Hej Kåemer.

En fordom er en dom, man fælder, før man har mødt nogen og/eller sat sig ind i sagen.
Jeg tror, du har en lignende definition?
Jeg tror faktisk ikke, jeg lader mig lede af fordomme. så når jeg mener at mange lader sig lede og endog træffer vigtige beslutninger baseret på fordomme bunder det i, at jeg ofte støder på personer, der (i hvert fald tilsyneladende) har en mening eller har taget en beslutning uden at vide ret meget om personen/situationen etc.
Man kan godt have et synspunkt andre finder usympatisk uden at det er baseret på fordomme. Meget kan opfattes og tolkes forskelligt. men har man sat sig ind i sagen kan man argumentere uden at være komplet "faktaresistens"
Ja, det var så mine ord for nu.
Godt emne.

vh. Pia

Fordomme hænger ofte sammen med at det man måske fejlagtigt tror også svarer til det billede man netop gerne vil tegne for sig selv af sagen. Derfor mobiliserer man kun ugerne sit beredskab til at holde sig til givne facts.
Jeg skal ikke bilde nogen ind at jeg aldrig påvirkes af fordomme eller selv kan lide af dem. Det kan nok kun de bedste sige sig helt fri for. Men man kan være opmærksom på faren for at lade sig hille i falske sandheder.

"Hvad er fordomme? Hvor meget lader man sig egentlig lede af fordomme? Hvor mange lader sig lede af fordomme? Lader DU dig lede af fordomme?"

Fordomme er følelsesmæssige reaktioner. Byggende på uvidenhed og ofte styret propaganda fra omgivelserne i form af; skoler, medier og omgangskreds.
De fleste mennesker lader i større eller mindre grad deres holdninger påvirke af de fordomme, som de under deres opvækst har stiftet bekendtskab med i børne- og ungdomalderen.
De påvirkninger præger os alle, og det kom tidligere ret ofte tidligere til udtryk i debatterne her på Fyldepennen. I dag i noget mindre grad.
Jeg selv er ingen undtagelse, jeg må jævnlig tage mine egne nagelfaste overbevisninger op til revision. Især når mine to voksne børnebørn har været på besøg.

Med venlig hilsen
Kattegat

Ja, det er ikke så meget det at have fordomme. Det kan vist dårligt undgås. Men det er, om man altid er parat til at stille spørgsmål til dem, enten de spørgsmål kommer fra en selv eller andre.

Jeg roser mig af at være fordomsfri, men lur mig, der skal nok være en del der i tidens løb er groet fast.

Jeg er blevet beskyldt for, altid at være konkluderende i debatter. Noget er der vist om det. Jeg vil gerne have det sidste ord. Men jeg må sige, at jeg også finder det velgørende, når nogen prikker hul i mine fordomme, og et lys går op for mig.

Kåemer

Fordomsfri, Principløs, åndelig Altædende, og sorgløs, hvor går grænsen. Forargelsen lurer over alt og den er tiltagende.
Det ligger i konkurrence kulturen. Fordomme kan lempes gennem øget indsigt.
Altså jo mere viden, jo mindre Fordomme.

Hej Prefu.

Jeg er ikke sikker på at jeg læser dit indlæg rigtigt.
Men HVIS du sætter lighedstegn mellem fordomsfri og principløs m.v, så er jeg er uenig; man kan jo godt have principper og meninger, der er dannet på baggrund af viden/sandsynligheder, der nærmer sig sandhed.
din sidste sætning er jeg ret enig i.

Vh. Pia

Man kan da selv tillægge personer man møder en fordom, men den passer ikke altid når man lærer personen af kende.
Jeg syntes man lærer mest ved at tage fejl af sine fordomme, og fordommene behøver vel ikke at være negativ.
Hvad mener I?
Vh. Hanna Fink

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Kåemer - du siges at være "konkluderende i debatter?"

Du er faktisk en af dem der er rarest at debattere med her!

Jeg har selv oplevet i mange sammenhænge at blive misforstået, da jeg kan lide at opsummere det modsatte af mine egne meninger, for så at gendrive argumenterne for dem og endelig lade min holdning stå som den nødvendige konklusion.
Men jeg lever naturligvis ikke altid op til denne metode. Ikke mindst fordi tilhørerne forlængst er faldet i søvn inden.

Jeg synes dog i et forum som dette at man skal nævne sin egen mening og ikke kun spørge om andres. At man skal komme ud af busken selv førend man beder andre om det.

Fordomme er noget med at man baserer sin mening på noget der ikke har tilstrækkelig evidens.
Alligevel kan fordomme godt være udtrykke noget sandfærdigt om en ting. Man har bare ikke undersøgt sagen særlig grundigt først.

Vi kender dem let: "Sigøjnere stjæler," "finner går med kniv," "jyder er ikke så kloge, men de har en høj arbejdsmoral" osv.
Om det sidste kan jeg sige at jeg som molbo trods alt er ganske klog på mange områder, men jeg har vist ikke en særlig høj arbejdsmoral, tror jeg.

Nogle gange kan fordomme minde om at gå ud på isen om vinteren:
Hvor store glæder kan jeg opnå, hvis isen kan bære? Hvor store problemer opnår jeg hvis den ikke kan?
Det er spørgsmål man bør forholde sig til.
Især hvis nogen siger at man ikke må bagtale ham der hævder at isen er solid.

Selvfølgelig kan fordomme godt være positive som både Fink og Camilla siger, men så kalder man dem ikke fordomme men holdninger. Det er naturligvis altid godt at møde verden og andre mennesker med at stole på, at de er venligtsindede. "Smil til verden, og den smiler til dig". Det kan man jo godt kalde en positiv fordom.

Fordomme har som regel fra begyndelse haft en reel begrundelse, men så løsriver den sig fra fornuften og lever sit eget liv uden nogen styring. Mange fordomme omkring seksualitet og parforhold har fra begyndelsen sine fornuftige forudsætninger, men så fortsætter de med at leve længe efter at disse forudsætninger er ændret eller helt forsvundet, og da gør de mere skade end gavn.

Kåemer