Facebook gruppen hedder naturligvis "Konfliktfri dialog"

Jeg får det rettet, når jeg finder ud af hvordan ;-)

Det lyder interessant, og jeg har da også konfliktemner som jeg gerne vil have udredet. Men jeg vil gerne vide lidt mere om hvad det går ud på. Hvad forventer du at jeg skal gøre?
Kåemer

Hej Kåemer

"Hvad forventer du at jeg skal gøre?"
Mennesker, der tror på et religiøst narrativ, vil sikkert pege på dette.
Jeg tænker at de fleste af os har en slags "kæphest", som vi gerne vil formidle vores forståelse af.
Det er den 'Kæphest', som jeg vil udfordre og dermed pege på en evt. konflikt.
Du peger herover på konflikt.
Konflikt kunne meget nemt og relevant være det emne vi kunne belyse gennem en dialog.

Min tanke er at dele dialogen om i tre dele.
(Formen er ikke 100 % på plads endnu. Jeg bygger metoden ud fra de erfaringer, som jeg høster).

Førte del handler om at opbygge en så præcis og stærk præsentation af emnet og begrundelsen for vigtigheden som muligt.
Det vil sige: Arbejde med Toulmins argumentodel eller lignende.
Og at stille opklarende spørgsmål.
For tiden arbejder jeg med 5 spørgsmål.

Anden del handler om at formulere kritiske spørgsmål ud fra, hvad vi kan komme i tanke om, at 'andre' kunne indvende.
Jeg er endnu ikke kommet så lange med nogen, men her tænker jeg tilsvarende, at vi forsøger at svare på 5 spørgemål.

Tredje del handler om at afprøve modargumenter.

Fjedre del handler om at forholde sig til den modsatte eller næsten modsatte position. For at afprøve, hvordan man begrunder positionen X som bedre (hvad det så end betyder) end den uforenelige position Not-X.

Min opgave er at bevare den gode dialog tiltros for udfordringen.

Hvis dette ikke frister dig til dialog. Må jeg så bede dig om at skrive et par ord om, hvad der holder dig tilbage?

Tak for dit spørgsmål
Wernn

For mig lyder det som de debatter vi har haft her på Fyldepennen i årevis.

Jeg har i det sidste haft nogle konflikter med nogen hvor emnet har været homofobi.

Vi har haft en debat om dette for ikke så længe siden, men det er en sag med mange aspekter.
Kåemer

Hej Kåemer
"For mig lyder det som de debatter vi har haft her på Fyldepennen i årevis"
Det tænker jeg også. Der er derfor jeg forsøger mig her.

Jeg tænker også at jeg vil kaste mg over deverse debatter her på fyldepennen.

Forskellen er dog, at jeg skal bruge erfaringerne som empiri til min forskning.
Det er vist ikke sket på fyldepennen før.

Wernn

Jeg er nok lidt tungnem, men jeg har stadig ikke fattet hvad det går ud på og hvad jeg i tilfælde skulle gøre. Du er da velkommen til at se på alle debatter jeg har deltaget i og bruge hvad du vil.
Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Hej Kåemer
Det eneste, som jeg har brug for fra din side, er dit samtykke.
Og det læser jeg at du har givet ;-)
Hvis du ønsker at trække dig, er der intet der forhindre dig i det.

Mit spørgsmål er nu:
Man taler om:
Interessekonflikt. Instrumentelkonflikt, personkonflikt, væbnet konflikt osv.
De har begrebet 'konflikt' til fælles.

1 Hvilket spørgsmål kan vi formulere for at blive klogere på dette fælles konflikt begreb?
Hvordan svarer vi på dette spørgemål?

Jeg ville gerne svare, men forstår ikke spørgsmålet.

Når det gælder homofobi, som jeg har nævnt, så må det vel være personkonflikt.

Wernn

Hvis du vil have noget ud af dette, så må du nok være lidt grundigere med forklaring. Dette er antagelig velkendt stof for dig. Det er det ikke for os.

Jeg fatter intet.

Men jeg har da gennem tiden tænkt over debatters metode og form.
Man kan tonse løs med sin egen mening - eller begynde med at opsummere modargumenter, for så at påvise deres manglende holdbarhed og sammenhæng.
Eller man kan tautologisere sit synspunkt. For eksempel ved at opstille en parallel til noget andre (publikum?) dårligt kan være uenig i.
Og så udnytte at andre ikke har taletid nok til at påvise den formelle fejl og så også nå at sige sin mening og argumentere for den.
Sådant ser vi meget af i vor tids debat i medier.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

@ JohannesB

Tak for dit spørgemål.
Det er min private hobby inde for sociologi.

Jeg har skrevet problemformulering og er i gang med metodeafsnit.
Mit indlæg her er en afprøvning af en metode.

@ Kåemer

"Hvis du vil have noget ud af dette, så må du nok være lidt grundigere med forklaring"

Min erfaring er, at jeg gennem en for dyb forklaring kommer til at farve dialogen.

Lad mig prøve med en betragtning.
Du er underviser og jeg er den studerende.
Jeg forudsætter at:
-Du kender et emne, som du tillægger en anselig betydning for eller i din hverdag.
-Du mener, at andre eller du ville kunne have gælde af, at andre kendte mere til dette emne.
Jeg stiller op som den, der vil lære mere om dette emne.
That's all.

Du har peget på konflikt som emne.
Det har vi ikke lås os på.
Jeg følger en debat, hvor jeg forsøger, at opnå dybere forståelse af, hvad nogle mennesker mener med ordet/begrebet ideologi.
Andre dialoger, som jeg har haft, har handlet om: Retfærdighed, børneopdragelse, relationer mellem mennesker, kommunikation, begrebet 'hjem', og begrebet 'ansættelse'.

Af begrebet, som jeg selv har fremført som eks. er: Vielse, retssag (forbrydelse/straf) og ledelse.

Med andre ord: Begreber, der peger på fænomener mellem mennesker.

Og så er jeg nu tilbøjelig til selv at pege på endnu et fænomen, nemlig retorik.
Kender du det retoriske trick: "Meg ek fostå"?

Det handler om, hele tiden at pege på, at den, der fremfører et eller andet, ikke har gjort det klart nok, uden selv at går ind i dialogen og pege på de svagheder som hindre en i at forstå det.

Du kan i princippet blive ved med at skrive at jeg ikke har forklaret mig godt nok.
Jeg kan blive ved med at forklare i 'vest'. mens den svaghed, som du (ikke) peger på, ligger i 'øst'.

Jeg vil meget gerne forklare mig. Men jeg har brug for, at du viser mig svagheder i det, som jeg har skriver, som jeg så kan korrigere. Jeg kan ikke gætter mig til de betingelser og behov, som du skal have opfyldt for at gå i dialog med et andet menneske.

"Menneske er alle tings målestok" sagde Protagoras.

Jeg stiller ikke selv betingelser for dialog- Derfor er jeg på bar bund.

Sidst og måske mindst: Du kan ikke vide, hvordan jeg opnår den empiri, som jeg mener, at jeg skal bruge i forbindelse med dette arbejde. Så lad venligst være med at fortæller mig, hvad jeg skal være grundig med.
ELLER hvis du på en eller måde har en erfaring, som du bygger denne formaning på, så er jeg åben for at kende din begrundelse for at pege på, hvad det er jeg skal være grundig med.
Men lige nu står din formaning ret alene og ubegrundet.
Kan vi blive enige om, at du ikke kender metoden?
Kan vi blive enige om, at det med empirien, er mit ansvar?
Dit valg går alene på, om du vil deltage eller ej.
Har du betingelser, så fremfør dem som betingelser. Ellers; kan du trække dig, hvis der skulle ske noget, som du ikke kan være med til.

Peg gerne grundeigt på, hvad der holder dig fra at deltage- Det kan jeg bruge til noget.

Jeg må beklage, at jeg står udenforstående over for det problem som du tydeligvis forsøger at påpege.
Peg venligst lidt mere præcist på problemet. Jeg vil meget gerne forsøge at imødekomme det.
Jeg kan ikke imødekomme noget, som jeg ikke kender.

Wernn

Wernn

"Meg ek fostå"?

"Peg venligst lidt mere præcist på problemet" - Ja, det ER jo problemet.

Vi har i årevis haft debatter her på Fyldepennen, og vi har ikke haft problemer med at forstå hinanden, heller ikke når vi var vildt uenige.

Så du må hellere opgive os, eller da jeg jo ikke kan tale på andres vegne, du må hellere opgive mig.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

"du må hellere opgive mig"
Må jeg i det mindste bede om en begrundelse?
Jeg opgiver ikke noget. Her er det dig, der opgiver her.

Generelt, når jeg møder noget, som jeg ikke forstår, så indvoldverer jeg mig i det. Skal jeg læse, at du har den modsatte tilgang?
Er det ikke samme begrundelse, som begrundelsen for at blive i en fanatisk ideologi gennem at pege på at, men ikke forstår andet?

Hvad er det du ikke forstår og hvordan er det et problem?

Du skriver, at der en noget, som du (og andre) forstår.
Hvorfor så ikke fremføre dette, frem for at pege på det, som du ikke forstår?

Hvordan kommer du til forståelsen af forståelse?
Hvordan kommer du til forståelsen af ikke-forståelse?
Hvordan er det ikke blot ytinger uden belæg?

Det er som om, du vil forstå resultatet, før jeg er færdig.
Jeg kender ikke resultatet.

Hvorfor vil du ikke bare indrømme, at du ikke vil dialog?

Vi har haft dialog hele tiden. Du har skrevet 8.indlæg og jeg har skrevet 6 - foruden hvad de andre har skrevet.

"Vi har haft dialog hele tiden"
Ok- Den godtager jeg, som din forståelse af dialog.
Vi har tydelig vis lidt forskellige kriterier for, hvad vi betragter som dialog.
I min forståelse, har jeg kun læst retorik.

Nu var det en specifik dialog om et specifikt emne, som jeg søgte.

En åben ligeværdig undersøgende (Sokratisk) dialog.

Findes der et spørgsmål, som jeg kan stille, og du ærligt vil forsøge at svare på?

Netop det at forsøge at imødekomme den andens spørgsmål (Al-la Kierkegaard "At møde den anden ..."), er et af mine kriterier for at betragte en ordudvæksling som dialog.

Giver det mening for dig, når jeg skelner mellem "Tale til" og "Tale med"?

Jeg tænker at komunikation kan betragtes gennem mange nuancer.
Så som gradueringen: Komunikation der hanler om:
- At informere (Afsende > modtager - modellen)
- At udveksle information (Peer to Peer modellen)
- At søge infomation (Hermeneutisk)
- At generere information (Videnskabelig tilgang).

Det fordre mod at gå ind i en dealog som indebære, at man kommer til helt ny viden. Måske er det det der skræmmer dig. Jeg ved det ikke, det er rent gæt.

Jeg læser, at vi skriver 'TIL' hinanden.
Jeg ser, at du har paraderne meget højt oppe og jeg forsøger at forstå, hvorfor du vælger denne tilgang?
Men det hjælper tydeligvis ikke at stille spørgemål.

Du kunne vælge at stille spørgemål. Det sker ikke
Du kunne væge at svare på mine spørgsmål. Det sker ikke.
Det er de data, som jeg har at bygge en forståelse af denne 'dialog' ud fra.
Men det er er for lidt for mig.
Så jeg vælger ikke at slutte noget.
Det har jeg svært ved at anerkende som dialog.

Kender du Edgar Shein?
Jeg plejer ikke at anbefale folk bøger, fordi jeg ser det som udtryk for, at man ikke selv giver forklare sig.
Men nu evner jeg ikke selv (af en eller anden grund som ikke kan gennemskue) at opnå en åben dialog med her, så jeg vil gerne pege på bogen 'Spørg'.
Den handler om at spørger ind før vi springe til at dømme.

Hvorfor?
Jo fordi jeg læser:
At du stiller krav om, at der er noget (?), som du skal kunne forstå.
At du stiller krav om at der er noget (?), som jeg skal kunne forklare.
For at vi kan komme videre med noget (?).
Hvor kommer disse krav dog fra?
Og hvad er det for noget (?), som du peger på?

Som jeg ser det ligner det samme retorik, som mennesker med en fanatisk religiøs tilgang fremføre over for evolution. At der er et "missing link".
Uanset hvor lille det missing link bliver vil det altid være der.
Du kan blive ved med at fastholde at du ikke har forstået det.
Du kan blive ved med at fastholde at jeg ikke har forklaret det godt nok (hvad det så end er jeg skal forklarer).
Det ser, for mig, ud som du et trådt ud på en sti, der handle om, at jeg aldrig vil kunne nå nogle kritieier. Måske fordi de ikke findes.
Som om ønsket om, at jeg skal nå dem, ikke findes.

Venligst Wernn

Kære Nicolas Jessen

"Du må forstå, at det er dig der vil have noget af os og ikke omvendt"
For mig at se, tilbyder jeg en slags 'mikrofon'.

Men!
Lad mig forsøge at gå med på præmissen.
Jeg vil have noget, som folk har- Så?
hvorfor vil de ikke dele!
Eller hvad er problemet i, at det er mig det vil have noget?
Står jeg så pludseligt i gæld?
Hvis jeg står i gæld - Så er det vel ikke mig, der vil have noget?
Hvilken omkostning, ser du, for de mennesker, der går ind i dialogen med mig?

"Derfor må du forklare dig forståeligt"
Der er ikke noget jeg heller vil. Men, hvad er det jeg skal forklare?
Jeg kan umuligt vide, hvad folk har brug for at få forklaret?
Mennesker kommunikerer hele tiden. Men når jeg kommer og vil kommunikere- Så skal jeg pludseligt forklare mig?
Håber at det er muligt at finder lidt forståelse for, at det femstår noget akavet for mig, at skulle skrive dette.
Jeg kunne skrive de næste 20 sider. Og folk vil stadig stadig kunne pege på, at det ikke er en tilstrækkeligt forklaring.
Jeg kan ikke læse mig til hvordan og hvilken forklaring der er relevant for dig.
Jeg vil gerne forklare op og ned af stolper- Men hvad hvis resultaterne af undersøgelserne viser det modsatte af, hvad jeg har forklaret?

Stil gerne alle de spørgsmål du har og jeg skal gerne forsøge at svare på hver og et.

Men hvordan skal jeg svare på spørgsmålet; Forklar ...?

Jeg kunne retorisk vende den om: Forklar mig, hvad der forhindre folk i at blot at sige "ja" til en opfordring?
Især her på fyldepennen, hvor det handler om at anledninger til at udtrykke sig skriftligt.
Jeg ser det måske lidt for selvhøjtideligt, når jeg ser, at jeg tilbyder noget. Nemlig: En sparing i undersøgelsen af et emne, som interessere en.

"tage al kritik til efterretning"
Meget gerne.
Men "Du har begået en fejl", er det kritik, når der ikke peges på en specifik fejl?
Jeg begår fejl hele tiden. Det har jeg skrevet en del om gennem årene.
Men, hvordan ser jeg, at den, der fremfører en kritik, begår en mindre fejl end jeg?
Peger du ikke på 'Afsender > modtager-modellen'. Og pålægger modtager ansvare for at forstå afsenders information (Se evt. mit svar til Kåemmer)?

"vel også for din egen og dit projekts skyld"
Kan vi blive enige om, at jeg er den, der ved mest, hvad projektet har brug for?
Og her er mit projekt nu dødt. Det kommer jeg mere ind på i næste indlæg.

Jeg udelukker ikke, at andre kunne byde konstruktivt ind. Tværtimod.
Jeg er bestemt også interesseret i samarbejde. Hvis andre deler samme interesse for konfliktfri kommunikation.

"Selv har jeg forsøgt at besvare de spørgsmål, du har givet mig"
Tak.

"uden rigtig at kende din dagsorden"
Der er ikke nogen dagsorden. Den bygger vi under selve dialogen (Den hermeneutisk/videnskabelige tilgang, som jeg peger på i mit svar til Kåemmer).
Jeg lægger mig ikke fast på noget, da jeg ikke ved, hvad det er for et emne der undersøges i dialogen.
Jeg tænker, at forskellige emner fordre forskellige dagsordner. Det er i hver fald min erfaring.
Jeg har endnu ikke haft en dialog, hvor det har være hensigtsmæssigt at holde stringent på formen med de 5 spørgsmål. Lige som det stadig er svært for mig helt at holde modargumenter tilbage i de første seancer.

Det er den frie udvikling af dialoge, der et mål.
Min undersøgelse går på, at finder de mekanismer, der sætter dialogen fri på den måde.
Det er betragtning, der går på at dialogen er agentløs og ikke forgår som et spil mellem to agender. Men har sit eget 'liv' i rummet mellem de to agenter.
Denne betragtning bygger på Michael White's (1948 - 2008) betragtninger om eksternalisering.

Mit mål:
At blive klogere på, hvordan viden/forståelse sprogligt formidles, modtages og opnås gennem dialog.

"Ja undskyld, men hvis du forventer, at folk skal tage dig og dit projekt alvorligt"
Det er ikke en froudsætning. Hvis bare de tager sig selv og emnet alvorligt. Resten er mit ansvar.

"er du nødt til også at tage os og vores spørgsmål angående dit projekt alvorligt"
Og her antyder du, at det jeg ikke har gjort. Det beklager jeg rigtigt meget.
Vil du pege på, hvor eller hvordan jeg misser dette?

"Alt andet er arrogant"
Enig- Men er vil dette ikke komme til at fremstå som en dom uden præmisser?
Fordi: Hvor ydmygt skal et menneske agere, for ikke at blive regnet for arrogant?
Er der et objektivt mål for arrogance?
Jeg stopper her. Jeg er med på, at det sidste kan fremstå arrogant.

Må jeg, så entydigt som jeg overhovedet formår, understrege at det er den ligeværdige dialog, som jeg søger.
At det er mig, der søger indsigt hos mennesker, som har indsigt.
Det er forløbet af overførelsen af denne indsigt, som er mål for min undersøgelse.
Og lige nu; går det ikke så godt.

Og her må jeg bede om hjælp ("dig der vil have noget af os"), hvis nogen kan komme med bud på, hvor jeg kommer til at fremstå arrogant- Så peg venligst så præcist på dette, at jeg har en reel mulighed for at korrigere det.

Tak for dine input. Håber at min kommentar rammen nogen lunde det, som du peger på.
Wernn

Hermed er undersøgelsen lukket.
Alle, der har læst forløbet i denne tråd er nu diskvalifiseret.
Fordi de nu vil have fokus på dialogen frem for emnet.

Det kan jeg kun beklage rigtigt meget.

Fejlen er tydeligis min. Men jeg er helt på bar bund mht. til, hvilke fejl jeg har begået i min henvendelse her.

Hvis nogen har bud på, hvordan jeg kunne gøre det anderledes, en anden gang, når jeg hendvender mig til andre mennesker.
Så er jeg helt åben for forslag.

Jeg har gennem tråden her læst et masse krav om, at jeg skal leve op til et eller andet.
Jeg ved ikke, hvad det er.
Men det er meget tydeligt, at jeg er dumpet på ALLE parametre.

Så spar mig venliget for, at der bliver trådt mere i det.

Hjælp mig i stedet til at kvalifisere mig til at undgå samme fejl igen.

Dem, der påpeger, at jeg har begået fejl, må være dem er er best kvalifiserede til at informere mig om hvilke fejl.

Ja jeg beder om noget her.
På en eller anden måde er det vigtigtere at pege på, at jeg beder om noget, end at se på, hvad der hindre mennesker i at imødekomme det jeg beder om.

Denne tråd har sat min forskning tilbage. Min skuffelse fremgår sikker tydeligt mellem linierne.

Jeg ser nu frem til konstruktive indput til, hvordan jeg alternativt kunne have henvendt mig for at opnå en ligeværdige dialoger.

Jeg kan desvære ikke takke for noget her (kald det bare arrogant).
Det ligger i, at jeg ikke kan tage nogen læring med mig fra denne tråd.
Jeg bør tydeligvis gøre noget andet- Men ikke et ord om hvad eller hvordan.

Wernn

Jeg ved godt at # 19 er rettet til Kåemer, men jeg vil alligevel deltage en smule.

Du skriver:
"Det fordre mod at gå ind i en dealog som indebære, at man kommer til helt ny viden. Måske er det det der skræmmer dig. Jeg ved det ikke, det er rent gæt."

Skriver du bevidst i konjunktiv, eller har du bare glemt r i nutid?
Og hvorfor tror du at folk bliver skræmt?

Du vil ikke være en Rasmus-modsat. Men du vil gerne være en Erasmus. Og han var temmelig modsat! (Eller hedder det kontradirektiv på nudansk?)

Du siger at du køre(r) et forskningsprojekt. At du selv står bag med din interesse for sociologi. Fint nok!
Men kom dog til sagen! Stil dine spørgsmål.
Dine indlæg ligner det mest uforskammede bullshit jeg længe har set.
Eksempel på dette:
"Sidst og måske mindst: Du kan ikke vide, hvordan jeg opnår den empiri, som jeg mener, at jeg skal bruge i forbindelse med dette arbejde. Så lad venligst være med at fortæller mig, hvad jeg skal være grundig med.
ELLER hvis du på en eller måde har en erfaring, som du bygger denne formaning på, så er jeg åben for at kende din begrundelse for at pege på, hvad det er jeg skal være grundig med.
Men lige nu står din formaning ret alene og ubegrundet.
Kan vi blive enige om, at du ikke kender metoden?
Kan vi blive enige om, at det med empirien, er mit ansvar?
Dit valg går alene på, om du vil deltage eller ej.
Har du betingelser, så fremfør dem som betingelser. Ellers; kan du trække dig, hvis der skulle ske noget, som du ikke kan være med til."

Man kender godt de undersøgelser, hvor man hælder lort i hovedet på folk. Ikke fordi de fortjener det, men fordi man vil se hvordan de reagerer. Og når de så brokker si,g svarer man at de først på specificere præmisserne for deres kritik og at man som den der har formuleret problemet står uden for og ikke er en del at aggressionsprocessen der kun angår dem der er gjort til genstand for undersøgelsen osv.

Til Flemming Dino

Dine tanker er velkomne.

"Skriver du bevidst i konjunktiv, eller har du bare glemt r i nutid?"
Jeg er beklagevis sprogs passer. Beklager at mine evner ikke lever op til standart. Men det er nu handicap.
Jeg lever med det og arbejder på det hver eneste dag. Tak for at træde i det.

"Og hvorfor tror du at folk bliver skræmt?"
Fordi vi forbinder vores forståelse med vore identitet.
Kommer vi i situationer, hvor vi må sætte spørgsmålstegn ved vore identitet, oplever vi diskomfort og til tider krise.
Derfor undgår vi den slags viden.
Det er tydeligst for mennesker, der betragter sig som religiøse.
Du kan læse mere om dette i kognitiv psykologiens betragtninger om omverdens-teori og jeg-teori.
Det er alment anerkendt. Det er dog ikke ens for alle.

"Men du vil gerne være en Erasmus"
Nu kunne det være konstruktivt, hvis du peger på, hvor i min tekst du finder belæg for denne dom?

"Men kom dog til sagen! Stil dine spørgsmål."
"Vil du deltage i en dialog omkring et emne, som du vælger?"
Det er det eneste spørgsmål, som jeg har.
Jeg vil meget gener uddybe dette spørgsmål til den enkelte, der stiller modspørgsmål.
Men jeg kan ikke forklare det generelt.

"Dine indlæg ligner det mest uforskammede bullshit jeg længe har set."
OK- Igen ville det være mere brugbart, hvis der var noget konkret i det.
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg her trådt i spinaten her.
Jeg har bare ingen ide om, hvordan det er sket.
Og at flere påpeger dette, hjælper mig ikke.
Så længe ingen peger på, hvad jeg ellers kunne/skulle have gjort.
Jeg kan ikke sige, at jeg er blevet klogere på, hvordan jeg henvender mig mindre uheldigt.

"Du kan ikke vide, hvordan jeg opnår den empiri, som jeg mener, at jeg skal bruge i forbindelse med dette arbejde. Så lad venligst være med at fortæller mig, hvad jeg skal være grundig med."
Igen- Tak for at pege på: AT der er problemer, uden at pege på, Hvad, der er problemet.
Hvad skulle jag havde skrevet?

Jeg ved godt, hvad jeg selv har skrevet.
Det behøver du ikke oplyse mig om.
Men jeg kan ikke vide, hvordan andre læser det.
Der kan du hjælpe mig.
Jeg kan ikke selv se problemerne, i det jeg har skrevet.
Dem kender du tilsyneladende. Men holder dem hemmelige over for mig.
Hvorfor?

"hvor man hælder lort i hovedet på folk"
Og hvor har jeg gjort det?
Du giver mig intet.

"men fordi man vil se hvordan de reagerer"
Og så antager du pr. automatik, at det er mig ærinde?
Hvordan viser jeg, at det ikke er tilfældet?
Hvordan fosvare man sig mod denne form for fordom?

"at man som den der har formuleret problemet"
Hvilket problem har jeg formuleret her?
Hvor læser du, at jeg skulle have den tilgang?
Hvordan er det IKKE en forudindtaget dom, der kommer til udtryk?
Peger jeg ikke igen og igen på, at jeg anerkender, at jeg har begået fejl.
Så hvordan får du disse anklager til at passe på mit arbejde?
Hvordan ser præmisserne ud?

"kun angår dem der er gjort til genstand for undersøgelsen"
Jeg ser ikke, at nogen er genstand for den undersøgelse, som jeg ønsker.
Der har ikke være nogen undersøgelse fra min side endnu.

MEN!

Hvis det er den slage oplevelser, som i er bevæget af, så giver det pludseligt mening at jeres parader er så højt oppe og at i møder mig med den fjendtlighed.

Mit ærende er dog det stik modsatte.
Jeg vil afprøve teorier omkring, hvordan man UNDGÅR diskomforten ved at blive præsenter for informationer, som går imod ens verdensforståelse.
Det er ikke mig, der præsenter andre for ny viden. Jeg er den studerende og den jeg interviewer er underviseren, der præsentere mig for ny viden/indsigt.
Det er mig selv, der er 'genstanden' her.
Så du kan næsten ikke ramme mere ved siden af.

Så trods alt den med forståelse, som du nu har vækket hos mig, må jeg alligevel pege på, at du dømmer mit forehavende ud fra negative forventninger. Og ikke ud fra en nøgtern analyse af det, som jeg faktisk har skrevet.

Hvor står vi nu?

Er situationen blevet mere klar for dig nu?
Det er det for mig og tak for det.
Ellers: Spørg ind, jeg er lige her og vil gerne svare.
Men du kommer til at leve med mine begrænsede sproglige færdigheder. Det her jeg gjort i 57 år. Så kan du nok klare det gennem en skriftlig dialog.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

JohannesB

Vil du skrive lidt om, hvad det er for en forståelse, som du har brug for og hvorfor det er så vigtigt, at have denne forståelse?

Jeg skal geren belyse hele projektet. Det giver dog først mening efter at jeg har analyseret resultaterne.
Og det har intet med denne tråd at gøre.

Meningen med denne tråd var at indsamle empiri.
Det er så mislykkedes totalt.

"dermed er jeg så også fri for at bruge tid og energi på yderligere kommentarer til emnet"
Emnet?
Hvad er emnet?
Som jeg læser det, er jeg blevet emnet.
Med ovenståemde peger du på endnu en kæmpefejl, som jeg har begået.
Jeg troede, åbenbart meget naivt, at fyldepenne handlede om at udflode sig kriftligt.

Jeg er vist gået galdt i byen på mange niveauer.

Venligst Jens

Flemming Dalsgaard (dino)

Blot for at understege, at jeg ikke ser mig selv som uden for noget.

Jeg er meget berørt og ked af forløbet.

Jeg er på den anden side ikke i tvivl om, at i mener, at det er min egen skyld.

Der er tydeligvis nogle kralv om, at jeg skulle have nogle konpetancer, som jeg skulle bruge, men ikke havde.

Og endnu ikke har.

Wernn

De citater jeg bragte i mit indlæg bør være forklaring og eksemplificering nok.
Næppe nogen her fatter hvad det er du vil.
Vil du have at vi skal debattere et emne?
Fint. Men så kom med emnet, i stedet for at kvæle os i alt det metodefnidder.
Saml gerne empiri. Men om hvad?

"Men så kom med emnet"
Har du overhovedert læst, noget af det jeg har skrevet?

Den, der går med til en dialog, vælger emnet.
Jeg kan ikke vide, hvad der bevæger andre mennesker til at stå op om morgenen, eller hvad de selv finder interesant, eller finder vigtigt, at vi andre bør vide mere om.

Det er en dialog. Ikke et forhør.

Jeg tror ikke på, at jeg vil kunne høste nogen brugbar empiri ud af en dialog her, efter dette forløb.

"Den, der går med til en dialog, vælger emnet."

Jamen er det ikke hvad vi gør og har gjort i hundredvis debatter her på Fyldepennen?

Kåemer

"Jamen er det ikke hvad vi gør"
For mig at se, er det mere en debat. Og ikke en dialog.

Debat: handler om at vinde. (Kommer vist af fransk og betyder 'slag').

Dialogen handler om at møde (mindst) et andet menneske, og har ikke noget formål, ud over mødet.
Man kan bruge dialogen og dermed give den specifikke dialog et formål.

Jeg mener ikke, at man blot kan skrive en række ord, og så SKAL andre anerkende det som udtryk for dialog.

Jeg vil meget gerne dialogen. Men som kilde til empiri til min forskning, det løb er kørt.

Tænk på det sociologiske eksperiment: Milgram-eksperimentet. (se evt.https://da.wikiped...ram-eksperimentet).
Ville det havde virket, hvis man havde oplyst om meningen med forsøget?

Det er sådan, at når man laver sociologisk forskning, er det vigtigt, at forsøgspersonernes tilgang, er så neutral som mulig. Eller at de har en specifik tilgang.
Jeg har brug for den helt neutrale tilgang. Nærmest ligegyldighed over for mit formål med dialogen.
Du har fra start af. ikke kunne acceptere denne præmis.
Derfor vil empirien nu være farvet af forløbet her over. Du har dannet dig et billede af mig, som ikke uden videre kan 'Slettes'.

Jeg har ikke læst en klar tilkendegivelse fra din side, omkring din villighed til at gå ind i en dialog på de præmisser som jeg beskrev under #3.
Du skrev "interesant" i #2. Men allerede i #4 kommer du til at trække en masse støj ind, frem for for blot at svare.

Selv om jeg medgiver dig det, og betragte tråden som dialog. Er det ikke den dialog, som jeg søger og har valgt at bruge som kilde for empiri.
Men det ændre dog ikke ved, at teorierne også er i mit baghovede under debatter og andre dialoger.
Her har jeg bare ikke et samtykke til at styre dialogen på sammen måde som den dialog, som jeg kontrolerer.

Jeg vil MEGET gerne tage en dialog med dig (Det vil så mest være træning for mig. Du har udtryk interesse så ok)

Vil du eller vil du ikke prøve den dialog, som jeg beder om hjælp til?

Du peger i #4 på Homoforbi.
Er det emnet ?
Så går jeg ind i debatten om homofobi og formulere ET spørgsmål af gangen. Som i grunden handler om at bede dig om at formulere et spørgsmål som beskrevet i #3.

Men jeg har brug for dit "JA"! Så jeg kan vide, hvad du svarer på.

Vi kunne lave den aftale at: Under Homofobi-dabatten handler vores dialog om homofobi og det der afledes herfra.

Dialog om dialogen (Meta-kounikation) holder vi i denen tråd.

Lyder det rimeligt?

#7 Engbo

Undskyld jeg ført henvender mig til dig nu.
Håber at du kan finde forståelse for, at jeg lige ville forholde mig til den modvind, som jeg pludselig oplevede.

"Jeg skal helst forklares to eller flere gange"
Kan vi vente med dine spørgsmål til efter dialogen?
Fordi: Lige som for Kåemmer vil jeg gerne, som træning, tage en dialog med dig. Hvis du stadig er interesseret?

Du skriver:
"Kun få i den danske befolkning kun er få, der har en politisk overbevisning"
"Det er kun partier til venstre, der har rod i folket"
"at de stemmer for NATOs og nære allierede"
"at de så stemmer på krige"
"den lange række af ulovlige krige"
"der gentagne gange bliver startet på løgn"

Det læser jeg som mange påstande.
Skal vi undersøge en med "Kun få i den danske befolkning kun er få, der har en politisk overbevisning"
Og så se om de andre dukker op som argumenter eller præmisser?

Et klart "Ja" fra din side og så er vi igang. Mere er der ikke i det.

Her må jeg komme med et spørgsmål. Hvordan gør vi det nemmest her på fyldepennen?
Jeg er ny her og skal lige bruge lidt støtte.

Vi kan blive i denne tråd eller en af os kan skriver det som oplæg til en ny debat.
Hvad tænker du?

Debat eller dialog. Jeg vil hævde at vi har begge dele og at de to blandes uløseligt sammen. Ja, man vil gerne vinde i en debat, men vi vil også lære. Jeg vil hævde at vi her på Fyldepennen har haft en god tone, og selvom debatten kan være skarp ind imellem, så har den også været præget af stor respekt for hinanden. Ja, der er opstået personlige venskaber.

Jeg respekterer skam også dig, du er en ny farve på paletten, men respekterer du os andre?

"respekterer du os andre?"
Ubetinget.

Spørgsmålet er måske: Hvilke betingelser stiller i, for at anerkende en adfærd som respektfuld nok?

Det er ikke mig, der kalder andres kommentarer for bullshit.
Jeg mener ikke, at nogen, med selv med de mest negative briller, kan finde nogle værdidomme eller persondomme fra min side.

Jeg er blodt vild overasket over den modvind, som jeg oplever her.

Vil du skrive lidt om, hvorfor det er så svært, at indvolvere sig i en dialog?

Jeg har endnu ikke læst noget "ja" fra din side.

Jeg stillede ET spørgsmål. Det svarede du ikke på. Derfor er kan jeg ikke se det som dialog.
Jeg anerkender, at du ser det som dialog. Men SKAL vi mene det samme?
Du skriver sig: "At de to blandes uløseligt sammen" og peger dermed også på To froskellige og ikke to ens.
Man kan vel ikke blande 'ens'?

Årh pyt, så meget modstand har du ikke fået. Vi har klaget over at vi ikke forstod dit projekt. så det er jo det.

Jeg skrev modvind og ikke modstand.

"at vi ikke forstod dit projekt"
Og jeg har, i stort set hvert ENESE indlæg bedt jer om at pege på, hvad det er, som i åbenbart vil spilde jeres tid med at prøve at forstå?

Der er på nuværende tidspunkt absolut iintet som folk kan bruge med mindre de går ind i projektet.

Jeg skal gerne skrive 20 sider for at spilde både jeres og min egen tid.

Men i giver mig intet, som jeg kan adressere de 20 sider til.

Sidste gang!
Hvorfor VIL du ikke svare på et eneste spørgsmål?

Og jo- Det, at du skriver igen og igen uden, at svare på det, som jeg spørger om - Hvordan er det ikke modstand?

Skal dialogen ikke være nærværende i et møde mellem parterne? Jeg tænker, at dialog vel ikke kun er et møde med ord. Det kan også være af en mere sanselig omgangsform, hvor man spiller med. Kan dialogen ikke være af musikalsk karakter, eksempelvis.
Tænker igen, at dialogen vel ikke er betinget af ordet i sig selv, da mødet med den anden kan have alverdens former. Debatten derimod udvikler sig hurtigt til en diskussion, med reference til, et slag, der skal vindes, og er udvekslinger ikke mere det vi foretager her på Fyldepennen? Jeg tænker ikke, at vi sætter os selv på spil i en så særlig grad, som debatten kræver.

BH
Morpheus

Morpheus
Tak for dine spørgemål.

"Skal dialogen ikke være nærværende i et møde mellem parterne?"
Jeg er ikke sikker på, at jeg fanger din mening med dette udsagn. Mit svar er svaret på spørgsmålet omkring et fysisk møde.
Ikke nødvendigvis. Jeg indsamler dog også fysiske interview.

Hvis spørgemålet var bevæget af en anden forståelse. Så følg gerne op.

"Jeg tænker, at dialog vel ikke kun er et møde med ord"
Der skelner jeg mellem kommunikation generelt og dialog specifikt.
Hvor dialogen indebære et meningsfuld tilbud om information gennem ord.
Du er velkommen til at mene noget andet. Men formålet med ovenfor beskrevede forskningen, er at undersøge, hvordan denne information bliver accepteret som viden hos den, der modtager informationen.

"Det kan også være af en mere sanselig omgangsform, hvor man spiller med"
Det er det jeg betragter som kommunikation.
Såvel debat, diskussion, dialog som nonverbal er kommunikation.
Debat, diskussion og dialog er bare udtryk for verbal kommunikation

"Kan dialogen ikke være af musikalsk karakter, eksempelvis"
Jeg vil sige nej til, ud fra min forståelse af konceptet dialog.

"Tænker igen, at dialogen vel ikke er betinget af ordet i sig selv, da mødet med den anden kan have alverdens former"
Møde og kommunikation "Ja". Men ikke dialog.
Hvis vi ikke bruger ordet 'dialog' i den betydning, som jeg fremlægger oven for. Men derimod bruger ordet i den betydning, som du peger på. Hvilket andet ord kan vi så bruger for den magt- og konkurrence-frie verbale kommunikation, som jeg uddyber yderligere længere nede?

"Debatten derimod udvikler sig hurtigt til en diskussion, med reference til, et slag, der skal vinde"
Det svare helt til min forståelse.

"... udvekslinger ikke mere det vi foretager her på Fyldepennen?"
Det er min konklusion.

"Jeg tænker ikke, at vi sætter os selv på spil i en så særlig grad, som debatten kræver"
Det virker derimod noget fjernt for mig. Vil du sætte lidt flere ord på den betragtning?

Det jeg søger, er den eksternaliserede dialog (Se evt. Michael White).
Hvor to parter betragter dialogen, som noget tredje mellem og forskelligt fra de to parter.
Det er den med: 'Manden vs bolden'.
Kan du forestille dig, at to mennesker, som løser en soduko sammen?
Løsningen er ikke den enes eller den andens løsning, men sudokuens løsning.
Det er det billede jeg forsøger at tegne.
De to parter bidrager til, at en dialog flyder hen mod en pointe. En pointe, der ikke er den ene eller den anden parts pointe. Men dialogens pointe.
Hvor de to parter netop ikke trækker sig selv eller egne pointer ind. Men i stedet byder ind med argumenterne for deres respektive pointer. Og, lige som lidt udefra, betragter, hvordan dialogen kommer til samme eller til andre pointer end dem, som man selv nåede frem til gennem disse argumenter.
På samme måde som tal efter tal lukke celle efter celle, linje efter linje og blok efter blok i sudokuen.

Tak for din refleksion og dermed bidrag til dialogen.
Håber, at min forsøg på et svar, også var er positivt bidrag.

Ja det hjalp en del, at du uddybede sagen.

Den første ting der slog mig var så, at termen konflikt ikke hænger sammen med synet på dialogens væsen, som i dette tilfælde må være sagen. Konflikt henleder opmærksomheden på noget ubehageligt i dialogen, og altså ikke nødvendigvis en tilnærmelse eller varierende perspektiver på sagen.
Ligger det ikke implicit i en konflikt, at der også hurtigt kan komme et slag i spil, hvorved man i stedet for at argumentere sig henimod en løsning, ofte vil fjerne sig fra løsningen i ønsket om rettens side.

Nuvel, det er muligt at det bliver for subjektivt og derved usagligt ved den antagelse.

Men ordet konflikt forstyrrer mig voldsomt, fordi dialogens væsen herved forstyrres.
Repræsenterer dialogen derimod en samtaleform der søger efter nuancer, så tænker jeg dernæst Halfdan Rasmussen og Johannes Møllehave, hvor de talte om livet og behandlede sagen ganske nysgerrigt og med et ønske om at få syn og indblik i den andens udsyn.

Her kan man vel tale om noget ganske ufarligt og altså noget der går væk fra ønsket om en løsning, men søger henimod noget mere berigende, nemlig indsigt.

Hvad stiller vi op med ordet konflikt i denne sag. Er ordet nødvendigt for forskningsprojektets gyldighed, eller er det misvisende i forhold til dialogens væsen?

@ Morpheus

Hermed min reflektion omkring den vinkel som jeg læser, at du forsøger at sætte på. Tak for det.

Dialogens væsen vs. konfliktens væsen.

Ad: "at termen konflikt ikke hænger sammen med synet på dialogens væsen"
Det er det vi undersøger i denne dialog. Jeg mener ikke vi er nået dertil, hvor vi kan afsige den dom.
Det spørgemål, der først dykke op er: Hvis syn?
Du peger selv på, at det bliver subjektivt. Og dermed på, at det er dit syn på dialogens væsen.
Vi er ikke enige om dette, og den dom vil derfor være forhastet.

Ad: "Konflikt henleder opmærksomheden på noget ubehageligt i dialogen"
Det vil jeg sige nej til.
Ubehaget er hos os selv, og har vel som sådan ikke noget med dialogen i sig selv at gøre?
Konflikt begrebet henleder ganske rigtigt vores opmærksomhed på noget. Men er det ikke vores egene subjektive erfaringer med begrebet, som vi oplever, at vi henledes til?
Det er her det bliver kompliceret og det er resultaterne af forskningen, der skulle give et mere præcist billede af, hvordan vi oplever konflikt. Dét vi her kunne kalde konfliktens væsen.
Jeg har selvfølgelig en par teser, men de skal udfordres lidt, før de er klar som argumenter for et andet syn på dialog og konflikt end vort ellers dagligdagssyn.

Ad: "tilnærmelse eller varierende perspektiver på sagen"
Hvis jeg nu sætter ordene "En vilje til" foran dine ord her. Hvad tænker du så?

Ad: "Ligger det ikke implicit i en konflikt"
Jo, men det kommer ikke ud af det blå. Mit spørgsmål er: Hvor kommer denne oplevelse af uvilje fra?

Ad. "der også hurtigt kan komme et slag i spil"
Fordi nogen vælger det.
Dette valg træffes vel heller ikke i et vakuum. Men i en forforståelse baseret på erfaringer?
Erfaringer, som er subjektive.

Ad: "hvorved man i stedet for at argumentere sig henimod en løsning, ofte vil fjerne sig fra løsningen i ønsket om rettens side"
Jeg læser at din tanke nærmer sig en pointet. Du er meget velkommen til at forsætte. Det vil gælde mig at læse.

Ad: "Nuvel, det er muligt at det bliver for subjektivt"
Jeg mener at konfliktoplevelsen er subjektiv. Så lad os bare blive på det spor. Med mindre det hindre dig i at beskrive din refleksion.

Ad: "og derved usagligt ved den antagelse"
Det ser jeg som en generalisering, som ikke nødvendigvis holder.
Vi handler på vores subjektive forståelse. Vi har ikke andet. Derfor er det også den, der er i spil.

Ad: "Men ordet konflikt forstyrrer mig voldsomt"
Hvis jeg må bede dig om at blive i det ubehag og sætter lidt flere ord på, hvad det er, der bevæger dig til at bruge ordet voldsomt.
Er forstyrrelsen generelt set ikke et vilkår?
Jeg ser ingen konflikt mellem konflikt og dialog.
Måske overser jeg noget.
Hvordan definere vi konfliktens væsen, hvis vi vil fange en fælles forståelse af det voldsomme, som du ser?

Ad: "fordi dialogens væsen herved forstyrres"
Kan det ikke også være det, der bevæger os til dialog?

Ad: "Repræsenterer dialogen derimod en samtaleform der søger efter nuancer"
Søger: Enig.
Men jeg mener, at vi begår en fejl, hvis vi låser os til at dialogen kun kan have dette mål.

Ad: "Halfdan Rasmussen og Johannes Møllehave"
Det kan vel sagtens være en monolog?
Mennesker kan vel godt beskrive deres tanker om et emne, uden nødvendigvis at søge eller ønske indspark gennem dialog?
'Dia-' peger vel på to. Som i to sider og dermed potentiel konflikter.

Ad. "hvor de talte om livet"
Jeg ved ikke om de taler om livet. Jeg kan kun konstatere, at de taler.
Hvordan ved vi, at de taler om livet?
Jeg kan konstatere at de måske tror, at de taler om livet. Men gør en præst ikke også det?
For mig at se er det ikke dialog, men konversation. Som handler om at søge behag, komfort og relation frem for sand indsigt.

"de behandlede sagen ganske nysgerrigt"
Ja, det kan ikke udelukkes, at de fremføre reel indsigt. Men det er stadig envejskommunikation.
Lidt lige som at læse en bog. Man tager det man kan bruge, men er ikke en part i det.

Ad: "med et ønske om at få syn og indblik i den andens udsyn"
Der er 7 mia. mennesker her på kloden. Så hvem er den anden?
Vi kan ikke sætte os ind i 7 mia. menneskers udsyn.
Når vi vælger at lytte til mennesker på den måde, Vælger vi så ikke at lytte dem, der siger det, som vi gerne vil høre?
Kan du tale om livet, som du ser det, uden at nogen finder ubehag ved det du siger?
Hvems ubehag

Ad. "Her kan man vel tale om noget ganske ufarligt"
Hvor går vi hen med de farlige tanker, hvis vi ikke søger dialogen som værktøj til at kortlægge disse tanker?

Ad. "altså noget der går væk fra ønsket om en løsning"
Eller en ubehagelig udfordring af ens udsyn.
Jeg læser, at du ser dette som noget positivt.
Der er jeg ikke helt.
Jeg vil udfordres, ikke klappes på ryggen.
Kender du begrebet "Ekkokammer"?

Ad: "søger henimod noget mere berigende, nemlig indsigt"
Hvordan afgøre vi om noget er reel indsigt?
Det kunne jo være en komfortabel men fejlagtig dom?

Ad: "Hvad stiller vi op med ordet konflikt i denne sag"
Det vil for mig være at springe en masse mellemregninger over at forsøge at svare på dette spørgsmål på nuværende tidspunkt i denne dialog.
Vi har endnu ikke et klart billede af, hvad det for et væsen (hvilken essens) vi peger på med ordet konflikt.
Vi skal helst ikke smide barnet ud sammen med badevandet.
Hvis du ikke havde ordet konflikt, hvilke andre ord ville du som bruger til at beskrive det konsept som du ellers peger på med ordet konflikt?

Ad: "Er ordet nødvendigt for forskningsprojektets gyldighed, eller er det misvisende i forhold til dialogens væsen?
Dialogen er netop, i min forståelse, det værktøj som opløser oplevelsen af konflikt, og det er det der er min vinkel på dette projekt.

Lad mig sætte nogle af det ord på, som jeg selv bruger i mit oplæg om konflikt.
Det er ideer, tanker, forståelser, opfattelser osv., der konflikter.
Mennesker konflikter ikke.
Mennesker oplever konflikt.
Mennesker er mere eller mindre bevæget til at vælge at agere på denne oplevelse.

Det er en forståelse (væsen) af ordet konflikt. En anden er:
"Alt er konflikt".
Fx du vil ind i en hus, men døren er lukket.
Du må nu gøre noget for at komme uden om eller opløse denne konflikt.
Du åbner døren.
Denne forståelse af konflikt, er det vi handler på, når vi forandre noget i verden omkring os.

Vil du tilsvarende sætte lidt flere ord på det væsen i konflikten, som du ser?

Jeg håber, at du har modet på at hjælpe mig med at opnå en indsigt omkring det dialogens væsen og konfliktens væsen, som du ser, og jeg måske overser.
Tak for dit bedrag. Det er spændende læsning og virker velovervejet.
Jeg håber at jeg stadig følger med.

Man kan vel sige, at konfliktens væsen kan være en tilfældig given sag, som man kan have anlæg for at søge løsninger på. Det med at søge løsninger, er ikke givent på forhånd, da verden ikke just er et fredeligt sted som sådan.
Når jeg refererer til konflikten som noget ubehageligt, tænker jeg ikke på et praktisk problem, men snarere på noget, der berører mennesket følelsesmæssigt og eksistentielt.
Såfremt det er en dør der skal åbnes er det nok snarere en praktisk udfordring, hvor nøglen skal findes og ikke en konflikt. Konflikt er en form for uenighed, vil jeg mene, og jeg kan nok blive sur på mig selv, hvis jeg har glemt nøglen, men det er ikke nok til at kalde det en konflikt. Medmindre man antager, at enhver ubehagelighed anses for værende en konflikt. Det tænker jeg nu ikke, at den er.
Konflikt er vel mangesidet. Der er konflikter i krig, der er konflikter på arbejdspladser, der er konflikter i hjemmet, der er konflikter dér, hvor mennesker er.
Alt afhængig af kultur, dannelse, opdragelse og overbevisning vil vi søge efter forskellige redskaber til at løse en konflikt.
Forudsætningen, at man ønsker at finde en løsning, bør være til stede såfremt man anvender dialogen.
Da dialogen kan være det værktøj, hvormed man kan løse en konflikt.
Ligger der et ønske om bare at diskutere og udfordre, den anden, da handler det ikke længere om en dialog, men snarere om at vinde en magtkamp, hvor ordet kan være et ganske glimrende våben, hvis man nu ikke har til sinde, at plaffe den anden ned med reelle våben.

Ordet konflikt og dialog går ikke super godt i spænd sammen. Da dialogen søger den anden, i en forståelse og respekt for, den anden.
Hvorimod dialogens konflikt, i højere grad handler ud fra et ønske om at vinde, som jeg ser det. Den retoriske overlegenhed, ønsket om at splitte alle sætningskonstruktioner fra hinanden, i modsætning til ønsket om at forstå og nyde godt af modsætningens perspektiver på en given sag.
Man må vel altid kigge på motivet for en given dialog. Er motivet at vinde en dialog, er konflikten på spil, og kan sammenlignes med en kappestrid om ord, flueknepperi kunne man vel også kalde det.
Er motivet derimod at finde nye svar, nye perspektiver og søge selv at blive klogere, da er konflikten ej længere på spil, da er dialogen ren.
Kan dialogen ikke være ren, hvis der er en iboende konflikt, kunne man spørge?
Jeg er tilbøjelig til at sige både ja og nej. Ja fordi dialogen kan være redskabet, der kan løse en konflikt, hvis begge parters motiv er samstemmende, hvilket de ofte ikke er. Men er de ikke det, da må respekten for hinanden træde i karakter, som dialogens hjælper.

Nej, fordi en konflikt meget ofte vil handle om ret eller uret, og her vil det være den, der er stærkest eller smartest til at skaffe sig argumenter for at vinde dialogen, der får overmagten og derved opretholder konflikten, snarere end at have en egentlig interesse for dialogens indhold.

Så udgangspunktet og motivet hos parterne må derfor bygge på gensidig respekt, såfremt dialogen skal bringe klarhed. Gør den ikke det, vil kampen i højere grad være centrum og altså mere en forlystelse, end et redskab til at nærme sig dialogens væsen, som jeg tror på, altid vil søge at forstå den anden og ikke kun sig selv.

Kommunikation er en svær ting, siger mange mennesker. Folk tager på kurser i den slags. Vi må kigge lidt på skyggesiderne af menneskets natur, og ikke mindst os selv. hvis vi skal kalde kommunikation for en dialog.
Dialog og konflikt, lyder mere som en uoverenstemmelse, et skænderi, et ubehageligt møde mellem ord og mennesker. Det handler ikke om at anerkende og stryge hinanden med håret. Det handler vel i bund og grund om, at livet opleves så forskelligt, at hvis ikke vi forholder os nysgerrigt i dialogen, da vil den miste sin status som dialog.

Camilla

Hej Camilla

Tak for din refleksion og den tid du har brugt til at formulere en beskrivelse.
Det virker meget velovervejet og det har været en rigtigt god mental øvelse at arbejde mig gennem din beskrivelse af konfliktens væsen.
Jeg håber, at jeg er kommet i mål med at fange noget, der rimeligt gengiver den forståelse, som du forsøgte at formidle.

Jeg skriver ikke for at modsige dig eller for at underkender noget af der du skriver. Jeg skriver og stiller spørgsmål for at være nogen lunde sikker på at fange den vinkel, som du sætter på.
Så hvis du finder lyst til at svare på mine spørgsmål, er det dit umiddelbare svar, som jeg søger. Mine spørgsmål og kommentarer er ikke et udtryk for, at du skal genoverveje noget for at komme op med et andet svar. Jeg beder primært om præcisering pga. min egen manglende evne til at fange budskabet.
Når jeg beskriver min egen forståelse, er det netop udtryk for MIN (mis)forståelse, og ikke noget, som du skal læse, som en korrektion af din forståelse.

Det er din forståelse af konfliktens essens, som jeg forsøger at udkondensere fra teksten.
Men det bliver nødvendigvis min forståelse af teksten, som jeg kommer til.
Du er dommer omkring, hvorvidt jeg repræsenterer dit budskab præcist nok.
Det er ikke en debat. Min opfattelse er ikke relevant endnu.
Jeg vil forstå, hvad du mener, før jeg tager stilling til, om jeg vil debattere noget.

Eller blot: Accepten af samtidig, men for skellige forståelse af det samme.

Du skrive på et tidspunkt om at dele en tekst op, som netop er den måde, som jeg arbejder med tekster på.
Du peger på ubehag.
Det er også ubehag, som vi går til læge med. Uden nogen anden sammenligning.
Lægen tilbyder en analyse for at finde kilden til dette ubehag.
Det er det samme som jeg gør her. Jeg forsøger at finde det, i konfliktens væsen, som vækker vort ubehag.
Det handler ikke om at pille noget fra hinanden. Jeg har læst hele din tekst i sammenhæng.
Men om præcist at vise, hvad jeg forholder mig til og spørger ind til.
Det er IKKE sådan, at det KUN handler om præcist det, som jeg har gengivet.
Det jeg gengiver tjener alene som et 'krys på et land kort'. For at du selv kan gå tilbage i teksten og finde sammenhængen. Således at du ikke behøver være i tvivl om, hvad jeg forholder mig til.
Mine tekstanalyse fylder 18 sider. Men den del jeg har offentliggjort er kogt ned til de punkter som jeg finder relevante for konfliktens væsen..

'Pinde' til beskrivelsen af konfliktens væsen:
Jeg har delt din tekst op i punktet, som jeg peger på i parenteserne.
Positive pinde (forudsætninger)
1. Ønsket om og/eller søgen efter en løsning (forandring). (2; 12)
2. Den situation, som et mennesker oplever, som udsigten til noget mindre behageligt eller mere ubehageligt end det, som dette ser som muligt (4) Kan ikke stå alene (8)
3. Følelsesmæssigt og eksistentielt problematisk. (5)
4. Uenighed mellem mennesker (7; 10)
5. En mangesidethed (9)
6 Motiveret af ønsket om at vinde (19; 22; 24)
7 Oplevelsen af en ret i forhold til den anden part (31)
8 At tilstræbe magt.
9 Manglende selvindsigt (selvkritik) (43)

Negativer pinde (falsificerende/afvisende)
1. Ikke praktiske udfordringer (6)

Konfliktens væsen:
Misforholdet mellem et menneskes oplevede ret til en mere behaglig eksistentiel situation, og en eller flere alternative, men mere ubehagelige situationer.
I lyset af en modstand/uenighed fra et andet involveret menneske, der ser et modstridende ubehagsforhold for de samme situationer.
Manglende vilje eller evne til, at acceptere andre end egen løsning gennem manglende evne til selvkritik.
Samt ønsket om en magt til at gennemføre elle få gennemført sin løsning uden at respekt for eller overvejelse af andres ideer eller kritik.

Jeg er helt bevidst omkring, at min konklusion uundgåeligt er farvet af mine sproglige evner.
Fx skriver jeg "Et menneske" det er ikke tydeligt for mig, om du peger på en eller begge parter/sider i konflikten.
Kan du tilslutte dig, behøver du ikke bruge tid på analysen.
Hvis du ønsker at korrigere beskrivelsen af konfliktens væsen, finder du begrundelserne i de punkter, som jeg peger på.
Du er selvfølgelig velkommen til at læse analysedelen, uafhængigt af om, du har kritik til overstående beskrivelse af overstående beskrivelse af konfliktens væsen eller ej.
Punkt er måske relevant at pege på for den definitionen af væsen som jeg kommer til at tænke på når jeg læser teksten.

Konklusion: Se punkt 45 og 46.

Analysen i kort version:

1. Ad: "Man kan vel sige, at konfliktens væsen kan være en tilfældig given sag"
Jeg tillader mig at sidestille væsen og essens. Det gør jeg fordi der er arbejdet mere med essensbegrebet end ned væsensbegrebet op gennem tiden med erkendelsesteori.
Fremadrettet skriver jeg mest væsen, men veksler lidt.

Hvis vi, for at definere væsen og essens, ser på knive som et eksempel.
Der findes rigtig mange former for knive, og derfor er det et godt eksempel.
Køkkenkniv
Slagterkniv
Kastekniv
Hobbykniv
Jagtkniv,
Spejderkniv
Bordkniv
Smørkniv

Essensen for alle disse er: 'Knive'
Men, hvad er essensen for knive?
Kan man ikke sige: En kniv er essensligt et håndværktøj til deling faste materialer. Den består af et greb og et blad. Bladet har en skarphed, der er relativ til det materiale den er tiltænkt. Slagterkniven er fx meget skarp, mens bordknivens skarphed er mere moderat og smørknivens, er meget begrænset.
Man kunne nu forsætte med at spørger til skarpheden essens.
Jeg tænker, at du har fanget ideen om essens.

Hvis vi nu ser på konflikter:
Interessekonflikt
Instrumentel konflikt
Personkonflikt
Værdikonflikt
Væbnet konflikt
Så kan vil peger på konflikten, som essentiel for disse fem.

Dertil kommer retssager, opdragelse og forhandlinger, som tilsvarende må indebære konflikten som en del af deres essens.
Som en træstamme med flere grene.
Men, hvad er konfliktens essens?
Hvad er konfliktens væsen?
Hvis vi holde analogien til træet, er det ikke roden, men materialet 'Træ', der må være Stammens essens.

Jeg læser, at du, gennem teksten forsøge at svare på spørgsmålet om væsen/essens og flere gange gennem at opstille og beskrive situationer fra forskellige vinkler.
Jeg læser dog, at du mere er kommet til at beskrive, hvordan konflikten manifesterer sig end konfliktens væsen.
Den opgave tager jeg nu på mig.

Jeg læser, at du med overstående udsagn peger på det, som jeg vil betragte som: Årsagen til konflikten (eller før omtalte træs rod) og ikke konfliktens væsen.
Er jeg helt forkert på den, når jeg ser det på den måde?

2 Ad: "som man kan have anlæg for at søge løsninger på"
Ja! Ønsket om og/eller søgen efter en løsning (forandring) må være en del af essensen.
Så har vi første pind. Lad os se, hvor mange vi kan finde.

3 Ad: "Det med at søge løsninger, er ikke givent på forhånd, da verden ikke just er et fredeligt sted som sådan"
Det strider lidt imod punkt 2.
Men jeg tænker at vi lader den være indtil vil kan afklare dette.

4 Ad: "jeg refererer til konflikten som noget ubehageligt"
Ja og man kan vel også sige det lidt bredere ved at pege på: Tab af behag eller udsigten til tab af behag?
Kan vi nu sige:
- Konflikten essens er: Den situation, som et mennesker oplever, som udsigten til noget mindre behageligt eller mere ubehageligt end det, som dette menneske ønsker?
- Muligheden for en nødvendig forandring for at undgå ubehag, kalde vi en løsning?
Som de to første pinde?

5 Ad: "tænker jeg ikke på et praktisk problem, men snarere på noget, der berører mennesket følelsesmæssigt og eksistentielt"
Må jeg læse det, som noget, der berøre vores selvsyn evt. identitet?
Den tager vi som en pind mere.

6 Ad: "Såfremt det er en dør der skal åbnes er det nok snarere en praktisk udfordring, hvor nøglen skal findes og ikke en konflikt"
Ok
Første falsificering (gendrivelse/afvisning) af labelen konflikt.
Tjek.

7 Ad: "Konflikt er en form for uenighed"
OK
Uenighed
Eksistentielt problematisk
Ubehag eller tab af behag
Ønsket om forandring.
Fire positiv pinde Tjek.
Ikke rent praktiske udfordringer.
En negativ pind Tjek
Det går da rigtigt godt.

8 Ad: "Medmindre man antager, at enhver ubehagelighed anses for værende en konflikt. Det tænker jeg nu ikke, at den er"
OK tjek.

9 Ad: "Konflikt er vel mangesidet"
I hvert fald mindst to.
Tjek.

10 Ad "Der er konflikter i krig, der er konflikter på arbejdspladser, der er konflikter i hjemmet, der er konflikter dér, hvor mennesker er"
Vi sætter menneske på som endnu en pind.

11 Ad: "Alt afhængig af kultur, dannelse, opdragelse og overbevisning vil vi søge efter forskellige redskaber til at løse en konflikt"
Vi kommer nok til at smid det første "alt" væk. Vi har ikke undersøgt alt og kommer ikke til det. Så vi må afstå fra at udtale os om alt. Og alene udtale os om det, som vi har undersøgt.
Jeg er med på, at det var en direkte korrektion af det du skriver. Jeg håber at det er i orden?

De fem pinde vi har fundet gælder vel heller ikke på tværs af kulture?
Eller hvad tænker du?
Jeg tænker, at vi lader den ligge for nu.
Lad os i stedet holde fast i, at det handler om:
Din kultur
Din dannelse
Din opdragelse
og din overbevisning
Ikke for at gøre det personligt. Men for ikke at kommer til at gøre det for komplekst, før vi har bygget et godt fundament til at vurdere resten fra.

12 Ad: "Forudsætningen, at man ønsker at finde en løsning, bør være til stede såfremt man anvender dialogen"
Du tænker på dialog mellem parterne ikke?
Gælder det for begge parter?

13 Ad: "Da dialogen kan være det værktøj, hvormed man kan løse en konflikt"
Netop: Kan være det, men ikke nødvendigvis ER det.

14 Ad: "Ligger der et ønske om bare at diskutere og udfordre, den anden, da handler det ikke længere om en dialog"
Bare for klarheden.
Dialog kan bruges som værktøj.
Det kan debat eller diskussion ikke.
Er det korrekt forstået?

15 Ad: "men snarere om at vinde en magtkamp"
Jeg læser ikke, at der peges på konflikten væsen her, Men mere på en konsekvens.
Er det ok at se det på den måde?

16 Ad: "hvor ordet kan være et ganske glimrende våben"
Her er jeg meget uenig. Det vælger jeg at give klart udtryk for, uden at følge mere op på det lige nu.

17 Ad. "hvis man nu ikke har til sinde, at plaffe den anden ned med reelle våben"
Der vil jeg pege på som vold.

18 Ad: "Da dialogen søger den anden, i en forståelse og respekt for, den anden"
Ja og måske også for at bede om dennes input, vinkler og sider mht. en konflikt.

19 Ad: "Hvorimod dialogens konflikt, i højere grad handler ud fra et ønske om at vinde"
Ønsket om at vinde må peger på at gennemføre sin egen løsning frem for modpartens bud eller et kompromis.

20 Ad: "Den retoriske overlegenhed, ønsket om at splitte alle sætningskonstruktioner fra hinanden, i modsætning til ønsket om at forstå og nyde godt af modsætningens perspektiver på en given sag"
Her peger du vel på en metode eller adfærd og ikke på konfliktens væsen ikke?

21 "Man må vel altid kigge på motivet for en given dialog"
Jeg ved ikke lige hvordan vi kan bruge den til at pege på konfliktens væsen.
Vil du byde ind, hvis du selv mener, at du peger på konfliktens væsen med dette udsagn?

22 Ad: "Er motivet at vinde en dialog, er konflikten på spil"
Motiveret af at vinde. Tjek.

23 Ad: "kan sammenlignes med en kappestrid om ord, flueknepperi kunne man vel også kalde det"
Eller ønsket om at nedgøre og/eller udstille. Ja vi er nød til af være åbne for, at mennesker kan være bevæget til negativ adfærd.

24 AD: "Er motivet derimod at finde nye svar, nye perspektiver og søge selv at blive klogere, da er konflikten ej længere på spil"
Er det ikke en variation af det med kun at se sin egen løsning og ikke den andens.

25 "da er dialogen ren"
Næsten en religiøs betoning. Her taler vi om dialogens væsen, ikke?

29 Ad: "hvilket de ofte ikke er"
Enig. Og hvorfor er det sådan?
Det er det spørgemål som jeg tænker, at vi bør grave os dybere ned i, hvis du har lyst til at byde ind til den dialoge på samme velovervejede og konstruktive måde som du har budt ind frem til nu.

30 Ad: "Men er de ikke det, da må respekten for hinanden træde i karakter, som dialogens hjælper"
Jeg læser at vi bør tillægge respekt betydning.
Jeg er dog ikke helt med på, hvordan?
Men det tænker jeg, at vi kommer til.

31 Ad: "fordi en konflikt meget ofte vil handle om ret eller uret"
Her er jeg meget enig.
Jeg sætter 'rethaveri' på som en pind.

32 Ad: "her vil det være den, der er stærkest eller smartest til at skaffe sig argumenter for at vinde dialogen"
Ja. Det vil det.
Kan vi betragte det som ulighed i retoriske evner?

33 Ad: "der får overmagten"
Jeg skriver, at tilstræbe magt, som en pind.

34 Ad: "Så udgangspunktet og motivet hos parterne må derfor bygge på gensidig respekt"
Skal det læses som: Manglende respekt er en negativ pind i konfliktens væsen?

35 Ad: "såfremt dialogen skal bringe klarhed"
Ja og det må være alle deltageres ansvar.

37 Ad: " Gør den ikke det, vil kampen i højere grad være centrum"
Ja det sker. Spørgesmålet må være: Hvorfor sker det?
Mener du at det er en form for automatik som virker, uden at nogen vælger det?

38 Ad: "altså mere en forlystels"
Hvilket vel ikke nødvendigvis er negativt.
Lige som legen og dansen.
Jeg tænker at du her peger på dialogens væsen som i min forståelse kan sammenlignes dans eller leg.

39 Ad: "end et redskab til at nærme sig dialogens væsen"
Ja og der er noget, der til tide som hindre mennesker i at søge denne og det må vi arbejde videre med hvis vi også vi forstå konfliktens mekanik ikke?

40 Ad: "som jeg tror på, altid vil søge at forstå den anden og ikke kun sig selv"
Jeg håber, at det er det, som jeg har demonstreret gennem forløbet af denne dialog.

41 Ad: "Kommunikation er en svær ting, siger mange mennesker"
Folk sige så meget. Nu har vi gjort det i mange tusind år. Så helt slemt kan det ikke være.
Hvorfor bidrager vi til hinandens ubehag, frem for at bidrage med lindringen til ubehaget?

Hvis du vrider om på foden midt i en dans vil andre hjælpe.
Hvorfor gør vi ikke det, når dialogen glider fra os og bliver til diskussionen?

42 Ad: "Folk tager på kurser i den slags"
Dem har jeg været på mange af

Det er altså sjovt det her:-)
Men igen, må jeg lige have tid og ro, for at kunne besvare ordentligt.

Jeg vender tilbage.
Camilla

@ Morpheus

"Det er altså sjovt"
Det er jeg rigtigt gld for at læse.

"må jeg lige have tid og ro, for at kunne besvare ordentligt"
Du har alt den tid du skal bruge.

Wernn

@ # 42 Morpheus

Korrenktion!

Jeg har skrevet:
"Punkt er måske relevant at pege på for den definitionen af væsen som jeg kommer til at tænke på når jeg læser teksten"

Det skal være:
"Punkt 1 er måske relevant for at pege på for den definitionen af væsen, som jeg kommer til at tænke på, når jeg læser teksten"