Som barn var jeg meget stille og rolig. Jeg havde nogle rigtig søde forældre, der navngav mig Hans-Ole. Jeg havde en stille og rolig barndom, opvokset i gode kår, men der blev ikke talt ret meget i mit hjem, af en eller anden grund jeg aldrig fandt ud af. I mine barndomsår blev jeg derfor et meget stille og sårbart barn.

Mens langt de fleste af drengene i klassen klatrede i træer sad jeg bare og så beundrende op mod dem - mens de grinede højt og lidt hånligt sagde "Nå du er nok noget at af en tøse dreng siden du ikke tør kravle helt herop, skulle du ikke hellere tage en nederdel på og gå over at lege med pigerne?" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige igen, var fakstisk altid tavs. Også i forhold til pigerne havde jeg en åbenlys udfordring, for hvor var disse smukke og rigtig søde piger dog dejlige, men hvad skulle jeg dog sige dem om jeg gik derover? Så selvom det fristede mig rigtig meget at gøre pigerne selskab, valgte jeg at gå hjem og fordybe mig ved at læse romaner om alt fra "Jules Verne - rejsen til månen" til "JoJo Moyes - det sidste brev fra din elsker." Begge dele forekom mig fuldstændig uopnåelige.

Mine talenter i skolen rakte ikke så langt, så da jeg sluttede grundskolen tænkte jeg meget over hvad livet nu ville bringe. Min far sagde da "Kom du indenfor et godt håndværker erhverv, dem er der altid brug for." Med min indadvendte facon havde jeg jo allerede konstateret at det nok ikke ligefrem var underholdnings- branchen jeg skulle søge. Senere konstaterede jeg at jeg var blevet til det der kaldes for en introvert person.

Grundet dette, og jeg nok skulle holde mig fra det med at blive stjerne på tv, kom min far med et forslag "Vi finder en plads som lærling, at du kan blive smed ligesom onkel Alfred, dem er der altid brug for." Som sagt så gjort, vi fandt en plads som lærling til mig, og jeg måtte stå at hamre i varmt og hårdt jern dagen lang, og når gutterne trængte til øl sagde de "hent lige en flok bajere ved den lokale, og få det skrevet." Uden at kny hentede jeg dem en stribe øl.

Rigtig mange år senere i en alder af 55 år og nu som erfaren smed går turen efter endnu en hård arbejdsdag hen til min yndlingscafe og tænker jeg at jeg vil nyde en øl her igen. Jeg står ved baren, her drikker jeg en øl stille og roligt, med hører den dejlige musik og ser alle de søde mennesker omkring mig flirtende, dansende og kyssende. Jeg tænker, hvor de dog nyder livet, men føler mig lidt forkert, for ville ønske jeg havde modet at byde en dejlig dame op til dans.

Jeg havde været på denne cafe rigtig mange gange, men det skulle senere vise sig at denne aften ville blive helt speciel, ja den ville for evigt været mejslet i min hukommelse. Jeg havde trods mine introverte facon samt manglende evner på dansegulvet dog formået på et tidpunkt at opbygge en familie. Men ægteskabet var desværre længst forlist. Jeg havde to sønner, Anders på 22 og Viggo 18 år.

Mens jeg stadig nyder min øl, og den stille og skønne musik, mærker jeg duften af en dejlig parfume, dejlig mild og kvindelig. Jeg drejer hovedet og der ved siden af mig står en meget smuk lidt yngre kvinde. Da jeg som tidligere fortalt havde en stor udfordring hvad kvinder angår, allerede fra barnsben af, blev jeg ganske paf ved synet af denne dejlige kvinde.

Hun er en af de smukkeste kvinder jeg meget længe har set. Langt lyst hår, de smukkeste grønne øjne - som er øjnfarve jeg elsker aller mest. Nydelig make-up og så det dejligste glimt i øjet. Hun kigger på mig og siger så interesseret "kommer du ofte her ?", "Ja" svarer jeg, som sandt er "det er faktisk min yndlingscafe." "Det kan jeg godt forstå, her er godt nok hyggeligt, spiller de så også live musik her ?". Jeg svarer som sandt er "ja hver fredag og lørdag."

Og hun fortsætter hendes store nysgerighed og spørger "Hvad genre er det ?" Jeg svarede "det er mest blid rock." Inden jeg når at svare tænkte jeg bevidst at jeg hellere måtte stille et modspørgsmål, så jeg ikke virkede helt tabt en vogn. "Har du nogle bands du godt kan lide og hvad med at gå til koncert ?" "Jooo svarede hun "jeg er nok lidt ovre i den poppede genre, Rasmus Seebach, Alphabeat og den type, hvad med dig selv".

Når lige at tænke mig om inden jeg svarer for jeg elsker nemlig rock også af den lidt mere hårdslående karakter, men hvad om det får hende til at forsvinde som dug fra solen svarer jeg "Ja jeg er lidt mere en rock dreng - altså i den blide genre. F.eks. Metallica og Volbeat. Har været til koncert med begge bands." Jeg står og tænker - ja Rasmus Seebach som forsanger i Volbeat det ville sgu være en skøn suppedas. Og tænker - vi er da godt nok et umage par. Hun virker meget udadvendt, mens jeg er lang mere indadvendt. Jeg tænker på min tilværelse som smedie-lærling og deres "hent os en stribe øl."

Jeg når lige at fyre et standard spørgsmål af inden hun forsætter "Jeg hedder Hans-Ole, hvad hedder du ?" Dropper søde eller smukke, det virker så klistret synes jeg. "Jamen jeg hedder Marlene" :-) Jeg tænker tit i symboler, det er jeg rigtig god til og kommer straks med en kvik bemærkning "Jamen så er vores initialer jo H og M." Marlene nærmest skrald griner af min kommentar. "Jamen så må vi jo være millionærer - gir' du en omgang."

Ja tænker jeg, det må vi jo være, og falder tilbage i min evigt introverte rolle. Allerede inden jeg kommer med en bemærkning eller spørger om hvad hun foretrækker at drikke, nu det økonomiske er afklaret, siger Marlene "nu økonomien er så glimrende foretrækker jeg en Rom og Cola. Altså dobbelt rom." Hun er rap i replikken, og elsker mest en classic på fad, men tænker jeg hellere må følge Marlene's gode stil og siger "Jeg vil gerne bestille en Rom og Cola til Marlene, og en Irish Coffee til mig." Tænker jeg nok skulle have bestilt en vodka-martini
   shakend-but-not-sturbed, I bedste James Bond stil, at virke mere mandigt, udadvent og handlekraftig som han. Men nu er det for sent.

Vi nyder begge den dejlige atmosfære og jeg giver et par genstande mere, på eget initiativ nu da jeg er blevet en velhavende herre. Vi nipper til drikkevarerne og nyder den dejlige stemning.
   Efter en lidt længere pause fanger hendes nysgerrighed igen ud. Marlene forsætter ufortrødent hendes fritten ud om løst og fast, så hun siger frisk "Jeg er i øvrigt selv uddannet kontorassistent, hvad med dig? Du ligner en eller anden form for håndværker" siger Marlene med et glimt i øjet, der vist viser at hendes tanker går på hvad et par gode veltrænede håndværkerhænder kan bruges til.
   "Ja" svarer jeg som sandt er "jeg er har været i lære som smed, så dette er nu mit erhverv, selvom jeg altid har drømt at blive ingeniør, og bruge mit hoved mere end mine hænder." Marlene kommentere dette med et listigt smil og siger så "Det lyder godt du er smed så kan du jo smede mens jernet er varmt."

Jeg kan se Marlene har et små frækt blink i øjet, efter de efterhånden temmeligt mange genstande vi jo begge har indtaget, og hun tænker vist på et helt andet jern, som ikke kun en smed er god til at håndtere. Med en lettere forundret stemme siger hun så "Men det der med dine drømme om at blive inseminør, har du også relationer til landbruget ?" "Nej, nej" svarer jeg grinende Marlene "Det er jo ikke inseminør men ingeniør jeg drømte om - selvom ordene ligner hinanden. En ingeniør er sådan en halvkedelig og mand som jeg der sidder og laver tekniske beregninger dagen lang, eller programmere computere. En inseminør er en gut der foretager kunstig befrugtning af køer og kvier." Marlene griner højlydt ved misforståelsen af disse to ord der lyder så ens, men dog er vidt forskellige.

Under den dejlige snak har vi tømt glassene og Marlene kigger på mig og siger smilende "Hvad kunne herren tænker sig?" - ja det er sgu da nemt at svare på - jeg tænker det kunne være lækkert med en body-tequlia, da jeg jo har bemærket og beundret hendes velformede barm, som var ret synlig grundet den noget nedringede kjole der gav fuldt udsigt til Marlenes fine kavalergang. Men jeg tager den jeg tænkte på før og siger så "Gerne en en vodka-martini shakend-but-not-sturbed."

Men igen er Marlene rap i replikken og siger små grinende "Tænkte du måske med dit blik mere foretrak en body-tequila - nu du har stået og beundret min velformede barm temmelig længe" jeg tænker ja det ville jeg jo allerhelst have, frem for en James Bond drink. Hun siger "Du er faktisk en ægte James Bond type, lige det jeg holder af, virkelig galant, men han er ikke genert som du, og mere maskulin." Nå der fik du den at tygge på tænker jeg, og går næsten helt i stå. For hun har jo ganske ret jeg er noget genert og tilbageholdende selvom vores snak, og en hel del alkohol har ændret situationen, omkring det med at være genert, mundtøjet bliver brugt noget mere en normalt for mit vedkommende, og maskulin - ha ha - kan jeg næppe kaldes, har en krop der mere end trænger til træning.

Vi snakker lidt videre, og Marlene spørger "hvad rører sig i dig, nu det er den mere tavse type" Jeg får fortalt Marlene flere ting for eksempel min politiske holdning, min holdning til skævhederne i vores eget samfund, om urimelighederne i at der findes fattige lande i verden der udnyttes til billig produktion til vesten og selv må leve og skaffe sig af kemisk restaffald om de kan, og selvfølgelig krigen som vi alle hader, og vi troede aldrig ville ramme Europa igen, mellem Rusland og Ukraine. Ja alle de tanker og emner jeg overvejer i livet. Marlene synes det er spændende emner og vi snakker videre i lang tid om disse og andre emner. I baggrunden lyder "Jeg har lagt mine våben" med Anne-Dorte Michelsen. Jeg mærker genertheden forsvinder og snakker i en jævnbyrdig og interessante dialog videre med Marlene.

Vi står nogen tid, bare nyder musikken, der dog er kommet op i et højere lydtryk. Jeg bor i Odense og spørger interesseret og lidt håbefuldt Marlene "bor du også her i Odense, eller hvad bringer dig hid ?" Hun viser igen sit dejlige smil og de helt uimodståelige grønne øjne svarer "Jeg bor i det mørke Jylland ved Århus og er på besøg ved noget familie her."

Jeg kommer straks til at tænke på TV2 - Det mørke Jylland, fandens osse - så kommer jeg jo nok ikke lige til at møde hende lige med det samme... Jeg ryger igen i introvert "mode" og ved ikke lige hvad der skal siges. Men kommer så i tanke om at jeg jo selv har boet i Århus. "Jeg har også boet i Århus i en kortere periode da jeg fik et godt job og fik der et par dejlige børn." Siger jeg så. "Børn? Spørger Marlene, brugte du så en inseminør til dette, eller ordnede du selv sagerne?" Vi griner begge af fortalelsen igen. "Ja det vil sige børn og børn, nu er mine to drenge jo blevet to friske unge mænd" "Nå så du har et par store børn" svarer Marlene lidt overrasket. "Må jeg spørge hvor gammel i tre er ? " "Ja" svarer jeg som sandt er "Mine to sønner Anders er 22, Viggo er 18 år jeg selv har lige rundet de 55 år." Marlene kigger på mig og siger så "jamen du ligner jo kun en på 50 år" - vi slår begge igen en herlig latter op.

Da man jo ikke spørger direkte om en kvindes alder, bruger jeg min vanlige strategi og siger "har du børn og hvor gamle er de" - på den måde kan jeg jo pejle mig lidt ind på hendes alder. Marlene siger så "ja jeg har Ida på 10 år og Aske på 8 år." "Jamen så har du vist været først i tyverne da du fik dem" siger jeg, for at charmere mig yderligere ind på denne yndefulde kvinde.. Marlene smiler og siger "jeg var faktisk 32 og 34 år." Jeg regner og tænker lidt forbløffet - jamen så er den yndige kvinde jo 42 år :-)

Jeg går hen til musikken og siger "vil i spille Wonderfull to night."
   Da jeg kommer tilbage smiler Marlene og siger "du er jo både sød og romantisk - det må være dejligt for din kæreste." Jeg kigger Marlene ind i hendes smukke og varme øjne og siger så "Har desværre ikke nogen kæreste, det er ellers så dejligt - hvad med dig? " "Det er snart længe siden" siger Marlene "men det skal nok lykkes igen for to så dejlige mennesker som os" siger hun.

Vi har nu drukket ud, Marlene kigger på mig og siger "nu må jeg desværre videre. Har reserveret plads i toget lige om et øjeblik." Ja tænker jeg, så er den fugl fløjet og tænker også hvem pokker vil hun dog med en halv gammel indadvendt grimian som mig ? Også selvom det kun er for et venskab. "Jamen du må have en god tur videre" - også i livet tænker jeg da vi nok aldrig ses igen. Marlene siger til smil og glæde, da hun selvfølgelig har konstateret forskellen mellem os men osse en dejlig kemi og siger så "Vi er måske forskellige og den dybde i livet som du har er kun dejligt. Jeg er jo mere en party girl, der sætter gang i festen. Men vi har da haft en god stund her i aften og fået en rigtig god samtale."

Marlene kigger på mig siger så til mig "du kan da gå op til toget at vinke farvel til mig," da caféen ligger ret tæt på stationen. Da jeg synes det lyder som en rigtig god ide at vinke et sidste farvel siger jeg "Det vil jeg da rigtig gerne, men vi ses nok ikke igen, desværre." "Hvad ??" Siger Marlene til mig "godt nok er du tudse gammel - men du har vel på Facebook og messenger, så vi kan vende flere spændende synspunkter ?" - jeg griner ved Marlenes bemærkning, elsker hendes humor og svarer "Jo det har jeg da" og hun får min e-mail at vi kan få forbindelse gennem Facebook og messenger, skrive sammen og poste billede og indlæg om vores liv og hvordan og hvorledes. Og da kommer jeg i tanke om at der jo også findes FaceTime, jo det skal nok blive hyggeligt med Marlene.

Toget kommer til rullende ind på perronen, og Marlene finder den vogn hun har reserveret plads i. Dørene går op, ud vrimler en masse mennesker. Marlene kigger på mig og siger "Hvor har det været dejligt at møde en mand som du" giver mig et dejligt kram og et blidt kys på kinden, inden hun stiger op i toget og siger "Vi skrives ved du gamle." Jeg griner ved denne bemærkning, jeg er trods alt en "ældre" herre, i hendes optik. Jeg vinker til Marlene der har fundet sin plads og vinker igen og smiler. Alt imens jeg tænker - vi snakkes ved i cyber-space, og hvor er verden dog forunderlig, det kan godt være man er et umage par, men er det ikke også noget af det der giver indhold i tilværelsen, og der kan udvikle ens personlighed ved at møde modsætninger. Måske mødes Marlene igen på et eller andet tidspunkt i den virkelige verden, muligheden er i alle fald åben med de kommunikationsmidler vi nu har fået. Men om vi mødes igen og om jeg der får det rigtig varme og lidenskabelige kys jeg drømmer om, ja det kan ingen jo vide.