommer til undsætning) Tres bolsa.
   - (Eva tænker) Det hedder nu "Queremos tres bolsas, por favor."
   Tjeneren kommer springende med tre plasticposer. Liv putter resten af sit lammelår ned i den ene pose og Martha putter sit og Evas lammelår ned i den anden. Eva nægter at tage resten af lammelåret med.
   - Vi gider ikke engang længere sige, at det er til hunden, vel Liv? Kan du huske den gang, vi var her, og du tog resterne med hjem og lavede mad til gæster af det?
   - Ja, det kan jeg godt, det var da udmærket.
   - Skal du ikke have også pommes friterne med Martha?
   - Du er uforskammet og sårer mine følelser, Eva.
   - Gør jeg?
   - Ham manden ved siden af sidder og fiser, (Martha fniser), skal vi ikke få regningen? Tjener regningen.
   Tjeneren kommer pilende og ser uforstående på hende. Hun viser med hånden, som om hun vil skrive en regning, hvorefter han går og kommer igen med den.
   Jeg kører ned ad bjerget og Liv over til hendes bil, hvorefter Martha og jeg kører hjem.

- Skynd dig, jeg skal hjem og have vand, jeg er tørstig.
   - Jeg kan kun køre i det tempo, de andre kører i, som du ser, er her kø.
   - Jeg har travlt, jeg skal hjem og have vand.
   - Det får du også, men vi kan ikke komme frem for køen, slap af.
   - Jeg vil hjem og have vand - nu.

Vel hjemme tager hun en slurk vand, og jeg går op og klæder om og går ned til hende på altanen.
   - Du har spist for meget af lammelåret, Eva. Jeg har ikke spist nær så meget.
   - Kan det ikke være lige meget.
   - Nej, jeg skal bruge det til maden i morgen.
   - Du kan selv spise dine lammelår, jeg vil ikke have noget.
   - Så laver jeg mad til mig selv, og du kan lave mad til dig.
   - God ide.
   - Jeg laver maden i morgen. Vi skal have kinamad med en masse grønsager, og deri skal lammelårene.
   - Vent med at komme lammekødet i, jeg vil kun have grønsagerne.
   - Så bliver det ikke lavet rigtigt.
   - Tag lidt grønsager fra til mig, og jeg laver selv min mad.
   - Her er ingen olivenolie, kun smør, det er usundt.
   - Nå.
   - Vi skal have olivenolie.
   - Ok, det køber vi i morgen.
   - Jeg skal rejse tirsdag formiddag, vi skal herfra kl. 10,00, for jeg skal med flyet kl. 1,00.
   Jeg er lige ved at hoppe højt i luften af glæde og råbe hurra over at slippe af med hende næsten en hel dag før end beregnet, men jeg behersker sig.
   - Når du skal tidligt af sted, kører jeg ind i min lejlighed med mine ting mandag formiddag og rydder op efter mig her.
   - På mandag gør jeg rent, så kan du vaske gulvet tirsdag morgen.
   - Jeg vil nu hellere køre dig i lufthavnen og tage tilbage og vaske gulv og låne nøglen af Ragnhild.
   - Den tror jeg ikke, hun vil låne dig, vi kender dig jo ikke og stoler ikke på dig.
   - Mange tak for tilliden. (De har kendt mig i godt tre år, og jeg har tidligere meget modvilligt gjort rent i lejligheden for dem. Randi, der ejer lejligheden, er også en veninde af mig)
   Jeg står og vasker op og går hen til sofaen for at hente tante Marthas krus og vaske dem op. I det ene er der kaffe, i det andet er der vand, derfor går jeg op og hælder det i håndvasken og ned igen og vasker det op. Hun rejser sig fra sofaen og kommer hen til mig.
   - Hvorfor vasker du op i køkkenvasken?
   - Hvad skal jeg ellers vaske op i?
   - Det må du ikke. Du skal bruge plasticbaljen.
   - Hvorfor det, det kan da være lige meget.
   - Det må du ikke, du skal vaske op i baljen. (Hun står med viskestykket og vil tørre.
   - Nej. (jeg går og lader hendes være)

Jeg kører ud og handler for hende og mig selv og køber voks til vognen og vasker de den. Til sidst kører jeg på posthuset og henter min post. Vel hjemme prøver jeg at vokse vognen, men har købt forkert og må opgive. Jeg går i stedet op for at lave frokost.
   - Skal du have frokost Martha eller har du spist?
   - Jeg har spist.
   - Nå, så laver jeg bare til mig selv. Hvorfor fjerner du karklud, håndklæde og viskestykke, mens jeg står og bruger det?
   - Jeg vil vaske det.
   - Kan det ikke vente, til jeg er færdig?
   - Nej, det skal være nu.
   - Det skal det i hvert fald ikke, du venter, til jeg er færdig. (Jeg henter det igen og igen.)
   - Nej, jeg skal vaske det nu.
   - Nej, du skal ikke, hold dig væk, mens jeg laver min frokost, når jeg er færdig, kan du vaske, så meget du vil.
   - Jeg vil på bar.
   - Du bliver nødt til at vente, til jeg har spist, ellers kan du gå alene.
   - Skynd dig, jeg har travlt.
   - Gu' har du ej, du bliver nødt til at vente.
   - (På baren) Jeg vil have en vand.
   - Vi vil gerne bede om en tonic og en dansk vand.
   - Nu vil jeg hjem.
   - Det kommer du, når jeg er færdig med at drikke min vand. Hvorfor kan du ikke nyde solen, havet, freden og den fine udsigt?
   - Det gider jeg ikke, jeg vil hjem.
   - Ok. Tjener må jeg bede om regningen? (Jeg betaler, og vi går)
   - (På vejen hjem) Du skal ikke tage dig af min måde at sige tingene på, Eva, sådan er jeg bare.
   - Jeg opfatter det, som om du kritiserer mig fra morgen til aften, skælder mig ud for alting, nedvurderer mig og fortæller mig, at jeg ikke kan noget som helst.
   - Jeg følte mig såret i går over, at du sagde, at jeg nedvurderer dig, jeg ville ikke sige noget, mens Liv sad der.
   - Det gør du også, og jeg er led og ked og træt af din evindelige kritik, skælden ud og nedvurdering fra morgen til aften. Det vil jeg ikke finde mig i, forstået?

Efter en halv times fred.
   - Jeg vil til Mercadonaen og købe porrer og en avis.
   - Jeg spurgte dig tidligere på dagen, da skulle jeg ikke købe nogen, nu vil du pludselig af sted.
   I Mercadonaen.
   - Nu vil jeg hjem.
   - Godt, vi kører hjem.

Så snart vi kommer indenfor døren, tænder hun for fjernsynet, og det kører, til hun går i seng.
   - Jeg laver maden i aften, Eva.
   - Nå, gør du det, men husk at tage grønsager fra til mig, jeg vil ikke have noget kød.
   - Vi må have noget ordentlig for en gang skyld. Du er ikke husmor og kan ikke lave mad.
   - Nå, jeg synes ellers, du godt kan lide det, jeg laver og vil have det igen, hvorfor skulle vi ellers hente porrer?
   - Jeg er husmor, og jeg er god til det. Det sætter jeg en ære i.
   - Nu koger jeg broccoli, blomkål og bladselleri, og derefter vender jeg det i smør. Hvorfor er her ikke olivenolie?
   - Det kunne du have købt, da vi alligevel var i Mercadonaen. Nu må du klare dig med det, der er.
   - Vil du ikke have lammelår?
   - Nej tak. (Jeg vil ikke spise de rester, som hun har gnavet i.)
   Jeg henter grønsagerne og øser op på tallerkenen til mig selv.
   - Hvorfor har du ikke kommet salt og andre krydderier på grønsagerne, Martha? De smager jo ikke af noget.
   - Nej, jeg vil have den rene grønsagssmag.
   - Ok, jeg kommer selv krydderier på. (Det smager som at række tungen ud ad vinduet.)
   - Jeg skal se en udsendelse fra Norge i aften. Det forstår du alligevel ikke, den skal du ikke se.
   - Nå, så kan jeg måske få lov at læse.
   - Hvorfor spørger du om det?
   - Fordi du altid laver vrøvl over, jeg læser og siger, jeg ikke er selskabelig, men du ser fjernsyn, hvorfor kan jeg ikke få lov at læse?
   - Nå, læs, du er altid på tværs.
   - (Jeg svarer ikke, men ignorerer hende og tager et af mine breve frem, som jeg har hentet på posthuset og begynder at læse det.
   - Hvad er det, du læser, Eva?
   - Det er et brev, jeg hentede på posthuset i dag.
   - Må jeg se? (Hun snapper det ud af hænderne på mig, gudskelov var det kun en artikel, der fulgte med, som hun snuppede fra mig.)
   - Nej, du må ikke læse mine breve, giv mig det.
   - Det er heller ikke interessant.
   - Nå. (Jeg går op med mine breve og gemmer dem).
   Hun ligger på sofaen og læser i et blad, mens fjernsynet drøner. Hun er ved at drive mig til vanvid.

Næste morgen.
   - Eva, jeg vil have morgenmad og kaffe, jeg skal have mine piller.
   - Ok, jeg har tændt for varmen. Det er isende koldt, og morgenmaden kommer om lidt, når kaffen er færdig.
   - Jeg har smerter i dag, jeg orker ikke at gå på markedet, du må gå og hente kuglerne til mig. (Her taler hun ikke om, hvad små sulte børn kan få for nogle ligegyldige kugler). Du skal også købe et lavement på apoteket og nogle flere smertestillende piller. Jeg er ved at løbe ud for dem, jeg har. Du kan få det her med dig, ellers køber du bare det forkerte.
   - Ja, det gør jeg sikkert. (Jeg skynder mig ud ad døren for at få et par fritimer fra hende)

Da jeg kommer tilbage, har hun besøg.
   - Jeg har købt chokolade til dig, så du har noget sødt til i aften
   - Det var godt, må jeg få det nu?
   - Det må du gerne.
   - Nu har jeg noget at byde min gæst, her er jo ikke noget.
   - Nåh, det ved jeg nu ikke, her er både mad, kaffe og te. Her er alt, hvad vi behøver. Skal jeg lave te/kaffe til jer?
   - Nej, det behøver du ikke, for Gunvor går nu.
   Det gør Gunvor, for hun kan dårligt blive siddende meget længere med den besked.
   Jeg sætter mig ud på altanen, og et øjeblik efter kommer hun ud til mig efter at have taget sit lavement.
   - Her sidder vi to gamle koner og sladrer.
   - Jeg bryder mig ikke om at blive kaldt en gammel kone. Jeg føler mig ikke gammel og er sund og rask og rørig.
   - Du er over 60 år.
   - Det er ikke gammelt i dag, når man er sund, rask og rørig. I øvrig er du noget ældre end jeg.
   - Åh, de otte år betyder ingenting.
   - Jamen, du er syg og tager en masse piller. Det er jeg ikke.
   - Du tager da piller hver aften.
   - Det er vitaminer og mineraler og har ikke noget med sygdomme at gøre.
   - Du er ligeså syg som jeg.
   - Gu' er jeg ej. Du får smertestillende, hjertetabletter, sovetabletter og guderne må vide hvad ellers. Du går dårligt og rører dig aldrig. Du fungerer kun på piller, jeg tager aldrig nogen. Jeg har min fulde førlighed og kan gå mange kilometer.
   - Hvorfor er du i grunden på efterløn?
   - Fordi firmaet, jeg arbejdede for, manipolerede mig ud af arbejdsmarkedet og sendte mig på efterløn.
   - Du kan jo bare bestille noget, du er doven og gider ikke arbejde.
   - Jeg vil hellere end gerne arbejde, men når man først er kommet på efterløn, kan det ikke lade sig gøre at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Dørene er lukket og låst.
   - Du er en snylter på samfundet. Tænk på alle de mange unge mennesker, der må slide og slæbe, fordi du ikke gider bestille noget. Du skulle være glad for, du kommer fra et samfund, der betaler for sådan nogle dovne hunde som dig, der ikke gider lave noget.
   - Det er jeg ikke, jeg vil hellere end gerne arbejde, men kan ikke få lov til det. Dørene er låst og lukket bag mig.
   - Hvem siger det?
   - Det gør firmaerne, AF, vikarbureauerne og endelig medarbejderne i firmaerne. De vil ikke have mig ind og arbejde sammen med dem. Endelig optager jeg plads for yngre kræfter, der kunne få det job, jeg har.
   - Det er løgn, du gider ikke arbejde.
   - Gu' er det ej løgn.
   - Du lyver altid, jeg kan ikke stole på dig. Jeg tjekker med nogle dansker, jeg kender i Danmark, de kan fortælle mig, om det er sandt.
   - (Bestemt) Nu stopper du.
   - (Med et triumferende smil) Er du utilfreds, kan du bare gå. Jeg kan klare mig selv.
   - Svarer ikke.
   Der var ikke noget jeg hellere ville, men et løfte er et løfte, og det ved hun udmærket godt, jeg må holde ud, ligegyldig hvor utålelig hun er. Jeg sætter mig ud på altanen med min bog, for at få lidt fred for hende. Et kvarter senere.
   - Eva, jeg har ikke været på do endnu. Hent et lavement mere til mig.
   - Ok, så skal det være nu, for der er kun tyve minutter, til de lukker.
   - Du kan selv køre, jeg har smerter.
   - Nå, har du det. Du skulle til læge, det har jeg sagt til dig flere gange.
   - (Hun ler hånligt) Jeg er vant til det, jeg kan sagtens gå 14 dage uden at være på do.
   - Nå, kan du det?
   Jeg kører på apoteket og får en skideballe, fordi jeg ikke henter læge til hende. Hun har ikke været på do i 12 dage nu. De siger syv dage er maksimum, hun må gå, og hun må ikke få mere end det, de giver mig, dernæst skal hun omgående til læge.

- Her har du dit lavement. De skældte mig ud på apoteket og sagde, du skulle til læge, hvis du ikke kommer på do nu.
   - Åh, det har de ikke forstand på, jeg ved bedst selv.
   - Du skulle drikke noget mere vand, det ville gøre det lettere for kroppen at komme af med affaldsstofferne.
   - Der er ingen, der drikker så meget vand som mig. (Hun patter lidt på en vandflaske, og drikker maksimum 1 liter om dagen, hvis hun får det, hvad jeg tvivler på, for i modsat fald gik hun meget mere på toilettet, end hun gør.)

Jeg sætter mig ud og læser på altanen. Da hun har taget sit lavement er hun over mig igen.
   - Nu går jeg i gang med at lave mad.
   - Nej, det gør du ikke, den laver jeg.
   (Hun vasker ikke hænder efter toiletbesøg og har utvivlsomt heller ikke vasket hænder, efter hun har taget sit lavement, og jeg vil ikke have hende til at røre ved maden. Jeg rejser mig med et suk og går i gang med madlavningen).
   - Skal jeg ordne porrer?
   - Nej, for du tager de ting, jeg bruger. Læg dig over på sofaen og se fjernsyn, jeg ordner maden.
   Fjernsynet kører, selvom hun sidder på altanen eller ligger på sofaen og læser. Her siger hun intet om, at strøm er dyrt, og vi skal spare. Vandet må jeg spare på, for det er dyrt, og der må ikke bruges for meget, f. eks. at trække efter toiletbesøg.
   - Hvis du gjorde gymnastik ligesom hende på fjernsynet, tror jeg, du havde mindre ondt i ryggen, Martha.
   - Ja, det ved jeg, men der står i bladet her, at det giver status at have smerter og gå med krykker, og man får en masse opmærksomhed fra andre mennesker. Man virker interessant.
   - Nå ja, det er også et synspunkt.
   - Endelig får jeg en masse service fra andre mennesker, og de synes, det er synd for mig og hopper og springer.
   - Jeg ville nu hellere være rask og mobil og undvære den service.
   Lidt senere.
   - Eva, er maden snart færdig?
   - Ja, den kommer om en halv time.
   - Jeg kan ikke vente så længe.
   - Vil du have et stykke knækbrød med ost?
   - Ja, server det for mig - nu.
   - Her, maden kommer lidt senere.
   - Eva. Jeg fryser, find et tæppe til mig og skru op for varmen.
   - Ok, her er tæppet, og jeg har skruet op for varmen.
   Efter middagen
   - På mandag vasker du alle skabe og skuffer indvendig og udvendig, Eva.
   - Nej, det gør jeg ikke. Randi siger, det ikke er nødvendigt, vil du have det vasket, må du selv gøre det.
   - Det gør vi i Norge.
   - Det er muligt, men jeg gør det ikke.
   - Hvornår har Randi sagt det til dig?
   - Hun ringede til mig og sagde det, vi behøver ikke engang at gøre rent efter os, sagde hun, det kunne hun gøre, når hun kommer herned.
   - Der skal i hvert fald være rent, når hun kommer. Alt skal skinne.
   - Gør det selv.
   Du skulle være lidt mere prober med dig selv, og vaske dig noget mere, du lugter. Du skulle også skifte tøj og ikke gå i det samme dag ud og dag ind. Du er snavet og ulækker, du er et usædvanligt stort svin, tænker Eva.
   - Det er videnskabeligt bevidst, at så snart man er over 60 år, kan man ikke lære noget nyt. Du kan jo ikke spansk og kan heller ikke lære det.
   - Nå, det vidste jeg ikke, Martha.
   - Du kan heller ikke huske, for du er for gammel. Jeg har svært ved at huske, så det har du også.
   - Nå, jeg tror jeg går i seng. Godnat.

Næste morgen
   - Når du har serveret morgenmad for mig, må du køre et par timer.
   - Nå, men det skal jeg gøre.
   Jeg er meget forbavset over den vending, gad vide, hvad hun nu har for?

Da jeg kommer tilbage har hun gæster. Det var altså forklaringen.
   - Hvad har du lavet? Eva.
   - Jeg har været i lejligheden og vaske tøj.
   - Har du nu vasket igen?
   - Ja, jeg vasker normalt et par maskinfulde om ugen.
   - Du kan godt gå igen, jeg har gæster.
   - Ja, det ser jeg, jeg er gået, farvel så længe.

Efter et par timers forløb kommer jeg på ny.
   - Mine norske veninder var chokerede over din opførsel.
   - Hvad mener du med det?
   - At du kunne tage ind og vaske tøj i din lejlighed uden at spørge mig, om jeg skulle have vasket noget. Er du altid så egoistisk?
   - Jeg har spurgt dig flere gange, men du sagde nej, og i øvrigt er der en udmærket maskine her.
   - De var også chokerede over, at her hverken er te eller kaffe, og at jeg ikke kunne servere for dem, fordi du ikke sørger for stakkels mig, der er syg og handicappet, men lader mig gå for lud og koldt vand.
   - NU kan det være nok, nu opfører du dig ordentlig, jeg vil ikke høre mere på dine intriger, beskyldninger, kiv og spektakel.
   - (hånligt, medlidende) Har du dårlige nerver? Lider du af forfølgelsesvanvid? Du skulle søge læge og får gjort noget ved det. Du kan ikke med nogen mennesker, jeg har trods alt kendt mennesker i mange år og kommer godt ud af det med dem.
   - Fint, jeg går op og pakker nu, så kan du klare dig selv. Det påstår du jo, du kan. Jeg vil ikke have mere med dig at gøre.
   - Jamen, her er intet mad i huset.
   - Her er masser af mad.
   - Hvordan skal jeg komme til lufthavnen? Du må ringe efter en taxa til mig.
   - Nej, jeg går nu, og hvorfor skulle jeg det, du siger jo, at jeg ikke kan spansk.
   - Jamen, hvad skal jeg så gøre?
   - Det er dit problem. Jeg er gået.
   - (med frygt i stemmen) Jamen, du lovede, du ville tage dig af mig.
   - Det skal jeg nok, hvis du opfører dig ordentlig resten af tiden. Men kritiserer du mig bare én gang mere, er jeg gået, og du kan klare dig selv. Jeg er bedøvende ligeglad med, om du lever eller dør. Forstået?
   - Ja.
   Hermed var freden genoprettet. Jeg serverede te for hende, lavede mad og serverede også den. Hun ikke så meget som lettede på sin fede bagdel for at hjælpe til, men talte pænt til mig resten af tiden og fortalte de samme historier, hun havde fortalt flere gange. Det var ikke særlig interessant at høre på, men jeg fik lov til at se en spændende film om bjergbestigning.

Næste morgen.
   - Eva, jeg er vågen, godmorgen, vil du godt servere min morgenmad?
   - Ja, den er der om et øjeblik.
   - Jeg skal også have lidt mere vand.
   - Det får du. Her er din morgenmad. Nu har jeg pakket og kører over i min lejlighed med det, når jeg er færdig, kommer jeg tilbage.
   - Du bliver nødt til at støvsuge, feje og vaske gulv, det kan jeg ikke.
   - Nå, det ordner jeg, når jeg kommer tilbage. Jeg kører nu.
   - Du kan tage nøglen med dig, Eva.
   - Ja.

Tilbage i lejligheden hos Martha.
   - Nu er jeg tilbage Martha, og jeg har taget alt med, som jeg skal bruge til rengøringen.
   - Du kan begynde med at støvsuge oppe og vaske gulvet.
   - Javel.
   - Du må hellere komme herned og feje og vaske gulv nu, så jeg kan sætte møblerne på plads.
   - Ja.
   Hun ligger på sofaen og ser fjernsyn, mens jeg fejer og vasker gulvet.
   - Du skal også feje og vaske ude på altanen.
   - Ja.
   - Nu kan du gå op og gøre færdig ovenpå og vaske trappen. Du skal bruge en klud til at vaske den med.
   - Jeg vasker den med min guldsvamp ligesom alt det andet.
   - Du skal bruge en klud, som jeg siger.
   - Nej.
   - Er du endelig færdig.
   - Ja.
   - Jeg vil ud og handle, og derefter går vi på bar og spiser frokost.
   - Ok, vi kører nu.
   Vi kører i Mercadonaen
   - Nu vil jeg på bar.
   - Hvilken bar vil du på?
   - Den, vor gode ven har.
   - Fint, vi parkerer på dialpris's parkeringsplads (et andet supermarked som Brugsen)
   - Hvorfor kører du ikke ned på stranden.
   - Jeg er ikke glad for den strand med de mange sten, jeg er øm over mine dæk, og i øvrigt kommer du ikke til at gå længere af den grund.
   Hun styrer hen mod hans gamle bar.
   - Det er ikke hans bar længere, det har jeg fortalt dig 117 gange.
   - Jamen, vi så ham da forleden.
   - Ja, det var fordi, vi gik på hans bar.
   - Er det ikke denne her?
   - Nej, den ligger derhenne, men i øvrigt er der lukket i dag.
   - Hvorfor har han ikke denne bar længere?
   - Det ved jeg ikke.
   - Åh, du er altid så uvidende.
   - Nå.
   - Jeg vil have en sandwich med bacon og æg og en tonic.
   - Jeg tror, jeg vil have en med tun og en dansk vand.
   Jeg bestiller for os begge, og vi får hver en meget lægger sandwich med grønsager til.
   - Randi siger, her er en billig spansk restaurant. I har været der sammen.
   - Det var her også, det er den der på den anden side af posthuset.
   - Skal vi ikke spise der i aften?
   - Den er også solgt, og det er nu en meget dyr indisk restaurant.
   - Skal vi ikke gå ind på den spanske restaurant og spise i aften?
   - Jeg sidder lige og fortæller dig, det er en dyr indisk restaurant.
   - Er det en dyr indisk restaurant, jeg troede, den var spansk.
   - Nej, den er indisk.
   - Hvorfor er den det?
   - Det aner jeg ikke.
   - Åh, du ved aldrig noget. Skal vi ikke gå derind i aften og bruge resten af husholdningspengene?
   - De slår ikke til på den, jeg troede, du ville på kinesisk restaurant i Mil Palmeras?
   - Nej, jeg har ombestemt mig, jeg vil prøve den.
   - Du er godt klar over, den er meget dyr og husholdningspengene ikke slår til.
   - Det gør ikke noget, jeg betaler resten.
   - Ok, det gør vi.
   Jeg er dårlig færdig med at spise, før hun vil af sted igen.

Jeg sidder i lænestolen og blunder over min bog.
   - Du sover.
   - Ja, jeg kan ikke sige mig fri for at være lidt træt.
   - Hvad er du træt af? Du laver jo ingenting. Jeg har kvalme, maden jeg fik til frokost var dårlig.
   - Maden var frisk og veltillavet. Jeg tror snarere, du er kommet ind i den farlige fase med din forstoppelse.
   - Nej, det var maden på baren, der ikke var god.
   - Det tvivler jeg på, jeg fejler ikke noget. Skal jeg ikke køre dig til læge?
   - (hånligt) Nej, jeg vil ikke til læge, jeg er vant til det.
   - Godt, nu kører jeg ind i lejligheden med resten af mine ting, inden vi går på indisk restaurant.
   - Ja, gør du det lille Eva.

Martha ligger på sofaen og ser fjernsyn.
   - Hvornår vil du på indisk restaurant?
   - Kl.7,00, vi går derover langs stranden.
   - Er du vanvittig med alle de sten. Det er buldrende mørkt og dig med to krykker, vi kører.

På restauranten.
   - Her er jo pænt.
   - Ja, der er blevet lavet en del om.
   - (til tjeneren) Jeg vil gerne se menukortet.
   - Hvad vil du have, Martha?
   - Jeg tror, jeg vil have indisk lam, vi kan vel nøjes med én portion ris.
   - Det kan vi da sikkert. Hvad vil du have at drikke?
   - Det sædvanlige.
   - (Til tjenere) Vi vil gerne have to gange lam og een portion ris til deling og to vand.
   - Skal De ikke have forret?
   - Nej tak, jeg tror det strækker. (Middagen koster 7,50€ pr. næse, plus ris og vand).
   - Det er dyrt, Martha.
   - Nåh, det er da ikke så galt 8 x 7,50 er 40,00 kr., det er da billigt. Problemet er, at den norske krone er så stærk, vi giver 8,69 kr. for 1€, men jeg nøjes med at gange med 8, det er lettere. Det er noget helt andet med den svage danske krone, her koster 1 €
   - kr. 7,45.
   - Hm, hm. Jeg synes nu, det er dyrt. De forstår slet ikke, at folk ikke har råd til det. Jeg er bange for, at denne restaurant lukker indenfor et begrænset tidsrum, med mindre de sætter priserne ned.
   - Der er mange penge mellem folk. Bende i Danmark og hendes mand har mange penge, og det har alle andre også.
   - Nå.
   - Vi har det godt, vi er rige. Det er kun Olav og mig, der er fattige. Vi har kun kr. 30.000,00 om måneden som pensionister og ligger i bunden, og vi får kun kr. 23.000,00 udbetalt efter skat.
   Jeg er lige ved at få noget galt i halsen.
   - For 3 år siden fortalte du mig, I var rige.
   - Det har jeg aldrig sagt.
   - Ikke?
   Maden består af lille skål med sauce og 7 små stykker kød i saucen, dertil en lille skål ris til deling og til hver et stort fladt brød som en kæmpe pandekage, plus to vand. Det koster 22,40€ (Nkr. 194,65) (Dkr. 166,88)
   - Det, synes jeg, er dyrt, Martha.
   - Hvor meget bliver det i norske kroner?
   - Næsten 200,00 kr.
   - Det passer ikke.
   - Så regn selv efter.
   - Jeg vil hjem.
   - Det kommer du, når jeg er færdig med at spise.
   - Du har spist færdig, du mangler bare at drikke din vand. Den tager jeg med i lommen.
   - (sukker) Ok, lad os gå.
   - Hvorfor er det ikke lunt om aftenen?
   - Det er fordi, det er vinter.
   - Jeg kunne ikke leve i et land, hvor det altid er det samme. Jeg foretrækker Norge, hvor vi har de fire årstider.
   - Det har vi også her.
   - Nej, det er altid det samme. Jeg har været her i 15 år, og det er altid det samme.
   - Du tager fejl, her er forår, sommer, efterår og vinter, og der er meget stor forskel på årstiderne.
   - (Medlidende) Det passer ikke, du lyver. Det ved jeg, fordi jeg har været her i mange år.
   - Det er muligt, men du har kun været her om vinteren. Jeg har levet her året rundt i flere år, og jeg kan love dig, der er stor forskel.
   - Det tror jeg ikke på. Jeg vil bo i et land, hvor man kan stå på ski.
   - Det kan man også her.
   - Det passer ikke.
   - Det må du selv om.

Vel tilbage i lejligheden ser vi en tam krimi.
   - Jeg kører over til mig selv og henter dig i morgen mellem kl. halv ti og ti.
   - Gør lige min morgenmad klar først.
   - (ironisk) Javel fru Jokumsson, og derefter kører jeg.

Tidlig morgen, inden jeg kører, ringer jeg til Olav.
   - Olav, det er Eva, godmorgem. Martha har kvalme og kastede op i går. Hun mener det skyldes maden, men jeg mener, det er på grund af hendes forstoppelse. Du må tale med lægen om det i dag og fortælle, hvordan situationen er.
   - Jamen, hun skal til læge i morgen, det kan vente.
   - Det kan ikke vente, du taler med ham i dag.
   - Jeg besøger ham om en time.
   - Fortæl ham, hvordan det står til.
   - Det er ikke nødvendigt, hun er vant til det.
   - Jamen, hun har ikke været på do i 14 dage, det er alvor det her. Du skal gøre noget ved det. Jeg tager ikke ansvaret for hende længere. Nu er det dit.
   - Jeg siger det til læge, når jeg ser ham om en time.
   - Det, synes jeg, er en god ide. Jeg kører hende i lufthavnen om halvanden time.
   - Godt, farvel.
   - Farvel.

Da jeg henter hende i lejligheden, er hun færdig og klar til at køre. Jeg slæber bagagen ned i bilen for hende og åbner døren, og hun sætter sig ind.
   - Jeg har kvalme, men jeg har taget en tablet for det.
   - Nå.
   Vi kører i tavshed hele vejen til flyvepladsen.
   - Martha, på flyvepladsen sætter jeg dig af så tæt ved indgangen, jeg kan komme. Du går bare ind og sætter dig på en stol, og jeg kommer med bagagen, når jeg har fundet en parkeringsplads.
   - Ja.
   - Her står du af og går ind.
   - (med panik i stemmen) Hvad med bagagen? Den skal jeg have med.
   - Jeg har lige forklaret dig, at jeg kommer med den, når jeg har fundet en parkeringsplads. Stå ud, jeg kan ikke holde her.
   Hun forlader bilen, og jeg finder en parkeringsplads og kører ind med bagagen. Der er et mylder af mennesker. Jeg ser hende og råber på hende, hvorefter hun går. Hun hører ingenting.
   - Martha, Martha, du skal den anden vej og have tjekket din bagage ind.
   - Jamen, jeg vil ikke stå i den kø. Det bliver du nødt til, hvis det er køen til dit fly. Bliv her, mens jeg finder ud af det. Du er heldig, det er den ved siden af, hvor der kun er tre mennesker foran dig.
   Jeg tjekker bagagen ind for hende, for hun forstår ikke, hvad de siger.
   - Det er et held, jeg ikke har overvægt.
   - Ja, der var du heldig. Nu er bagagen afleveret, og du behøver kun vente på, at flyet letter, og du selv kommer med. Lad os gå ovenpå.
   - Er der også skærme der, så vi kan se, hvornår det afgår?
   - Ja, det er der.
   - Eva, jeg giver en kop te eller vand og kage, hvis du vil have det.
   Og jeg betaler, for hun glemmer at give penge med.
   - Du kan se, derovre er en skærm, hvor du kan holde øje med flyet, Martha.
   Hun er nervøs og farer frem og tilbage hver andet minut. Nu er der tilsyneladende ingen problemer med ryggen.
   - Flyet afgår om en time, men der er endnu ikke kommet gate nr. på. Vil du op og igennem kontrollen? foreslår Eva.
   - Jamen, her kan jeg se, hvorfra flyet går, kan jeg også det deroppe?
   - Ja, det kan du.
   - Jeg tror, jeg gerne vil op og igennem kontrollen.
   - Fint, jeg følger dig derhen.
   - Farvel, Eva.
   - Farvel, Martha.