Signe var til gårdfest i en sart rosa blondekjole. Hun følte sig smuk, men omklamret af tung varme og gifte par: Hendes veninde Frederikke med det lange tykke lyse hår og muskuløse Victor, Signes lyshårede eks Villads med sin mørkhårede skønhed af en mand, Hannibal, og en anden eks Oliver med sin kone, Liva, der havde en lys page. Signe græmmedes over deres kys og lykke. Derfor havde hun sat en vask over nede i vaskekælderen, så hun kunne slippe lidt væk og være optaget af noget andet. Hun både gloede på dem og kiggede væk. Øjnene flakkede, mens hun febrilsk snakkede med endnu et gift par, hendes gode ven Osvald med de skelende grønne øjne og Vivian med stort rødt hår og perlende latter. Hun viftede Vivians cigaretrøg væk og grinede demonstrativt højt over Osvalds morsomheder. Blandt andet pegede han på flagstangen og sagde:
   "Der er rift om det flag. Nu har klematissen snoet sig hele vejen op langs stangen og hen til vimplen. Gad vide, om grenen bliver jaloux."
   Signe følte sig ramt og dækkede det med en kunstig latter.
   Osvald, som var iført beige jeans og hvid skjorte, fortsatte læspende:
   "De tog vest på. Men det var også meget koldt."
   Signe grinede hysterisk.
   Oliver blev nysgerrig over den megen moro og nærmede sig i sit flotte hvide jakkesæt af hør, der krøllede lidt. Signe blev helt stiv, da han spurgte:
   "Nåh, I har det vel nok sjovt?"
   "Ja, mega."
   "Hvor ser du godt ud, Signe."
   "Tak."
   Liva var gået med Oliver. Hun havde en dueblå silkekjole på og bed negle, mens hun overhørte samtalen.
   "Signe, selv om du har pandehår, kan man godt ane dit ar. Nu har vi begge to et stort ar i ansigtet. Det er da morsomt, ikke Liva?"
   Liva nikkede anspændt og smilede sit skæve smil, men sagde ikke noget. Ordene sad fast i hendes hals.
   Oliver havde fået sit ar på arbejdet, hvor en psykotisk mand havde drejet en papirkniv rundt i hans kind. Signe havde fået sit i panden, da hun kastede sig ud fra 4. sal og landede på Hannibal og Villads' bryllupstelt lige oven i bryllupskagen. Signe tog fat i sin vide blomstrede nederdel og viftede den frem og tilbage for at køle sig selv ned. Hun svarede Oliver, selv om hans ord var adresseret til Liva:
   "Okay, nej, det synes jeg så ikke."
   "Det ser ud til at gå godt. Gør det det?"
   Signe verfede en flue væk.
   "Hvad tror du selv?"
   "Jamen det har da altid ligget mig meget på sinde."
   Signe stirrede stift på ham med sine gråblå øjne.
   "Hallo. Hvorfor gik du så fra mig?"
   "Måske var det det bedste for os begge."
   "For dig åbenbart."
   Åh, hvor Signe hadede sig selv, når hun var så bitter. Bitterheden sved værre en kærestesorgen.
   "Signe, du har da været kæreste med Villads. Kan vi ikke komme videre?"
   "Undskyld, min telefon vibrerer. Jeg er nødt til at tage den," sagde Signe.
   "Godt så."
   Signe gik lidt afsides.
   "Hej, det Signe."
   "Hej, det er Olfert fra gamle dage."
   "Olfert fra gamle dage. Sikke en overraskelse!"
   Hun havde mødt Olfert på en orkestertur til Rødding Højskole. Han var professionel musiker og var blevet indkaldt til at bestride jobbet som paukist for amatørsymfoniorkestret. Efter generalprøven festede de unge mennesker hele natten, og Signe var egentlig koblet sammen med en, der hed Bjørn. De gik rundt med armene om hinanden, men han 'solgte' hende til Olfert for en pakke cigaretter. Olfert og Signe havde vidunderlig sex, og næste morgen spurgte hun ham, om hun havde været en pakke cigaretter værd.
   "Du er mindst en karton værd. Ja, flere hundrede."
   Efter bad og morgenmad sad Signe klar i orkestret. Hvor var Olfert? Døren gik op, og der kom han gående ind, mens han spillede på sin lilletromme. Signe var så stolt.
   "Ham der har jeg været sammen med i nat. Han er min."
   Hun var blevet vildt forelsket i Olfert, men han havde kun været til låns. Han var gift, og hun måtte slukøret vende hjem til sin kæreste. Ham havde hun et meget lunkent forhold til, selv om han var den første, hun havde fået en orgasme med. Det var, efter hun havde besøgt sin mors penneveninde og hendes mand i Normandiet. De havde snakket om sex, mens de drak en meget stærk og velsmagende calvados. Så da Signe kom hjem, gik hun og kæresten i skarp træning, og det lykkedes Signe at komme under samleje. Den side af sagen var meget positiv. Men han røg for meget tjald. Det første han gjorde, når han vågnede om morgenen, var at tænde en chillum.
   Efter nogle år mødte hun Olfert igen. På Hovedbanegården. De tog hjem til hendes lille hybel, hvor hun boede, mens hun gik på teaterskolen. Igen havde de pragtfuld elskov. Hans pik var dejlig stor, og hans bevægelser fik det til at synge i hendes underliv og hele kroppen. Hun fik de vildeste orgasmer. Næste morgen spurgte han om to ting:
   "Vil du være vitterlighedsvidne på min skilsmissebegæring, og vil du med mig ud at sejle i 3 uger?"
   Det var så ufatteligt ærgerligt, at hun måtte sige nej til det sidste. Hun havde et sommerferiejob i en vuggestue. Dobbelt ærgerligt viste det sig senere. Pengene blev trukket i hendes SU. Så det var et fedt, at hun havde arbejdet. Men underskriften på skilsmissebegæringen var jo nem nok.
   Nu havde hun den fraskilte Olfert i røret.
   "Hej skønne Signe, hvordan går det?"
   "Arh, det kunne være bedre."
   "Så har jeg forslag, der måske kunne muntre dig op."
   Signe blev afsindigt nysgerrig og sagde:
   "Ja?"
   "Har du lyst til at være model?"
   "Model. Hvordan model?"
   "Nøgenmodel."
   "Nøgenmodel?"
   "Ja, på et tegnehold."
   Signe spurgte med luftig stemme:
   "Sådan noget croquis?"
   "Ja."
   "Det tror jeg da gerne, jeg vil."
   "Okay, men nu skal du høre. Det er kun mænd, der tegner. De er også nøgne og rører ved sig selv. Er du med på den?"
   Blodet dunkede i Signes tindinger, og hendes gråblå øjne slog lyn.
   "HALLO! Hvad tror du, jeg er! NEJ, det vil jeg den ondelynemig IKKE!
   Signe smed harmdirrende røret på og udbrød:
   "Snothvalp!"
   Osvald havde bemærket Signes vrede og ville muntre hende op.
   "Signe kom og se," sagde han skelende til hende.
   Det var et aparte og farvestrålende insekt, han ville vise hende. Det kunne kun gå i cirkler på jorden. Vivian, Frederikke og Victor stod også og kiggede på det. Signe satte sin fod på dyret og tværede det ud.
   Hendes vask var færdig, og hun gik ned til vaskekælderen. Da hun åbnede døren, kom en kraftig røg hende i møde. Hun susede op og fik fat i en fra bestyrelsen, der uden tøven ringede til brandvæsnet. De var der fem minutter efter. Tre brandbiler med blink. Dog uden udrykning. Med et var gårdfesten infiltreret af ti brandmænd, som prøvede at finde årsagen til røgen. De tog det meget seriøst. Ud over at undersøge vaskekælderen, bankede de på i de nærliggende stuelejligheder og dem på 1. En af dem gentagne gange og meget hårdt, fordi der ikke blev åbnet. De overvejede at slå døren ind, men valgte ikke at gøre det. De blev ved i en time uden held. De var ikke meget for at køre igen uden at finde årsagen. Det havde de ikke prøvet før. Inden de kørte, beroligede de beboerne. De kunne roligt lægge sig til at sove, når den tid kom.