Det er sjovt, Winnie, at du nævner "Titanic."
For det er jo ikke en bog.
Det er et skib hvis forlis har givet anledning til skrivning af filmmanuskripter.
Jeg kan ikke sige hvor mange film der er lavet om skibet, men det er mindst tre.
Den første jeg så var i sort-hvid og var vistnok engelsk. I hvert fald havde Kenneth Moore en stor rolle.
Så kom en senere, og den var nok amerikansk. I denne blev det romantiske tema anslået, for at give den store fortælling et modspil i den lille.
Det var denne romantiske idé der blev bærende i den vi alle nu kender af James Cameron med Kate Winsleth og Leonardo di Caprio.
For mit eget vedkommende vil jeg godt indrømme at Kate Winsleth gjorde et vist indtryk.
Det er nok noget med stadig at være smuk trods en tur i helvede, hvor det også slås fast at ydre skønhed og glamour alt for let forgår. Og det klarede Kate flot at vise.
I filmen blev det fortalt at den smarte fyr, hendes "røvhul" af en forlovet, skyder sig efter børskrakket i 1929. Eneste problem her, er at Titanic vist skete i 1913. Der er langt til 1929!
Men det er nok taget med ud fra trangen til "retfærdighed." Hans død blev grim, hvor Leonardos var smuk.
Det er morsomt at netop effektmageren Cameron gør så meget ud af det romantiske.
Og derfor er det en storfilm. Og, sammenlignet med mange andre film, nok en klassiker med tiden. Som film.
Generelt foretrækker jeg film baseret på en god bog for film skrevet af instruktøren selv. Det oplagte eksempel er Ringenes Herre kontra Stjernekrigen. Den første er en bog, den sidste er ikke.
Gode bøger skrives ofte af forfattere. Og gode film er ofte baseret på en bog.