[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Et aktuelt og ikke uinteressant emne.

Nogle ser det omtalte statsborgerskab som noget der er lige så helligt som religionernes hellige bøger. Noget der én gang er givet aldrig kan tages tilbage. Og slet ikke uden retssag.

Nogle af tilhængerne af at hente folk hjem til retsager (med statsborgerskabet i behold) bruger det argument at ellers kunne de rende rundt i udlandet og lave flere ulykker. Eller endnu værre: rejse illegalt til DK og lave terror her.
Man forstår godt dette argument.

Et argument imod retssagerne opstår når man leget med tanken om hvad der kunne blive konsekvensen af at tage dem hjem til en retssag.
Hvad ville der ske? (Selv tror jeg at det sker med meget stor sandsynlighed.)
Sagerne ville blive dyre og besværlige. Et forsvarsadvokaternes slaraffenland.
Og disse forsvarere vil helt sikkert få held til at få sager afvist pga manglende solide beviser. Og selv hvis der fældes dom, vil straffene blive latterligt små.
Resultatet ville blive at alle dem der frifindes eller straffes mildt, vil så være hos os igen. "Her har I os tilbage!" lyder melodien.
For de der frifindes, vil man jo så ikke sende til Syrien eller Tyrkiet! De ville havne her og to sekunder senere har man dem tilbage i bistandssystemet. Og så skal man gå og frygte deres gøren og laden sidenhen. Tænk på aktuelle sag fra England.
Selv socialdemokrater har set det scenario.

Tænk hvor lidt der skal til for at miste kørekortet, selvom man har fået det på lovlig vis. Hvis man tydeligt demonstrerer at man vil blæse på alle færdselslovens paragraffer og færdselsregler, så mister man kørekortet.

Så er der jo Britta Nielsen. Hun er i sig selv en vanskelig sag.
I relation til at beholde sit pas, kan man sige at der ikke er nogen fare forbundet med at hun er i Danmark. Hun har måske flyttet lidt rundt på nogle konti. Men hun er ikke farlig på nogen måde. Hun er sikkert lige så sød som naboens kone.

Personlig er jeg ikke religiøs. Heller ikke omkring statsborgerskabet.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Vi som har dansk statsborgerskab har pligter over for staten, men staten har også forpligtelser over for os. Det er et bånd som er uløseligt. Og hvis det ikke er, hvorfor gælder dette så kun ikke-etniske danskere.

Det er rigtigt, at det vil være dyrt og måske farligt at hente disse mennesker hjem, men de vil vel være lige så farlige hvor de så befinder sig, så det er vel den risiko og omkostning den danske stat må påtage sig. Hvorfor skal andre lande gøre det? - Eller skal disse mennesker sættes helt uden for verden. Dødsstraf ville være mere humant.

Og når det gælder børn og helt unge, så er dette da endnu klarere. De er vores forpligtelse, ikke andres. Og når det gælder hvor farlige de kan være, så siger jeg bare: "tøsedrenge!". Hvad med at erkende vort ansvar og tage konsekvensen?

Jeg er lidt enig med jer i at Danmark kan være tilbøjelig til at fraskrive sig sit ansvar.
Men jeg føler mig ikke besjælet af "humanistiske" anskuelser i denne affære.

Det skulle ligge mellem linjerne. Men man får let den tanke at "68-generationen" er slået igennem i højesterettens dommerembeder.

Jeg drømmer ikke om at så tvivl om håndteringen af selve juraen, det har jeg absolut ikke kompetence til.
Men jura er vel ikke eksakt videnskab. I domsafsigelser er der nok et spillerum. Og man ville forvente en balance på længere sigt.
Som læg tilskuer kan man dog få den tanke at denne balance trækkes til siden af en vis politisk tyngde.
Men det er kun en tanke, som godt kan være præget af min egen politiske "balance." Måske er der andre sager som jeg blot ikke har lagt mærke til.
Men rækken: byret - landsret - højesteret... Man ville forvente at højesteret kun i sjældne tilfælde ville gå begge øvrige instanser imod, idet der bør være gode grunde til at de to første instanser er enige.
Hvis højesteret er uenig med de andre - skyldes det så en højere juridisk kompetence? Eller skyldes det en politisk tendens?

Jeg kan ikke besvare spørgsmålet. Kun stille det.

Magtens tredeling, du ved! Jeg håber sandelig ikke at Højesteret er blevet politisk.

Men altså, dommere er jo også en slags menneske, og mennesker bliver jo påvirket af noget i tiden Det kan vil ikke være anderledes, hvis man da ikke antager at Vorherre selv skal sætte sig i dommersædet.

Er 68 generationen slået igennem i dommerstanden. Jahhh!!! Den generation og dens principper er grundlaget for ikke så lidt af mit livssyn.

Det er et indtryk man kan få ved at iagttage en del domsagsigelser.

Ja, Kåemer, det er rart at se dig vedgå 68-generationens bidrag.
Jeg skal ikke nægte at der også har været påvirkning af mig. Nu hører det med i billedet at jeg i 1968 kun var 12 år gammel.

Jeg er nok blevet mindre "anarkistisk" på mine ældre dage.

@ #114 dino

"Det er et indtryk man kan få ved at iagttage en del domsagsigelser"
Man?
Der er nogle mennesker, der mener at iagtagelsen af, at planter springer ud om foråret giver indtryk af en imaginær himmelnisses skabervræk.
'Indtryk' er et meget misvisende ord. Fordi indtryk afhænger mere af forforståese end af situationsforståelse.
Hvad med at undersøge tingene frem for at slutte fra fordomme?

"Jeg er nok blevet mindre "anarkistisk" på mine ældre dage"
Svare det til at bliver mere fordomsfuld/forstokket?

Wernn

Godt nytår Wernn! - og selvfølgelig også godt nytår til alle jer andre.

Kåemer

@ #116 Kåemer

I Iige måde.