I 1968 var jeg 12-13 år gammel. Og det vil forvrænge mit indtryk af tiden noget.

Mit indtryk af i dag er nok at det var en blanding af godt og skidt. Men markant var opgøret med autoriteter.
Det var autoriteter der satte grænser for mange ting. Og en ny generation af unge mente at tiden var kommet til at sige: "Nu passer det altså os at gøre tingene anderledes og så se hvad der kommer ud af det."

Stor indflydelse fik en ny fortolkning af klassekampen. Man kendte arbejdsmarkedskampen med strejker og fagforeningsledere i habit og slips.
Men fra 68 smed mange slipset. Man ville ikke længere ligne nogen med ambition om at blive taget for pæne solide borgere.
Beklædningen distancerede sig fra pænheden og sammen med hash, lsd kom bare bryster og baller.
Hvorfor skulle man forarges? over nøgenhed i godt vejr og andre måder at danne par på?
Engang i 70-erne var jeg med en ven gået i "huset" i Magstræde, hvor Bøssernes Befrielsesfront holde en koncert i øverste etage. Det var Arne Würgler, Benny Holst, Anders Koppel og ikke mindst Bent Jacobsen. Med sin sjove tøsestemme sang han om "jeg er bøsse og det er jeg glad for!" og "hvordan kan du vide at du ikke er bøsse, når du aldrig har prøvet at holde hans hånd" - eller noget i den retning.
Det var en god koncert med en masse rare og venlige mennesker. Og ingen opførte sig "grænseoverskridende."
Sådanne steder uden grænser fandtes, men der har jeg ikke været.
Men koncerten var et godt eksempel på at et homoseksuelt miljø kan være "æstetisk." Det er noget som mange nogenlunde frisindede har et problem med. De kan acceptere at nogle er anderledes. men de synes ikke homoseksualitet har den skønhed som den to-kønnede romantik kan have.

Klassekampen har spillet en væsentlig rolle. Og den internationale klassekamp har desværre givet problemer. For den har bidraget til at skabe vanskeligheder for de frihedstanker som hviler i det folkelige og (gisp!) nationale sammenhold.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Ja, Engbo, du burde nok have forudset at der var afsætningsmuligheder hvis du havde haft lidt ekstra vestlige herligheder med.

Sådan er det nok: der er prestige i det der er svært at skaffe.
Hvis styret ser skævt til cowboybukser som udtryk for vestlig dekadence, så bliver det en attrået uartighed at gå med dem.

I vesten var den pæne habit udtryk for den sobre borgerlighed. Derfor gik venstrefløjen ikke sådant klædt. Og den dresscode har man endnu i dag! Man kan stadig med rimelig tilnærmelse gætte farven ved at se tøjet der bæres i Folketingssalen eller TV studiet.
Man kan på TV se en redaktør for Berlingske Tidende i T-shirt. Men han er vist heller ikke så borgerlig så det gør noget.

Jeg husker også Knud Jespersen i den pæne mundering. Og dem fra VS i noget mere "afslappet."

Her på Fyldepennen er gået mangen holmgang om den sag der kan være en følge af 68-tankerne: at man iklæder en revolutionær strategi humanismens falske klædedragt.
Fra et revolutionært synspunkt er det aldeles rationalt, for man lader sig styre af teorien om verdens deling i tre. Denne siger: "Folkene i den tredje verden udgør hovedkraften i kampen imod imperialismen og kapitalismen."
Og man går med parolen: "Styrk den internationale solidaritet."

Det lyder jo meget rigtigt! Men det har farlige konsekvenser.

Nationalisme kan føre til ubehagelige udskejelser.
Men antinationalisme er heller ikke ufarlig!

Hvis jeg må citere dig, Engbo:
"jeg husker, vi var ude at samle ind til Land og Fok."
Jeg kender Josephine Fok. Men hvem er Land?

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Lad os nu ikke komme bort fra sagen. Hvor meget af samfundet, som det er i dag, er præget af ånden fra 68?

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

@ 111 Engbo

"Ma/ du har da ret til det værste sludder"
Hvad ville du sige til, at mennesker, der tror på koranen fortæller dig, at deres trossystem (sharia) også gælder for dig?

Hvad er den betydende forskel på narrativet om sharia og narrativer em rettigheder?

Jeg erkender at du tror på narrativet om rettigheder.
vil du skriver lidt om hvorfor du tror på den slags?

Hvordan er narrativet om rettigheder mindre sluder end det modsatte.

Hvad kan du med rettigheder, som du ikke kan uden rettigheder?

Mit spørgsmål var:
Hvordan tænker du at narrativet om rettigheder skal håndhæves?

Wernn

Jeg finder det meget tankevækkende at man så konsekent afstår fra at svare på spørgsmål og undgår dialog her på fyldepennen.

Det er lige som om mennesker her er fanget i et tankesæt som se nogen lunde således ud.

"Hvis jeg ikke svare på spørgemålet, er der ingen der ingen, som sætter spørgsmålstegn ved eller kritik imod mine svar.
Er der ikke nogen, der stiller spørgsmål eller rejser kritik, må jeg have ret" -Agtig.

Wernn

Tor Nørretranders skrev engang om begreberne "information og eksformation."

Information kan være sprogets objektive indhold.
Eksformation kan være noget med at sproget har betydninger der afviger fra den objektive information.
Et nemt eksempel er forkortelser. Og det er karakteristisk at forkortelser har mindre information end ordene i fuld længde. Men kendere af sproget får den samme (og korrekte) mening ud af forkortelsen, trods den reducerede information.

I vore debatter er der en del eksformation. det har betydning at alle en samtales deltagere har samme forhold til eksformationen, ellers kan samtalen blive absurd.

Et såkaldt avanceret sprog har megen eksformation. Det betyder blandt andet at megen mening kan cirkulere blandt personer uden at informationsmængden bliver voldsomt stor.

De der interesserer sig særligt for dette forhold er folk der konstruerer teknologi til elektronisk kommunikation.

Man kender det også fra Sony apparatet "Minidisc."
Det var en teknologi der gjorde det muligt at bortkaste op til 80% af informationen uden at lytteren fik væsentlig lavere udbytte af musikken.
Hermed bestod informationen af 20%, men eksformationen var for de fleste lyttere stadig 100%. Og dermed fuldt musikalsk udbytte.

Sådan er det også i debatterne her.
Vi begår måske hyppige fejl og bruger sprog der har mistet en del af sit informationsindhold.
Når unge skriver til hinanden på SMS, bruger de korte tekststrenge for at øge farten, men meningen bevares af en anden der kender denne jargon.

Når vi misforstår hinanden her kan det måske skyldes at vi ikke altid er helt enige om den korrekte betydning af visse ord.

Det kan have betydning at have sans for teksters indhold af eksformation, hvis samtaler skal forblive på sporet.
Mange af os er måske vant til at skrive noget som strengt taget ikke er helt korrekt, men vi er også vant til at blive forstået af de fleste.

Jeg synes at mange af vore debatter præges af Mark Twains forståelsesproblem som det udmales så morsomt i "Begravelsen i Nevada."

Da jeg før nævnte "Begravelsen i Nevada" var det et eksempel på eksformation.
Der var tyve tegn (med mellemrum) svarende til 100 bits.
Men "Begravelsen i Nevada" rullet ud indeholder nok mange tusinde bits.
Men ved at nævne titlen, kan man uden stort forbrug af information aktivere langt mere eksformation hos læserne der kender denne monolog.
Uden kendskab til monologen er mit indlægs sidste linje, altså i #114 det rene "goddag mand økseskaft." Et udtryk der imidlertid også rummer eksformation.

Men her kommer den hele monolog (der gerne skulle illustrere hvad jeg mener.)

@ 114 Flemming Dalsgaard (dino)

Vil det naturlige så ikke være at man stiller spørgsmål til det som man ikke har forstået?
Eller har du et andet bud?

Wernn