Vaskemaskinen rummer hele verden. Den rummer disse højsommerdage hvor bjergskyerne fejes bort med sommervindens store kost. Den indeholder mågernes generalforsamling i strandkanten; samtlige tusind skidende måger står der på den vældige sandflade og med samtlige tusind skarpe næb vendt mod vinden, ventende tålmodigt på bedre tider. Den fanger den alt for skarpe sol der kan være svær at vænne sig til, hvis man da ikke hyller sig fuldstændig ind i tunge grå gardiner. Den skinnende sorte Jaguar kører behersket ud fra vaskehallen og standser brutalt op ved en treetages villa med hvide sprosserige vinduer gulkalkede vægge, teglstensrøde sten på sten på sten på taget. En tynd og bleg og nydelig dame, iført lyse flagrende sommergevandter, stiger lidt stivbenet ud fulgt af et par børn som hun småskænder på, hun åbner stakitlågen til haven, forcerer den lave trappe, forsvinder ind gennem den anholtfarvede hoveddør med rude som ruder i et kortspil og med navn på postkassen. Aner ikke hvem hun er eller var, men hun pynter afgjort på den i forvejen pyntelige sidevej, den der leder mod den ligeledes pyntelige paladsagtige stationsbygning med blåt dieseltog klar til afgang. Maange gule mure og maange røde tage der kan ses milevidt fra søsiden.
   Nede i hovedgaden kan kvinden i Jaguaren delikatere sig med stegt rødspætte med persillesovs og splinternye kartofler og til femhundrede digitale pr kuvert, fem. Knap så velbjærgede kan nappe sig en hotdog ved Brugsen for rimeligt klirrende og knitrende pris. Nøjsomme sjæle, i form af unge energiske mennesker på cykel, kan indtage det beskedne pizzeria på havnen ,og der blive mætte og tilfredse for endnu mindre. Fælles for dem alle er at de med mellemrum har behov for at skifte tøj. Svedens afsvalende virkning på det menneskelige legeme er fælles for alle mennesker, og uden denne virkning ville vi alle dø en grusom død på varme dage.
   Af samme grund møder alle hinanden på vaskeriet uden at ville være ved det! Tavshed mellem den enerverende skummende omdrejningsstorm og den tørre maskinrumsrumlen fra tumblerne. Maskine 1-10 og tumbler 1-5 i forholdstal. En lille sort gummibrik, kun en antydning større end en negl, er som skabt til at blive væk, som var det en mistet tegnebog eller et sæt forsvundne bilnøgler ude i flyvesandet. Tjek ind med brik og tag dit stik og nummerer dit liv så let som ingenting. Så snurrer alle data ind på næste måneds husleje , uden du behøver gøre dig bekymringer over mønter der ikke passer i sprækken. Til venstre for døren hænger en række skilte med snor i og enslydende tekst: Ude af drift. Tekniker tilkaldt. Og de har i umindelige tider hængt forgæves. Genialt. Mageløst. Bingo. Den bedste af alle verdener når den fungerer og helvede på jorden når selvsamme jord er ude af drift; dit vasketøj er buret uhjælpeligt inde i en tromle der uden forklaring er gået i stå. Hvilket du altså endnu aldrig har oplevet.
   Se nu den unge dame der, for nu at tale om noget helt andet. Hun er så bedårende man er ved at sejle helt væk i egne tanker. Havde man nu været tredive år yngre så havde man nok opført sig så hestedumt man knap tør tænke tanken. Hun har stanget hele hovedet ind i tromlen medens hun med klar musikalsk stemme ymter uh-ja-måske-hm-øh. Hun holder mobilen op for øret med venstre hånd og lader vasketøjet svæve ned i kurven foran maskinen med et fint ubesværet violinsving med højre hånds tommel og pegefinger. Alt medens det fint svungne agterspejl svinger rytmisk frem og tilbage som på en forårskåd racehest. Ash! Hvilket nedladende udtryk at bruge om en ung dame der utvivlsom har pæren i orden. Åh nej, hesten igen. Naturligvis skal det udtrykkes på rette måde: At det velsvungne agterspejl svinger rytmisk som sommerfugle omkring en blomst i blæst. Sådan! Som sommerfugle omkring en blomst i blæst! Huit. Hvis man nu gav hende et velment ---Hun ville formodentlig stå på hovedet i maskinen, som i en gammel gulnet folkekomedie på film. Men livet er ingen folkekomedie. At blive stemplet som halvpædofil bukserager er der ingen grin i. Da hun iler ud gennem døren med en lærredspose i hver hånd tilkaster hun dig et barnebarnsagtigt blik og nikker en sigende og smilende antydning, den der afslører hun har tænkt det samme som dig. Tak fordi du holdt nallerne for dig selv din gamle ubeslutsomme krikke.


Ved en lejlighed har du mødt selveste skvaldernegeren på vaskeriet, men da i ikke ligefrem er på talefod så vendte du demonstrativt ryggen til og gloede vredt ud gennem vinduet, ud på de unger der tumlede sig i gynger og klatrestativer lige udenfor. Af hensyn til smittefaren fik skvalderfar lov at gå gennem døren først. Siddende på altanen lige under dig skvaldrer han los i mobilen, og det med en stemmekraft og en diktion som var han den første abe der fangede perspektiverne i at stige ned fra junglens træer og opsøge nyt og ukendt land gående på to ben. Han kan høres helt ned til det Supermarked der ligger et par hundrede meter borte, i sydlig retning mod havnen. Den havn han burde være havnet i for længst, om verden ellers havde været retfærdig.
   Til tider skvaldrer han mobil både nat og dag dernede under gulvet. Det hjælper ikke en dyt at man ligger i med verdens dejligste kvinde ,der jo som bekendt er Morfeus. Hun er knibsk og utilnærmelig og sidder på sengekanten med korslagte arme der skjuler de forførende gudindebryster. Alt medens hun hvisker blidt og indsmigrende og døgnflueagtigt i takt med skvalderen nedefra: Nej Skat! Ikke i aften.
   Det er det vanlige! Ingen problemer med de fremmede i Danmark! Altså bortset fra de sviner lugter og larmer så det er en fornøjelse. Og når stammefrænderne kommer væltende på visit, som en lavine på Monte Negro, så følger de traditionerne i en grad så hele opgangen, på trods af pivåbne opgangsdøre, oser ad helvede til i flere dage derefter. Det er næsten historien om den engelske kolonisering i Afrika om igen. Englænderne opførte sig på alle måder eksemplarisk i Afrika. Blot glemte de i farten at tage skyldigt hensyn til klima jordbund og negerens arbejdsvaner. Sort er en uheldsvanger farve. Er der virkelig noget om det en gammel kollega engang ytrede hen over en bajer: Det duer sgu ikke med de der alt for sorte fyre! Der skal noget hvidt i hvis det skal blive til noget!

Vaskeriet er et blændende (h)vidunder af skinnende renhed og skridsikre fliser og hårde lysarmaturer. Gulv -til-himmel panoramaruder i retning af gynger og legestativer, da kun voksne har adgang til dette sted. Vaskemaskiner og tørretumblere glitrer magisk og forførende. Overalt er man omgivet af glatte blanke, hvide flader der spejler verden omkring sig. Omkring den lave bygning spreder sig en livgivende lavendelduft fra aftrækket, vidner om hygiejnens høje stade både op og ned. Den sætter sig i det blafrende vasketøj på de omliggende tørresnore, uanset om man er enig eller ej .

Tørresnoren, tørresnoren.
   Kærlighedens trylleri.
   Hun har røgtet tørresnoren.
   Det er Jensens vaskedag.