At være baggårdskat er et hundeliv, og Pelle hale løs, er begge sange vi hørte, da vi var børn.
   Det får mig til at tænke tilbage på Vesterbros ungdomskor, der gjaldede, ud gennem de skættende højtalere, i mit barndomshjem, i 80erene. Lystigt skrålede jeg med, og følte mig, som en popstjerne. Jeg lærte hurtigt teksterne udenad, og sætte en ære i at synge teksterne højt, for familie og venner, for at imponere dem med at jeg kunne huske hver en strofe.
   " Min far , forlod min mor, nu er jeg skilsmisse kat" var en af de sætninger der sat fast i mit hoved. Den stakkels kat, tænke jeg, den skal så meget i gennem, og alligevel overlever den.
   Det satte tingene i relief for mig! Jeg var hverken udsat for skilsmisse, eller levede i en bag gård.Jeg levede et fredeligt liv, med mine forældre, og lillebror.
   Inde i mit hoved blev sætningerne ved med at kører.
   " baggård katte, går med røde sokker, og fy fy skamme" alt sammen samlet, til et støjniveau i mine øre, der til sidst blev svært at overhører.
   Familielivet kørte videre,"jeg voksede og kossted" Så blev jeg så gammel, at mine forældre, betoede mig den opgave, at passe på et kæle dyr. Jeg fik en kat i fødselsdagsgave. I starten, tænkte jeg ikke nærmere over at have fået et ansvar.


Den bløde og varme klump, der lå i skød og spandt, mindende mig om den gang, jeg selv var mindre, og lå og sov, i min mors arme. Nu var der et lille væsen der havde brug for mig. En varme bredte sig i min krop, og jeg følte mig med et som blev jeg løftet, ind i seng, og blev puttet, som en baby.
   Kærligheden, mellem mig og puzle, var u gemmen trængelig. Hun blev mit lille barn, og det fik mig til at vokse...
   Vokse, men ind i hvad?
   Sætningerne i mit hoved blev ikke mindre, nu havde de overtaget alt sund fornuft, og en dag kom puzle ikke længere og satte sig i vindueskammen, og krattede ikke på ruden for at komme ind. Hver morgen, i mange år, så jeg kun mit eget spejlbillede i ruden, som ikke havde været pudset længe.
   Årene gik, og jeg gik med... efterhånden glemte jeg puzle.
   Jeg blev stædigvæk plaget af mine sætnininger... En morgen vækkede en mærkelig lugt mig. Jeg satte mig fortumlet op i sengen, og snusede ind. Hvad var det? Forsigtigt listede jeg på bare tær, over det glatte lilums gulv. Jeg turde ikke tænde lystet. Mine små skidt, gav genlyd, da jeg nærmede mig mine forældres sove værelse. Døren knirkede.Jeg kunne høre min far snorke. "mor" hviskede jeg, og lyttetede. Jeg fik intet svar. Jeg gik helt hen til sengen, og ruskede i hende, min far, snorkede videre. Mor reagerede ikke. Jeg begyndte at snøfte, mens jeg ruskede hende. Så vågnede far. Han så desorienteret på mig. Et øjeblik, stod alting stille... vores blikke mødtes, fars øjne var søvnige, og kiggede på mig, med et tomt udtryk. Jeg rakte mine hænder frem mod ham, men han slog med væk,med en ligegyldig bevægelse. Min mor lå stædigvæk helt stille. Lugten der havde vækket mig, var gennem trængende nu. Jeg lægde mig i sengen og puttede mig som en fugleunge, bag min mor. Men hun var kold...

Efter den morgen, er ingenting som det plejer. Mor sidder ikke mere ved min side, og der er aldrig chips til maden. Far kommer tit hjem og lugter af øl, og det er mig der skal lægge ham i seng.
   Jeg er fed, konstatere jeg en aften, foran spejlet. Med to fingre, tager jeg fat i mit maveskind. Det her blæverflæsk skal væk!!
   Måneder efter, ligger jeg i en hospitalsseng, jeg får sonde, og en sygeplejseke sidder ved min side. Jeg føler mig stædigvæk fed, og nægter at spise.

Hvor er min mor. Det eneste jeg ønsker, er at blive genforenet med hende. Derfor må jeg dø.

Jeg overlever, men er stædigvæk ulykkelig.
   Smerten over tabet af min mor føles som en klam hånd der knuger mit hjerte
   Jeg lever et lang liv, med mange mennesker der går og kommer. Aldrig mere knytter jeg mig. Jeg har mistet for meget


Så, endelig, møder jeg mit livs kærlighed. Han har også en kat. Miss madsen... Hedder den så spøjst.
   Hr. og miss madsen, får nu et 3. hjul på, og vi lærer hinanden godt at kende..
   I mange år er vi lykkelige sammen... Men så begynder det igen af lugte. Den lugt der var i lejligheden, var som i mit barndomshjem. Der stank af øl... Straks var jeg tilbage...
   Men jeg havde miss madesen. Og vi nød livet sammen

" Jeg tager mig lige en lur" tænkte " Miss Madsen", mens hun gabte og herefter puttede sit yndige ansigt ned mellem forpoterne. Ikke længe efter sov hun atter.
   Efter en par timmers søvn, vågner hun atter, hun strækker sig, og åbner, øjnene. Hun kigger sig omkring, og hopper ned fra den varme lænestol. Hun smyger sig kælent om benene på mig jeg søger for at hun trygt kan leve sit katte liv. "Miss Madsen " valfarter, nu hen til madskålen, der er gabende tom, utilfreds miauer hun, og jeg rejser sig op fra den anden lænestol. Hun følger mig med øjnene. jeg går hen i mod, det høje hvide skab, hvor der altid kommer en dejlige duft af mad, når det bliver åbnet. Hun går med løftet hale, og knasende narke, hen mod mig ,som næsten ikke kan gå, da "Miss Madsen" gnubber sit hoved, mod mine fødder. Hun føler sig helt tryg ved at jeg ikke kommer til at træde på hende. Hun har ubegrænset tillid.
   Endelig når vi madskålen. Først tager jeg hendes madskål op fra gulvet, og op fra hvor hun ikke kan se den. Men hun kan lugte den lifligste duft, af sin yngles mad.
   Hun strækker sig så lang hun er for at se hvor langt hendes mad er nået. Utålmodigt, skubber hun med snuden, til mine ben.
   Endelig er der mad. Hun spiser til hun er met. Så er blevet tid til at vaske sig. Hun tager poten op til munden, slikker på den, og kører den rundt i ansigtet. Herefter vender hun hovedet og slikker sig på ryggen, til sidst, er det intim vask.

Et liv som dette havde hun ikke forventet, da hun en eftermiddag, var kommet skrigende af sult, og helt afmagret, af sult til hr. Madesen, som nu har svigtet.
   Det er faktisk tit hørt, at katte der har haft en svær start på livet, bliver de mest tillidsfulde.
   Jeg finder også ro, i mig selv, på trods af slut og nød, for jeg nu mad, og drikke, sammen med miss madsen. Hr. madsen, kommer tit på besøg, for at spise med.

Vores trekløver er blevet til to, men denne gang, ender jeg med at kunne spejle mig i en rude, der er blevet vasket.

Også denne gang, " kommer jeg ind i varmen" Jeg får o