[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Ja, jeg tænker helt klart på både, hvordan vi behandler syriske flygtninge ved at sende dem retur til Syrien, eller ved at placere samme målgruppe på udrejsecentre og igen at skille familier fra hinanden, hvor sidstnævnte er direkte i strid med menneskerettighederne.
Jeg kan i den grad ikke acceptere, at vi taler om demokrati som noget af det ypperste, men når et borgerforslag som har samlet 50000 underskrifter. I dette tilfælde, danskere der går ind for en mere Human flygtningepolitik. Så er folketingssalen nærmest tom. Det stiller mig målløs over for politikere og deres ansvar som folkevalgte. De skal da møde op, og tage borgerforslag alvorligt, uagtet hvilket borgerforslag det måtte være, iøvrigt.
Menneskerettighederne siger, at alle har ret til et liv i sikkerhed. Når vi decideret og med overlæg sender mennesker der er i DK retur til totalitære regimer, der anvender vold, forfølgelse og tortur, så er det brud på menneskerettighederne.

Jeg gik en tur på Strøget i går. Her stod to mænd med et banner og en megafon. På banneret stod der FUCK ISLAM. De få tilskuere der stod og lyttede var unge drenge, med anden etnisk ophav. De er formentlig født og vokset op i DK. De så ikke vrede ud eller noget. De stod bare og lyttede. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad det gør ved mennesker, når de møder den retorik her, der og alle vegne, også fra politisk hold. Der er det bare pakket ind med andre ord.
Jeg ved vi har ytringsfrihed, men med denne følger også en pligt. Fair nok, at man er imod Islam, men så redegører man for det. Men da ikke ved som granvoksne mennesker, at skrive FUCK ISLAM på et banner.
Det er stupid hadretorik!
Mine børn spurgte hvorfor de to mænd gjorde det. Det svarede jeg så på.
Der var ingen der stillede sig op og lyttede udover den lille gruppe drenge. Alle gik forbi. Men jeg tænker.
Hvis vi i Danmark er glade for frihed, lighed og rettigheder, så skal vi værne om dem på en ordentlig og anstændig måde. Ikke gennem hadretorik. Ikke ved at skille vandene. For det har altid medført vold og ødelæggelse. Ikke kun af menneskeliv men også af samfund. Menneskerettighederne er til for alle, ikke kun de få.

Globalisering er mangesidet. Der er fordele ved globaliseringen, som DK nyder godt af økonomisk og igennem samhandel.

Grundlæggende vil vi gerne afhjælpe natur og menneske katastrofer ved at betale os fra det, samtidig med at vi bygger mur og hegn rundt om Europa.
Det mener jeg er helt forkert.
Vi sælger ud i forhold til vores forpligtelse overfor menneskerettighederne.

Så globaliseringen er et større emne end som så, da den rummer mange aspekter jeg ikke engang har nævnt.

Men det er ikke kedeligt at dykke ned i emnet, for at blive klogere på det.

Menneskerettighederne går også bredere end de syriske flygtninge i DK. Men nu starter jeg der, hvor jeg syntes det vakler mest i DK.
Der kan meget vel være andre områder, der også trænger til at blive sat under lup.

Flygtninge politikken kan være svær at gennemskue.
Har været involveret med flygtninge i en årrække og har i den tid også fået gode udenlandske venner. Her undersøger man, så godt som der er muligt, hver eneste fald grundigt. Jeg har også oplevet at flygtninge pludselig er sent tilbage uden advarsler. Dertil er der selvfølgelig en grund.
Episoden med Islam - et udtryk for had, men vi er ikke alle sådan.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

De ydmygede og sårede af Dostojevskij, har en linje, der så vel beskriver, at de som betragtes af det bedre borgerskab med fornedrende blikke, dog også er en broder. Det lader til, at trods det, at mange siger, at de ikke hører til den gruppe af det bedre borgerskab. Da er der alligevel en uendelig stor andel, der har vendt sig mod sin broder, medmennesket og dermed respekten for livet. Hvad der er årsagen hertil, er mig egentlig ganske uinteressant, da vi alle og hver især har et ansvar i den venlighed eller galskab, hvormed vi møder et andet menneske. Vi kan ikke klantre medierne, politiske dagsordener, eller ophav i det forhold, hvormed vi meddeler os selv i verden. Det kan ene og alene kun bero på eget ansvar, udsagn og møde med samme. Ofte vil mennesker, der ikke har oplevet at mangle, være dé, som udviser allermindst forståelse for andre ydmygede og sårede menneskeskæbner. Menneskeskæbner der er villige til at ofre eget liv, i håbet om at opnå et bedre.
Det er da højst mærkværdigt, og må bero på en utilgivelig form for mangel på indsigt og viden. Jeg gad nok se mange af de fordømmende, befinde sig i sin fjendes skæbne. For det er jo det disse mennesker er, ikke mennesker i sig selv, men billedet på en fjende.
Det er tid til at slå et slag for menneskerettighederne. Ikke blot i ord, men også i handling. Så vi ikke glemmer, hvorfor vi har dem.

Når jeg læser det du skriver, får jeg på fornemmelsen, at du filosofere over livet uden rigtig at vide, om hvad det i grunden handler. Det er ligesom at betragte noget igennem et vindue uden rigtig at kende til kvaliteten.
Det er en god ide at udveksle politik erfaring og oplevelser, men så meget skal der til for at få et rigtig indtryk.

Jeg skal bestemt ikke påstå, at jeg kender til livet ud fra den viden du har om samme. Dog forstår jeg ikke helt, hvad du mener med at kigge igennem et vindue, uden at kende kvaliteten.
Jeg kan dog i samme åndedrag tilføje, at jeg altid vil være beskueren,
og jeg medgiver at jeg ikke kender til kvaliteten af mange menneskeliv. Særligt ikke de, der for at bruge Dostojevskijs ord, er ydmygede og sårede.
Dog har jeg et stort håb for fremtiden, at menneskerettighederne er det fundament, hvormed vi forholder os til liv, også menneskeliv vi ikke kan spejle os selv i.
Dog møder jeg dagligt mennesker som har overlevet og skabt sig et nyt liv.
Disse mennesker behandles med en retorik og politik, der aldrig vil give dem sikkerhed og ro i dette nye liv.
En sikkerhed de har krav på, fordi de er forfulgte i det land, hvor de kommer fra.
Men fortæl mig i stedet, hvad du mener, så må jeg forsøge at uddybe, i fald jeg har evner derfor.

Hvad jeg mener er, man skal kende til det man diskuterer, du har en set mening uden at komme nærmere ind på det du beskriver.

Den humanistiske forpligtelse er også truet af den nye epidemilov, den træder direkte på den, og scenariet er forfærdeligt. - Det er i det hele taget en uhyggelig tid, vi lever i. Vi glemmer at være gode ved hinanden, også i dagligdagens mangel på nærhed, små butikker osv. Men mest i det store perspektiv, hvor penge styrer alt fremfor medmenneskelighed. De siger altid: "Verden skal køre rundt", men økonomien er styret af store virksomheder med deres undervirksomheder, overproduktion, forkert aflevering af affald osv. Vi som er et rigt lille land kan ikke tillade os at smide flygtninge ud af landet, hvis de er truet på livet i deres hjemland. Men der er desværre så mange småsadister i vores "skønne" land der bare gør det. Vi glemmer også, at vores lille land i nord har den højeste selvmordsprocent i hele verden. Så der er noget galt !

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Hej Camilla
Interessant emne du har taget op. Respekt.
Skal vi tage det fra end ende af ;-) Rud

FN's Menneskerettighedserklæring, 10. december 1948
Kildeintroduktion:

Den 10. december 1948 vedtog FN's generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Erklæringen indeholder 30 artikler om menneskets grundlæggende rettigheder og kan ses som en reaktion på de overgreb, der fandt sted under 2. verdenskrig. Det er kendetegnende, at den er lavet i en international kontekst, og at erklæringens sigte er universelt og globalt. Den gælder alle mennesker. På den måde adskiller den sig fra tidligere menneskerettighedsdokumenter, der er blev til i en national kontekst, selvom nogle af dem også taler generelt om menneskeheden - fx den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og den franske menneskerettighedserklæring fra 1789.

Erklæringen er ikke i sig selv juridisk bindende, men har alligevel haft stor betydning for udbredelsen af menneskerettigheder. For det første er den blevet - og bliver den til stadighed - henvist til, som et moralsk grundlag for udbredelsen og beskyttelsen af menneskerettigheder. For det andet har den dannet forlæg for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 og en række juridisk bindende FN-konventioner fra 1965 og frem. Ved sin forbindelse til disse internationale og juridisk bindende konventioner har den således også medvirket til at håndhævelsen af menneskerettighederne er blevet et internationalt anliggende fremfor tidligere, hvor det udelukkende var de enkelte stater, der havde ansvaret for sine borgeres rettigheder.

Danmark var blandt de 56 medlemslande, da Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev vedtaget af FN, og Danmark anno 2016 har tilsluttet sig syv FN-konventioner om menneskerettigheder, der derfor er juridisk gældende.
VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

INDLEDNING

Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,

da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål,

da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse,

da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne,

da De forenede Nationers folk i pagten påny har bekræftet deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd og på lige rettigheder for mænd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed,

da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De forenede Nationer at arbejde for fremme af almindelig respekt [for] og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder,

da en fælles forståelse af disse rettigheder og friheder er af den største betydning for den fulde virkeliggørelse af denne forpligtelse, proklamerer

PLENARFORSAMLINGEN derfor nu denne VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE som et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres styre.

Artikel 1.

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Artikel 2.

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

Artikel 3.

Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 4.

Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Artikel 5.

Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Artikel 6.

Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

Artikel 7.

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

Artikel 8.

Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.

Artikel 9.

Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

Artikel 10.

Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.

Artikel 11.

1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.

2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.

Artikel 12.

Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.

Artikel 13.

1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.

2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land.

Artikel 14.

1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.

2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikkepolitiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper.

Artikel 15.

1. Enhver har ret til en nationalitet.

2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.

Artikel 16.

1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.

2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.

3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.

Artikel 17.

1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.

2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.

Artikel 18.

Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Artikel 19.

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

Artikel 20.

1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.

2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.

Artikel 21.

1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.

2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.

3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.

Artikel 22.

Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.

Artikel 23.

1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.

2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.

3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.

4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

Artikel 24.

Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.

Artikel 25.

1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.

2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.

Artikel 26.

1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.

2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.

3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.

Artikel 27.

1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.

2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt.

Artikel 28.

Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres.

Artikel 29.

1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling.

2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.

3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper.

Artikel 30.

Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.

Hej Nicolas,
Jeg er enig med dig i at oplysning er noget af det vigtigste i ethvert samfund, ligeledes uddannelse.
Om det er uoplysthed, der fører til svigt af menneskerettighederne er jeg faktisk ikke helt klar over.
For dé som bryder den, er dog oplyste mennesker, hvis vi altså betragter politikere som oplyste.
Men det har jeg dog tillid til at de grundlæggende er, og netop heri består også et kæmpe problem.
For hvis menneske, der er i besiddelse af magt og gennem deres mandater kan samle flertal for at gå imod menneskerettighederne, da trues ikke blot individets rettigheder men også hele grundlaget for, hvorledes nationer ledes henimod eller bort fra samme.

Jeg tænker ikke at jeg sammenlignede nutidens drevne politik med Rusland
150 år tilbage i tiden.

Det jeg benyttede F.D. til var en tanke og et grundlag, hvorpå menneskesynet hviler. En grundtanke der reflekteres i menneskerettighederne, da den er koncentreret i det forhold, den omgang og den opfattelse, hvormed vi behandler hinanden på individplan, men også videreført i et politisk virke, hvor menneskesynet har central placering, i forhold til, hvordan vi acceptere at behandle hinanden og i det forhold, der handles på ved lov.

Det lader ikke til at nogle i denne tråd har problemer med menneskerettighederne.
Dog har vi forskellige udgangspunkter for drøftelsen heraf.

Nicolas!
Du har ret i at medier, retorik og øvrige påvirkninger, der er negativt ladet i synet på, hvem der er fjende også afspejler sig ved det demokratiske valg.

Dog tænker jeg, at der er noget andet og noget der stikker dybere. Nemlig den velfærd og rigdom vi er vokset op under. Da denne muligvis har svækket vor evne til at tænke udover os selv og sætte alles frihed og rettigheder før egne også nationalt.
Ja, der er mennesker der lider i dette samfund, men stemmeprocenten rækker udover de lidende. Procenten af antal stemmer der søger de partier, der omgås menneskerettighederne med en større eller lavere respekt, er ikke proportionel med lidende eksistenser. Den er højere.
Derfor kan det ikke kun være mennesker som ikke har, der søger deres egen velfærd. Det må nødvendigvis også være mennesker fra både uddannede og mere komfortable liv, der har mistet fornemmelsen for menneskerettighederne, medmindre de da gavner dem selv. Det er en påstand.

Derfor er min udfordring, at komme til en større forståelse for dette tab af menneskerettighederne som etisk og moralsk kompas.

Da jeg ikke er fortaler for, at vort personlige ansvar og forståelse for medmennesket, broderen og søsteren er afhængig af ydre faktorer, da interesserer det mig desto endnu mere, hvorfor det enkelte menneske har risikeret at forandre menneskesyn så kort tid efter 2. Verdenskrig. Så længe er det jo heller ikke siden.

Vender vi blikket mod Tyskland, finder en helt anden politisk agenda sin vej. Den vender sig ikke bort fra menneskerettighederne, og dette netop med 2. Verdenskrig frisk i erindring.

Det gør noget om vi har mærket konsekvenserne af svigt af rettigheder på egen krop eller land, hvormed vi forholder os til mennesker der lever i nød, under tvang, uden fri vilje etc.

Min påstand er, at vi i DK i nyere tid ikke har mistet nok, ej heller har måttet kæmpe for retfærdigheden, og derfor forvalter politikere med magt ikke deres værdier og handlinger ud fra et højere rettighedsprincip og derfor stemmer både høj som lav på partier, de har tillid til, vil arbejde for deres personlige interesser, snarere end i en forståelse af, at vi globalt er og endnu mere i fremtiden vil være afhængige af respekten for almengyldige rettigheder, set med mine øjne.

Hej Camilla jeg sendte de 30 artikler menneskerettighederne består af.
Jeg vil spørge om din mening. Overholder den Islamiske samfundskultur og etablerede fundamentalistiske Islamiske kulturer menneskerettighederne?

;-) Rud

Hej Rud,
Nej det ses der talrige eksempler på, at totalitære systemer ikke gør. Men der er også forskel på, hvordan magtstrukturer dominere en kultur og så hvordan menig civilist forholder sig til samme.
Vil du uddybe de bagvedliggende tanker for dit spørgsmål, da jeg tænker, at du har en grund til at skrive som du gør.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Nicolas!

Så når man fra politisk hold krænker menneskerettighederne i den mening at beskytte egen nation, gør det ikke staten mindre ansvarlig eller skyldig i bruddet på universelle rettigheder, ifølge din betragtning. Er det korrekt forstået?
I så fald kan vi kun være enige.

Hej Camilla
Jeg kan godt lide dine humanistiske holdninger, og at du står vagt for menneskerettighederne.
Jeg kunne faktisk godt tænke mig at drøftede alle 30 artikler men det har hverken du eller jeg formentlig tid til... ;-)
Jeg spørg dig som jeg gør fordi jeg gerne vil høre dig sige at det islamisk samfundskultur ikke overholder menneskerettighederne. Se på Taliban se på IS. De fleste religioner accepterer ikke andre religioner og bekriger anderledes tænkende. Det kan gå godt i lang tid men had og spændinger bygges op og pludselig eksploderer det som vi oplevede det i Bosnien. Jehovas Vidner går og venter på Harmagedon hvor alle der ikke tror på det samme som dem skal tilintetgøres. Bare et eksempel på 'fornuftige' mennesker der 'adlyder' teokratiet til døden og ikke har intensioner om at fungere i et demokrati. Bekymringen går på, at hvis disse teokratiske magtstrukturer optræder i større antal dør demokratiet, ofte fjernet med vold som det skete for nylig i Afghanistan.

Vi har set blod nok i Europa historisk set.
Martin Luther rev os ud af hånden på pavemagten en lovgivningsmagt fjernt fra Danmark. Magten blev givet til menigheden demokratiet. Den situation er der mange af os der gerne vil beholde.
Demokratiet er skrøbeligt, et flertal der sagtens kan kues med vold.
Vi er allerede kuet. De der stod frem for ytringsfriheden tør man end ikke give en offentlig begravelse de bliver gemt væk som Vestergård og Lars Vilks for nylig blev det efter en "trafikulykke". Angsten for de vrede krænkede præster, ballade og hævn i hele verden var nok til at skræmme, man gemte sig væk og tiede begivenheden ihjel. Et hårdt slag for ytringsfriheden ... som jo er en menneskeret. En skamplet for Danmark, og Sverige ... For er ytringsfriheden først taget fra os, er det kun et spørgsmål om tid før demokratiet også falder...
Demokratiet skrumper i verden. Der er dog stadig små øer man kan redde sig i land på. Nogle reelt forfulgte, andre til en verden med muligheder. Som dengang europæerne rejste til Amerika.

For mig står nedskreven lov fra 1948 imidlertid ikke over demokratiet det er vores ret at bestemme hvilke regler der skal gælde i Danmark fremadrettet.
Ønsker et stort flertal i Danmark menneskerets lovgivningen ændret vil det være relevant at fremlægge ændringsforslag i EU og UN regi. Ikke med henblik på at udvande rettighederne, men med henblik på at kunne håndtere de situationer der giver kaos nu og truer demokratiet...

Artikel 1.

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Er mennesker fra fødslen af udstyret med fornuft og samvittighed?
Er arvesynden ophævet?

;-) Rud

Hej Rud,
Jeg har ikke så meget tid til at skrive i hverdagene, men nu får du lige nogle overvejelser.

Jeg forstår godt, hvor du vil hen i forhold til dine punkter i #17. Dog er det en argumentation, der kun kan føre os på uret vej. Det er også en indre såvel som ydre konflikt i mange mennesker i dette land og i Europa. For vi vil jo gerne være gode og handle ret. Men når vi bliver udfordret på vore egne værdier, sande såvel som usande overbevisninger og eksistentielle grundlag, styres vi pludseligt af en frygt, er min påstand.

Denne frygt er jeg dog ikke tilhænger af, da den samtidig påvirker - os, der betragter os selv som "frie" væsener i et demokratisk samfund med ytringsfrihed, på negativ vis.
Denne kraft blive mere og mere dominerende i det samfund vi er vokset op i, og det på bekostning af andre menneskers ret til at søge friheden og værdigheden, væk fra det land de muligvis undertrykkes i, og som de ikke ønsker at leve under.

Hvorfor fjerne deres ret, fordi vores egen frygt begynder at styre vort eget lands retorik, sindelag, handlinger og lovgivning?

I stedet for at bevare friheden, lukker vi af og burer os inde bag frygten for den forandring, verden unægtelig udsættes for nu og i fremtiden. De løsninger vi søger, kan jeg vitterligt ikke se mening, samvittighed eller fornuft i.
Tænk, hvis vi ikke vendte os i frygt, men i kærlighed mod næsten, og hvis det lyder for skørt, så kunne vi i det mindste lade være med at bryde de rettigheder som vi selv har skrevet under på, at alle mennesker har.

Ligesom vi har verdensmålene som rammen for en grønnere, social og mere økonomisk bæredygtig verden. Ligeledes har vi menneskerettighederne som en universel ret, der beskytter alle mennesker, fordi vi er født lige og frie.
Det er det lys, der tænder et håb i mig for menneskeheden.
I meget højere grad, end de argumenter du fremfører i #17.

For disse funderer i en mistillid, og således vil jeg ikke møde medmennesket livet eller verden. Ikke, at det ikke er sket. For det er det. Men jeg nægter at ligge under for mine egne fikse følelser, da de netop blot er følelser og altså ikke kan anses for værende gyldige eller dikterende i forhold til, om andre menneskers ret til et liv i frihed, tryghed, muligheder og sikkerhed skal gives dem, eller ej.

Fordringen, som du sikkert er velkendt med, ligger netop i den sårbarhed, hvormed vi udleverer os selv i en tillid til den anden. Hvorfor bryde med denne tillid?
Ja, der er meget ondt og konfliktfuldt i denne verden. Men der er også meget godt og smukt at hente.
Vi skal have tillid til, at mennesket grundlæggende gerne vil sættes fri til at kunne leve et godt liv. Ikke efter din eller min, eller Europas ide om det gode liv. Jeg tror det gode liv i det hele taget skal redefineres. Det er blevet for overfladisk og usolidarisk.
Mange forhindres i det gode liv grundet fattigdom, ulighed, religiøst magtvælde, tvang, tortur, vold, krænkelser, misbrug, handel med mennesker , undertrykkelse osv, og netop derfor skal vi ikke forhindre udsatte mennesker den ret de også har til at leve sikkert, ved ikke selv at leve op til de vedtagne rettigheder. Det er da at gå imod egne grundlæggende værdier i synet på medmennesket.

Mht. #18
Er arvesynden ophævet?
Det har jeg ingen ide om, men det ville være dejligt. Har den nogensinde eksisteret?

Er mennesket fra fødslen udstyret med fornuft og samvittighed?

Nej, men det er født med kimen for at kunne udvikle både fornuft og samvittighed, sagde Immanuel Kant, og det tænker jeg, at der ligger en sandhed i.
Det er absolut heller ikke sikkert, at vi har defineret begreberne således, at vi tænker i samme bane.

Eksempel herfra:
Det er samvittighedsløst at lade migranter og flygtninge rådne op og dø ved grænsen ind til Polen, fordi man blokerer den.
Det er fornuftigt, at have en kontrol med dem, der kommer ind i EU.
Det er samvittighedsløst ikke at give dem muligheden for at komme ind.

Camilla

Jeg får per e-mail tilsendt ( Verdens bedste Nyheder ) hver uge.
Der sker også positive ting i verden, på mange områder, som er hver at følge med i. Det der sker bag kulisserne i fattige lande skal forstås ud fra deres situation, mange ting kan ændres med de rigtige mål også selv om politikken ser ud til at være imod det. Har set det og oplevet det.

Camilla
Jeg tror ikke vi er uenige i dine humanistiske synspunkter. Ingen mennesker skal behandles uværdigt. Det behøver vi ikke at debattere ;-) Vi ønsker reelt at bidrage til en bedre verden.
Jeg er sikker på at det var et positivt fremskridt i 1948 da 56 lande dengang i 1948 tiltrådte menneskerettighedserklæringen der på mange måder var inspireret af ånden fra den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776.
Sådan har erklæringer og lovgivning udviklet sig op gennem historien.
De ældste nedskrevne love er nedskrevet i Bibelen. Det var nogle som Gud havde lavet ifølge den gamle tekst. Rammen for menneskets færden blev givet mennesket blev smidt ud af edens have og arvesynden og den dermed forudsigelige død blev menneskeskabningens vilkår.
Vi springer frem til Moseloven og de ti bud, tager man gud ud, er den jo på mange måder fornuftig :-) f.eks Du må ikke slå ihjel.
Vi springer frem til de græske og romerske lovgivninger der forbedrede datidens retfærdige og rets principper og indfører historisk det så lovpriste demokrati. Mennesker kunne pludselig stemme op hvad der var ret og uret
Helt eller næsten helt uden Gud og kejserens indblanding.
I Europa kom det store demokratiske gennembrud som en forlængelse af Martin Luthers friheds teser der gav magten til 'menigheden' Det blev de kristne humanistiske støttepæle der kom til at bære demokratiet.
Sådan har lovgivning om ret og retfærdighed udviklet sig fra at det var gud der bestemte til at det var menneskers demokratiske forsamlinger der bestemte.
Denne tendens blev ikke oplevet i alle kulturer på kloden. I nogle lande var det stadigvæk Gud diktatoren ayatollahen eller paven der bestemte og reducerede eller fjernede demokratiet.
Ser vi på den demografiske udvikling er demokratiet presset af diktatoriske og teokratiske regimer. Hvis antallet af mennesker der ønsker et teokratisk styre overstiger antallet af mennesker der ønsker demokrati kvæler demokratiets logik demokratiets egen eksistens. Det 'sjove' ved det er at hvis antallet at demokratitilhængere er i overtal gives der stadig gode vækstbetingelser for teokrati tilhængere.
Som du ser udvikler mennesker lovgivningen og opfattelsen om hvad der er retfærdigt sig hen over tid.
Jeg reflekterer på din overskrift 'menneskerettighederne' som lovgivning der lige som stort set al anden lovgivning (bortset fra naturlovene) bør tilpasses og revideret og muligvis udbygges. Jeg må dog indrømme at jeg ikke ville bryde mig om at det var en islamiske prins fra Saudi Arabien der blev sat til opgaven :-)
Skal vi beskytte menneskerettighederne skal vi beskytte demokratiets eksistens og de demokratiske samfund. Det vil vi gerne for hvor demokratiet er er der godt og fredeligt at bo (bortset fra et mindre antal bandedrab :-( )

Det er godt at du sætter fokus på menneskerettighederne.
Nej ingen mennesker er 'udstyret' med fornuft (Artikel 1 i menneskerettighederne) Men sammen skal vi finde retfærdigheden og fornuften indenfor demokratiske rammer der ikke er truet på ytringsfriheden af fanatiske teokratiske kræfter.

:-) Rud

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Om baggrunden for kaos ved den polske grænse.

Hvad er det 'de' er bange for?https://www.inform...er-spillereglerne

;-) Rud

Det er virkelig et godt emne, du har sat til debat, Camilla - og jeg er enig med dig i, at den grundlæggende årsag til holdnings-skredet omkring menneskerettighederne er angst -som Fassbinder skrev engang: "Angst essen seele auf"
Jeg mener dog, der er mindst een årsag mere - nemlig den, at mange mennesker tænker for ensidigt; holder sig til kilder, der bekræfter dem i den opfattelse, de allerede har og ikke reflekterer særligt meget over andre input. Okay, det er en påstand baseret på min tolkning af adskillige debatter om dette og lignende emner. Mon der er noget om det?
Du, Rud kommer så med et bud på, hvad "Folk" er bange for og ja, det er grimt, det artiklen beskriver - i et par enkle linier nævner artiklens forfatter så, at der ikke som sådan er kulturelle årsager, men socio-økonomske. Det synes, jeg er en tanke eller to værd, Rud. Tænk f.esk på bandekrige i U:S.A. Det er vist ikke i overvejende grad muslimer, der hersker i bandekrige "overthere"? Du kan sikkert selv komme på eksempler på lignede kriminalitet, der ikke har muslimer i hovedrollerne?
Det er et stort problem med de flygtninge og migranter, der sulter og fryser ved den polske grænse: jeg tænker de kan fordeles i forskellige lande under rimeligt humanitære forhold, mens man finder ud af deres baggrund. Enkelte er vendt hjem og jeg ved ikke til hvad.I bedste fald sikkert fattigdom.
Jeg ved dog, at store set alle europæiske lande minus Danmark er enige om, at Syrien ikke er sikkert at vende tilbage til, så jeg betragter det som en klar overtrædelse af menneskerettighederne, at syrere (og andre) interneres i lejre. Jeg tror simpelthen ikke på, at f.eks et midaldrende ægtepar og en ung sygeplejerske er farlige for vores demokrati.
I øvrigt er jeg ikke enig med dig i, at Luther banede vejen til demokrati. Du må enten have læst nogle andre historiebøger end mig - eller forstået dem anderledes.

Vh. Pia H

Hvad humanisme angår er jeg enig I at alle mennesker skal behandles værdigt.
Vi må imidlertid konstatere at det ikke sker.
Spørgsmålet er om demokratiske kræfter i et land selv skal bestemme hvem de lukker ind som borgere. Det mener jeg. Det demokratiske Danmark har som bekendt tiltrådt 'konventionerne' juridisk så sager er 'enkel' Det skal og gør vi også... indtil de revideres og nye konventioner tiltrædes.
Menneskerettighederne de 30 artikler fra 1948 gør det ikke alene der skal der mere til ser det ud til. Nytænkning om man vil. (Menneskerettighederne fra 1948 er ikke 'universelle')
Hvis man kan bygge sportsanlæg i Qatar (Sharia lov) for 20 Billion $ læste jeg, men tror det næppe, og ofre 6000 døde migranter til byggeriet så er 'Menneskerettighederne' virkelig langt væk. Uvirksomme i alt for mange lande i verden. Som jeg var inde på er det kun de demokratiske kræfter der kan tage kampen op med den opgave. Et stærkt demokrati der afviser diktatur med alle dets voldelige ansigter og uretfærdige 'gud givne love'.
Jeg ser at demokratiet er på retur. Vær sød og overbevis mig om det modsatte :-)
Om den polske grænse. Ja, det er hjerteskærende at se mennesker drevet sammen som kvæg og presset mod polsk pigtråd og vandkanoner af hviderussiske soldater. Som jeg ser det er det Hviderusland (et diktatur) der er den helt store skurk. Hvordan kurderne overhoved turde at flyve til Minsk er mig en gåde. De kom fra fattigdom og ja måtte vende tilbage til fattigdom. Man spørger sig selv hvor er verdenssamfundet henne? Væk som så ufattelig mange andre steder på jorden... De demokratiske kræfter er svage ...så længe det er tilfældet kan man skyde en hvid pind efter menneskerettighederne...

;-) Rud

Til Pia
læshttps://danmarkshi...lin-og-demokrati/

De lutherske tanker om individets betydning banede vejen for, at flere mennesker i løbet af 1800-tallet turde sætte sig op imod kirken. I vækkelsesbevægelserne fik de mulighed for selv at definere og tolke deres tro, og i de religiøse forsamlinger var der mange, som fik erfaringer med at skabe egne organisationer. Efter grundloven kom en sognebåndsløsning, som gav mennesker ret til at søge den præst, de syntes bedst om. Den lutherske tro på ligeværd var også med til at give kvinder styrke til at kræve stemmeret, og den blev inddraget i opbygningen af en demokratisk politisk kultur.

;-) Rud

Ytringsfriheden - demokratiet - og menneskerettigheder er under pres overalt.https://www.msn.co...Jgm?ocid=msedgntp
Det starter med ytringsfriheden...

:-) Rud

Hvorfor starter det med ytringsfriheden?
Jeg er blot nysgerrig.

Ja, det kan virke luset når nogen skriver nedsættende ord om en religion på et banner.
Men blegner det ikke imod det faktum at det i visse lande (der bekender sig til samme religion) er direkte forbudt at eje en Bibel? Er det ikke et statsligt dekret der betyder det samme som at sige "Fuck kristendommen?" - ja værre endnu? I Danmark er det dog ikke forbudt at eje en Koran.

Og vedrørende Luther: Det er ikke Luther der skal tillægges humanismen og individets frihed i tanken. Den ære må snarere tilegnes Erasmus. Luther var fundamentalist. Og han mente at Gud forud på enhver måde kendte et menneskes skæbne. Luther var ikke et renæssancemenneske, men et middelaldermenneske.

Camilla
Menneskerettighederne

Artikel 18.

Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Artikel 19.

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

Kommentar:
1) Uden individets frihed (Artikel 19) 2) Kan en demokratisk proces ikke etableres og fungere.

2) Menneskerettighederne er et produkt af en demokratisk proces som udvikler sig i tiden og over tid.
Derfor er de gode, men ikke universelle ;-)

Engang var en eskimo en inuit. Så blev de stigmatiserede, og nu er eskimo et skældsord.

Ting forandre sig over tid.

Jeg insistere på at jeg vil have min frihed til at sige eskimo. Men jeg vil ikke forulempe andre med ordet hvis det ikke giver mening.
Frihed skal i min verden forsvares og forvaltes med omtanke.
Det er spild af tid at brænde bøger af. Men en debat om menneskeret og ytringsfrihed kan forhåbentligt føre noget godt med sig.

KH ;-) Rud

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Nicolas
Debatten er vigtig. Det er den proces der modner vores tanker og synspunkter, er der ikke ytringsfrihed indoktrineres vi.
Det er på grundlag af vores synspunkter vi lever med de intensioner sindet har optaget.
Jeg vil faktisk gerne tale meget mere om ytringsfrihed og menneskerettigheder. Det må nødvendigvis udmynte sig i handlinger alt andet vil være uden logik.
Skal vi leve med vore rettigheder? Nej rettighederne skal leve på grund af os.
Nilens flod begynder med en dråbe.

;-) Rud

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Man kan jo sige, at vi har fået en ganske fortræffelig ramme for at skabe en mere human verden med de 17 Verdensmål. Bæredygtighedens tre pinde, klima, økonomi og social bæredygtighed giver nationer på globalt plan en mulighed for at arbejde henimod noget, der både gavner dem selv, men også nationer omkring. Vi er forskellige steder i forhold til udvikling og muligheder. Giver det mening, når nogle politikere siger, at de rige lande skal betale gildet, for at løfte lande med ringere muligheder, - i en retning af mere bæredygtige samfund og større lighed.
Er det vores pligt?
Nogle vil sige ja og andre nej.

Dog mener jeg, at menneskerettighederne ville være lettere at komme omkring, hvis der var et større ønske om at skabe lighed i verden. Hvis vi løftede i flok. Ligesom vi har gjort under pandemien, velvidende, at ikke alle har lige muligheder. Dog vil jeg påstå, at det er det fornemmeste eksempel vi har set på globalt samarbejde. Så det er altså noget vi kan.

Mht. ytringsfrihed. Så syntes jeg da nok, at der i den frihed også ligger en pligt. Ret og pligt går vel altid hånd i hånd.
Hvis man forstod betydningen af ret og pligt, ville ord og handling også følges ad.
Dog lader det til, at ytringsfriheden er blotlagt for grænser, og pligten uendelig langt borte.
Mange mennesker taler om ytringsfrihed, men jeg er da egentlig ikke helt klar over om vi har gjort os nogle overvejelser omkring, hvad ytringsfriheden indebærer.

Skal man for eksempel sætte krav op i forhold til, hvem der må ytre sig?
Er det en menneskelig ret at ytre sig?
Vi har jo alle ret til at være frie i tanken og er det ikke nok?
Gælder det samme for ytringen?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Paludan, der blev beskyttet alt imedens han vandrede rundt og brændte Koranen af ,og ytrede sig meget negativt ladet om muslimer og Islam.
Nogle syntes det var så smukt. Ikke det han sagde, men, at vi lever i et samfund, hvor en mand som ham og hans rettigheder beskyttes.
Jeg kan ikke se det smukke, eftersom han spredte ondt.
Jeg bryder mig heller ikke om andre mennesker, der spreder ondt, og har de nu engang den trang, så er det jo fair nok, men der må man så også kalkulere med en vis risiko for konsekvenser.

Jeg er med på, at jeg har en blind vinkel her. Der kunne godt være et behov for et bredere perspektiv på den sag. Jeg kan bare ikke lide ham, og det får klarheden til at flimre.

Gad vide, hvor lang tid P. var fortsat, hvis ikke han havde fået beskyttelse. Jeg tror faktisk ikke, at han var fortsat så længe, fordi han jo bakkede ud, når politiet vurderede, at sikkerhedsrisikoen var for høj. Så mere ærekær var han altså heller ikke omkring sit budskab.
På den positive front talte han sig selv ihjel, og tilhængerne var få. Det kan nogle gange være den positive side af at lade galskaben få frit løb. Den løber sig selv død. Der er det ganske fortræffeligt, når det bliver ved ordene, fremfor handlingen.

Men det er jo ikke et enkeltstående tilfælde. Der er politiske partier, der gør nøjagtigt det samme. Ytrer sig negativt om minoriteter og religion. Det sker i mange lande.

På nuværende tidspunkt udspiller krigen i Tigray sig i det nordlige Etiopien. De sidste rapporter oplyser eksempelvis om tusinder af massevoldtægter begået imod kvinder og piger på mellem 12 og 83 år.
Det er en del af den psykologiske krigsførelse. Kvinder, der har været udsat for voldtægt, eller som følge af voldtægterne bliver gravide, har ingen værdi. Derfor splittes samfund indefra. Man fjerner sammenhængskraften i kulturen og blandt befolkningen. Psykologisk krigsførelse er et fremragende våben. Det vil altid være i fjenders fælles interesse at ødelægge modparten indefra. Når massevoldtægter så foregår foran forældre, søskende, familie eller andre tætte relationer. Hvordan skulle man så nogensinde skulle kunne tilgive?
Hvor længe vil den fortælling blive overleveret. Det tager jo virkelig mange generationer at lukke de sår.

Jeg forstår da godt, hvis menneskerettigheder ville blive opfattet som det rene vanvid, hvis man begyndte at prædike op. Det ville da blive opfattet som en omgang volapyk.

Det samme gjaldt vel palæstinensere, der kom hjem efter skole eller arbejde, og pludselig havde de mistet alt, fordi nogle israelere havde besat deres hjem. Men israelerne følte sig jo i deres bedste ret, og den vestlige verden støttede op. Hvad kunne palæstinenserne gøre?

Vi kunne blive ved med eksempel efter eksempel.

På trods af det, tror jeg på, at mennesket kan hæve sig. Flertallet ønsker sig et godt liv og en god fremtid for deres børn, uden at det nødvendigvis behøver at være på andres bekostning.

Når vi værner om de rettigheder, der har til hensigt at skærme os mod, eksempelvis krig, ondskab og ødelæggelse, står vi op for det vi skrev under på sammen med mange andre nationer. Det er en styrke.

Når partier blive en kanal for vrede, had og offermentalitet, under dække af en såkaldt fædrelandskærlighed som ingenlunde er defineret i deres partipolitiske praksis, kan det undre mig, at disse partier kan få så meget opbakning.

De sociale medier er stedet, hvor den ydre politik bliver ført. Det er korte sætninger, lette enkeltmandssager, der kun tager højde for det sensationelle, der netop påvirker også følelsesmæssigt. En politisk form for psykologisk krigsførelse. Sproget er ordinært og dermed let at forstå.

Det værste er, at partierne har ytringsfriheden på deres side.
Jamen, er det ikke dejligt, at de kan sige lige, hvad de vil?
Nej, det mener jeg bestemt ikke. For det nogle partier gør, er at skabe splid gennem en retorik, der ingenlunde taler for menneskerettighederne, ej heller udviser en grundlæggende respekt for samme, fordi de mener, at nationale rettigheder går over internationale fælles vedtagne love og rettigheder.

Betyder det så, at menneskerettighederne skal gentænkes eller sættes til diskussion, med mulighed for at redigere dem efter en umiddelbar national tidsånd?

Nej, det mener jeg så heller ikke, at de skal, fordi de er skabt på baggrund af en tid, der ikke ligger så langt væk, hvor mennesket udviste de mest barbariske sider af sin natur, under dække af en ideologi og et sprog, der hyldede fædrelandskærligheden og visionerne for samme fædreland, og det kan sagtens ske igen.

Så jeg mener bestemt, at de menneskerettigheder der gælder for nuværende, står over national lov.
Hvorfor ser vi partier, der ønsker national lov over internationale love?

Hvad vinder de ved det, udover stemmer, og hvis det er deres egentlige motiv, så er det da et vidne om, at de på ingen måde er værdige til at bestride politiske poster, da verden og sammenhængskraften er større end nationer i sig selv.

Camilla

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Hej Camilla
Tak for dit indlæg. Når jeg kigger op ser jeg at vi vil det samme. En bedre verden.

Ja vi skal bruge ytringsfriheden med omtanke.

Man kan føle sig nedslået og magtesløs når man konfronteres med verdens tilstand. Hver enkelt sag er kompleks. I dag læste jeg at Hong Kong får trukket flere demokratiske rettigheder tilbage. Ukraine konflikten eskalere krig er en option.

Danmark overholder menneskerettighederne.
Risretten bruger store ressourcer på at fortolke de åbenbart meget svære love med et stort antal vellønnede dommere.
Især Menneskerettighedernes Artikel 16. 1 og 2 har de svært ved at forstå.

1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.

2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.

;-) Rud

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Organisationen Human Rights Watch har netop udgivet årsrapport 2022 hvor man kan læse om alle 'uhyrlighederne' www.hrw.org
Jeg tror at de krænkelser af menneskerettighederne de afmærker i hvert land er rigtige. Jeg har stor respekt for de mennesker der ofrer deres liv for denne sag. Og godt de er der.
Der tales om at et styrket demokrati er nødvendigt for at imødegå autokraternes overgreb. Det har jeg været inde på i mine tidligere indlæg til debatten.
Men selv 'fine' demokratier som det danske kan fejle. Generelt tror jeg imidlertid at danskerne gerne vil overholde menneskerettighederne som de er. (Selv om jeg mener de bør opdateres der er kommet meget til siden som man ikke kunne forudse i 1948) Det er tydeligt at det er autokrater der står i vejen for menneskerettighederne.
Eller 'diktatur'. Politisk og religiøs diktatur. Hvor jeg mener det religiøse diktatur er det farligste idet det ikke bare er det jordiske liv der trues men også livet efter døden 'skærsilden' eller evig fortabelse.
Det er vigtigt at vi 'tør' at ytre os, uden at risikere at blive et hoved kortere.
Menneskerettighederne kan kun gennemføres fordi 'nogen' ønsker det. Det er de samme som står op imod autokraterne. Først i tanke, så i ord og endeligt i handling.

;-) Rud

Menneskerettighederne krænkes når ytringsfriheden krænkes.https://www.msn.co...jgW?ocid=msedgntp

:-( Rud

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]