Bo sidder på sit lille kontor , hans computer brummer, under det lille bord.
På broderet står skærme ,og lyser hans ansigt op, ikke fordi kontor står hen i mørke, men fordi det er blevet aften og solen ikke skinner igennem vinduet mere.
Når radioen køre, bliver der tit snakket om, de mangler arbejdskraft men Bo kan ikke finde noget, han sidder og scroller på jobnet, øjene løber ned over de forskelige annonce.
Hans kone betrageter ham i døråbning til det lille kontor. Bo er i starten af 40 erne, kort klippet, pandehåret lidt stritte, hans briller giver genskin fra skrærmens klare lys.
Pia ved at han er bekymeret, og hun er også bekymmet, for det holdte jo ikke med den chef, men job hænger jo ikke på træerne.
Engang kunne Bo få job ved et trylleslag, men nu sender han ansøgning efter ansøgning afsted, ligeså mange ansøgninger han sender af sted, lige så mange "Vi har valgt at gå videre med en anden person eller vi mangler ikke nogen lige i øjeblikket vi ringer tilbage."
Bo tænker tit tilbage, på de forskellige episoder, ved det gamle arbejde, bla. episoder som DU HAR ALDRIG være en klargøringsmand, eller når jeg siger noget til dig, skal du sige javel" nedværdig ,råben og skrigen gjorde han meget ud af, lige før Bo stadig kan mærke hans ånde, spyttet fløj ud af munden på chefen, så vred var han, lige som en bidsk schæferhund.
Bo's hjerte slog hurtigere, og knuede sig sammen i brystet på ham, når chefen kom ind i lokalet.
Mandage og Fredage var gode dage, at komme på arbejde i, for der var chefen der ikke.
Bo kan mærke Pia kigger på ham fra døråbning, hvor langtid mon hun havde stået der? Pia spørger "hvordan er det gået på arbejdet i dag??" Bo holdte til sidst op, med at snakke om hvordan det var gået, da der sjældnet skete noget nyt, udover det han i forvejen havde fortalt 40 gange.
Bo var så stresset over hele hans jobsituation, at en Fredag kontaktede han firmaet, sygemeldte sig med stress, under hans sygemelding, fik Bo hans opsigelse.
Lige nu kan han få sovet om natten, men med nye problemer, med ikke kunne få et arbejde, ligger nu og murer i hovedet, hvordan vil det dog gå?