Det synes let at finde svaret.
Man er det køn der svarer til ens forplantningsevne. Kan man levere
Y-kromosomer er man en mand. Kan man "kun" levere X, er man en kvinde. (Jeg huskede at sætte kun i gåseøjne!!!)

Denne definition er helt uafhængig af det fnidder der opstår i menneskers hjerner og som giver forvirring i visse gemytter.

Det er desuden en temmelig mandlig måde at tænke på.

Jeg ser mig selv som en mand. Jeg har dog tidligere givet udtryk for at jeg ind imellem kunne ønske det anderledes. Men jeg erkender at dette er fnidder i min hjerne. Men altså, jeg har det nok som en computer med to styresystemer. Ofte er den en "windows," men ind imellem er den en "mac."
Og når den er en mac, ville den ønske at den var lidt flottere designet.
Mere som B&O end en gammelrussisk blikkasse.

Hvad skal samfundet stille op med spørgsmålet?
Jeg er tilhænger af frie tøjler, når det handler om folks privatliv. Men jeg er ikke sikker på at jeg ser lige så frit på tingene, når det drejer sig om officielle definitioner.
I det offentlige rum har man accepteret at der findes to slags toiletter og omklædningsrum. Jeg tror ikke at vi skal til at indrette 4 eller 5 forskellige slags.
Folk må finde sig til rette i at de selv lever med deres "fnidder."

Jeg gætter på at nogle vil svare at køn er hvad man føler sig som. Men det mener jeg ikke at samfundet skal indrettes efter.
Det kan godt være at jeg selv synes at min sjæl ligner Anne Hathaway, men resten af verden vil ikke være enig. Andre ser kun mit ydre. Og det må jeg leve med. Jeg får ikke adgang til damernes omklædningsrum bare fordi jeg selv synes at jeg burde.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det giver vel god mening og er praktisk at inddele menneskeheden i de to køn, samtidig med at vi er opmærksomme på at psykisk og socialt er det mere kompliceret.

Kan man da være kvinde psykisk samtid med at man fysisk er en mand? Ja, det kan man vel nok. Det kommer vel an på om man kan håndtere de problemer det må give. At ommøblere kroppen med operationer og hormoner forekommer mig at være drastisk, når man tænker på at det næsten er umuligt helt at fastlægge hvad køn er psykisk og socialt.

Kønnet er ikke kulturBESTEMT. For kønnene har eksisteret altid og længe før hjernen og dermed kulturen blev til mere end nogle små grupper af nerveceller.

Men kulturen forstærker det som naturen har bestemt. Og det er denne forstærkning vi har mulighed for at påvirke.
Selvom menneskene normalt skjuler kønnene ved at gå med tøj, så kan man af tøjet se om det er en mand eller en kvinde. og man forstærker det ved at tøj der er udpræget mandligt eller kvindeligt gør det særlig tydeligt hvilket køn der er tale om.
Vi kan ikke uden videre lave om på naturen, men kulturen kan man have indflydelse på.
Marx og Lenin mente at klasser ikke var naturbestemte, og på samme måde er det ikke en naturlov at kun kvinder kan gå med høje hæle og bruge læbestift.

I den tid vi boede i Singapore, havde jeg unge piger til at hjælpe til i huset på grund af vores meget handikappet søn.
Jeg havde ansat en pige fra Filippinerne som skulle blive i 2 år. Efter et par dage opdagede jeg, at hun havde mænder undertøj i vasken. Efter et besøg hos lægen vidste jeg, hun var pige hele vejen igennem. Vi havde en samtale, og jeg stillede hende for valget at smide dem ud og bruge dame undertøj, eller blive sendt tilbage. Hun valgte at blive og bruge dame undertøj. Hendes forældre havde ønsket dem en dreng, og derfor behandlet hende som sådan. Jeg viste hende hvad biblen siger om det emne, hun tog håndklædet og begravede ansigtet i det, og vi bad sammen under mange tårer.
Jeg vil sige dertil, at det var drøjt for hende, og også for mig, fordi jeg måtte også tage mig sammen til at være venlig over for hende. Jeg tror, det at være sammen med andre piger fra Filippinerne, når hun havde fri, og vores understøttelse, trods alt forandrede hende. Jeg husker kort før hun rejste tilbage, betragtede hun et foto af sig selv i lang tid, hvor man tydeligt kunne se hendes kurver, hun havde begyndt at se sig selv som kvinde. Hun virkede også friere og lykkeligere og lovede at glemme alt det pjat med at være en mand. Jeg er overbevist om, at der er en alvorlig grund til den tendens, også at den kan behandles, hvis vedkommende vil. Hvorfor ikke debattere om ægteskaber, familie og parforhold, altså det normale. Tillad mig at citere et vers som taler for sig selv, fordi Guds ord siger noget andet.
Romerbrevet 1 - 26: Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber, kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden, og optændes af deres begær efter hinanden. Mænd levede skamløst med mænd, og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse som de fortjente.

Et er at VÆRE.
Et andet er at KLÆDE sig.

Skal en arbejdsgiver bestemme hvilke underbukser en ansat skal gå med?
Det er muligt at pigen af opdragelse har gået med drenge undertøj.
Det er også muligt at hun vil få det bedre af at få fortalt at der ikke er noget galt med at gå klædt som andre piger, når man nu selv ER en pige.

Så vidt angående vejledning.
Men det fører ikke frem at fylde hende med skam på grund af visse oldgamle skrifter.
At fylde børn og unge med skam over dem selv for noget der ikke gør nogen skade, men kun anses for upassende blandt mere konservative gemytter, er ikke en velgerning. Det er vel ligefremt en synd, for nu at bruge en bibelsk talemåde.

jeg tror ikke det var forkert, pigen blev tvunget mer eller mindre til at være dreng fordi forældrene brugte en dreng til deres jord. Denn pige var mager og hun smilede aldrig. Da hun forlod os, havde hun taget på i vægt, og hun kunne udtrykke sig, og følte sig bedre som nævnt overfor. Det var også det de andre piger sagde, efter hun var rejst. Hun kom tilbage igen til et andet job, og denne gang var hun pige som piger er. Jeg tror også på hvadd er står i biblen, og at man ikke skal lave om på den. Ligeledes tror jeg at Guds Ånd er i stand til at forandre mennesker både indvendig og udvendig.

Den indflydelse forældre har på børn er utrolig, og det er her mage ting begynder godt og ondt. At tilgive sine forældre og søge Guds retfærdige veje er en velsignelse i mange retninger.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Angående religion - det er rigtigt at vi havde en udtalelse i begyndelsen,
men jeg har aldrig presset mine piger på nogen måde agående tro,
dermed mener jeg at jeg lod dem være i fred, både med biblen og med bøn.
Disse piger har katolsk bagrund og går regelmæssig i katolsk kirke.
Religion var et stort tema i vores tid i Singapore og kirkerne gjorde også deres arbejde overalt. Det gør de stadigvæl i dag.

Man skal jo ikke løfte fanen så højt at man ikke kan nå jorden.

Hvis en person er tidligere er blevet presset til at gå i tøj der ikke er almindeligt for personens køn, kan der ligge en sund vejledning i at forklare personen at der er altså tøj der er mere normalt for det køn personen faktisk tilhører.
Denne vejledning skal være velment. Den skal ikke være fordømmende.

Men man skal nok heller ikke gå så vidt som til at lære personen at det er faktisk meget bedre at gå i det andet køns tøj. Bare fordi man vil være moderne og frisindet.

Hvis et barn går i det modsatte køns undertøj, kan man forklare barnet at det vil kunne slippe for en masse mobning i skolen og ubehag ved at gå i noget andet. Da børn gerne vil accepteres af kammerater, vil det normalt få det bedre.
Man skal ikke fortælle barnet at det er sygt eller perverst at gå i forkert tøj.

Et samfund har normer og traditioner. Disse kan være sære eller irrationelle. men de er der! Og et ungt menneske kan faktisk få det bedre ved at blive vejledt om dem, så det ikke skal bruge alt sit krudt på at gå imod strømmen.
Jeg respekterer dem der VIL være anderledes. Men de må gerne vide at det kan kræve store kampe at insistere.

For at være ærlig jeg har fortrudt jeg satte dette på, på grund af al den modstand jeg fik. Jeg vil også passe på ikke at blande mig i jeres diskutioner i fremtiden, det tog på mit humør. Ingen af jeg ved rigtig besked, og alligevel vil i vide alting bedre. I dag går piger og drenge i bukser og t-shirt. Det enste jeg forlangte var, at hun skulle bruge dame undertøj, på det tidspunkt havde jeg mindre årige børn, fra vores side var der ikke tryk. Hun kunne have prøvet at arbejde et andet sted. Hun fortalte også pigerne, at hun ville savne os, især vores handikappede søn, det glædede mig i øvrigt meget.
I mit hjerte takker jeg Gud for de forskellige piger som arbejdede hos os, og som på en eller anden måde blev velsignet, fordi vi er en kristen familie, og ikke fordi vi prædigede til dem. Jeg takker også fordi vi fik lov til at opleve forskellige kulture og mennesker, og for alle de undere som skete på vejen.
Jeg takker for min familie og 6 sunde børnebørn, uden at prale de er alle klasse bedste, hvad jeg ikke kan begribe, men jeg tror at det også er en velsignelse. Sådan kunne jeg blive ved. Da vi kom tilbage til Svejts i året 2000 havde min mand invisteret i aktier indtil vi fik bygget vores hus. Kort før 11 september sagde han alle aktierne op,fordi han havde en stærk følelse af at gøre det, han skændtes med dem på banken om det. Vi havde mistet et støre beløb - hvis han ikke havde gjort det. Hermed melder jeg mig ud af jeres debat.

For at i ikke at begynder på en anden debat, min mand havde stor modsten fra bankens side angående aktierne. Her i Svejts er man halvvejs familiær med dem på bankerne, fordi man ofte kender hinanden over flere generationer.

Kære Inge Gerhard

Der er ingen grund til at være kedd at det fordi du bliver modsagt. Det oplever vi alle ind imellem. Naturligvis kan vi ikke kommentere den konkrete sag med den pige. Enhver personlig sag har sine sider som udenforstående ikke kan sætte sig ind i.

Men det principielle det kan vi tale med om. Vi kan ikke sige om det er godt eller dårligt for den pige at gå i herreundertøj, men jeg kan godt sige, at folk må gå i hvad de selv vil.

En anden ting er forældre der på forskellig måde tvinger deres børn til noget der går imod deres natur. Det kan mange homoseksuelle tale med om, som er under pres fra deres forældre eller andre og som kan føre til sindssygdom og selvmord. Køn er udadtil meget enkelt, han eller hun, men indadtil, psykisk er det langt mere kompliceret. - Man kan ikke tvinge en homoseksuel til at blive heteroseksuel. Det er prøvet i mere end hundrede år uden held, kun med ulykke til følge.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]