Der har gennem årene været talt og skrevet en del om livets paralleller i hjernens arkitektur.
Det har "traditionelt" været anset for en borgerlig tankegang med denne byggeklodsmodel. "Apparatfejlmodellen."
Andre har fokuseret mere på det materielle, altså det praktiske arbejdslivs samspil med hjernen. sygdom er ikke en "dims" i hovedet, men en tilstand som mennesket er kommet i.
Men der må være sandheder i begge lejre, for nogle har vitterlig en tumor eller en blødning i hjernen, hvor tilstanden bedres, når disse konkrete ting fjernes.
Sådanne fænomener er nok ret lette at forstå. Det er sværere når talen er om selvet, bevidstheden sjælen, eller hvad det kaldes. Engang havde vi en længere snak om det emne her på Fyldepennen. Men det er karakteristisk at den slags emner er vanskelige at opnå enighed om.
For eksempel ryger nogle lidt "i flint" når man nævner at nogle opfatter bevidstheden som en slags støj. Og det kan skyldes at glosen støj opfattes som et negativt ord, en betegnelse for en fejltilstand, en dysfunktion, noget uønsket.
Men det er ikke sådan det er ment. snarere noget med at hjernen har en række primære elektrokemiske funktioner. De er som de er. Men hvis kvantiteten stiger til noget voldsomt netop i menneskets hjerne, som vitterlig er en del større end de fleste andre dyrs, så kan man forestille sig, at der opstår en slags kaos. Hvis dette kaos begynder at etablere bølgefænomener, som eksisterer på grund af hjernemassens store kvantitet, men som ikke er en "planlagt del af diagrammet," (og som man bestemt ikke kan se ved at kirurgen ser efter) så kan man tænke sig en overordnet fællesfunktion. Den behøver ikke at være noget stort (det har nogle påvist at bevidstheden heller ikke er, tværtimod) men noget relativt nyt og anderledes.
Men "jeg'et" som sådan har plaget en masse mennesker. For hvad er "jeg" og hvorfor er jeg ikke en anden? Hvorfor blev jeg lige netop mig?
Det er svært at definere selvet, når samme selv er med i denne proces.
Jeg tror ikke jeg'et sidder et bestemt sted i hjernen. Men jeg tror at jeg'et ikke kan eksistere uden denne.