Jeg er en snegl... Tror jeg.
En skovsnegl. Aldrig en dræbersnegl.
Sort som kul. Glat og skinnende.
Uden hus og hjemligt besvær.
Lydløst snigende. Alene og skumlende.
Med nysgerrige øjne på stilke. Som trækker sig når noget kommer nær.
Let opløselig når salt gnides i såret.
Nemt overrumplet af virkelighedens sål.
Er jeg mon en snegl? Eller er jeg blot sær?