Jeg undres jævnligt i mødet med mennesker, der taler om Lykken, som noget, der er værd at stræbe efter.
For hvad er Lykken?
Påvirker vores tænkning om lykken, den måde vi skaber samfund på?
Det kunne man nok tro, da det siges, at lykken er lunefuld.
Men eksisterer lykken overhovedet, eller er det blot en ide, der fæstner sig til illusionen, eller måske drømmen om det lykkelige liv?
Er lykken blot et håb, som gør livet udholdeligt, snarere end en mulig livstilstand/vilkår?
Kan man gøre krav på lykken?