Opskrifter, køkken- og prydhaven · Hansens klejner

1 svar
Senest opdateret 2 år siden · 2 bruger(e) deltager
2 år siden

Er der noget bedre end gamle kageopskrifter?
JA! Det er jeg RET sikker på, men ikke desto mindre føler jeg lige for at videregive denne klejneopskrift af ældre dato. Jeg fik den herinde af en tidligere bruger, Hansen. Han var pensioneret bager og havde derudover sine helt egne meninger. Meninger som jeg sjældent var enig med ham i, men det ændrede ikke på at der - dybt nede - gemte sig en virkelig rar person, og den kom som regel tydeligst frem til jul.

Jeg har brugt opskriften i over 10 år, og INGEN er døde endnu, så here goes:

Hansens klejner

225 gram melis
4 æg
2 dl. piskefløde
125 gram margarine / smør
Vanilje (et par teskefulde), kardemomme og hjortetaksalt (knivspids)
900 gram hvedemel

500 g palmin eller rafinol - til kogning

Pisk æg og melis sammen til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt smeltet smør, fløde og kardemomme. Rør melet i og lad dejen hvile tildækket i køleskabet i mindst 1 time.

Tag dejen ud på et meldrysset bord. Ælt dejen let og del den i 2 portioner. Rul en portion ud til en firkant (ca. 18 x 32 cm). Skær den på den lange led i 3 cm brede strimler - fx med en kagespore. Skær strimlerne over på skrå (ca. 8 cm lange). Skær et lille rids i midten af hver klejne og træk den ene spids gennem ridset så siderne får en snoning. Gentag udrulningen med den anden portion dej. Saml resterne og rul dem ud til sidst.

Varm palminen op i en lille, dyb gryde ved jævn varme - fyld kun gryden halvt op. Kom en bid franskbrød i den varme palmin. Bliver brødet gyldent, har palminen den rigtige temperatur. Læg forsigtigt 2-3 klejner i det varme fedtstof og kog dem til de er gyldne - vend dem et par gange. Klejnerne skal hurtigt stige op til overfladen. Hvis de bliver liggende på bunden, er fedtstoffet ikke varmt nok. Tag klejnerne op og læg dem på fedtsugende papir.

Tips: Hvis fedtstoffet bruser under kogningen, er det fordi der er for mange klejner i gryden. Klejnerne kan gemmes i en kagedåse i ca. 1 uge. Varm dem på en brødrister eller i ovnen.

Har I andre nogle (jule)opskrifter I har lyst til at dele?

Mvh
Eddie

2 år siden
2 år siden

Her er opskriften på en dejlig citronmåne. Skallen fra tre økocitroner bruger jeg revne i en citronspecieopskrift. Men hvad med al citronsaften?
Den bruger jeg i citronmåne.
150 g smør
150 g sukker
3 æg
2 1/2 dl ymer
250 g hvedemel
1 tsk vanillepulver
2 tsk bagepulver
3 økocitroner.

Glasur 250 g flormelis
Citronsaft el. Kogende vand

Tænd ovn på varmluft 150 grader
Blødgør smør.
Pisk smør og sukker plus vanille hvidt.
Tilsæt æg et ad gangen
Skyl citroner riv skal fra.
Pres saften ud tilsæt halvdelen til dejen.
Tilsæt ymer.
Bland bagepulver og hvedemel og tilsæt. Rør forsigtigt til mel er udrørt.
Bag kagen nederst i ovnen i minimum 35-40 Min.
Kagen er færdig når den er gylden og ikke hænger ved strikkepind.
Pensl sidste citronsaft på kagen.
Når kagen er kold glaseres den.
Den kan også fryses men uden glasur.

2 år siden

Besvar debattråd

Debatten Hansens klejner er startet 03/12-2022 00:11 af Daniella Helvant (Eddie) og er placeret under Opskrifter, køkken- og prydhaven.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

4En mystisk kommentar
10 dage siden · Arazi
4Hjælp til publicering
11 dage siden · Brehmer
2Ord
16 dage siden · Arazi
3Sci-fi og engelsk
28 dage siden · AGNP
1Gamle Myter
2 måneder, 1 dag siden · thejester
31Evolutions forskning.
2 måneder, 1 dag siden · thejester
10Sandhed
2 måneder, 1 dag siden · thejester
12Troen og kirken
2 måneder, 1 dag siden · thejester
31Kristendom
2 måneder, 1 dag siden · thejester
2Royalties for sange
2 måneder, 11 dage siden · Mons1957
524Kontraster
2 måneder, 29 dage siden · Savanti
35Racisme
4 måneder, 2 dage siden · thejester
15Dage med Ralf.
4 måneder, 19 dage siden · MollyTrine
27Dagens citat
4 måneder, 22 dage siden · Deadboy2
4Modtaget kommentarer
6 måneder, 6 dage siden · Rebecca Rahbek
3Kompromis
6 måneder, 16 dage siden · Kafkaesque
3Skriveblokade
7 måneder, 16 dage siden · David H
2Krimikonkurrence Leitura
7 måneder, 29 dage siden · heksemutter
4Digtteknikker: GAS-sætninger
8 måneder, 8 dage siden · Tungnemt

Opskrifter, køkken- og prydhaven

0Veggie fars / plantefars
1 år, 11 måneder siden · Ansu
1Hansens klejner
2 år siden · heksemutter
12Nem mad til 1
5 år siden · Kattegat