Jeg vidste det ikke før i dag. Denne forfatter der i mine øjne har skrevet de bedste bøger jeg har læst, døde sidste efterår.

Smag og behag er forskelligt, men jeg elsker Sagaen om Isfolket. Jeg har læst den flere gange siden jeg var teenager og opdagede den på mine forældres reol.
Jeg elsker de dybe følelser, det mod der er til at tage tabulate emner op og den store fantasi bag.

Jeg får noget nyt ud af dem hver gang og er for nylig gået i gang med at høre dem som lydbog. Det er første gang efter min nu 6-årige søn blev født. Pludselig ser jeg at min søn ikke har ADHD - vi er blot blevet ramt af "den onde arv" (Selvfølgelig sagt med et glimt i øjet). Men igen lykkes det disse gamle bøger at få mig til at tænke over dele af mit liv. Jeg forstår så udmærket Siljes kvaler med at opdrage Sol, hold op hvor er de lig mine egne. De bøger rækker ud i mit eget liv atter engang.

En stor tak til denne fantastiske forfatter.