Det danske sprog · Brug af ordet 'dog'

4 svar
Senest opdateret 1 år, 8 måneder siden · 4 bruger(e) deltager
6 år siden

Når en tekst skal strammes op, kan nogle ord være overflødige. Et eksempel på brug af ordet 'dog' følger nedenunder.

Eksempel:
På vejen nedenunder overhaler en varevogn en lastbil. Den når netop at kile sig ind mellem lastbilen og den forankørende Punto, inden den modgående trafik gør det umuligt at overhale igen. Det forhindrer (dog) ikke varevognen i at overhale Puntoen højre om.

I eksemplet anvendes ordet 'dog' til at at angive en modsætning mellem det, der er sket i den forudgående sætning. På den anden side er denne understregning måske ikke nødvendig, da den fremgår af sammenhængen. Spørgsmålet er, om det kan/bør undværes i denne og lignende sætninger.

6 år siden
6 år siden

Jeg vil sige, at enten så skal sidste sætning indledes med et "men" eller også skal man have "dog" med, ellers får man ikke udtrykt den modsætning som måske er ønsket.

6 år siden
6 år siden

"Skal vi spise en burger? Eller skal vi bare tage en hot?
Nå, spøg til side!

Det er helt rigtigt at man skal lære at droppe overflødige ord. (Mange dropper også gerne kommaerne!)
Men i eksemplet overfor, synes jeg at det har en mening at skrive ordet dog. For det ville være forventeligt at varevognen trods alt overhalede venstre om. Overhalingen til højre beskriver en urimelig afvigelse fra god færdselskultur. Så jeg vil godkende brugen af "dog."

6 år siden
6 år siden

Tak for svarene.
Det ender med, at dog kom med, dog uden hot, men men kommer dog ikke med. Sætningen så lidt for lang ud.

6 år siden
1 år, 8 måneder siden

Spørgsmålet er jo gammelt, men alligevel - det er jo stadig et bredt spørgsmål. Jeg ville udelade 'dog' og i stedet ændre vinklen på logikken. Eftersom der ikke kan overhales venstre om pga. modgående trafik, kan der (måske) overhales højre om. Så f.eks.:

"Den når netop at kile sig ind mellem lastbilen og den forankørende Punto, inden den modgående trafik gør det umuligt at overhale igen. Så varevognen krænger ind i nødsporet //krænger til højre// og overhaler Puntoen højre om."

El.lign. - bare en anden måde at se det på.
Og uden en vurdering i form af 'dog' - snarere 'show, don't tell' her.
Der kan tilmed udløses lidt ekstra drama ifm. kørsel i nødsporet - måske er der en skrænt eller træer tæt på, måske holder der en bil lidt fremme i nødsporet.
Medmindre højresiden også er en kørebane, hvilket selvfølgelig også kan udløse drama.
:-)

1 år, 8 måneder siden

Besvar debattråd

Debatten Brug af ordet 'dog' er startet 17/05-2018 15:31 af Arne Plester (Theplayer1978) og er placeret under Det danske sprog.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

4En mystisk kommentar
10 dage siden · Arazi
4Hjælp til publicering
11 dage siden · Brehmer
2Ord
16 dage siden · Arazi
3Sci-fi og engelsk
28 dage siden · AGNP
1Gamle Myter
2 måneder siden · thejester
31Evolutions forskning.
2 måneder, 1 dag siden · thejester
10Sandhed
2 måneder, 1 dag siden · thejester
12Troen og kirken
2 måneder, 1 dag siden · thejester
31Kristendom
2 måneder, 1 dag siden · thejester
2Royalties for sange
2 måneder, 11 dage siden · Mons1957

Det danske sprog

3Kompromis
6 måneder, 16 dage siden · Kafkaesque
38'Penge'
1 år, 4 måneder siden · Denungeblødende...
4Brug af ordet 'dog'
1 år, 8 måneder siden · Filia
7Blinder eller blænder
1 år, 8 måneder siden · Filia
101Ligheder
1 år, 11 måneder siden · Ansu
17Hvilken sprogstil foretrækker i?
3 år siden · Blækhuset
18Forstyrrende elementer i læsning
4 år siden · JohannesB
3Synonymer
4 år siden · Engbo
4som der
5 år siden · dino
1Hvad betyder
5 år siden · dino