En rumlen fra autocamperens motor kunne høres, mens de kørte ned ad de lange veje, der snoede sig gennem det franske landskab. Årets sommerferie gik i år til en afsidesliggende campingplads i en skov ved en sø i det vestlige Frankrig, langt væk fra hverdagens travlhed og larm, og både Mads og Laura, samt deres familier, havde glædet sig til denne to-ugers ferie - en tradition, de havde holdt fast i gennem snart syv år.

Mads kiggede på GPS'en, der fortalte, at de var fremme om 15 minutter. Han drejede til højre, ind ad en landevej og kiggede i bakspejlet for at se, om Lauras autocamper fulgte med. Snart kunne de se marker på begge sider af vejen. Han klemte Sofias hånd, tog den op til munden og kyssede den blidt. Hun sad ved siden af og fordybede sig i en bog, mens Mads kørte den store bil. Deres teenagedatter Luna lå i den ene seng med sin telefon og kvækkede engang imellem, når der ikke var forbindelse til internettet, og chatten med veninderne derfor blev afbrudt. Hun havde fra start af ikke ville med, fordi Solvej fra klassen havde fået lov at holde fest, og den ville Luna gerne have været med til. Så chatten med veninderne var altafgørende for, at hun kunne få afløb for sine frustrationer og brokke sig over sin uretfærdige familie. Lunas lillebror Christian lå i en anden seng med høretelefoner på og spillede spil på sin iPad. Han var ikke nået teenagestadiet endnu, og han havde virkelig glædet sig til at komme på ferie. Især fordi Lauras yngste datter Isabel skulle med. De to havde været mere eller mindre bedste venner siden de mødte hinanden for ni år siden. Stemningen var afslappet i autocamperen og lå som en tryg dyne over de mange skænderier, der havde været mellem Mads og Sofia på det seneste.

Laura fulgte efter den forreste autocamper og drejede til højre. Jesper småsov på passagersædet med podcast i ørerne, og både Isabel og Ellie lå i hver deres seng. Isabel med sin iPad, formentlig spillede hun med Christian. Og Ellie lyttede til musik og tegnede blomster. Laura lagde mærke til stilheden, der havde fyldt en del af køreturen, og som hun også kendte hjemmefra. En stilhed, der stod på dørtærsklen til ensomhed. Eller måske var det faktisk ensomhed, hun havde oplevet det sidste lange stykke tid. Jesper arbejdede en del, og når han kom hjem, var han så udmattet, at han enten gik direkte i seng, eller løb en tur alene "for at klare tankerne", som han sagde. Hans berøringer var blevet sjældnere, og hans smil var blevet færre over det sidste lange stykke tid. Ungerne var mere eller mindre selvstændige, og de passede deres skole, venner og fritidsinteresser. Hun savnede nærværet, både det åndelige, men også det fysiske med Jesper. Hun lod blikket glide over de mange marker og mærkede, at hun glædede sig til at skulle bruge de næste fjorten dage her. Forhåbentligt kunne ferien styrke sammenholdet og nærværet i hendes familie.
   De kørte nu ind i skoven, og derinde et sted, skulle der ligge en campingplads ved en skovsø, som de skulle bo på. Den havde fået gode anmeldelser, og alle de voksne havde været enige om destinationen. De kørte fra København i går morges, og lidt over et døgn senere var de endelig fremme. Mads parkerede så tæt på søen som muligt på den faste jord, og Laura parkerede parallelt med Mads. Der var ikke andre campinggæster, så indtil videre havde de dette område for sig selv. Alle steg ud og strakte ben, og Christian og Isabel mødtes i et tæt kram.

"Her er dejligt!" udbrød Laura, og Sofia var enig. De to kvinder tog dybe indåndinger af den friske luft og udåndede med tilfredshed.
   Mads gik hen til søen og brugte et par minutter på at indtage den flotte udsigt til den anden side, hvor de grønne træer skød i vejret og spejlede sig i søens stille overflade. Laura lagde mærke til, hvordan Mads iagttog det hele og tog det ind med et stort, tilfreds suk, som om han havde ventet på at kunne slappe af eller føle sig fri. Sofia var gået ind i autocamperen for at bede sin datter om at droppe sit surmuleri og komme ud og se sig omkring, og Jesper var vågnet, og var nu ved at finde ud af, om man måtte fiske i søen.
   Laura bemærkede en lille ukendt varm følelse indeni, og hun tænkte, at det måtte være fordi de endelig var nået frem.

"Har du set hvor smukt her er, Laura!" Mads kiggede tilbage på hende, og hun mødte hans blik med et varmt smil.
   De to havde været venner helt tilbage fra studietiden, og sammen med to andre fra klassen, havde de holdt kontakten. Mads og Laura sås ofte, da de begge boede i København. De andre, Søren og Tinne, der var kærester dengang og nu gift, var flyttet til Ringsted. De havde fået en handicappet dreng, og Tinne havde valgt at være hjemmegående for at kunne passe ham selv. Det krævede derfor ekstra planlægning, når de alle fire skulle ses, og endnu mere planlægning, når deres partnere skulle med.
   "Her er virkelig dejligt! Har du husket badetøjet? Vi skal vel i vandet i aften, tænker jeg?"
   Mads kiggede på hende og rynkede brynene.
   "Vi skal da i NU!" svarede han og løb hen til autocamperen for at finde sine badeshorts. "Skal du ikke med i vandet, Jesper?" råbte han på vejen. Jesper strøg ind i den anden autocamper, og inden længe kom begge mænd løbende mod vandet i hver deres farverige badeshorts. Laura smilede og rystede på hovedet, mens hun iagttog de to mænd, der spurtede ud i vandet, så vandsprøjt stod op om ørerne på dem, indtil de til sidst kastede sig forover og forsvandt ned under vandet. Først poppede et hoved op igen, så det andet, og begge havde store smil på. Hun kiggede på de to mænd, der flød rundt i vandoverfladen. Jesper med sine korte, gule shorts, som han havde brugt hver sommer de sidste ti år. Hun bemærkede, at Mads' brystmuskler var blevet mere markerede, og at hans krop havde fået en fastere og mere tonet muskulatur. Det var som om, hans træning havde givet ham en ny figur, der ikke var til at overse. Sofia havde hentet en taske i autocamperen, og hun ville pakke ud, mens hun gjorde klar til aftensmaden, men da hun kom ud igen, fangede hendes blik Laura, der stod og kiggede mod Mads i vandet. Det var kun et kort øjeblik, men noget ved Lauras blik virkede anderledes. Sofia rynkede brynene let, men slog det hen som en tilfældighed og fortsatte med at bære tasken hen til bordene.

Christian og Isabel fulgte trop i vandet, og de skreg, da det kølige vand ramte deres bare hud.
   "Kom nu i, mor!" råbte Isabel. Men Laura smilede, vinkede til dem og gik tilbage til Sofia, der var ved at pakke ud. Hun stillede en flaske vin på det ene bord, som hun havde stillet op ved siden af deres autocamper. To lysegrå plastikborde og ti stole havde de med. Hun havde lagt en lysegul dug på, der gav en mere hjemlig stemning frem for den kolde, upersonlige campingstemning.
   "Jeg har også vaser med, så hvis vi finder nogle smukke blomster, kan vi plukke en lille buket eller to til bordpynt." Sofia virkede altid som om, hun havde masser af overskud og øje for detaljen. Det beundrede Laura.
   "Jeg vil gerne finde nogle blomster!" svarede Ellie ivrigt og inviterede sin mor med på jagt efter fine, vilde blomster. De gik langs søen og fandt blomster i både lilla, blå og hvide nuancer. De plukkede to små buketter, en hver, som de satte i vaserne med vand og stillede i midten af hvert bord.
   "Se hvor flotte de er!" udbrød Ellie og følte sig stolt.

Bålet knitrede, mens mørket sænkede sig over skovens træer. Luna var gået ind i sin seng, hvor hun formentlig skrev med veninderne, der planlagde fest, og Christian jagtede Isabel og Ellie rundt om lejren.
   "Du kan ikke fange os!" grinede Isabel, mens hendes hår blafrede efter hende. Voksensnakken var blevet afslappet, vinflasken var tom, og samtalerne gled naturligt fra de daglige småting til gamle minder fra deres tidligere ferier. Laura varmede sig ved bålet, men der gik ikke længe, før Mads hentede tæpper. Han puttede Sofia i et tæppe og gav hende et kys på panden, hvorefter han gik over til Laura og puttede hende i et tæppe.
   "Ingen kys, tak" grinede Laura, og i et fjollet øjeblik spidsede Mads læberne og lagde op til at kysse hende på panden. Laura trak sig væk, mens Mads drillende forsøgte at kysse hende igen. Det var naturligt for ham at opføre sig sådan, alligevel mærkede Laura et lille, spændende sug i maven. Jesper lagde armen om hende, trak hende ind til sig, og med et kækt udtryk sagde han:
   "Hov hov. Det er min hustru, du forsøger at kysse på. Hvis du skal kysse på hende, skal du forbi mig først," og så spidsede Jesper læberne.
   "Det må du vist hellere selv kysse på, det der, Laura" svarede Mads, mens han skraldgrinede. Laura kiggede på sin mand, der sad med lukkede øjne og spidsede læber i retningen af Mads. Det var et sjovt billede, og hun lagde mærke til, at hun ikke havde set Jesper være afslappet længe. Det gjorde hende glad at se den side af ham igen, som hun ikke havde set et stykke tid, og som hun savnede.
   Mads og Sofia havde været sammen siden de var i start-tyverne. De mødte hinanden gennem en fælles ven, og var mere eller mindre blevet stormende forelskede ved første øjekast. Jesper og Laura mødte hinanden for fjorten år siden, og hun var hurtigt blevet gravid. Det havde givet dem begge et chok, da det ikke var planlagt, men de havde valgt hinanden og det ufødte barn til, og derfra havde deres kærlighed vokset sig større.
   Laura hæftede sig ved den lille, varme følelse, der igen meldte sin ankomst. Denne gang en smule mere intens end før. Først tænkte hun på, om det var det at se Jesper afslappet og fjollet, men der var noget i hende, der sagde, at det ikke var dét, der var katalysatoren. Hun kiggede på sin mand igen, der nu sad og kiggede ind i flammerne, og hun tænkte på, om han mon også savnede hendes nærvær. Han havde ganske vist udtrykt et behov for det fysiske nærvær, men Laura havde svært ved at være intim, når hun ikke følte, at de var forbundet på et dybere niveau, og det var derfor længe siden, at de havde ligget nøgne og tætte sammen.
   Hun kiggede over på Mads og Sofia. Sofia havde lagt sit hoved på hans skulder, og han kyssede hende blidt på håret. Lauras øjne blev hængende ved Mads. Hans skuldre så bredere ud, og det tætsiddende stof fra hans trøje fremhævede hans overkrop. Da han kiggede op, mødtes deres blikke, og hun mærkede den ukendte varme brede sig i kroppen. Hun smilede til ham og løftede sit glas i en skål, men selv mens de skålede, kunne hun ikke ignorere, hvordan de små rynker ved hans øjne, når han smilede, gjorde ham tiltrækkende. Hans afslappede og rolige væsen, hans selvtillid, og hans charme trak i hende på en måde, hun aldrig før havde oplevet med ham. Der var noget nyt i måden, hun så ham på, og det forvirrede hende. Hun havde kendt ham i årevis, men pludselig føltes hans nærvær, hans fysiske udstråling og intensiteten i hans blik uventet dragende. Sofia lagde mærke til, at Lauras blik hang lidt længere ved Mads, end det plejede, og det gav hende et lille stik i brystet af jalousi. Hun løftede sit hoved, kiggede fra Laura til Mads og konstaterede, at han ikke udsendte andre signaler, end han normalt gjorde. Dette beroligede hende, og hun lagde sit hoved på hans skulder igen.

Næste morgen vågnede Laura tidligt og besluttede sig for at gå en tur ved søen. Jesper og pigerne sov endnu, så hun tog sit tøj under armen og listede sig udenfor. Hun lukkede forsigtigt døren til autocamperen bag sig og gik herefter over til den lille grå toiletbygning, hvor hun tissede, vaskede sig og børstede tænder. Hun skiftede nattøjet ud med en beige kjole med blomster og bindebånd rundt om livet. Der var stadig ingen andre besøgende på denne del af campingpladsen, og dette fandt hun ret befriende. Hun gik tilbage til autocamperen og lagde sit nattøj og sit håndklæde inden for døren på den lille trappe. Solen havde været oppe et stykke tid, og hun nød dens varme stråler på ryggen, mens hun gik hen mod søen.

Morgendisen svævede lavt over vandet, og stilheden føltes næsten meditativ. Hun var kun nået måske hundrede meter ad den smalle sti, da hun hørte skridt bag sig. Mads kom luntende hen mod hende. Hun mærkede en glæde over at se ham. Hun havde ikke set ham udenfor ved autocamperne eller ved toiletbygningen, så det var en glædelig overraskelse, at han var vågen så tidligt.
   Han havde lyse shorts, en grå t-shirt og sorte klipklappere på, og han så godt ud trods sit morgenhår, som strittede i alle retninger.
   "Må jeg gå med?" spurgte han.
   "Selvfølgelig må du det, også selvom dit hår ser ud til at ville en anden vej".
   Lidt forlegent kørte han begge hænder gennem håret og fik det til at sidde lidt bedre. Deres humor havde altid været lidt spids, men den kunne også være dyb, indforstået og kærlig. De holdt meget af hinanden, og de delte mange interesser som film og serier, musik, litteratur og filosofi. Selvom de ikke var tætte med hinandens partnere, havde de alle alligevel fundet en dynamik, der fungerede for alle, og måske især Isabel og Christian, der gerne skulle se hinanden mindst en gang hver fjortende dag, ellers blev savnet for stort mellem dem.
   De gik langs bredden, og deres samtale gled hurtigt ind i dybere emner - deres drømme, frygt og længsler. Laura vidste, at Mads og Sofia elskede hinanden højt, men at de havde skændtes en del på det sidste, fordi Mads gerne ville prøve at få et barn mere, men Sofia var afvisende. Hun havde nok i sit arbejde og de to børn, de i forvejen havde. Mads følte sig ikke færdig med livet som småbørnsfar, og han ønskede sig en efternøler. Det havde ført til, at han nu skulle tage stilling til, om hans drøm om et barn var større end kærligheden til sin hustru, eller om han kunne acceptere, at der ikke kom flere børn i familien. Et uretfærdigt dilemma at befinde sig i, tænkte Laura.
   Det havde altid været naturligt for dem at tale om dybe emner. Der var en lethed over Mads' selskab, som fik Laura til at føle sig tryg, og hun vidste, at han havde det ligesådan med hende. Han vidste, at hun følte sig ensom, og at hende og Jesper ikke havde været intime i lang tid. Han vidste også, at Laura ikke gjorde det store ved det, og i større grad accepterede tingene og gik i en slags venteposition, i stedet for at tale med Jesper om det.

Fortroligheden med Mads var vigtig for Laura. Hun havde veninder, hun talte med, men hun følte sig dybere forbundet til Mads, som om han forstod hende på et andet niveau. Selvom han ikke var typen, der krammede hende, når hun græd, så var han god til at holde øjenkontakt, lytte og sige lige præcis de ord, hun havde brug for at høre, hvad enten hun var ked af det, forvirret, eller delte noget, hun var begejstret for. Hun var aldrig i tvivl om, hvor hun havde ham. Hun følte, hun altid kunne være sig selv sammen med ham. Skønt, at hun nu lagde mærke til, at der skete noget i hende, når han var til stede. Noget andet og anderledes. Hun tog sig i at nyde hans tilstedeværelse lidt for meget, og det forvirrede hende. Hvorfor nu? De havde kendt hinanden i så mange år uden at føle noget, der rakte ud over venskabet. Var det fordi, hun havde følt sig så ensom i sit forhold til Jesper på det seneste? Intimiteten mellem dem var næsten forsvundet, som om de begge havde accepteret et liv, der var præget af rutiner og hverdagens praktiske gøremål.

Laura elskede Jesper, men nogle gange føltes det som om, at de ikke længere så hinanden. Hun længtes efter noget, der kunne få hende til at føle sig i live igen - en gnist, en intensitet. Og på en eller anden måde, i Mads' tilstedeværelse, følte hun den gnist. Måske var det fordi, han lyttede på en måde, som Jesper ikke længere gjorde. Måske fordi han så hende på en måde, som Jesper ikke havde gjort i lang tid. Måske fordi han forstod hende på et dybere niveau. Eller måske, og det skræmte hende at tænke på, var det fordi hun savnede følelsen af at blive begæret. Ikke bare set som mor eller hustru, men som kvinde. Det var ikke retfærdigt over for Jesper. Men samtidig kunne hun ikke ignorere den varme, der bredte sig i hendes krop, når Mads så på hende. Hun vidste, at de ikke kunne krydse grænsen. Hun vidste, at hun burde skubbe disse tanker langt væk, men jo mere hun prøvede, jo mere føltes det som om, at de voksede i hende. Hun havde aldrig troet, at hun, der havde haft et godt liv med Jesper, ville begynde at mærke noget for en anden mand. Hun spekulerede på, om det var hendes eget forhold, der gjorde hende sårbar over for Mads, eller om det var noget dybere i hende selv.

Da de kom tilbage til lejren, var de andre stået op og var i gang med at forberede morgenmad. Luna, som ikke havde været nærværende i går, hjalp med at stille pålæg på bordet, Jesper var ved at skære et brød i skiver og Ellie stillede kakaomælk og juice frem. Sofia stillede kopper på bordet, og da hun vendte sig om og så Mads og Laura komme tilbage fra gåtur, synes hun at se dem gå en anelse tættere sammen, end de plejede at gøre. Betød det noget eller var det bare tilfældigt? Hun søgte Lauras blik, og Laura smilede til Sofia på den samme måde, hun altid havde gjort. Sofia smilede tilbage, skubbede tanken fra sig og mødte sin mand med et kys.
   Da alt var klar, samledes de ved de to borde og talte om, hvad de havde lyst til at lave i dag. Luna ville bare tjekkes ind på et hotel, så hun kunne komme i et ordentligt bad og spise mad fra buffeten, og så kunne de hente hende, når de kørte hjem til Danmark igen. Christian ville gerne ud at se på seje biler, og Sofia og Laura ville gerne ud og gå en tur i den lokale by.
   "Jeg synes, at vi i dag laver noget alle sammen - sammen. Så kan vi altid dele os op i grupper de andre dage, hvis der er stemning for det" sagde Jesper. De voksne var enige.
   Da morgenmaden var pakket væk, tog de alle ind til byen, hvor de gik rundt på smalle brostensgader, købte franske baguettes, ost og vin, og slik til børnene. Det gode vejr gjorde, at man kunne se vinmarkerne i horisonten. Der var en helt særlig stemning her, og Laura nød hvert et øjeblik af det. Hun opdagede, at hendes tanker konstant kredsede om Mads - hans tilstedeværelse fyldte det hele, selv når han ikke var ved siden af hende. Hun tog sig i at se efter ham, observere hvordan han tog det ind, når han duftede til et æble eller smagte på et stykke brød med ost. Hun observerede, hvordan de fine rynker omkring øjnene kom til syne, når han smilede. Hver gang deres øjne mødtes, syntes tiden at gå lidt langsommere, og hun lagde mærke til, at de begge holdt blikket lidt længere, end de plejede at gøre.
   Laura følte sig fanget. Fanget mellem loyaliteten til sin mand og den stigende tiltrækning til Mads, der truede med at vælte hendes - og hans - liv omkuld.


Den første uge gik hurtigt med forskellige oplevelser og en masse indtryk. De havde været på markedsdag i den lokale by, hvor der var madboder, blomsterboder, krystalboder og levende musik. Der var endda også nogle, der tegnede karikaturer, og Laura og Jesper fik tegnet deres portrætter. Det blev et fjollet billede, hvor Jespers næse var ude af proportioner, og Lauras havde fået kanintænder. De havde grinet af det og aftalt, at billedet skulle op på væggen i stuen, når de kom tilbage til Danmark.
   Luna var blødt op og endelig begyndt at nyde ferien. Hendes veninde havde holdt fest for et par dage siden, og den dreng, Luna var hemmeligt forelsket i, havde ikke deltaget. Så hun havde indset, at hun ikke var gået glip af det helt store. Isabel og Christian havde været uvenner for første gang over, at Isabel gerne ville have sin storesøster Ellie med i en leg, men det ville Christian ikke, så han var gået ind i autocamperen og havde surmulet, indtil Sofia gik ind, og talte med ham. Jesper og Mads havde fisket og fanget aftensmaden den ene dag, og Laura havde nydt at meditere ved søens bred i et stille øjeblik.
   Ellie havde læst om et kloster, hun gerne ville se, så hende, Luna, Sofia og Laura havde været på pigetur. Ellie var en pige, der elskede gamle ting, både smykker, bygninger og historie. Hun kunne se det smukke i det gamle, noget som var, men ikke er mere, og hun gik op i at bevare det, der havde en fascinerende og betydningsfuld historie. At se hende begejstret over et gammelt kloster, der i andres øjne blot var gamle sten, havde givet Laura en følelse af at komme tættere på sin datter. De havde alle fire hygget sig på turen, selvom Laura havde oplevet et lille stik af dårlig samvittighed over for Sofia for at finde hendes mand så pludseligt tiltrækkende.

I dag skulle de på vandretur i skoven, en afslappet familietur uden et egentligt mål andet end nærvær i grønne omgivelser. De var taget af sted efter frokosten og havde fulgt en sti, der gik ind i skoven af ege- og bøgetræer, hvor sollyset strålede ned mellem trækronerne. Fugle hørtes på afstand og en bæk rislede i det fjerne. De yngste børn løb i forvejen og råbte begejstret, når de fik øje på noget, resten af gruppen skulle se. Jesper og Sofia talte om hendes arbejde. Sofia, der arbejder som kliniksygeplejerske, fortalte en historie om en patient, der var allergisk overfor hvepse, og som var blevet stukket af en hveps, men hun var kommet til at vende sin adrenalinpen på hovedet, så hun havde sprøjtet sig i tommelfingeren i stedet. Heldigvis havde hun overlevet hvepsestikket, men tommelfingerneglen var blevet helt blåsort. Nålen var gået gennem knoglen og ind i neglen, og det havde - ifølge Sofias patient - gjort ualmindeligt ondt.
   Bag dem gik Mads og Laura, der begge lyttede til Sofias historie, uden at deltage i samtalen. Mads' hånd strejfede Lauras, og hun mærkede et lille sug i maven. Var det mon meningen? Eller var det tilfældigt? Hun tvang sig selv til ikke at tænke mere på det. Efter et stykke tid opdagede Mads, at hans snørebånd var gået op, og han bukkede sig ned for at binde det. Laura stoppede op og ventede på ham, mens de andre fortsatte fremad.
   "Vi indhenter jer!" råbte hun til dem.
   Mads bandt sit snørebånd, kiggede over på Lauras sko, og da han skulle til at rejse sig op igen, hev han fat i et af hendes og trak det op, så Lauras snørebånd nu løsnede sig.
   "Hvad laver du, dit store barn." grinede Laura. "Kan du lige komme ned og binde det igen!"
   "Det kan du da selv klare, du er en stor pige." grinede Mads og kiggede på hende, lidt længere, end han normalt gjorde. Hans lyseblå øjne virkede så intense nu, hvor de kiggede direkte på hende, og hun mærkede varmen i brystkassen igen. Hun skubbede til hans skulder og sagde, han skulle ned på knæ og fikse, hvad han havde lavet uorden i.
   "Vil du gerne se mig gå på knæ for dig?" Hans smil blev kækt, og i sekundet efter lagde han sig på knæ for hende og bandt hendes snørebånd. Hun kiggede ned på ham og mødte hans blik, inden han rejste sig igen, og han stod nu tættere på hende end før.
   "Værsgo" sagde han, mens han kiggede hende direkte i øjnene. Varmen steg i hende, og hendes kinder begyndte at rødme. Han trådte et skridt til siden og begyndte at gå mod de andre. Hun fulgte efter og følte sig paf. Hvad var det? tænkte hun, og undrede sig over, om han mon flirtede med hende.
   De andre var nået et godt stykke videre rundt om et sving. Da de indhentede dem, drejede Sofia hovedet og kiggede ud af øjenkrogen mod dem. Hun mente at se dem gå lidt tættere sammen, end de normalt gjorde, ligesom forleden morgen, men da hun ikke havde kigget direkte på dem, fortalte hun sig selv, at det bare var en dum tanke. Samtalen mellem Mads og Laura faldt tilbage i neutrale emner, og hun tvang sig selv til at lægge en dæmper på sine tanker, og hun fornemmede heller ikke en yderligere ændring i hans adfærd længere.

Om aftenen, da maden var spist og bålet var tændt, havde Isabel og Christian fået lov at gå ind i autocamperen og spille på deres iPads. Ellie sad og puttede op af Jesper ved bålet. Sofia læste i sin bog, og Luna lå igen i sin seng og var online på chatten med veninderne. Mads var gået over for at slå en streg i toiletbygningen. Laura tømte sit vinglas, kyssede Jesper og annoncerede, at hun ville gå en tur ned til søen. De andre ville ikke med, så hun gik alene og fulgte den lille sti et stykke, før hun kom hen til en stor sten, som hun kunne sidde på og kigge på vandet. Månen var begyndt at stige op over trækronerne og skinnede ned i det mørke vand. Hun kunne ikke se de andre, men hun vidste, at de ikke var mere end et par hundrede meter væk.
   Hun sad alene og tænkte over, hvad der foregik. Hvorfor denne pludselige tiltrækning af Mads? De havde kendt hinanden så længe, og aldrig havde der været noget mellem dem. Ti, tyve og tredive minutter gik, da Mads pludseligt dukkede op på stien bag hende.
   "Hey", sagde han stille.
   Laura rykkede sig til siden og gestikulerede til, at han skulle sætte sig ved siden af hende.
   "Her er smukt", sagde han stille. Hun svarede ikke, men så bare frem for sig. Hun trak sine knæ op under sig. Deres silhuetter sås i spejlbilledet foran dem, og Mads kiggede ned på dem i vandet.
   "Inden længe kommer stjernerne frem. Måske er vi heldige at se et stjerneskud i aften." Han puffede blidt til Laura med sin skulder.
   Hun smilede og kiggede op på himlen. For Laura havde stjernerne altid betydet meget. Hun fandt ro i den stilhed og tilsyneladende stabilitet, hun så på himlen. Hun følte sig fri under stjernerne. Og nogle gange, når hun var alene, talte hun med dem. Hun bildte sig ind, at stjernerne var de afdødes sjæle, der skinnede ned til dem.
   Hun lænede sig tilbage og støttede på hænderne. Mads gjorde det samme, og deres fingre rørte let ved hinanden. Laura mærkede suget gennem sin krop, men hun fandt modet til ikke at flytte sin hånd væk. Det gjorde Mads heller ikke, og nu sad de sådan, med deres fingerspidser mod hinanden og kiggede på himlen, der langsomt blev mørkere og mørkere.

"Er du okay?" spurgte han forsigtigt.
   "Mads..." hun tøvede. Hun kunne ikke få ordene frem, men hun vidste, at noget måtte siges.
   Mads kiggede ned på vandet, overvejede sine ord, før han søgte hendes øjne.
   "Jeg ved det... Jeg mærker det også." Han smilede med den ene mundvig. Månen lyste på hans ansigt. Han var stille i et øjeblik. Laura kunne se, at han overvejede sine ord. Da han endelig talte igen, var hans stemme næsten hviskende.
   "Jeg tænker på dig hele tiden." indrømmede han, som om ordene endelig fandt vej gennem den modstand, han havde holdt fast i, mens han så hende i øjnene. Hun spærrede øjnene op og måbede en smule. Ordene sendte et stød gennem Laura. På en underlig måde blev hun både forført og afskrækket af at høre dem.
   "Men vi kan ikke gøre noget", sagde hun. Han rystede på hovedet og holdt stadig øjenkontakten med hende. Deres fingerspidser stadig mod hinanden.
   "Jeg elsker Jesper, og du elsker Sofia. Vi har kendt hinanden i så mange år. Det må være noget, der går over igen".
   Mads svarede ikke. Han flyttede blikket ud på vandet igen og flyttede sine fingre væk fra Lauras. Et øjeblik sad de uden at sige noget. Laura var ærgerlig og skuffet, og hun håbede på en måde, at Mads følte det samme. Hun ville ønske, hun kunne læne sig ind til ham, kysse ham og lade sig opsluge af hans duft. Desværre vidste de begge to, at det ville ødelægge ikke kun deres, men også deres partneres liv, hvis de reagerede på disse følelser.

"Vi kan ikke gøre noget, nej. Men vi kan stadig nyde ferien." Han rejste sig og kiggede ned på hende. "Vil du med i vandet?"
   Laura kiggede ud på vandet. Hun følte sig skuffet, men han havde en pointe i, at de stadig kunne nyde ferien. Hun rejste sig op og trak sin bluse over hovedet. De havde været i vandet tidligere sammen med ungerne, og de havde begge to stadig badetøj på under tøjet.
   Mads hev sin t-shirt af og lod den falde ned på stenen. Månens lys markerede hans brystkasse, og da han trak sine bukser ned, kom et par grønne badeshorts med hvid snor til syne. Laura lagde sit tøj ved siden af hans. Hendes mørkelilla bikini så næsten sort ud i det blege lys, og Mads lod blikket glide over hendes halvnøgne krop, uden hun bemærkede det.
   Stille og uden et ord gik de begge ud i vandet. Mads lagde sig tilbage og flød i vandoverfladen, mens han kiggede op på himlen.
   "Her er så smukt og stille." sagde han. I det fjerne kunne de svagt høre de andre grine.
   Laura dykkede og tørrede vandet væk fra øjnene, da hun kom op til overfladen igen. En følelse af skuffelse havde overmandet hende, og hun tænkte, at det måtte være en del af processen at komme igennem denne uvelkomne følelse. Hun havde lyst til at græde og gemme sig væk, ikke tale med nogen. Bare være sig selv og være ked af det. I stedet lod hun sig glide tilbage i vandet, stille og vægtløs.
   Den første stjerne viste sig nu på himlen, hurtigt efterfulgt af endnu en. Mads pegede op på dem, og de begge lod deres indre følelsesmylder forstyrre af de stille, smukke stjerner. Der gik nogle minutter, hvor ingen af dem sagde noget, og hvor de bare var til stede. Laura flød i vandet og i sine tanker.

"Du tænker." sagde Mads stille. Han trådte vande foran hende, selvom han sagtens kunne nå bunden.
   "Ja. Ellers dør jeg." Hendes mund smilede, men hendes øjne gjorde ikke.
   "Jeg kender dig, Laura. Du bliver altid stille, når din hjerne overtager."
   "Men..." begyndte hun, og han afbrød.
   "Du tænker for meget. Måske skal du føle mere og tænke mindre."
   "Hvordan skulle jeg gøre det?" spurgte hun provokeret og lod begge fødder lande på søbunden.
   Han svømmede hen til hende, tog fat om hendes liv med begge arme og løftede hende op, så han stod med hende i sin favn.
   "Måske sådan her?" svarede han, mens han så hende dybt i øjnene.
   Laura mærkede hans hænder om hendes talje, og selvom hendes fornuft skreg, at hun skulle trække sig, føltes hans berøring som noget, hun havde ventet på i månedsvis. Hvert sekund trak ud, som om tiden var gået i stå. Hun låste sine ben omkring hans liv og lagde armene om hans nakke, og med et overrasket udtryk så hun på ham. Månens lys bag ham efterlod hans ansigt en smule mørkt, men han kunne se hendes tydeligt. Overraskelsen, håbet, og en snert af frygt. Hvad betyder det her? tænkte hun, og mærkede sit hjerte banke hårdt i brystkassen. Hendes øjne var klare og afventende, og hendes mund var let åben. Hun kiggede fra hans øjne, til hans mund og tilbage til hans øjne. Han lænede sig frem mod hende og trykkede sine læber mod hendes. Prøvende og forsigtigt kyssede han hende, og efter hvad der føltes som ti tusinde tanker, der kværnede rundt i hendes hoved, gengældte hun det. Hun lukkede sine øjne, overgav sig og tillod sig at nyde det. En brændende, varm og dejlig følelse, der startede som kilden i maven, skød nu direkte ned i hendes underliv og fyldte hende med lyst. Lyst til mere. Lyst til ham. Hendes fornuft forsøgte at trænge igennem og få hende til at stoppe, men hun undertrykte den og gav efter for lysten.
   Hun trak ham tættere på med sine ben og mærkede, at hans underliv pressede mod hendes. Aldrig havde de været så tætte før. Hun slap ham let og i sekundet efter trak hun ham tættere på sig igen. Denne gang mærkede hun, at han voksede. Hun udstødte et lille suk, da hun gentog bevægelsen. Deres åndedræt blev tungere, og de gentog bevægelsen igen og igen, og hver gang blandede små suk sig med deres åndedræt. Fornuften bankede på i Lauras hoved og forsøgte at trænge igennem med rationelle argumenter for at få hende til at stoppe. Hun kunne ikke ignorere den længere og drejede hovedet væk fra Mads.
   "Jeg kan ikke", sagde hun, selvom hendes krop fortsatte bevægelserne. "Jeg kan ikke gøre det her."
   Den forbudte, spændende følelse, de afdæmpede ord, den kropslige tæthed, savnet af nærhed, det rene begær. Det hele kæmpede mod hendes fornuft, der forsøgte at stoppe hende.
   "Mads..." sukkede hun, da han lod sin højre hånd glide op ad hendes hals og helt om på baghovedet og lod sine fingre glide gennem hendes våde hår. Han lænede sig frem og kyssede hende igen. Hans læber trykkede mod hendes i et fast kys. Hans skægstubbe føltes ru mod hendes hage. Hun lod sig rive med endnu engang, og hendes tunge mødte hans i en våd dans. Svimmel af dopamin og serotonin trykkede hun sig helt ind til ham og lod sit underliv trykke mod hans. Hans erektion lå nu hårdt mod hende, og det fik hende til at gispe. Hun ville så gerne mærke ham endnu tættere på. Mærke hans varme, og hans bevægelser i hende. Hun havde savnet det begær, som hun følte i dette øjeblik. At give sig fuldstændig hen til noget dyrisk og instinktivt. Hun ville så gerne trække sin bikinibund til side og give ham adgang. Høre ham nyde hende, mærke hende nyde ham, men hele tiden hørte hun sin indre fornuft sige: "Jeg skal stoppe det her. Nu."

Hun afbrød kysset, åndede tungt ud og lod panden hvile mod hans.
   "Jeg kan ikke, Mads." sagde hun lavt. Hendes stemme brast næsten. "Det føles rigtigt, rigtigt dejligt. Men vi er nødt til at stoppe."
   Mads trak vejret dybt og på udåndingen nikkede han langsomt, stadig med sin pande mod hendes. Hun så skuffelsen i hans ansigt, og hun mærkede selv, hvordan den også overtog hendes system sammen med den dårlige samvittighed. De vidste begge to, at det var det rigtige valg, men at det måske også betød, at det ville efterlade dem begge med en følelse af noget uforløst mellem dem. Hun lod sine fødder glide ned på bunden og undgik hans blik, da hun trådte væk fra ham. Han slap sit greb om hende og lod hende træde væk. Han vidste lige så vel som hun, at de var nødt til at stoppe her. Hvis de gav efter for det, de følte lige nu, ville det have for store konsekvenser for andre end bare dem. Sofia ville blive vred og smide ham ud. Jesper ville pakke en kuffert og tage væk uden et ord. Og børnene ville stå tilbage med splittede familier. Han tøvede, før han vendte sig om. Laura var på vej ind mod kanten. Hun så sig ikke tilbage, men hun skyndte sig heller ikke. Han lod blikket glide over hendes ryg, før han fulgte efter hende. De havde været så tæt på noget så forbandet vidunderligt, men også så forbandet ødelæggende.
   Forsigtigt trådte Laura op på de små glatte sten og rakte ud efter sit tøj, der lå på den store sten, de før havde siddet på, uvidende om hvad der ville ske. Ingen af dem sagde noget. Stilheden sagde det hele. De delte et kort blik, smilede et ømt smil, der vidnede om, hvor svær situationen var for dem begge, inden de satte retning tilbage mod lejren.

Tilbage ved bålet blev de mødt af Jesper og Sofia, der havde åbnet en flaske vin mere. Børnene var gået til ro. Jesper rakte et glas i vejret og smilede til Laura og Mads.
   "Der er I jo! Kom og sæt jer og få et glas vin. Den er virkelig god, den her!"
   De kiggede kort på hinanden og smilede forsigtigt, da de tog plads ved bålet ved siden af hver deres respektive partner.
   "Er vandet ikke koldt nu?" spurgte Sofia og kyssede Mads på kinden.
   "Det lagde jeg vist ikke rigtig mærke til." svarede han, mens han kiggede på Laura, der havde sat sig med et håndklæde rundt om sig og så ned i bålets flammer. Der var noget i hans blik, som Sofia ikke kunne genkende. Hun havde altid stolet på ham, men der var noget anderledes på denne ferie. Eller var der? Tænkte hun for meget over sin mands adfærd, fordi de selv befandt sig i en svær situation? Så hun spøgelser? Eller var der noget i hans blik, der ikke havde været der før, når han kiggede på Laura? Hun lagde sit hoved på Mads' skulder, og tvivlen forsvandt, da han kyssede hende på panden og lagde sin kind mod hendes hår.

I dagene efter tog Laura sig selv i at undgå at være alene med Mads. De havde ikke talt om det, der skete i søen, men det var tydeligt for dem begge, at de tænkte på det. Laura så stadig skuffelsen i Mads' øjne, og han så den dårlige samvittighed i hendes.
   Laura var de sidste par aftener gået tidligt i seng i stedet for at sidde og drikke vin med de andre ved bålet, og når Jesper havde spurgt, om hun var okay, havde hun svaret, at hun bare var træt og havde brug for alenetid. Hun havde ligget i sin seng og tænkt på Mads i søen contra Jesper, der ikke længere så hende i øjnene, når de talte sammen. Når de var på udflugter, havde hun bevidst holdt sig tæt på Jesper, og hun havde kun snakket med Mads i fælles samtaler. Hun var ganske simpelt bange for, at de ville ende i en situation, hvor de ville kaste sig i armene på hinanden og gå hele vejen. Den dårlige samvittighed farvede hende. Hun vidste godt, hun stadig var tiltrukket af Mads, og hun tvivlede på, om hun ville være i stand til at stoppe sig selv, hvis der blev en næste gang. Hans kys og berøring sad indprentet i hende, og hun kunne stadig genkalde sig dem. Hun skulle bare lukke øjnene, så kunne hun mærke hans fingerspidser prikke mod hendes hud, hans læber på hendes hals, og ikke mindst genkalde sig hvordan hans underliv havde følt mod hendes. Hun havde tænkt på det non-stop siden den aften, og hun vidste, at Mads også tænkte på det. Hun havde set ham flere gange sidde for sig selv og stirre ud over søen, som om han gennemlevede det igen.

Mads tænkte hele tiden på det. Han tænkte på, hvor nemt det ville have været for dem at have gennemført. Sofia og Jesper ville have siddet ved bålet og drukket vin og snakket om arbejde, hobby og træningsteknikker, mens han og Laura kunne have givet hinanden den pause fra virkeligheden, de begge to savnede og manglede. Et intenst nærvær med et fyrværkeri af en afslutning - ingen skænderier, ingen indre kampe, ingen svære beslutninger, der skulle træffes. Men han vidste også, at den dårlige samvittighed ville have været så tyk bagefter, at både Sofia og Jesper kunne have skåret igennem den med en kniv. Mads havde altid syntes, at Laura så godt ud, og han havde også haft et crush på hende for år tilbage, før han mødte Sofia, men han havde aldrig fortalt Laura om det eller handlet på det. For ham havde venskabet været vigtigst. Laura var nem at tale med, nem at få til at grine, og hendes perspektiver på verden var til tider lidt krøllede, men han var fascineret af hendes syn på livet, som om hun havde knækket en eller anden kode til lethed, andre ikke havde. Nu undrede han sig over, at han havde været villig til at smide hele sit liv væk for én fornøjelse, hvis pris ville have været alt for dyr og sat ham i dyb gæld.
   Han vidste godt, at Laura bevidst undgik ham, og måske havde hun ret i at gøre det. Han savnede hende, og det gjorde ondt, at hun trak sig fra ham på den måde, men han forstod det godt. Han var alligevel ikke sikker på, han ikke ville prøve igen, hvis han fik chancen.

Laura prøvede at forløse sin dårlige samvittighed ved at være ekstra opmærksom på Jesper og deres børns behov. Hun spurgte tit, om de manglede noget, gav dem komplimenter, gav dem ekstra kys og kram og inviterede Jesper med på flere gåture. Engang imellem sagde han ja, og så var de gået en lille tur sammen, hvor han havde talt om sit arbejde eller sine nye løbesko, som han havde købt i en Outletbutik på Østerbro. Hun var ligeglad. Ligeglad med hans arbejde, der fyldte så meget i hans liv, at han ikke havde plads til hende, og ligeglad med hans nye løbesko i den hæsligste lyseblå farve. Hun savnede ham og det nærvær, de altid havde været gode til at skabe, før de fik børn, og da børnene var små. Hun savnede, at han så hende i øjnene, når de talte sammen. Hun savnede, at han tog fat om hende, trak hende ind til sig og kyssede hende midt i køkkenet, mens kødsaucen boblede på komfuret. Hun savnede, at han tog hendes hånd og dansede med hende i stuen, selvom der ikke var noget musik. Det havde altid fået hende til at grine og føle sig forbundet med ham. Den dårlige samvittighed, der nu hærgede hendes tanker, kunne måske være katalysatoren til, at hun kunne få taget hul på den svære samtale, der ventede: Hun måtte fortælle Jesper, hvordan hun havde det. Og så måtte han lytte. Selvom han måske ikke kunne gøre noget ved det, måtte han lytte, og hun måtte være ærlig overfor ham og fortælle, hvad hun manglede. At drømme om at have sex med Mads ville ikke løse noget. Men det ville det måske at tale med Jesper.

Da ferien sluttede, og de var tilbage i deres respektive hverdage, var der noget ændret mellem Laura og Mads. De fortsatte deres venskab, men der var en underliggende erkendelse af, at der lå noget uforløst mellem dem, som byggede på noget, de flygtede fra i hver deres parforhold. Laura ventede på det rette øjeblik at tale med Jesper, og hun overvejede, om hun skulle foreslå, at de kunne finde en parterapeut, der kunne hjælpe dem med at arbejde på deres forhold, så de igen kunne finde plads til og prioritere hinanden i hverdagen og finde hverdagsnærværet frem igen. Mads havde valgt at blive sammen med Sofia, og han ville undertrykke lysten til at få flere børn. Hans kollega havde fortalt ham, at hvis det var det forkerte valg han tog, kunne han risikere at begynde at hade Sofia en lille smule for det på et senere tidspunkt, og at det potentielt ville ødelægge deres forhold.
   Både Mads og Laura tænkte tilbage på sommerferien, og hver især fantaserede de om scenariet, gjorde det færdigt, og fantaserede om at de ville kunne skjule det, gøre det igen og igen og aldrig blive opdaget. I fantasien ville deres affære være nok til, at Laura ikke følte sig ensom i sit parforhold, og hun behøvede ikke at tage de svære samtaler med Jesper og parterapeuten. Og affæren ville aflede Mads fra alle skænderierne derhjemme om børn eller ikke flere børn - og engang imellem, fantaserede Mads, at de to kunne få et hemmeligt barn sammen, der officielt ville være Jespers, men han ville prioritere at være en stor del af det barns liv. På den måde kunne han få det hele.

Hver gang Laura så på sine døtre, vidste hun, at hun havde truffet det rigtige valg. Og hver gang Mads så på sin familie, vidste han, at han også havde truffet det rigtige valg. Men i skovens stilhed, på en mørk sommeraften i Frankrig, havde de begge følt noget, der aldrig helt ville forsvinde. Et uforløst potentiale, et spørgsmål uden svar, som de ville bære med sig fremad i livet.