Hvis man direkte eller indirekte omtaler en bestemt periode, kan man kalde den 'datiden'. Det kan sammenlignes med 'på den tid'.
Fx: 'Denne vase fra 200-tallet f.Kr. er udsmykket sådan og sådan. I datidens Grækenland - eller: i datiden - var det almindeligt, at - - -'
Vi bruger sjældent eller aldrig 'datiden' om andet end bestemte historiske perioder. Fx ikke om vores personlige fortid. Medmindre vi er så gamle, at fortiden, fx ungdommen, er så længe siden, at den kan ses som en historisk særskilt periode.
'Fortiden' ligger oftest længere tid tilbage end 'datiden', men kan især bruges uden nærmere angivelser: 'I fortiden var vi en slags aber'. 'Fortiden er fyldt med - - -'. 'Han ligner noget fra fortiden', 'Fortidsfund', 'fortidsuhyrer'. 'Engang i fortiden'.
Der kan 'datiden' ikke bruges.
Om vores personlige liv kan vi bruge det ret frit: 'I min fortid (for længe siden) var jeg - -' , 'i dag er det søndag,lørdag er fortid!' 'Mit gamle jeg er fortid fra i dag!'