[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

det at nyde det vi har kræver gangske rigtigt at leve i nuet! lever man i fortiden eller fremtiden kan livet være en uhåndgribelig størrelse. Vi ved hvad vi har ikke hvad vi får, vi ved hvad der forgår men ikke hvornår. Tider kommer tiden går men tiden den altid består.

Min lykke findes i enkelhed. Ingen luksus ikke overforbrug, ingen digital afhængighed...bare mig i en selvskabt osteklokke verden der holder alt det skidt på afstand...så lytter jeg musik, tegner, maler, læser, havearbejde, handy-arbejde, udstillinger og mennesker der skaber, går- og cykler ture i Guds natur, alt som er nær eller tæt på det oprindelige...det skabende menneske... det er lykke.
Poul Brasch.

Man kan vel sige at lykke forudsætter en vis sammenhæng imellem forventninger og realiteter.
Mange sidder og tænker, at det, de har, svarer ikke til det de havde ønsket sig.
Lykkeligst er måske den der intet ønsker?

Nogle vil nok hævde at buddhister er gode til den disciplin. Og det kan godt være rigtigt.
Med den målestok må man indrømme at europæerne har stræbt meget efter ting de ikke allerede havde. Og derefter blot stræbt endnu videre.

I vesten har vi nok ikke tænkt at lykken er "intet at ønske," men stik modsat: lykken er at få sine ønsker opfyldt!
Men det sker naturligvis lettere hvis man kun ønsker lidt eller slet intet.

Til gengæld har vi i vesten været godt til at bevæge os i retning af at få ønsker opfyldt. Vi har ikke sagt: Det nytter ikke noget. Det er håbløst. Nej - vi har i stedet for sagt: Er der noget der ikke er muligt, så find en måde at gøre det muligt på!
Hvis vi ikke kan flyve - så lav en flyvemaskine!
Gør det ondt at få fjernet en tand, så opfind bedøvelsen!
Der er nok mange glæder forbundet med denne mentalitet. Men uden tvivl også mange problemer.

din betragtning er meget skarp og sigende. Jeg syntes du har en god pointe at den er forbundet med forventninger og realiteter, hvis realiteterne ikke lever op til forventningerne er det let at blive skuffet, og man må i den grad sige at skuffelse er et minus på lykkekontoen. omvendt vil jeg mene at alle har brug for ønsker da dette skaber håb, og drømme realiseres igennem håbet om en dag at få dem opfyldt. Jeg har personligt ikke det store materialistiske gen, mit tøj har jeg fået af venner og køber kun ting jeg har brug for i henhold til mine daglige behov, men kan på den anden side godt huske hvordan det var som barn da den nye Nokia 3310 udkom, og de andre syntes jeg var underlig fordi jeg ikke konstant gad at sidde og spille snake, ohh those simple times ;-) men forestil dig i dag hvor der er flere tusinde applikationer og anden nyeste mode som konstant lægger et pres på forbrugeren, så kunne jeg godt forestille mig at dem der vægter disse værdier syntes det er lidt af en jungle derude.

Det kan nok yde et ikke ligegyldigt bidrag til lykken, hvis man er i stand selv at definere sine behov.
Producenter er via reklamerne med til at forvrænge vor opfattelse af hvad vi reelt behøver. Man vil pådutte os behov som i virkeligheden er deres - behovene for indtjening - og ikke vores.

Der må være en forklaring på at man næppe kan møde et yngre menneske uden at det i enhver ledig stund glor ned i en mobiltelefon. Det ligner et resultat af en massemanipulation. Og derfor bliver man mindre lykkelig, hvis telefonen ikke virker.

god pointe. Teknologien er blevet en uløselig del af kulturen, der går meget af den traditionelle menneskelige interrogation tabt i disse tider, og vi ved stadig ikke hvad konsekvenser bliver. Allerede nu har man forsket i nogle af de konsekvenser der allerede udspringer af denne kultur. Vi bliver bedre til at betjene vores teknologiske følgesvende, og vi bliver bedre til at udnytte dem, men man har opdaget at hukommelsen hos dem som opvokser med disse gradvist er blevet forværret. Vi får computere til at huske for os mens vi selv husker mindre, plus vi overlader funktioner som ellers var bestemt hjernens, jeg mener at vi har en form for parallelevolution kørende hvor menneskets udvikling både psykisk samt kropsligt parallelt udvikler sig i samarbejde med teknologien måske i realiteten en de-evolution?

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det er nu ikke så tosset at sidde på en sten og drikke kaffe - især ikke, hvis man også har en smøg og noget at tænde den med :-)
Ja, det er nok til en vis grad individuelt, hvad der gør folk lykkelige. udover at man ikke kan være det hele tiden, er det vel soleklart, at man skal haveet vist minimum af noget materielt (føde, som regel husly og tøj på kroppen etc.) og desuden vel tryghedforstået som f.eks "social accept" og at man ikke konstant skal frygte for at være i alvorlig fare.
Der er visse materielel goder, der gør livet lettere. jeg vil nødigt aske tøj manueundvære min vaskemaskine, selvom der ligger en vis oplevelse i at vaske, skylle og ikke mindst vride tøj manuelt.
- men jeg undrer mig meget over, at nogen kan have brug for mange af de samme forbrugsgoder: to biler til hver? både hus,og et sommerhus, man kan bo ihelårligt (hvis altså ikke, man også skulle til Tyrkiet, Spanien og "langtbortistan")
Jeg er ikke lykkelig hele tiden, men det hænder - f.eks når jeg laver noget, jeg kan lide (f.eks læser eller skriver),, laver noget sammen med min familie etc.
Sommetider er ejg Ulykkelig eller i hvert faldsur og ked af det.
og en del af tiden - ja, der ER jeg vist bare :-)

vh. Pia H