Jeg undgår ikke at blive farvet af andre forfattere, for det var læsning der gav mig lyst til at skrive.

Doctor Zoltron

Hvorfor skulle man ønske at undgå 'farvning'?

Hvis du har det sådan. Er det så ikke blot at sørge for at læse forskellige forfattere?

Jeg skriver selv meget fagligt, så jeg ønsker i den grad farvning fra andre med en specifik indsigt.

Wernn

Litteraturen ville slet ikke se ud som den gør i dag, hvis ikke forfattere gennem alle tider havde ladet sig farve og samtidig blandet sin egen farve i.
Jeg synes på ingen måde man bør undgå at lade sige farve.

Dog kan jeg godt se et vist problem, hvis man skriver en roman henover et par år, og sideløbende får læst 50 bøger, der alle sammen i hver sin periode smitter af på din stil i romanen.
Men det er jo også det vi har redigering til. Efter et par måneders pause fra det færdige arbejde, vil du nok ret let kunne spotte stilskift, der får romanen til at stritte i forskellige retninger, men sikkert også, takket være din mangfoldige læsning, kunne finde meget elegante løsninger på problemer du har haft tidligt i processen.
Derudover tror jeg da også, at man kan undgå det værste smitteri, ved fra start af at tage nogle bevidste beslutninger om sin stil. Ikke at man ikke skal vige fra de beslutninger, hvis man har fået inspiration og mener, at det kan gøre noget godt for ens eget værk, men så er det jo også en bevidst beslutning.
Selvfølgelig kan skrivning også hurtigt blive et ubevidst flow, og jeg mener da heller ikke, at man altid skal være 100% bevidst om hvad man gør og hvorfor. Men når man er i det mere ubevidste flow, så er det vel også for at lege og eksperimentere sig frem, og så er det vel ok at trække inspiration og teknikker ind fra højre og venstre, eller hvad?
Igen, redigeringen er der for at trække gøre dit værk skarpt og sammenhængende, og det er nok først her du finder ud af hvad der er den helt rigtige tone i dit værk.

Mht. emner.
Jeg vil egentlig sige det samme. I første omgang er det frit fra leveren (slevfølgelig har jeg nok en eller anden idé om, hvor jeg vil hen, og prøver at holde mig på sporet, men der kan jo opstå en masse undervejs alligevel), og så i redigeringen bliver der luget fra og det væsentlige gjort skarpere.

Godt emne, doctor Zoltron.
Jeg læser en del. Jeg ser også temmelig mange film og får masser af informationer om alt muligt gennem medier og virkelighed. Og - jeg havde nær skrevet selvfølgelig - farver det i nogen grad mine tekster. Sommetider "lagres" noget i min hjerne og smutter ind i en handling senere. Andre gange tænker jeg: "Jamen, hvad nu hvis..." -f.eks hvis jeg ikke holder med hovedpersonen eller den holdning, jeg tror ligger bag bogen/filmen etc.

Den største "fare" er nok den, du er inde på, Camilla - ubevidst skift i skrivestil. Det har jeg et hyr med i mine lange romaner, der er skrevet over lang tid.Her er læsning af bøger nok det påvirker mest.

Angående emnevalg har jeg som regel en idé om emne, når jeg begynder på en historie, men det kan ændre sig - lige indtil det færdige resultat.

vh. Pia H

1) Jeg læser en del på engelsk og dansk, mest romaner. Da jeg selv skriver noveller bliver jeg sjældent farvet af det, jeg læser - jeg tænker, faren ville være større, hvis jeg også læste novellesamlinger (det gjorde jeg før i tiden, men ikke nu hvor jeg selv skriver noveller). Så ville jeg nok vælge forfattere med meget distinktive stilarter, så jeg nemt kunne mærke forskel på min egen stil og deres. Personligt lærer jeg bedst håndværket omkring at skrive ved at læse. Bredt og forskelligartet. :)

2) Jeg begrænser ikke mig selv ifht. emner, men jeg har typisk brug for at kunne se en del af et scenarie ret tydeligt for mig, mærke stemningen og følelsen associeret med det, før jeg går i gang. Historien opstår omkring disse afgrænsede scener. Så følger emnet typisk efter som noget sekundært, og der lader jeg mig føre, hvor end det lige lander.

- Polina.

Hej Doctor Zoltron

Jeg tror det er de færreste der er født til at blive dygtige forfattere, hvis ikke de selv har læst og stiftet bekendtskab med sprog og litteratur.
Der er også meget godt at hente rent teknisk og i forhold til komposition bare ved at læse andre, og man finder også langsomt ud af, hvad der tiltrækker egen opmærksomhed, hvilket naturligvis er individuelt.

Andre litterære værker kan ses på som muser, der er med til at forme en dreven pen.

Dog det vigtigste budskab jeg nogensinde har hørt er.
Sørg for at vække din egen nysgerrighed medens du skriver. Så er der en chance for, at andre også vil være nysgerrige på det du skriver.

BH
Morpheus

Tove Ditlevsen, som dog var en glimrende forfatter, sagde engang: "Du skal læse meget. Kommer der ikke noget ind, kommer der heller noget ud."

Jeg har altid læst meget. Jeg har altid en bog i gang. Det generer ikke min skrivning, tvært imod inspirerer det mig. Men så har jeg også altid skrevet mange breve, hvilket nu er blevet til mails. Der forsøger man jo ikke at skrive "litterært". Desuden har jeg altid kunnet lide at fortælle mundtligt, ja nogen synes jeg snakker for meget! Men når der så ingen er at tale med, så må jeg finde afløb på papiret og på computeren.

Så læs endelig en masse, og påvirker det din stil, så lad det. Det afgørende er, at du føler at det er dig der fortæller. Det skal være lige så naturligt at skrive som at tale. Al litteratur har sin oprindelse i fortidens mundtlige fortællere. Se på H.C. Andersen. Han skrev som han talte, og med det blev han en sensation. Han har skrevet en række romaner, de er "litterære", de er faktisk også meget gode, men hvem gider læse dem i dag? Men i eventyrene slipper han sig løs og skriver bare som han talte, og det blev han verdensberømt på.
Kåemer

Hvorfor skrive? Gud gav Moses de 10 bud ved selv at skrive dem med sin egen finger. Mose blev kaldt til at skrive, ligesom mange andre i biblen.
Hvert liv har en bog i det himmelske - er det så underligt, at vi alle til en hvis grad, har et indre kald til at skrive.
Jeg skriv min biografi først på dansk. Det var en god følelse, at arbejde livet i udlandet igennem på den måde, efter vores søns død eller hjemgang. Det satte tingene på plads for mig, og åbnede op for et andet afsnit i livet.
Derefter skrev jeg det samme på engelsk, fordi min familie her i Svejts ikke forstår meget dansk.
Jeg har altid interesseret mig meget for biblen og taget mange kurser, så er det vel ikke så underligt, at jeg også begyndte at udlægge biblen. Derved mærkede jeg Guds kraft meget stærkt, hver gang jeg satte noget på, og også at min egen horisont udvidede sig. Derfor er jeg overbevist om, at man vokser indvendig, når man beskæftiger sig med biblen.
Selvfølgelig har jeg andre interesser end biblen, men den har forret i mit liv.

@ #8 Inghard

Hvem Moses?

Wernn

Wernn

Tænk engang. Et menneske der ikke ved hvem Moses er. Og du siger, at du har læst Bibelen.

@ #10 Kåemer

Moses:
Nå fiktion.
Så ved jeg også hvem Julemanden og Anders And ER.
Men jeg kan ikke sige at disse noget om, hvad disse fiktive figuer har gjort.
Anders And har ALDRIG gjort noget.
Det har den Moses heller ikke.
Mennesker har tegnet Anders i positioner som vi tolker, som at gøre bestemte ting.
Mennesker har skrevet at moses har gjort bestemte ting.
Fiktive figure GØR ikke noget.

Jeg startet ikke med at antage at mennesker skriver noget vrøvl.
At pege på "At gøre noget" og så pege på fiktion. er vrøvl.
Odysseus har aldrig blindet en kyklop.
Det er ikke logisk umuligt. Det er bare ikke sket.
Når man med rimelighed VED, at noget ikke er sket, så bliver det vrøvl at skrive det som om det er sket.

Derfor!

Wernn

Wernn

Om Moses virkelig har eksisteret må stå hen i det uvisse, men det forhindrer mig da ikke i at vide hvem han er.

Og for øvrigt ved jeg da også godt hvem julemanden og Anders And er, hvis de skulle blive nævnt.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

JohannesB har ret. De sidste 4-5 indlæg hører snarere under emnet "Gud". Men hvordan pokker flytter vi dem?
Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

@ #12 Kåemer

"Om Moses virkelig har eksisteret må stå hen i det uvisse"
Ok peg på noget, som logisk kunne havde eksistret, men som du er mere sikker på, IKKE har eksisteret?

"men det forhindrer mig da ikke i at vide hvem han er"
Lige som med Harry Potter.

"hvem julemanden og Anders And er, hvis de skulle blive nævnt"
Men VED du hvad de har gjort?

Wernn

Moses:

Ja, alt dette er jo interessant, men det forekommer mig at dette er, at slå åbne døre ind. Fundamentalister kan du ikke overbevise hvor mange kendsgerninger du end stabler op. Men ellers ved alle og enhver at historierne i det Gamle Testamente er myter. Det gør dem ikke mindre værdi fulde. De er værdifulde i kraft af netop hvad de er, myter. Thomas Mann har kaldt myterne menneskehedens hukommelse, og han behandler dette meget grundigt i sine Josef-bøger.

Over hver af Bibelens bøger står et forfatternavn, men vi aner ikke hvem den person er, eller om det er korrekt. Har det nogen betydning?

"Odysseen" og "Iliaden" er skrevet af Homer. Men er de nu også det? Og hvem var Homer? Men værkerne står der jo og har været til inspiration for utallige mennesker gennem tiden.

Der er i øvrigt et interessant værk i fem bind af Ove von Spaeth, hvor han virkelig behandler alt dette omkring Mosen og myterne. Jeg kan ikke så inde for rigtigheden af forfatterens resultater, men der er nok at tænke over i dem.

@ #19 Kåemer

"Fundamentalister kan du ikke overbevise"
Du må mene at det er relevant at pege på dette?

"hvor mange kendsgerninger du end stabler op"
Det er jeg helt opmærksom på.
1 Jeg arbejder mest med spørgemål.
2 Det er min der søger ny overbevisning.
3 Jeg arbejder ikke med fakta
4 jeg forsøger ikke at overbevise nogen.

Jeg forsøger alene at præsentere nogle tanke således, at de kan være åbne for kritik.

. Men ellers ved alle og enhver at historierne i det Gamle Testamente er myter. Det gør dem ikke mindre værdi fulde. De er værdifulde i kraft af netop hvad de er, myter. Thomas Mann har kaldt myterne menneskehedens hukommelse, og han behandler dette meget grundigt i sine Josef-bøger.

"Har det nogen betydning?"
Er der mennesker, der fremføre det som betydende i den ene eller den anden retning?
Det er vist ikke mig.
Har det mere elle mindre betydning: At fremføre at jeg ikke kan overbevise nogle mennesker som du vælger at kategorisere som fundamentalister?


""Odysseen" og "Iliaden" er skrevet af Homer. Men er de nu også det?"
Betragtningen om at de er skrevet af Homer kalder jeg et narrativ, jeg gør det med odysseen og Iliaden (har læst dem begge. Men sladder ikke til dino, han har brug for at kunne betragte mig som mindre belæst).

Og hvem var Homer?
Eller Sokrates.
Eller muhamed
Eller Sherlck Homs
Eller Nitszchee

"Men værkerne står der jo og har været til inspiration for utallige mennesker gennem tiden"
Præcis.
Så der er slet ikke det, som vi taler om vel?
Bemærk. Der er ikke mig der kører rundt i personfnider.
Jeg anfægter alene når andre tillægger det betydning. Især, hvis der ikke er belæg for det.

Wernn

Hvis det jeg har skrevet ikke er relevant for dig, kan du jo bare lade det ligge. Det var ikke adresseret til dig. Men han som taler i den video som du har lagt ud er i hvert fald ude på at overbevise. Men altså, det er interessant stof, og tak fordi du lagde det ud.

"Hvis det jeg har skrevet ikke er relevant for dig, kan du jo bare lade det ligge"
Kære Kåemer. Det er ikke op til mig.

DU vælger at fremfører noget. Jeg kan ikke vide, hvad der bevæger dig til det, og kan derfor heller ikke afsige nogen, på nogen måde rimelig, dom omkring relevans.
Tag nu ansvar for dine egne valg.

"Det var ikke adresseret til dig"
Nej-
Der var adresseret til:
Et emne.
En betragtning.
En debat
En dialog.
Ment som formidling
Ment som indlæg

Eller bare: Kommunikation mellem mennesker.

Hvorfor ikke blot blive ved den bold, som du har sendte af sted og drible den så langet, at du kan forsøge et skud på mål?
Hvorfor opgiver i samme øjeblik, hvori ikke bliver nusset bag ørene og klappet på ryggen?

Hvordan kan du forvente andres respekt for det, som du vælger at fremføre, når du ikke selv er klar til at følge det lidt på vej?

"han som taler i den video som du har lagt ud er i hvert fald ude på at overbevise"
Kan du slet ikke tænke, at han alene begrunder sin position?
Der findes mennesker, som evner at erkende, at de ikke tror på det samme som andre, uden at være bevæget til at overbevise andre.
Der er mennesker, der accepterer mangfoldighed.

Der er mere, hvor det kommer fra. over de senest år er opstået en vilje til at begrunde sin egen position uafhængigt af, hvad andre tror på.
Fx når jeg beskriver det jeg tilfældigvis er kommet på. Så er det ikke for at over bevise nogen.
Men for at vise, at der er alternativer. At der er mulighed for mangfoldighed.

Når jeg mener, at du tager fejl. Betyder det blot, at jeg bruger andre kriterier for kritik og godkendelse end du.
Jeg er åben for, at du kan have gode begrundelser for at tro noget andet om betragtninger, som jeg tror på som fejlagtige.

Jeg kan sagtens have en konversation med et andet menneske om fx handlingen i en film. Hvis vi erkener, at vi ser tingene forskelligt, er det ikke noget problem at være uenige.
Det bør det heller ikke være med vore subjektiv erfaringer.

Hvorfor kan vi ikke bare have en konversation, hvor vi efter bedste evne underbygger det, som vi hver især er kommet til at tro på. Og dermed vise hinanden og andre, at vi kan have nok så forskellige opfattelser og alligevel have en ligeværdig konversation?

Wernn

Jens, du skriver: "Men sladder ikke til dino, han har brug for at kunne betragte mig som mindre belæst)."

For det første er det ikke rigtigt. Jeg har ikke sådant behov. Jeg tror gerne at du har læst bøger i store tal.
Men ind imellem skriver du at jeg burde holde mund, da du ved meget mere om sagen. Og sådant kan give anledning til nogen skepsis.

For det andet er det ikke god tone her at omtale trediemand negativt. Hvis man vil sige noget dårligt om nogen, så siger man det direkte til vedkommende.
Det gør ikke så meget med mig. Men nogen kunne det mishage.

At have en ligeværdig konversation, hvor vi argumenterer så godt for vore meninger som vi formår osv. (slut #22) er vist hvad vi alle ønsker.

Wernn

Hvorfor skriver du en så lang svada for at irettesætte mig, når vi praktisk talt er enige?

Efter #7 blev jeg træt!
Tak til jer alle for jeres besyv. Jeg genoptager min læsning og vil samtidigt forsøge at fintune min egen stil.

@ #24 Kåemer

For at forstå dine budskaber.
Og for at vise, hvad har misforstået, som kunne stå i vejen for at forstå dine budskaber.
Også kaldet dialog.

Wernn

Kære Flemming Dalsgaard

"Jeg har ikke sådant behov"
Det var en joke.

"Men ind imellem skriver du at jeg burde holde mund"
Blot EN copy/pate som kunne vise, at det vitterligt forhold sig sådan.
Men som du skriver. Du behøver ikke komme med begrundelse for dine anklager. Det ligger i den fælleds database, at jeg er 'skyldig'.

"da du ved meget mere om sagen"
Lad mig sætte den på spidsen for at vise, problemet i det du skriver her.

Las os sikke at jeg ved mere end alle om alt.
Hvad så?
Kan det på nogen måde retfærdiggøre at ALLE andre skal være tavse?
Nej vel?
Du peger på, at jeg skulle mene, at jeg ved mere om et emne end du.
Hvordan har det på nogen måde forbindelse med censur af dig?
Vidste Stalin mere end, dem der blev censureret?
Så hvor er så forbindelsen?
Igen: Ingen eksempler. Ingen argumenter.

Du er velkommen til at skrive. Og jeg læser en hel del af det.
Jeg peger alene på, at du ikke underbygger det, som du vælger at skriver. Og at jeg derfor ikke kan bruge mere tid på det.
Med andre ord: Kvaliteten af det du skriver er forringe.
Søg lidt på argumentation.
Fx Toumins argumentmodel.
"Det er sådan fordi jeg siger det" er ikke argumentation.
Det er 'påstand på påstand'.

Forhold dig til min spørgsmål og vis at jeg er dig ligeværdig.
Jeg stiler spørgsmål. Ville det ikke være spild af tid, hvis jeg ikke havde en forventning om at du kunne svare.
Det jeg har lært er, at du ikke vil svare.

Ja! Min tilgang er skepticisme.

"For det andet er det ikke god tone her at omtale trediemand negativt"
Nej det er det ikke.
Så?
Har du eller har du ikke skrevet til mig. at du tvivler på, at jeg skulle have læst synderligt stof uden for filosofi?
Ok- Er det virkeligt så forkert af at udfordre det?
Der er vist ingen specifik 2. og 3. person når man skriver åbent til en gruppe vel?
Det der skrives er til dem der læser det.

"Hvis man vil sige noget dårligt om nogen, så siger man det direkte til vedkommende"
ØH?
Har du ikke lige klaget over min kritik?
Er du ved at give mig mundkurv på her?
Og: "om nogen" Den holder vist ikke.

"Men nogen kunne det mishage"
Så lad dem om det.
Jeg, på min side, kan ikke godtage krænkelseskulturens rethaveri som argument.

"er vist hvad vi alle ønsker"
Fint. Det er jeg glad for at læse.
Hvad tænker du så, der hindre dette?

Wernn

Ps Jeg må medgive Doctor Zoltron, at dialogen driver noget væk fra trådens emne. Men er det ikke netop udtryk for den 'levende' dialog?

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det med at støde nogen...Det er svært at kommentere generelt.

Selv er jeg meget kritisk med hvad jeg skriver. Jeg kan godt være ganske udfordrende angående emnet, men sproget holder jeg i tøjler.

Stephen King skrev noget i denne retning: "Blæs på om dit sprog forarger nogen. For dem der kan blive forarget, hader dig allerede!"

Jeg er derimod meget bevidst om at mit sprog ikke må forarge nogen. For jeg har det svært med hvad andre ville mene om mig.

Nogen er ganske ligeglade med hvordan vocabulariet udfolder sig i teksten. For de har gjort den erfaring at det ikke står deres succes i vejen på nogen måde.
Men det kan jeg ikke være. Altså ligeglad. Jeg kan godt omtale erotiske begivenheder. Men jeg bruger ikke ord som man kunne forvente at finde i en pornonovelle. Jeg kan simpelthen ikke skrive sådan. Jeg vil ikke beskyldes for platheder. Platheder mener jeg er udtryk for at man ikke formår at udtrykke sig bedre.

Chuck Palahniuk taler en del om emnet i hans snak med Joe Rogan. Nu er Palahniuk ikke så lidt mere makaber og dyster end den den gennemsnitlige forfatter, så hans tilgang behøver ikke være for alle.

Jeg er personligt enig med ham. Der er, eller bør, ingen grænser være. Det mest mørke og mest ærlige skal ikke være der bare for chokværdien, men der skal modsat være plads til det, når det giver mening for historien.

Han fortæller på et tidspunkt en historie fra en anden forfatter, som forlaget ikke ville udgive. Fair warning, det er voldsomt. Han konstaterer så bagefter, at det er det bedste, den anden forfatter nogensinde havde skrevet. At han selv synes, det fungerer på alle niveauer, og jeg kan kun give ham ret.

Ting, der får frokosten til at true med at komme op, er nogle gange det, der fungerer bedst. Hvis man udelader det fra ens arsenal som skribent, er man - efter min overbevisning - ikke den bedste forfatter, man kan være.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]