John Irving skrev engang en bog der hed "Æblemostreglementet." Dette værk har jeg ikke læst, men jeg har set filmen. Og denne er tilstrækkelig til at give indtryk af en væsentlig pointe i fortællingen. Det såkaldte æblemostreglement er puttet ind i handlingen som man måske kender det fra en fabel, hvor der på et tidspunkt står: "Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus." Og vi indser at det netop er det der er hændt indtil videre.
Æblemostreglementet er en gakket samling af paragraffer, der er helt skæve i forhold til vilkårene der gælder i arbejdet med at plukke æbler og bringe dem til mosteriet. Den gale sammenhæng imellem praksis og principper er selve pointen ved filmen: De mennesker, der sidder i storbyens regeringskontorer og udsteder love og regler, kender alt for lidt til de forhold folk må leve under, fjernt fra hovedstaden.
Det nytter altså ikke at man møder folks handlinger med løftede pegefingre og fordømmelse, for lederne i hovedstaden har ikke forstand på hvad det virkelige liv drejer sig om. Selvom det i filmen udstrækkes til narkomisbrug og kvaksalveri.
Jeg har på fornemmelsen af at jeg selv mange gange har gjort mig skyldig i at dømme om noget der ligger fjernt fra mit eget liv. Alligevel er der ting som alle mennesker har ret til at mene noget om, da der måske faktisk er noget alment menneskeligt i en sag.
Tænker jeg mon her på omskærelsesdebatten? Nej, jeg tænker på ulvedebatten! For her oplever vi en sag, hvor der synes at være divergerende holdning alt efter hvor man selv bor, og hvor tæt man har problemet inde på livet.
I en TV debat i går var der en journalist der spurgte om løbet var kørt for ulvene i Danmark. Hertil blev der svaret ja. En skovbørnehave havde været på tur og der set en ulv, angivelig ca. 50 m borte. Om denne afstandsangivelse er korrekt, er ikke til at sige, men jeg kan fortælle at 50 m ikke er ret meget for et hurtigt løbende dyr.
Havde ulven været klog, havde den lagt sig ned på ryggen og spillet legesyg og kort efter rejst sig og spænet bort. Det havde været en rigtig god ide, men den stod bare der og kiggede. Og deraf problemet. For hvad betød det? Holdt den sig forsigtigt i baggrunden for at se på de søde børn? (Som jo videnskaben og Hr. Klein ved ikke står på nogen ulvs menukort!)Eller pønsede den på en lejlighed til et angreb?
Den stakkels ulv ved ikke at tvivlen er farlig, for denne vil mennesker misbruge til at fantasere i mange retninger.
Statistisk set er der nok større chancer for at dø af hvepsestik osv. end ved et ulveangreb. Den er jeg med på. Hvis nogen som i "Jurassic Park" fremavler en Tyrannosaurus Rex er der nok heller ikke grund til at skyde den, for statistikken siger at der de seneste 100 år ikke er blevet spist ret mange mennesker af sådanne dyr. (Nå, det var en vits.)
Vi kan ikke udrydde hvepse og skovflåt, men vi kan udrydde de danske ulve. Og jeg gætter på at det vil ske inden få år.
Men æblemostreglementet spøger alligevel. For centralt, i hovedstadsområdet, kan man være tilbøjelig til at dømme ud fra tanker der ikke deles af befolkningen i ulvens områder.
Jeg har selv en "mistanke" om at ulveelskerne mest er at finde på den politiske venstrefløj. Giver det mening? Ja i nogen grad. For man indser sammenhængen med kritikken af det industrialiserede landbrug, som også venstrefløjen er kendt for. Det industrialiserede landbrug der gerne ser hele Danmark under storbøndernes 12-skærs plove, trukket af kæmpestore traktorer.
Hvis du eller jeg ser en ulv, har vi nok ikke noget ønske om at den skal blive skudt, hvis blot den lunter af. Men filmen knækker når der bliver tale om børn. For ved børn levner kun de færreste plads til tvivl. I hvert fald når det gælder deres egne børn. Hveps, flåt og hugorm har hidtil ikke holdt børnene hjemme på de gule og blå stuer. Men ulve kan måske gøre det, og så får ulven blot endnu et problem.
Vi foragter fæhovedet der fra sin bil skød en ulv. For der er forskel på offentligt sanktioneret regulering af en bestand og selvtægt, begået af en mand der ikke fortjener betegnelsen "jæger." Den mand har gjort ulvemodstanderne en bjørnetjeneste. Men han s elv tænker måske bare: "Jamen de skide københavnere, de gør jo ikke noget! De burde rejse herover, så de kan få lidt møg på deres italienske lædersko".
Folk i Nordvestjylland kan nok føle sig lidt som æbleplukkerne der var underlagt Æblemostreglementet.