Sofie var lidt gnaven da Mike kom hjem fra arbejde.
   Hvad er der i vejen?
   Ik' noget.
   Jo der er sagde Mike, dine øjne flakker. Der er sket noget.
   Det er bare min gamle hovedpine, der piner.
   Jeg kender dig skat. Der er noget andet der plager dig i dag.
   Gustav ringede og kommer forbi ved 7-tiden og vil gerne have vi hjælper ham.
   Sofie havde tre sønner, der af og til kom forbi til kaffe. De var alle tre havnet i misbrug som ganske unge. Gustav havde en læreplads og klarede sig åbenlyst ganske godt. Den ældste var tydelig hærget og næsten altid på heroin. Den yngste var en charmetrold, ballademager, impulsiv og røg altid i klammeri med de fleste, især politifolk. Hans foretrukne stof var speed. Gustav var kun til hash med en smule sideforbrug. Gustav havde fået et 12-tal, da han afsluttede sin eksamen til mekaniker.
   Hvad skal vi hjælpe ham med, spurgte Mike.
   Han ville ikke tale om det i telefonen, men nu sætter jeg lidt mad over. Han er sikket sulten.
   De satte sig alle tre og spiste.
   Vi sætter os ind i stuen, sagde Gustav. Han havde en Nettopose under jakken. Vi slukker lige vores mobiltelefoner og lægger dem væk.
   Mike fattede ingenting. Sofie var mere vant til disse manøvrer og anede noget alvorligt. Mike tænkte at Gustav var blevet paranoid af alt den hash.
   Jeg bliver overvåget hviskede Gustav, men de har ikke noget på mig. Derefter tømte han Nettoposen ud på sofabordet med en masse kontanter. Hjælp mig med at tælle. Der skal være 240.000. Efter grundig kontrol stemte beløbet og de blev pakket i flere lag plastic.

Så mange penge havde Mike aldrig set før på en gang.
   Har I en spade jeg må låne spurgte Gustav.
   Så gik han ud og gravede dem ned bagest i haven. Gustav forklarede at han ville komme forbi senere og hente dem, når han havde fundet en sikker måde at sende dem på. Han plejede at bruge et firma, som tog dem med i en forsendelse til København. Om 14 dage skulle der hentes en pakke på Amager. Det var bare en rejse med færgen og hjem igen samme dag. Men vi mangler nogen, som ikke bliver genkendt, når de går i land på havnen. Hvad med dig Mike? Der er 5000 at hente på den dagsrejse.
   Mike kiggede spørgende på Sofie. Hun vidste udmærket godt at sønnen arbejdede for HA og havde jobbet som koordinator og distributør på hele øen. Desuden sørgede Gustav for at opkræve gæld hos kunder som manglede at betale. Det sled hårdt på ham, da han ofte blev nødt til at uddele nogle knytnæver i hovedet på folk. Desuden var han nødt til at opretholde sin status. RESPEKT. Enten blev han tilbedt eller frygtet.

Mike faldt for fristelsen og gik med til en enkelt rejse.
   Jeg skal sige god for dig og de skal se dit ansigt først. Derfor tager vi på en lille familietur til København sammen med mor og min kæreste og besøger Christiania og Tivoli.
   Mike fattede ikke rigtig. På Amager Brogade holdt Gustav ind til siden ved et Pizzeria.
   Hvad venter vi på, spurgte Mike.
   Lidt efter kom en mand med solbriller på cykel forbi og hilste på Gustav og nikkede til Mike. Efter et par uger rejste Mike over, hentede pakken, rejste hjem, afleverede og fik sine 5000. Det var de nemmeste penge Mike nogensinde havde tjent og Sofie og han var en del presset på økonomien, da de lige havde købt nyt hus. Det vidste Gustav. Om et par uger er der en ny pakke. Hvad siger du Mike? Det svimlede for ham med udsigt til ekstra luksus. Sofie nikkede opmuntrende til Mike og lovede at bakke op.

Ved siden af sit arbejde på autoværkstedet, var Gustav på fast månedsløn hos HA. 15.000 for også at holde andre væk fra markedet på øen. Nede på torvet kom der efterhånden flere kunder i en kiosk, som hentede små pakker og solgte videre til Gustavs kunder. Da Gustav trådte ind ad døren, blev han straks genkendt.
   Jeg har en hilsen til dig fra præsidenten, sagde Gustav og sendte kioskejeren et dræberblik.
   Mig iik' ved du mener.
   Det er dine varer der sælges overalt.
   Måske min nevø - jeg iik' ved, men jeg snak med ham.
   Du har tre dage sagde Gustav, drejede rundt og gik igen.

Hjemme hos Mike og Sofie lod den næste tur vente på sig. Gustav fortalte at der havde været en kolossal aktion hvor 5 tons hash var blevet beslaglagt ude i Sydhavnen. En af politiets største nogensinde. Derfor blev der lidt forsinkelse på alle "pakkerejser". Tålmodig måtte Mike vente på, at der tikkede en besked ind på den udleverede mobil med taletidskort. De nedgravede penge i haven skulle bare blive hvor de var foreløbig. Gustav fik brug for et depot til varerne fremover, da andre steder var blevet for usikre. Sofie lånte ham en nøgle til deres skur, men ville ikke vide mere. Hun skulle blot præsenteres for den forhandler, som ville kigge forbi af og til. Så han kom til kaffe og kage en søndag.

Nede fra kiosken på torvet blev der fortsat kørt pakker ud, så Gustav orienterede vicepræsidenten i HA. Han ville personligt håndtere problemet. En sen eftermiddag rullede en BMW suv op foran indgangen til kiosken, rullede Vinduet ned og ventede lidt. Snart kom kioskejeren hen til døren og fik øjenkontakt med føreren, som tog sig til inderlommen og pegede mens den anden hånd langsom gled hen over struben. Herefter kørte BMW'en ned til færgen og forsvandt. Det virkede, for nu kunne Gustav observere, at der ikke længere blev kørt pakker ud fra kiosken.

God morgen, vi kigger lige indenfor.
   Gustav og konen så straks hvem det var der bankede på, men havde ikke hørt bilen. De havde siddet og stenet til Elvis for fuld skrue.
   Den er god med jer. Der er ikke noget at hente, sagde Gustav og spærrede for døren.
   Her er kendelsen. Vi ser lige hvad I har liggende.
   Der lå kun en lille klump, sølvpapir og lidt tobak på bordet. For lidt til en anholdelse. Konen vimsede rundt, tørrede lidt af og åbnede et vindue for at lufte lidt ud.
   Hovsa sagde den tredje betjent, som stod neden for vinduet. Du tabte noget. Der var vel ca. 100 gram. Vi nøjes med dig Gustav. Klokken er 11:31 og du er anholdt for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg. Pyt sagde Gustav. Det giver max. 8 uger.

Det gik hurtigt op for Gustav, at den sigtelse han ventede dagen efter ved grundlovsforhøret, kun var en anledning til at varetægtsfængsle ham. Det viste sig at formålet var at optrevle hele netværket. Da politiet dagen efter finder en pistol i Gustavs garage, bliver sigtelsen langt mere alvorlig, han kommer i isolation og kan forvente en straframme op til 8 år, hvis der rejses tiltale og der falder dom i samtlige punkter. Gustav var klog nok til at erklære sig uskyldig. Han kunne stå for presset og heller ikke hjælpe med navne eller andre oplysninger. Samtidig havde en stor sideløbende aktion givet en masse "små fisk" og fået lukket kiosken på torvet. Det var let for politiet at få de unge knægte til at bryde sammen og udlevere den viden de havde. Den drevne Gustav krævede helt andre metoder. Anklagemyndigheden samlede en masse materiale fra en efterforskning gennem flere år. Da Gustav ved et forhør præsenteres for videoovervågning af hans bopæl, der viser de mange "venner" der kommer og går med korte mellemrum, får han et forklaringsproblem men ved også at det ikke holder som bevis i byretten. Så han tier. Først da der fremlægges en video, der tydeligt viser mødet med en HA' er på Amager Brogade, hvor hans mor ses helt klart, bliver han blød i knæene. Gustav får et tilbud der er svært at afslå.
   Vi kan holde din mor og hendes mand udenfor, hvis du hjælper os.
   Ingen navne kommer det stille fra Gustav.
   Nej det ved vi, så slipper du aldrig ud af deres kløer. Men din viden om hvordan jeres systemer hænger sammen kan være af stor værdi.
   Gustav vælger at holde sin mor udenfor og giver politiet den indsigt de efterspørger. Han får 4 år med gode betingelser og mulighed for uddannelse, ekstra udgang og ikke mindst tilbud om ny identitet. Hans afsoning påbegyndes med det samme og han flyttes rundt omkring i flere arresthuse for at skærme ham fra HA, der meget gerne vil "snakke" med ham. Kun hans mor ved hvor han befinder sig og dermed besøge ham. End ikke konen måtte vide noget af sikkerhedshensyn.

Da Sofie kommer hjem efter besøg hos Gustav et sted i Jylland, er hun meget stille. Mike var bekymret på Sofies vegne og spurgte om noget var gået galt. Sofie havde smuglet en lille pose hash i skeden til Gustav. Men den var gået glat igennem kontrollen. Gustav havde rystet sin mor, da han bad hende om at fortælle hans kone Vera, at han ville skilles. Vera var ellers en pæn ung kvinde som Gustav var glad for. Hun gik aldrig uden for en dør uden sminke og pænt tøj. Hun kørte taxa aften/nat. Under det tykke lag creme og pudder havde hun faktisk et smukt ansigt, kunne Gustav fortælle.
   Men mor, du kan lige så godt få det at vide nu. Du ved jeg tit rejste til København for at ordne forretninger og lave nye aftaler. Men det gjorde jeg ikke. Jeg har mødt en anden.
   Nå ikke andet svarede Sofie.
   Det er nok ikke helt som du tror. Det er en mand og han er en del ældre.
   Jamen kære Gustav jeg har ingen fordomme, sagde mor mens hun sank en klump og blev tør i munden. Du sælger ikke dig selv, vel min dreng?
   Nej vi dyrker s/m og det er ham der dominerer mig.
   Nu blev mor meget paf meget længe.
   Mit image som en barsk maskulin mand er slet ikke mig. Jeg er blød som smør og elsker ham. Efter min fængselstid vil jeg ud af det hele og blive uddannet lastbilchauffør med alle certifikater.

Mike holder længe om sin hustru, der endnu ikke helt kan rumme den nye side af Gustav. Sofies to andre sønner var flyttet fra øen og levede fra dag til dag rundt omkring. Den yngste Gilbert havde omsider fundet sig et nedslidt hus på Lolland, hvor han boede sammen med sin nye polske kone, der netop var blevet gravid. Sofie rejste ofte over til dem for at hjælpe og støtte så godt hun kunne. Den ældste Gorm boede lidt på sofaer hos gamle bekendte. På øen var de alle tre blevet temmelig berømte og berygtede der gik under navnet "Daltonbrødrene". Så Sofie var egentlig glad for at de var rejst over. Gorm kom en dag hjem til sin mor og så herrens ud. Hun sørgede for at pleje og passe ham, få vasket hans tøj og sikrede at han fik 3 gode måltider hver dag. Da Gorm kom lidt ovenpå, kunne han hjælpe sin lillebror Gustav, som han havde lovet ham for længe siden. De nedgravede penge i haven skulle investeres i nye varer, så forretningen kunne fortsætte. Gorm tog dem med ud til en kammerat, hvor han slog sig ned. Så småt kom handlerne i gang og Gorm fik råd til nyt tøj. Desværre stod han med et par små gamle domme, der nu skulle afsones. Efter de 12 ugers ophold i fængslet, vendte han tilbage til kammeraten, som havde lovet at passe godt på pengene. Desværre havde den gode kammerat kommet til at bruge dem alle sammen på sig selv. Gorm stod igen der uden en krone på lommen.

Mike havde snart mistet det meste af sin kærlighed til Sofie. Hun hang konstant i telefonen med sine stakkels børn, rejste ustandselig over og brugte deres fælles hjem som herberg hver gang en af dem var på røven. Det lignede efterhånden en banegård. Sofie savnede at være tæt på sin gamle mor, sønnerne, søsteren og sine to døtre, der alle boede ovre på Sjælland. Mike var slet ikke parat til at flytte og huset var gældsat til over skorstenen. I fred og fordragelighed blev Mike og Sofie enige om skilsmisse. Han stod tilbage med alle udgifter, da Sofie hverken kunne eller ville bidrage til den fælles gæld. Alle huspriser styrtdykkede, så det endte med at Mike opgav et salg og efter et par år røg det på tvangsauktion med en gæld på en lille million. Gælden hænger de begge på resten af deres liv for det nytter ikke noget. Men de lever godt begge to i dag hver for sig.