Hvor var det dog skønt at bruge en grå regnvejrsdag til noget positivt. Kreativiteten flød ud af ærmet denne grå december dag i form af uhygge på Mettes computerskærm. Men det hele skulle ende godt havde hun planlagt. Hun havde haft en produktiv dag, fordi børnene var henne hos deres far. Det var lidt over fem år siden de var blevet skilt og siden der var delt forældremyndighed, kunne Mette nyde godt af nogle fridage typisk i weekenden. Det var lørdag eftermiddag. Klokken havde slået lidt over fire og det var blevet modbydeligt mørkt efter Mettes smag. Hun foretrak dagslyset til enhver tid frem for mørke havde det med at give hende unødvendig kuller. Gyserfilm var noget hun holdt sig langt fra medmindre der var andre til stede, men hun kunne sagtens skrive om det. Fantasien fejlede med andre ord ikke noget, hvilket vel også en forfatter og forfatterspires værste fjende ud over skriveblokade.
Mette var 35 år, mor til to dejlige unger; Mark på 8 og Line på 5 år. Hun havde et job som fuldtidsforfatter og holdte online kurser og foredrag. Hun havde indtil videre udgivet fem bøger og den sjette var i fuld gang. For hende var det var horror historier der gav mening, skønt hendes privatliv var ganske kedeligt. Der skete aldrig noget ejendommeligt og alt var begravet i fryd og gammen i hverdagens hamsterhjul, hvor der aldrig skete noget rædselsvækkende. Den eneste rædsel hun blev fodret med, var krige i nyhederne.
Bøger havde altid tiltrukket hende selv da hun var helt lille, og nu da hun selv var blevet voksen og forfatter, måtte hun sande at det at skrive, holde kurser og foredrag var en fuldtidsbeskæftigelse og ved siden af skulle hun jo være mor og husmor på samme tid. Men hun fortrød ikke spor for, hvor mange kan gøre deres hobby til deres job.
Hun var midt i en sætning på computeren, da hun hørte et lille bump ved hoveddøren - næsten som en banken, blot en enkelt gang. Skriveriet på computeren stoppede og hun lyttede. Intet. Hun havde nok bare hørt syner. Hun genlæste sidste sætning på skærmen, og kom hurtigt ind i skrive flowet igen.
KLONK! KLONK!
Lyden var høj og kom fra hoveddøren. Hvem pokker kunne finde på at banke på døren på denne tid og hvorfor brugte vedkommende ikke bare ringeklokken?
Hendes fingre frøs midt i ordene og hun rejste sig fra computeren. Måske var det nogen der var ude med en raslebøsse for en eller anden sag som f.eks. kræftens bekæmpelse eller noget andet. Hun gik hen til hoveddøren, låste op. Hun påtvang et smil og åbnede døren. Der var igen mennesker at se. Mystisk. Hun lukkede atter døren og låste den igen som sikkerhedsforanstaltning imod eventuelle hjemmerøverier. Helt sikker kunne man jo aldrig være. Hun drejede om på hælen og gik tre skridt før lyden kom igen fra hoveddøren.
KLONK! KLONK!
Det var ligegodt satans! Der var helt afgjort nogen der drev gæk med hende. Måske nogle frække børn, der ikke havde fået nok af Halloween. Hun ventede et øjeblik.
KLONK! KLONK!
Nej, hun havde ikke hørt forkert. Lyden kom helt afgjort fra hoveddøren af. Lidt betænksom, skød hun låsen fra og åbnede forsigtigt døren på klem dog uden et smil. Hun kunne stadig ikke se en levende sjæl ude på opgangen, og besluttede sig for at åbne døren helt. Der lå flerfarvet grøn slimklat på størrelse med en fladmast håndbold ved døren. Ækelt. Hun måtte fjerne den. Det kunne ikke vente til det var trappevask dag på mandag. Af paranoide årsager lukkede hun igen døren, gik hen til kosteskabet i gangen og fandt kost og fejebakke. Der skulle nok vaskes ved dørtrinnet - afhængig af hvor meget det havde svinet, men først ville hun samle slimklatten op og smide den i toilettet. Det måtte være det bedste sted at skille sig af med den.
Bevæbnet åbnede hun atter døren og gav sig til at samle slimen op i fejebakken. Det gik overraskende let med at få det op da det næsten var som en fast masse - og det havde ikke svinet som først antaget. Slimen kunne med nød og næppe være på fejebakken, men det gik lige an. Hun lukkede døren i igen med hoften og gik ud til toilettet, hvor hun åbnede for sædet til toilettet og vendte fejebakken i vejret.
PLUP! Lød det og hun trykkede på knappen til at skylle ud. Det var som om slimen ikke rigtig ville skylles ud, men til sidst gav det slip på sit tag og forsvandt.
Så blev det klaret. Men hvad havde fremkaldt banken på døren forblev et mysterie. Måske kom banken på døren igen. Hun kiggede ned i toilettet og lukkede sædet efter sig, og lyttede eftertænksom efter mere banken ved døren. Men der kom ingen fremmedartede lyde.
Mette besluttede sig for at arbejde lidt videre på sin historie. Hun ville arbejde indtil det blev tid til at lave aftensmad om små to timer. Måske skulle hun forkæle sig selv og bestille mad udefra i dag. En pizza med skinke og ananas lød i hver tilfælde lækkert. Jo, det havde hun fortjent. Hun havde jo været flittig i dag og det skulle da belønnes. I morgen søndag, når børnene kom hjem, skulle hun tids nok stå i køkkenet til aftensmad.
Den sære banken på døren havde efterladt hende i alarmtilstand, og hun ventede hvert andet øjeblik på at lyden ville komme tilbage. Lettere forstyrret gav hun sig til at genlæse sin sidste sætning, som hun havde skrevet på, og rodede sit hoved efter en brugbar forsættelse. Det kneb gevaldigt med koncentrationen. Hendes instinkt sagde hende, at hun hellere må tjekke toilettet. For hvad nu hvis slimklatten ikke var skyllet ordentlig ud?
Hun forlod computeren inde på arbejdsværelset og gik på toilettet. Hun stirrede på toiletsædet et kort øjeblik, inden hun fik taget sig sammen til at løfte låget. Det var intet.
Hvad havde hun forventet? Hun havde jo skyllet slimen ud - ikke sandt? Nu ikke så paranoid, tænkte hun; ro på. Den er jo borte og lyden ER forsvunden.
Hun mærkede, at hun trængte til at tisse, men der var et eller andet utrygt ved at sætte sig på toilettet. Det var nok bare hendes fantasi, der spillede hende et puds. Hun kiggede atter ned i toiletkummen. Der var fri bane, ergo der var intet at være bange for. Slimet var nok for længst i kloaksystemet nu.
Mette din kylling, sæt dig så ned og tis. Du har set for mange gyserfilm. Det er bare i din fantasi alt sammen!
Cowboybukserne og trusserne gled hastigt ned og efter et øjeblik begyndte hun at tisse. Så lød der et skvulp fra toilettet og noget vand kom retur. Hun skyndte at tørre sig og få bukserne på, og der kom et par skvulp lyde til og vandstanden steg. Så trykkede hun på knappen til at skylle ud, men det resulterede bare i mere vand i kummen. Det kunne ikke passe at toilettet var stoppet. Hun havde jo kun tisset og ikke brugt usædvanlige mængder toiletpapir.
Hun fandt svupperen og gav nogle gode tryk ned i kummen. Da hun løftede svupperen, hang der noget substans ved som havde fæstnet sig til svupperens gummihoved. Slimet! Hun nåede ikke at reagere før det sprang i ansigtet på hende, og arbejdede sig vej igennem næse og mund. Hun følte hun var ved at blive kvalt - kunne ikke få vejret. Hun prøvede på at fjerne slimen, men den var hurtigere end hende. Kæmpende for sit liv, tonsede hun rundt og rundt om sig selv mens hun desperat prøvede at fjerne den ubudne gæst. Men forgæves. Den grønne slimklat var stærk og smidig, og var helt klart på en mission. Panikken var på sit højeste da Mette fladt på knæ, og siden hen om på siden på toiletgulvet. Det sortnede for hendes øjne, og hun gik ud som et lys.
En time senere rejste kroppen sig fra gulvet. Den tilhørte ikke længere Mette, men det fremmede.