Hvilken herlig titel. Det foregår i Skæring Kirke, nord for Århus. Det volder mig en del besvær at finde kirken, for jeg forestiller mig en traditionel dansk kirke, men den kan jeg ikke finde. Det viser sig at være en flot, moderne rød bygning med et kors, som er det eneste, der indikerer, det er en kirke.

Jeg kommer ind i et stort lyst rum og hænger mit frakke på en knagerække og går hen til en venligt udseende dame og spørger, om det er Skæring Kirke, og om det er her, man synger. Det er det skam.

Hun byder mig velkommen og viser mig ind i et stort lyst lokale, hvor der er dækket op til kaffe ved et langt bord. I et hjørne står et klaver, og damer står og sludre i små grupper. Her er en venlig og rar stemning. Andre har allerede sat sig ved bordet. I køkkenet er et par damer travlt beskæftiget med at skære kage ud og lave kaffe og te.

Ved hver plads ligger forskellige sangbøger. Jeg sætter mig på den ledige stol ved den meget venlige dame. Snakken går livligt, men bliver afbrudt af lederen, der foreslår en indledende sang. Det er forår, så hvad er mere naturligt, end det bliver en forårssang.

Hun spiller for, og glade sangstemmer fylder lokalet sammen med solens stråler, der oplyser rummet og gør det ekstra lyst og venligt. Vi synger endnu et par sange, og lederen spørger mig som ny, om der ikke er en sang, jeg kunne tænke mig, vi skulle synge. Jeg kommer med mine forslag, som vi synger.

Nu er det tid til kaffe/te og hyggeligt samvær. Snakken går livligt, alle har noget at fortælle, og jeg bliver spurgt, hvordan jeg kunne finde på at komme, om jeg kender området. Det sidste kan jeg kun sige ja til, men bor der ikke.

Sangeftermiddagen varer to timer. Da den er slut, får jeg forevist kirken. Den er meget moderne, helt lyse vægge og moderne bænke i en lys træsort og med hynder, som man sidder på under gudstjenesten.

I loftet hænger en stor rund lysekrone, der består af to cirkler med tre rækker lysarmaturer i moderne design ind i cirklen og tre rækker ud af cirklen. Det er utroligt flot. Alteret er en marmorblok med poleret overfalde og ru sider. På selve alteret står to lysestager i moderne design, to blomsterbuketter og i midten et kors.

Dørene ud til det lokale, hvor vi sidder, kan åbnes, hvorved kirkerummet udvides væsentligt og bliver meget større ved gudstjenester med mange mennesker. Skæring Menighedsråd bruger samme rum til deres arrangementer. På den måde går kirken og kulturen hånd i hånd.

Udenfor er det dejligt vejr, solen skinner, og fuglene synger. Jeg beslutter at gå en tur til stranden og følger stien mellem pensionistboligerne og derefter langs stranden. Det er lavvande og nærmest strandkanten skvulper en masse tang, ligesom der også er tang på selve stranden. Jeg følger grusvejen langs sommerhusene. Jeg møder ikke mange mennesker, men der går nogle enkelte og lufter hunde.