- Er titlen på en ældre roman af Tom Kristensen. Den regnes for et værk af en vis betydning og kvalitet. Og den er faktisk god.
Jeg vil dog indskyde at filmatiseringen måske er endnu bedre. Ikke bedre end bogen, men bedre end mange andre film der er lavet efter en bog. Faktisk er filmen Hærværk med på min private "canon" over danske film, som indtil videre tæller fire stykker. (Ditte Menneskebarn, Hærværk, Babettes Gæstebud og Sommeren 92)

Hærværk handler her om et menneske der vælger "at gå i hundene" som han siger. Jeg kan ikke gennemskue hvilken psykologisk mekanisme der ligger bag. Men det er væsentligt at han tilsyneladende har et valg, og hans valg skader ham temmelig meget. Sådan vil de fleste tænke. Den stabile småborgerlighed ligner noget der burde kunne give tilfredshed i livet. Selvom vi jo godt ved at det ikke er så enkelt.

Men man kan i mange sammenhænge se hvordan folk vælger noget, som andre kan mene er skadeligt. Sådan er det med alkohol, tobak og narkotika osv.

I disse år ser vi en tendens som jeg personligt vil kalde hærværk. Det er unge menneskers trang til at lade deres hud indsprøjte farvestoffer af en kemi, som nok kun de færreste kan overskue virkningen af på kortere eller længere sigt.

Jeg læste i morges at Kina oversvømmer Europa med ftalatholdigt plastiklegetøj, som vides at være skadeligt for mennesker.
At give sine børn sådan noget er også en slags hærværk, som kan værre skadeligt. (Truer fertiliteten, hvilket er en yderst farlig affære. Mistet fertilitet er farligere end kræft.)

Det er, forstår jeg, noget man ved!

Men hvad med blækket i huden? Ved vi nok om det? Det siges at farverne ophobes i lymfesystemet. Hvad siger lymfesystemet til det på længere sigt?
Det skulle helst ikke vise sig at det kan svække fertiliteten ligesom ftalaterne.
For det ville være ekstremt farligt, når så mange unge bliver tatoverede.