Sternmesser indså, at den tunge arv var blevet endnu tungere. Langt inde i en bjergtunnel lå bunkeren med det gamle lægevidenskabelige nazi arkiv.
   Han havde købt militærets atomsikre bunker af den schweiziske stat med klausulen om, at: Den ikke eksisterende i statens optegnelser.
   Bunkeren levede ikke op til de moderne krav om komfort, så schweizerne byggede en bunker, der var ti gange større længere nede i dalen.
   Steinmesser havde tilbudt 500.000 sf for den forladte bunker. Et symbolsk beløb i den sammenhæng. Men da der ikke var andre rigmænd, der lige stod og manglede et atomsikkert beskyttelsesrum, havde den schweiziske stat sagt ja til tilbuddet, og handelen var kommet i stand. Juraen vedrørende at den skulle være 'ikke eksisterende', var imidlertid meget kompliceret, og det var et langvarigt, vedvarende og kompliceret arbejde at få fjernet oplysninger fra de offentlige og statslige optegnelser. Et eller andet sted i det schweiziske efterretningsvæsen ville der givetvis være nogen, der kendte til bunkerens eksistens. Men den ville under alle omstændigheder være Privathospitalet Artificiel Stars ejendom, og dermed delvis være registreret som Steinmessers ejendom.
   Personer, der skulle have fysisk adgang til bunkeren, skulle i henhold til F Syndikatets vedtægter for Enigma F udpeges af Sternmesser familien.
   De var fire, der kendte til Enigma F. Alle børn af gamle nazister. Det vil sige kun tre, fordi Grau var dræbt i Danmark under tragiske omstændigheder. Det var uopklaret om han havde nået at give 'arven' videre til sin søn. Tilbage var der Bernie Trend i New York, USA og Karl Rotmeier i St. Petersborg. De havde alle forpligtet sig til at bevare F arkivet og støtte missionen. Hvad bogstavet F stod for var hemmeligt, så organisationen blev benævnt F Syndikatet eller bare Syndikatet.
   Som tingene havde udviklet sig, ville han ønske, familien aldrig var blevet involveret i det gamle nazi ondskab. Eksemplet med Donat viste, hvor svært det var at bruge data fra arkivet, uden det gik galt. Grau havde ret. Spekulanten Bernie skulle ikke have haft eksperimentet Donat testet på Wallstreet. Før eller siden ville Mossad komme på sporet af Syndikatet, og de ville omgående likvidere dem alle.
   Jo, Sternmesser kendte godt Moseloven, og Jahves vrede "Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn."
   Sternmesser vidste, at de ikke ville tøve med fjerne de gamle nazi familier fra jordens overflade, og han fornemmede, at det snart kunne ske. De havde så uendeligt meget at hævne.
   Han huskede den dag på Rorschacher Strasse, hvor hans far havde puffet ham ud af bagdøren og kommanderet "Løb!" Det var sidste gang, han så ham i live. Han havde skudt sig selv, inden de sparkede døren ind og dræbte resten af hans familie, hans mor, søster og bror. Faren havde reddet ham som den eneste. Han vidste, det var fordi, han havde fået overdraget hemmeligheden om F arkivet. Alle dokumenterne var krypterede, og man havde undgået at begå samme fejl som Krigsministeriet. Så Enigma F, måtte man antage, var næsten umulig at afkode. Egentlig havde han det meget godt med at kodemaskinen Enigma F var forsvundet i København, så var han fri for at blive presset af Bernies idéer.
   Nu befandt arkivet sig bag lås og slå langt inde i bjerget og kodemaskinen var smidt væk for en tid. Han kunne stille og roligt planlægge, hvordan hele mission F kunne gennemføres.
   Han kendte godt til skyldfølelse, han var vokset op med det. Mange tyskere bar på skam og skyldfølelse og tog forældres og bedsteforældres skyld på sig. Sternmesser ville, som den rationelle person han var, bruge fejlene til at undgå, at ideologi der havde drevet tyskerne fatalt ud i vanviddet, blev undgået i fremtiden. Det var det projektet F gik ud på. Men han erkendte at det var svært at 'lege gud'. Måske umuligt.
   Tingene kunne udvikle sig i en forkert retning.

Hvis nogen brød ind i arkivet, kunne han aktivere en 1000 kg brandbombe med en radiostyret terminal og det gamle naziarkiv ville forsvinde for evigt på en brøkdel af et sekund.

Der var mange, der var på jagt.
   Hvis Mossad fik fat i arkivet ville det givetvis udløse mere hævn. De tilgav ikke. Simon Wiesenthal havde lagt den hårde linje.
   Schweizerne og russerne ville hænge tyskerne ud igen.
   Banbull ville bruge det til afpresning. Araberne ville brænde det. CIA ville bruge det destruktivt.
   Det måtte nødvendigvis ikke komme i hænderne på andre.

Bernie måtte også forstå, at det var slut med 'småeksperimenter'. Det handlede om missionen F.

Bernie havde med hans uforsigtige Wall Street transaktioner bragt dem alle i en livsfarlig situation. Det vrimlede med amerikanske jøder på Wall Street. De var intelligente folk. Sandsynligheden for at de snart ville få dem på halsen, var overhængende. Han måtte tage højde for et 'worst case' scenario, hvor medlemmerne af F Syndikatet blev opsporet og udryddet. Franz ville højst sandsynlig også være på listen, selv om han var verdens fredeligste unge mand, der ikke kunne slå en flue ihjel. Alene det, at han bar navnet Sternmesser ville være nok til at hævne 'fædrenes synder'.

Sternmesser tænkte på arkivets fremtid:
   Karl var fængslet af KGB og sat ud af spillet. Grau var død, og med Bernies idé om financiel udnyttelse af 'arkivets muligheder' var det bedst at arkivet blev konverteret til rene data, der engang i fremtiden, skulle varetages af en international etisk kommission. Kommissionen kunne så give adgang til data, når det var dokumenteret, at der var tale om gavnlige, sundhedsfaglige projekter.
   Tankerne om at give adgang til materialet kredsede i hovedet på Sternmesser. Var det nu det rigtige? Kunne man finde personer, der ikke var korrupte til at sidde i en sådan kommission, eller var det bedst at destruere det hele?
   Lige nu var han ikke afklaret, men han ville kunne tage ansvaret for arkivet nogle år endnu, tænkte han. Eller var det allerede ved at blive for risikabelt?
   Langsomt var en plan dukket op. Hvis ansvaret for arkivet blev overtaget af folk, der ikke havde forbindelse til de gamle nazister, ville 'jægerne' have svært ved at opspore det.
   Der var kun én nøgle til bunkeren. Det ville være svært for ham at give den fra sig, men han skulle jo gøre det, inden han mistede sit klarsyn.
   Der var kun ét menneske som kunne videreføre mission F.
   Det var den unge kirurg der havde stået ved hans side i snart seks år.
   Seriemorder, kaldte de hende i Danmark.
   Det var hende han stolede på. Lene Lindstok.