Ja den er meget smuk og slet ikke lang, ej heller for de utålmodige. Når ordet slipper op, træder kunsten i stedet, så tid og rum kan afløses af kreativitetens ånd.

Fantastisch, nicht wahr:-)
Tak for den.

Personligt er jeg dybt fascineret af kvindefiguren Carmen, især i udgaven mellem Domingo og Julia Migines Johnson.

Tak for svaret!

Jeg har oplevet såvel Cappricchio som Carmen i operabio, men ikke som virkelig opera.
Aktuelle nummer fra Carmen kender jeg bedst med Callas, da min kone har den på plade.
Det er en fin udgave du præsenterer.
Jeg ser at Ruggero Raimondi er med. Ham kender jeg som Scarpia i Tosca.

Kvinderoller i operaer... Jeg har læst Nila Parlys bøger: "Absolut Sang" og "Kundrys Afspejlinger."
De handler om Wagners kvinderoller. Det er meget spændende læsning, men man skal som ikke musikuddannet (som jeg) koncentrere sig.

Taler vi om kvindeskikkelser i opera, er denne en af mine største favoritter:

Jeg husker absolut mit første bekendtskab med operaens verden. Jeg var 6 år og blev taget med ind til stentrapperne i Verona, hvor vi skulle se Aida. Min mor er inkarneret operafan og jagter land og rige rundt efter Wagner. Selv er jeg ikke den store Wagnerentusiast. Det kan godt blive lidt langt, dystert og tungt til mig, men jeg forstår godt begejstringen for Wagners værker som siges at være et evighedsstudents.

Der er jeg mere til de lette operaer, men allermest til ren klassisk musik eller store korarrangementer såsom Carmina Burana.
Nu håber jeg at jeg har sat den rigtige ind:-)

Hvad er det mennesker bliver fanget af netop ved operaen som genre. For rigtig mange, lærer aldrig at holde af den.
Hører du nogle gange Lotte Heise's podcast. Hun er ret skarp og laver også guidede ture.

Et dragende element er nok hvad Wagner kaldte "Das Gesamtkunstwerk."
En kunstform, med både musik, skuespil, drama, kostumer, lys osv.

Alle sanser (nok ikke så meget lugtesansen) kommer i spil.
Opera dur både på scenen og i radioen. Musikken er så gennemkomponeret at lyden alene kan give en tilfredsstillende oplevelse. Dog bedres oplevelsen hvis man læser om værket og eventuelt følger med i et hæfte med teksten.

Men mange har kaldt det for en umulighed. For nøgternt set er der så megen "åndssvaghed" i operaen. Faktisk er det en del af operaen Cappricchio at dette nævnes! I denne er der en masse debat om opera som kunstart. Derfor er værket lidt nørdet, til forskel fra for eksempel "La Bohème" af Giacomo Puccini. Her er det de klare og rene følelser det handler om. Her er ikke ironi over genren.

Og der skal være plads til det hele. Jeg kan også lide La Bohème!

Carl Orff er nok ikke kendt af voldsomt mange. Han har også lavet værket "Die Kluge," som jeg kun har hørt sporadisk.

Det gamle romerske teater i Verona er meget populært. Jeg har selv været der med konen for at se Aida og La Traviata.
Et råd til alle gæster: betal for leje af puder! Det er irriterende dyrt, men man fortryder det ikke når musikken spiller.

Nå, nu skal jeg høre noget Carmina Burana!

Lotte Heise - hun har udviklet sig til en personlighed omkring musik. Men jeg hører hende kun når jeg tilfældigt tænder for bilradioen, desværre.

Den optagelse forstår jeg så udemærket, at du har ventet på Dino, hvilken kraft.
Men du har ret. Den er virkelig lang:-)

Camilla

Ja, scenen er lang, selvom den bare handler om at valkyriesøsteren Waltraute blot kommer til Brünhilde for at råde hende til at smide ringen væk.
Brünhilde afviser, da den er Siegfrieds kærlighedspant. (Ringen er en "magtring," men hun har fået den i kærlighed.)

Ironien er at hun kort efter mister den. En uønsket bejler røver den fra hende.
Havde hun i tide fulgt søsterens råd, kunne meget være undgået.

Ja, hver dag består livet af valg der får indflydelse på resten af livet. Men mange af dem kan vi justere lidt på. Point of no return er af eksistentiel vigtighed, som til alle tider er vigtige, også i operaens verden.

Har du set Anne Franks Dagbog på Netflix med, Helen Mirren.
Den er absolut et must see
og helt fænomenalt skruet sammen. Det er så også et blik på, hvad nationalisme kan føre til, når den ikke bruges til at lave store musikalske værker. Men Hitler var helt på halen over Wagner og fandt i ham en kunstner, der udtrykte et billede på den ægte race. Arieren!
Så er det helt gruopvækkende at være vidne til, hvad Hitler gjorde med sin drøm kontra, hvad kunstneren Wagner gjorde.
Spørgsmålet er om mennesket lærer noget af historien, og om det vil afspejle sig i nyere værker indenfor musikkunsten.
Jeg kender dette Michael Jackson nummer, men der må da være mange flere.
Savage Rose er taget af YouTube efter at KODA aftalen ikke faldt på plads.

Camilla, da Wagner længe har haft min store interesse, må jeg kommentere på "den med Hitler."

Hitler elskede Wagner. Og især værket "Mestersangerne i Nürnberg."

Det handler om folk i gamle dages Nürnberg.
I denne by hyldes kulturer. Ikke militæret. Når der er folkefest kommer byens spidser marcherende med bannere. Men det er ikke hæren. Det er byens kulturpersoner man ser op til.
Ham der vinder konkurrencen (og pigen) er en fremmed. En udefra.
Hans Sachs, byens højt respekterede skomager, holder en tale om farerne udefra. Landene der truer Nürnberg.
Den har Hitler uden tvivl lagt mærke til.
Man Sachs står i en virkelighed, hvor Tyskland er splittet op i småstater. Uden om ligger de kulturelle stormagter: Østrig, Italien og Frankrig. Overfor dem kan man sagtens føle sig mindreværdig.
Derfor siger Sachs at "Vi tyske skal ikke skamme os. Men vi skal stå sammen og holde fast i den gode tyske kunst." Det er i min fortolkning budskabet. Og den kan man godt sluge.

Men en mand som Hitler kunne nok få det til at sige at det tyske er bedre end andet. og det tyske har ret til at ekspandere.

Lade det være indrømmet: Wagner kunne ikke fordrage jøder. For de stod hele tiden i vejen for ham. Hvem ejede aviserne der anmeldte ham dårligt? Hvem ejede teatrene der ikke ville opføre hans værker? Han - denne ægte tysker? Hvorfor kunne han i sit eget land ikke blive til noget? Hvorfor var samfundets elite altid jøder?
Man han var også uretfærdig, for der var jøder med indflydelse der var ordentlige imod ham, så som komponisten Meyerbeer.

Og Wagner begik nogle slemme fejl og dumheder! Et er at han personligt ikke kan lide jøderne. Men han skrev det ned! Det udviklede sig til en forfærdelig dumhed.
For dermed kunne Hitler i ham se en mentor der vejledte ham i den tanke at jøderne burde forsvinde.

"Racisme" har altid været almindelig, men det var især England der byggede den op som ideologi. Men deres kolonialisme og imperialisme har englænderne mødt flere fremme folk end de fleste. Og de har været dygtige til at se fremmede som lavere racer. Udvikle frenologien - læren om kraniets udseende og mål som en forudsigelse af folks begavelse og forbryderiske sindelag, for ikke at nævne at de sorte var underlegne i forhold til hvide.

Wagner bliver nødt til at tage skraldet for en del af Hitlers tankegang, desværre.
Som man siger: "Den man elsker tugter man!"
Og derfor må jeg også give Wagner sin del af skideballen.
Jeg kan kun håbe at han ville have taget afstand til Holocaust, hvis han havde haft kendskab til den.

Som musiker var han amatør. Som komponist lærte han meget hurtigt at skrive noder. Han tog et kursus, skrev en symfoni i fire satser og blev leder af et kor i Dresten.
Han ville egentlig være forfatter, dramatiker. Han indså at han blev nødt til selv at skrive musik til sine dramaer.
Her ville man normalt sige: OK, held og lykke med det!
Og man ville bestemt ikke forvente at musikværker der blev til på denne baggrund ville blive særlig gode.
At han så skrev rene mesterværker synes næsten ubegribeligt.
Og derfor er han elsket af så mange.
Men mange har tilbøjelighed til helt at se bort fra hans jødehad. Og det er også en kedelig kamel at sluge.
I stedet bør man erkende at han tog fejl.
Forglemte at talrige jøder har præsteret fantastisk inden for litteratur, naturvidenskab, musik og lægevidenskab i en grad der klart overgår deres andel af befolkningen.
På Wagners tid var den jødiske andel af befolkningen meget beskeden.
Få folk har som jøderne givet mere end de har taget.

Se, eller husk, filmen "Amadeus." Var Mozart et perfekt menneske?
Som komponist genial, men som menneske en klam nar.

Jeg må indskyde at Hitlers tankegang ikke udpræget genfindes i Wagners operaer.
Den store "Nibelungens Ring" er baseret på nordisk mytologi, som igen er præget af den græske. Der er en del "græsk drama" at finde i Ringen, og desuden er der sympatiske holdninger at spore.
I Ringen lærer man at afsky voldtægt og tvangsægteskab. Og man lærer at kvinden sagtens kan bære den intellektuelle førertrøje.

Der var engang en der stillede spørgsmålet:
"Does humor belong in music?"

Jeg tror at denne video kan få en og anden til at trække på smilebåndet.

Angående ovenstående video så skal man klikke på dette:

Se denne video på YouTube. i titlen foroven. Ikke billederne nedenfor!

Det er noget med rettigheder osv. Videoen handler om to ægyptere der danser.