Jeg kan ikke se mig selv som hverken superhelt eller superskurk - Selvom skurkene sommetider har egenskaber som godt kunne være fristende - men superhelt - nej, det er for langt ude, så langt rækker min fantasi ikke. Men jeg kunne godt tænke mig at have magiske evner, således at jeg kunne tingenes gang med et par håndbevægelser i det små som i det store. hvis der var sådan en småforbryder, en der ville stjæle en dametaske eller lignende, så ville jeg vifte lidt med en lillefinger, og straks ville banditten befinde sig på en gade et sted i Kina, med det kinesiske politi stirrende mistænksomt på ham. - Eller i det store - her måtte jeg nok bruge begge arme - så ville alle myndigheder i verden vågne en morgen og opdage at alle sprængstoffer var blevet til den lækreste jordbærmarmelade, og selve våbnene ville være blevet
til lakrids og chokolade. - Det ville nok forandre verden, om det ville være til det bedre eller værre, ved jeg ikke.

Jeg ser mig som super skurk da min magt er ord og jeg ikke bange for og bruge dem jeg danner der bare mere fin og smuk hvorfor altid skrive hadfyldt over for hinanden wauw sikre en superskurk ???

Jeg vil gå en tredje vej og blive en antihelt. En man som sådan ikke forventer vil gøre noget godt, men har en intention om at gøre det, på trods af forventninger om det andet. Eller omvendt.
Mine evner ville nok være noget med magi, hypnose, telekinese eller lignende. Det ville jeg anvende i kamp mod nogen eller noget.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]