Tillykke med det! Og held og lykke med de næste skridt på vejen.

Jeg er næppe et eksempel til efterfølgelse, end sige kvalificeret til at vejlede. Jeg har bare lyst til at snakke lidt med, og reagere på dit oplæg.

Jeg har egentlig aldrig skrevet kladder. Jeg har taget fat og fra starten givet mit bedste bud på fortællingen. Det har naturligvis sjældent været godt nok. Men jeg har aldrig tænkt: Det var så den rå skitse. Nu kommer redigeringen.
Men jeg kan forsikre om at der i visse tekster har været en uendelighed af tilføjelser og omskrivninger. For slet ikke at tale om kommateringen! Er du vimmer, hvor har kommaerne drillet mig. Jeg har dog læst visse vejledninger. Og nok nogenlunde fået det lært.
Men jeg har også den holdning at en tekst skal være ens absolut bedste bud, selv ned til det sidste komma. Man må ikke frivilligt give en redaktør blot den mindste grund til at afvise et manuskript! For han har mange grunde allerede, nemlig bunken af andre manuskripter han skal læse igennem og give en tommelfinder op eller ned.

Alligevel har jeg også været i færd med en redigering. Faktisk er mit seneste projekt undergået en væsentlig ombrydning. Fortællingen har jeg fået til at starte et helt andet sted og i en anden tid. Noget jeg tidligere ville have kaldt usandsynligt.
Sent i bogen introduceres nogle nye personer. Nu har jeg ladet disse personer blive noget i begyndelsen af bogen.
Du kender stilen fra bøger eller film. Ofte ser vi nogle i nutiden først. Så tænker de tilbage til fortiden, og endelig dukker personerne igen op til sidst så vi kan få konklusionen.
Hvorfor har jeg gjort det? Hvorfor har jeg fraveget den naturlige udvikling hvor man begynder ved begyndelsen og stille bevæger sig frem. Måske for at læseren kan møde nogle nutidsmennesker han kan kende som noget naturligt.

Så det er en ting man skal tænke over: begynder historien det rigtige sted? Skal man lade en anden person være læserens første "ven?"
Jeg havde i slutningen en ny person "Daisy Brimhall" en afroamerikansk journalist ved New York Times. Hun dukkede op som en biperson sent i bogen. Men nu er hun en som læseren møder tidligt og kan holde fast i. Hun bliver omtrent bogens fortæller i stedet for Jonathan Poole, en journalist ved den engelske avis "The Observer" i slutningen af attenhundredtallet.
Herved får handlingen en ankerperson både før og efter, som man kan forholde sig til.
En sådan redigering er ny for mig, men den viser at man skal vogte sig for at tro at man fra start har gjort det "perfekt."
Og den fejl vil du heller ikke begå.

God vind!

Det jeg sidder med nu, er mit første færdiggjorte manuskript nogensinde, så jeg kan ikke siges at have noget "plejer". Men ...

Allerede mens jeg skriver første udkast laver jeg en lang liste af punkter, jeg skal huske at vende tilbage til. På den måde undgår jeg at afbryde mit skriveflow, fordi jeg lige skal have en mindre væsentlig detalje til at passe (med virkeligheden, eller hvad end jeg har skrevet på et tidligere tidspunkt - det kan også være scener, jeg ved ikke sad i skabet i første omgang).
På den måde har jeg allerede en masse at kaste mig over, når jeg er færdig med første udkast.

Jeg tror jeg lagde mit manuskript til side i en uge, før jeg begyndte at gennemlæse det og lægge mærke til alle mine tidlige fejl, samtidig med at jeg rettede til efter min lange liste.

Det virkede rigtigt kun at have en kortere pause denne gang, fordi jeg trængte til en ferie, men stadig havde en masse ting, som jeg vidste skulle være bedre,og som jeg havde lyst til at kaste mig over i manuskriptet.
De sidste tre kapitler fandt jeg ud af skulle helt væk og omskrives, og det er jeg så i gang med nu. Bagefter skal det ud til betalæsere, og så kommer jeg nok til at holde afstand i et par måneder imens jeg venter på respons.

Min redigering har næsten taget længere tid end første udkast, men nu er jeg ved at være i mål :)

Undervejs (både i skrivningen og redigeringen) har jeg fået løbende respons fra min skrivegruppe. Det har også været en kæmpe hjælp til at guide mig på rigtig vej. Men de har kun fået små bidder ad gangen, de har ikke haft det store overblik, så jeg er rigtig spændt på at høre reaktionerne på det færdige resultat. (Og slutningen !!! :D)
Og ja, så forestiller jeg mig en ny redigeringsrunde primært med fokus på betalæseres respons, for jeg er ikke i tvivl om, at de kan fange en hel masse jeg ikke selv er i stand til.

Hej Natashia

Hvor er det godt, at se at du stadig er igang! Debatten er lidt gammel, men mon ikke du stadig sider og kæmper med redigeringen?

Jeg har just fået mit første feedback på et færdigt manus, og deres mest konkrete råd jeg fik fra L&R var...

"Du skal ikke være bange for at skære, de fleste af teksterne vil vinde betydeligt ved at blive skåret til. Udfordringen er at lade det rigtige stå tilbage :-)"

... og jeg tror lidt vi er samme båd med hensyn til det.

Et andet råd... Når jeg syntes redigeringen af mit manus, var ved at gå ad helvede til, talte jeg hvor mange gange, et stykke tekst skulle læses, før jeg havde fundet alle de små stykker tekst, jeg gerne ville have rettet til. Det var som regel et sted mellem 5 og 10 gange. Så brugte jeg det som rettesnor, for hvor mange gange jeg skulle læse den næste tekstbid igennem, før jeg ville se et resultat, der havde den rigtige poetiske flair.

Det er måske et lidt kedeligt råd, men det føles tit helt håbløst, når man sider der og retter sine tekster. Hvis man får sat et tal på, hvor mange gange en tekstbid, skal rettes til, så ved man nogenlunde, hvor meget arbejde, der er tilbage. Man kan også bruge det til at få noget rytme ind i sit arbejde.

Derudover... ja, endnu et kedeligt råd, vi ved det alle godt. Vi skal jo bare få sat røven i sædet og bevare fokus - så skal det resultat, man sigter efter nok komme, hvis man har talentet... Og det har du jo...

De bedste råd jeg har til fokus er...

1) Slå internetforbindelsen fra eller download en internetblocker. Når jeg slår min internetblocker til kan jeg kun åbne sider som Wikipedia og diverse ordbøger.

2) Arbejd 25 minutter, gør rent/ryd op fem minutter, Arbejd 25 minutter, gør rent/ryd op fem minutter, osv. (Engang troede jeg, at vodka direkte fra flasken og koffeinpiller var mit forfatterdrug, så det var lidt af en identitetskrise at finde ud af at rengøring virker bedre)

3) Lyt til instrumental musik... Jeg har en samling med japansk jazz fra 70erne, lofi hip hop beats og lidt ambient, som jeg har downloadet fra Youtube. Det er nok en smagssag, hvad man er til, men det handler om at finde noget, der på den ene side holder hjernen lidt igang, men heller ikke stjæler din opmærksomhed.

Håber det kan hjælpe lidt :)

Hey
Fedt med jeres gode råd! Der er altid noget nyt at lære!
Det, der virkede bedst for mig, bortset fra beta-feedback, var faktisk at printe hele lortet ud og så gennemlæse det med en rød kuglepen i hånden. Teksten læses helt anderledes på papir end som på skærm, så da jeg var færdig og sad med bunken i hånden med alle mine noter og overstregninger, kunne jeg se, at det, jeg troede var et nogenlunde tilforladeligt manus, havde gennemsnitligt fem rettelser pr. side! Nogle selvfølgelig små, men andre store og gennemgribende.
Så at skifte medie kan også virke!

Hej
Tillykke og god arbejdslyst.
Jeg har lidt en tilsvarende udfordring. Jeg har oseaner af materiale, men er dog ikke i nærheden af en bog.
Det vil ikke være overdrevet at sige, at mit materiale vokser med et par sider pr. dag i snit.

Jeg skriver om erkendelsesteori.

Mit spørgsmål er måske:
Hvordan opbygger man en bog?

Ikke for at nogen bestemt har svaret. Mener fordi du kommer ind på emnet her.
Måske andre, der har erfaringer, kan give mig et velrettet spark over benet, som vil skubbe mig videre fra den proces, som jeg selv synes, at jeg bare gentager og gentager?

Wernn

Hej Wernn
Er det skønlitteratur eller faglitteratur, du skriver? Det må næsten være faglitteratur, tænker jeg. "Seks stjerner" fra forlaget H har en duper overskuelig og dog relativt detaljeret gennemgang af opbygning for både fag- og skønlitteratur. Måske det kunne være et sted at starte? Ellers er der jo masser af andre bøger om opbygning og strukturering. Det er under alle omstændigheder vigtigt at gøre sig sin struktur klar, tænker jeg, og hvilke hjælpemidler, man bruger og hvorfor, så det også er struktureret og giver mening for læser.
vh Natashia

Undskyld: Forlaget Linje H