Hvis du er nysgerrig omkring folks tilknytning til deres lands flag, kan jeg anbefale bogen Ritual, Politics and Power af David Kertzer, og så evt. Benedict Andersons værk Imagined Communities.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

I mange lande rundt omkring - Afrika, Mellemøsten, Asien osv har folk mangt og meget som de føler sig folkeligt, kulturelt eller nationalt knyttet til. Noget som de hver især bruger som symbol på sig selv.

Den slags har vi som regel enorm forståelse for.
Kun når det handler om vore egne nationale, kulturelle eller folkelige symboler, kalder vi det måske noget værdiløst bras.

Sådan er det ikke alene med flaget, for tankegangen ligner meget den der ligger bag kritikken af vores folkekirke. Den ses også som noget latterligt og inderligt overflødigt. Kun når snakken er om religion i fjerne lande uden for EU, så omtaler man religionen med den største respekt og inderlige forståelse.

Men i Danmark må man ikke være glad for sådan noget. Så er der tale om noget latterligt eller ligefrem facistoidt.

Selv har jeg heller aldrig forholdt mig sentimentalt til flaget. Jeg lærte ellers engang at hvis drenge går forbi en have hvor Dannebrog hæves, så står de ret og gør honnør! Og det syntes jeg nok også var latterligt.

Og sådan er det nok ofte med vores kultur. (Ikke den i andre og helst fjerne lande) Vores egen kultur er ligegyldig. Den er idiotisk og burde afskaffes. God kultur er kun den vi selv synes om netop nu. Ligesom bordskik. Hvad galt er der med at bøvse og fjerte ved bordet? Al maden skal jo alligevel den vej til sidst.
Alt er lige gyldigt, hvis det ikke tjener et letforståeligt praktisk formål.

Sådan kan man fravælge så meget. Også Dannebrog. Hvad er det ud over at ligne et kommunistflag der er blevet svinet til med et par bleghvide strimler? At man kan stå og hejse en klud op i en hvidmalet pæl? Hvorfor gider nogen dog det. Og så halvvejs ned bare fordi nogen er død for x år siden? Det bliver mystiskere og mystiskere!

Men man gør det stort set over hele Jorden. Så hvis vi er idioter, så er vi i det mindste ikke alene om det. Vi er dog kommet langt udi nationalt selvhad. Vi gider endog ikke mere sætte folk i spjældet når de håner vor kultur og træder på danskernes nationale følelser.

Men hvis vor nationalitet og kultur damper bort som en tåge i en solopvarmet vind, så vil vi også snart forsvinde som folk. Vi vil forsvinde sammen med mindet om at der engang var et folk, der måtte alt, og altid havde råd til at spise sig mæt. Hvis man i fremtiden beskriver Danmark som vi kender det, vil man sikker nægte at et sådant land har eksisteret.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg er heller ikke religiøs. Jeg er helt overbevist om udviklingslæren. Den er for mig ingen hypotese, men noget der til overflod er bevist.
Men netop derfor er jeg ganske glad for kristendommen. For den tåler at blive modsagt uden at geråde ud i morderisk raseri.
Og dette kulturelle miljø, hvor man kan finde sammen i en tro eller lade være med at tro, det er en ganske konstruktiv undtagelse fra mangt og meget andet i verden.
Fjerner man kristendommen er vejen endnu mere åben for konkurrerende religioner der er parat til at berøve både du og jeg enhver ret til at leve.
Men det er du måske også lige glad med?

Man må være en døvblind drømmer, hvis man tror at verden kun består af ét folk.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Kristendommen har i sandhed sine lig i lasten! Kun en tåbe ville benægte det. (Selvom nogle nok ville sige at det ikke er kristendommen det var galt med, men visse menneskers misforståelse af den. Det synes jeg nok ikke man kan bruge til noget. Det svarer til at hævde at Gulag og holocaust skyldes misforstået kommunisme og ditto nazisme.)
Men politik må være realpolitik, og som en hver god socialist ved, må man prioritere kampene mod fjenderne i forhold til deres aktuelle magt i vor nuværende historiske fase. Det er børnelærdom i klassekampen!

Kampen mod kristendommen er faktisk vundet. Hos os med vor folkekirke er kristendommen blevet til en ven. For det har den været nødt til at blive. Men det er bestemt også værd at holde fast i, for der er rigtig mange danske der kalder sig kristne og de har samme rettigheder som vi andre agnostikere og ateister.
Og det er jo sådan med venner at man selv kan bestemme sit forhold til dem. Det privilegium savner man i den arabiske verden og omegn. Her er der intet frit valg.
Hvis deres religion fik magten hos os, så var det sket med de frie valg, og du ville opleve en tvunget kultur der siger spar to til den der aktuelt påduttes dig som medlem af det danske samfund.

Vore grænser stammer fra årtusinders indtrufne balancer. Forskellige folk har organiseret sig efter deres sprog og tankesæt. (Og så nævner jeg ikke udseendet da man jo ikke må sådan noget.)
Det har været sådan i lange, lange tider, og hvis man vil lave om på det over en ganske kort årrække, kan man ikke forvente at det kan ske glat og gnidningsløst.

Alle andre folkeslag definerer sig som et folk. Og vi ønsker ikke at berøve dem den ret. Skulle ikke tibetanere, ghanesere, mozambiqanere, bolivianere og tahitianere have lov at kalde sig et folk? Med et folks særpræg og rettigheder? Selvfølgelig må de det!?
Men så må vi danskere vel også?
Ganske vist arbejder visse danske politikere på at fjerne hele tanken at danskerne er noget i sig selv. Men det er kun danske politikere der gør det. Jeg tror ikke at politikere i andre lande ser danskerne som noget der egentlig ikke eksisterer. Ligesom vi heller ikke påstår at folk i andre lande er noget der ikke findes.

Ethvert nationalt selvforsvar må begynde med at man siger: "Vi er et folk. Og som sådan har vi rettigheder. Ret til at eksistere og kæmpe for vor eksistens."
Og derfor er det så vigtigt for nogle at vi holder op med at se os selv som et dansk folk. Vi er kun nogle få medlemmer af den hele menneskehed og tilmed at ringe betydning.

Det sidste er noget jeg er uenig i.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Flag og herunder Dannebrog er symboler. Symboler, som så mange andre mærkater på det ene eller andet, det er praktisk at katalogisere og identificere roderi på.
I Dannebrogs tilfælde er det symbolet på en bestemt lokalitet i Verden og de mennesker, der tilfældigvis har en vis tilknytning til lokaliteten, flaget repræsenterer.
- En navneklud.
Folk og institutioner, der tillægger Dannebrog en anden og mere betydningsfuld rolle, glemmer historien bag flaget.
Indtil 1854 var det ikke tilladt folket at bruge flaget. Det var forbeholdt kongen og kongehuset. De enevældige konger bestemte egenrådigt, hvem der måtte flage med Dannebrog, og her var folket altså ikke i blandt.
Så måske skulle man afstå fra denne nationalromantiske dyrkelse og for visse personer tilbedelse af dette noget i mange henseender tvivlsomme varemærke for deres hjemstavn.

Med venlig hilsen
Kattegat

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Søren, jeg mener ikke at man behøver en religion for at træde op imod en anden religion.
Men jeg mener at Danmark er et meget lille land og danskerne er et meget lille folk. Selv formand Mao sagde at så lille et folk måtte man da gøre noget for at bevare! Han kunne se at det nok ikke skete af sig selv.
Når vi nu er så lille et folk, så gælder det om ar stå sammen hvor man kan imod splittelse og opløsning.
Folkekirken handler ikke kun om religion. Den er en social organisation, som huser en meget stor del af danskerne. At afskaffe Folkekirken er derfor en stor social (!) splittelse. Og det er hvad nogen ønsker. Ikke mindst Det radikale Venstre.
Ateisterne skubber også godt på. Men de har idag ikke noget at sætte i stedet. Ikke et initiativ der kan skabe et alternativt sammenhold. Et folk, hvoraf langt de fleste tror på noget, vil, hvis det mister sin kirkelige organisation, være mere tilbøjeligt til at søge imod andre religioner.

Ateisterne løfter i vor tid fanen for højt. I 70'erne, hvor socialismen var på mode, talte man ikke om at afskaffe Folkekirken. Det var helt uden relevans, for den udgjorde ingen trussel i klassekampen.
Men det gør den idag! En taktisk og stratetisk bevidst venstrefløj står sammen med hjernedøde radikale om at gøre Islam til den største og mest magtfulde religion i Danmark. (Det er en klassekampsstrategi der samler kræfter efter den dybe depression der ramte venstrefløjen siden jerntæppets fald.)
En nødvendig vej til dette mål går igennem afskaffelsen af den for tiden største religion, Kristendommen.
Ateister der ikke ønsker at Islam skal dominere i Danmark, bør se visdommen i at holde sammen med de folkekirkelige danskere om det fælles mål: At bevare et Danmark i frihed.
Og derfor bør Folkekirken bevares. Et Danmark der er splittet i kristne og ateister er kun alt for let at få ned med nakken.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg blev døbt som lille, men er ikke konfirmeret. Det føltes for mærkeligt og jeg turde ikke rigtigt. Jeg så det som noget frygtelig pinligt. Men jeg troede heller ikke på noget.

Om folk er for oplyste til at komme ind i kirken?

Sådan kan man ikke sige! Vi kan ikke kalde andre uoplyste fordi de ikke ser verden som vi.
Og der findes måske mange der usikre på det med Gud. Mange der er tvivlende. Men der findes nok kun få virkelige ateister. De fleste tror vist på "et eller andet selvom det ikke er en gammel mand med hvidt skæg."
Jeg mener bare at vi, som det lille folk vi er, må prøve at finde en fordragelighed. For folkekirkelige og ikke-troende har i DK en høj tolerance overfor hinanden.
Det er et stort privilegium at vi har en kirke der finder sig i at folk kan være on og off efter behag.
Og melde sig ind og ud som man vil. Ikke alle folk er så heldige!
Vi behøver ikke "tage hele pakken."

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Ja, det er svært at etablere et godt folkeligt sammenhold, jeg er helt enig med dig.
Og netop derfor forsvarer jeg bevarelsen af et sammenhold der allerede eksisterer, og længe har gjort det, nemlig Folkekirken, om man så selv er religiøs eller ikke. Og derfor synes jeg ikke det haster med at få det/den afskaffet. For det er så svært at samle et folk, hvis først det bliver splittet.
Egoisme og magelighed er virkende faktorer der kan få det til at løsne sig i samlingerne. Men det bliver kun værre af at mange bevidst arbejder på at slå det i stykker.
Jeg ved da godt at de radikale ikke ser sig som bevidste ødelæggere. Men deres omnihumanistiske syn på verden får uvægerligt skabt problemer for et lille land som vort, som de facto ikke er en mindre sum af mennesker uden kulturelle og nationale fællesrelationer, men faktisk et land, en nation og et folk i gammeldags forstand.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Nu, hvor jeg har rodet mig ud i et forsvar for Folkekirken, får jeg lyst til at omtale - og anbefale! - Filmen "Jerusalem" efter Selma Lagerlöffs roman.
Den er instrueret af Bille August, og er efter min mening noget af det bedste han har lavet.
Den handler om en landsby i Sverige - i Dalarna, tror jeg - hvor man går til præsten for at fortælle at man vil bygge et missionshus. Man har ikke nok i det der kunne kaldes den svenske Grundtvigianisme. Byens religiøse behov tilfredsstilles ikke.
Præsten beder dem lade være, som aner han problemerne det kan medføre. Og han får ret. Snart kommer djævelen på besøg i form af en omvandrende prædikant. Han modtages i landsbyen og gør sig godt bemærket hos "missionen."
Helgum, som han hedder, får snart en betydelig magt i byen, men nogle erkender hans dårlige indflydelse. Man beder ham rejse. Han indvilliger, men beslutter sig for at hævne sig. Han opbyder al sin religiøse kraft og overtaler en stor del at byens folk til at følge kaldet: De skal udvandre til Jerusalem på hellig pilgrimsfærd.
Byens stærke unge mand vender hjem fra et ophold uden for byen, og han står til sidst med sin kone og deres nyfødte barn som skal døbes. De står i folkekirken og man hører det almindelige dåbsritual: "Herren velsigne dig og bevare dig - - - -Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred."
Efter al den djævelskab, alle disse katastrofer for landsbyen, er det fantastisk befriende at høre disse enkle ord der ikke kræver underkastelse, ikke idømmer bod og forsagelse, men blot beder om et åbent øre.

Det er hvad der sker hvis man afskaffer Folkekirken. Man får ikke mindre hellighed, men mere.
Folkekirken er garant for, at al den hellighed som mange så stærkt afskyr, ikke løber løbsk.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Thevoid - det er netop den store fordel ved Folkekirken: Frivilligheden.

Og rigtigt: Er man helt in "the void" føles måske friheden endnu stærkere. Men man må vælge sin strategi efter det samfund man lever i.
Jeg kan frygte at hvis man bekæmper alle slags tro idag, kan man ende med at tabe fælt.
Det kan nogle gange være bedre at alliere sig med den slags tro, der ikke føles som en lænke om halsen. Så beholder man måske sin 99% frihed mange år endnu.

Engbo - jeg mente bare den på Selmas tid værende lutherske, almindelige kirke.