At tale om biblen er også at tale om tro, men jeg vil forsøge at holde mig til biblen i det følgende. Det hænder, at jeg læser i biblen. I den finder jeg en sagnverden (jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det lige nu), skrevet i et sprog, der er anderledes end det jeg bruger. Når jeg læser biblen, skal det være med nysgerrighed og langsomt, så jeg smager på det skrevne, inden jeg sluger det.
Og tilbage til udtrykket sagnverden. Det er ikke alt, jeg sluger. Der er facetter, som jeg idealistisk set er uenig i, og der er facetter, hvortil jeg mener, at det formentlig er udtryk for nærøstens kulturelle og religiøse standpunkt for 2000 år siden.
Biblens betydning for mig er som inspirationskilde (og til tider frustrationskilde). Den er et fælles kulturel grobund, som læses så forskelligt, at jeg til tider kan undre mig over, at der er tale om samme bog.
/Louise