Hej.
I forbindelse med redigering af en roman har jeg ladet nogle, som ikke har læst historie før, læse nogle brudstykker.
En af dem skrev, at det er en fin historie, for børn eller helt unge.
Det fik mig til at tænke på, at jeg flere gange før har fået den bemærkning.
Det er jo dejligt, hvis børn/unge kan have glæde af det, jeg skriver. Der er bare det, at den pågældende roman er tænkt til voksne og har en voksen i hovedrollen. Andre gange, hvor bemærkninger er faldet, har der ganske vist været børn/ganske unge i hovedrollen/hovedrollerne, men jeg mener, at handlingen gør dem mest egnet til voksne - og det er da også overvejende voksne, der har læst dem.
Selv kan jeg godt finde på at læse ungdomsbøger en gang i mellem - ind i mellem så meget andet :-)
Jeg er blevet nysgerrig. hvad mener du/I adskiller børne/ungdomsbøger fra voksenlitteratur?
vh. Pia H