Ved selvudgiver og medudgiver er der aldrig nogen garanti for at se sine penge igen. Så langt er der ikke noget odiøst i det. Det er først galt, hvis de ikke kan redegøre for hvad de bruger pengene til. Det er selvfølgelig kritisabelt, at de ikke skriver noget om medfinanciering eller mulig medfinanciering. Sådan noget skal de bare have i orden.

BookBox garanterer som sådan et oplag af en vis størrelse, fordi de fremstiller en plukkasse. Antallet der kan være i kassen afhænger af bogens størrelse, men jeg ville egentlig forvente, at de kunne sige et cirka-antal til kassen.

Stod der noget om hvad du så fik for de 10.000? Hvis der både skal korrekturlæsning og illustrator til cover, kommer man let op imod de 10.000, især hvis forlaget også skal have deres egen tid betalt.

Nej, der var ingen specifikation, andet end "tilskud til udgivelsen". De skrev forskellige elementer, jeg ville få af dem, men ikke på en så specifik måde, at de ville kunne blive holdt op på det (det kommer ned til formuleringen) og de var ikke nævnt i kontrakten, som jo er den gældende.

Mht BookBox, så er det netop også det, du nævner med, at der er en "kasse" af en hvis størrelse, som så bliver fyldt op, når minimumsbeholdningen er nået. Det giver fint mening. Men i så fald burde de netop kunne oplyse hvad, de vil sætte minimumsbeholdningen til. Men ifl kontrakten var jeg ikke garanteret et minimum overhovedet. Det lyder bare ikke rigtigt i mine ører.

Jeg kan se, at du ikke er den eneste der påpeger, at det ikke fremgår af forlagets hjemmeside, at det er et medudgiverforlag https://danskforfa...ren_no_4_2018.pdf). Anne Cathrine Bomann skulle åbenbart selv skyde kr. 12.500 i udgivelsen.

Anyway, jeg ved ikke om jeg vil kalde det fusk, at de ikke specificerer de enkelte poster, for det er vel et spørgsmål om hvordan forlagene driver deres virksomhed. Det er ikke sådan jeg ville gøre det, hvis jeg havde medudgiver-muligheden på mit eget forlag (overvejer muligheden, men har indtil videre tænkt at der var for meget bøvl og konkurrence på markedet). Så mange poster er der sgu heller ikke i en bogudgivelse.

Jeg slog et par af deres forfattere op og bortset fra en enkelt forfatter, der blev anmeldt i et nordjysk lokalblad, var ingen af dem ifølge bog.nu anmeldt i en avis. Det var bare bogblogs. Jeg prøvede også at slå et par af deres bøger op på bibliotek.dk, hvor de heller ikke var at finde.

Kan selvfølgelig også bare være med min stikprøve, jeg var uheldig, men jeg tænker umiddelbart, hvad er fordelen lige på at blive udgivet af dem og på at selvudgive?

Man kan jo også bare selv ringe til et trykkeri og få sin bog trykt og derefter sende nogle stykker ud til diverse bogbloggere.

Om jeg vil kalde det fusk, ved jeg ikke, men det er pænt dårlig stil, at kræve så relativt mange penge for noget så minimalt. De får vel også kopirettighederne til ens bog, gør de ikke? Så hvis man beslutter sig for at gøre noget mere ud af sin bog, kan man faktisk ikke udgive den andre steder.

Det virker heller ikke som om de har speciel litterær profil, når man scroller igennem deres bøger. Det ville jeg umiddelbart forvente af at mindre forlag havde, og derudover har de godt nok udgivet mange bøger ift. til at det er lille forlag, så hvor meget tid bruger det lige på hver enkelt bog ift. redigering og PR?

Måske skulle man have en statistik der fortæller om forlagenes samlede antal indkomne, uopfordrede, manuskripter fra år 1850 til 2020.

Det kunne måske give en antydning af hvorfor vi ikke alle kan få udgivet bøger gratis.

#5 (peter_romer): Jeg slog et par af deres forfattere op og bortset fra en enkelt forfatter, der blev anmeldt i et nordjysk lokalblad, var ingen af dem ifølge bog.nu anmeldt i en avis. Det var bare bogblogs. Jeg prøvede også at slå et par af deres bøger op på bibliotek.dk, hvor de heller ikke var at finde.

Kan selvfølgelig også bare være med min stikprøve, jeg var uheldig, men jeg tænker umiddelbart, hvad er fordelen lige på at blive udgivet af dem og på at selvudgive?
Jeg slog "Et satans arbejde", "Ikke noget at tale om" og "Jorden er flad" op, og dem har bibliotekerne købt en del af, så de har bøger på biblioteket.

At du ikke kan finde avisanmeldelser giver god mening. Mængden af anmeldelser i aviserne afhænger af mængden af annoncekroner man bruger. Den almindelige udmelding fra de små og mellemstore forlag jeg har kontakt med er, at det simpelthen ikke er værd at prøve. Det hænder, at de tager små forlags udgivelser med, Little Brother, som jeg var med til at oversætte for Science Fiction Cirklen, fik en rigtig flot anmeldelse i Politiken, så det kan faktisk godt lade sig gøre... chancerne er bare astronomisk små, hvis man ikke smider nogle annoncekroner efter aviserne.

Faktisk kan bogblogs være et rigtig godt sted at få anmeldt sine bøger. Der er stor forskel på både lødigheden og antallet af læsere på de enkelte blogs, men det kan faktisk godt give noget mersalg. En forfatter som Jussi Adler-Olsen er angiveligt begyndt at bruge dem i stor stil, fordi de kommer bredt ud til hans specifikke målgruppe.

#6 (dino): Måske skulle man have en statistik der fortæller om forlagenes samlede antal indkomne, uopfordrede, manuskripter fra år 1850 til 2020.

Det kunne måske give en antydning af hvorfor vi ikke alle kan få udgivet bøger gratis.

Jeg ved ikke helt hvordan, jeg skal forstå den besked. Jeg tager det skam som et stort skulderklap og kompliment, at de gerne ville udgive min roman, og jeg siger ikke, at jeg kun vil have min roman udgivet gratis, selvom jeg ville ønske, at de havde informeret om med-finansieringen forinden, så jeg vidste hvad, jeg gik ind til, da jeg sendte den ind. Men jeg vil gerne have mulighed for at tjene i det mindste nogle af pengene hjem igen og ikke havne i en situation, hvor jeg har betalt for at få den udgivet, ingen oplag har, og har overdraget rettighederne, så jeg heller ikke kan promovere den andetsteds eller få den udgivet hos andre. Så det er ikke for at være kræsen, for jeg er skam taknemmelig (eller også har jeg bare arbejdet meget hårdt på at gøre den så god som muligt), men uden oplag og uden garanti for hvad, mine penge ville blive brugt på, så ville jeg bare gerne høre, om I andre tænker, at det ville være en kontrakt, jeg ville fortryde, ik.

#6 (dino): Måske skulle man have en statistik der fortæller om forlagenes samlede antal indkomne, uopfordrede, manuskripter fra år 1850 til 2020.

Det kunne måske give en antydning af hvorfor vi ikke alle kan få udgivet bøger gratis.
Jeg kan ikke forestille mig, at sådanne oplysninger er tilgængelige, men det er interessant at bemærke, at i takt med at trykkepriser er faldet og den fornødne software er billigere eller gratis (jeg laver selv alle mine udgivelser med freeware og gratis billeder), er antallet af udgivelser steget. 2019 var efter sigende rekordår for danske udgivelser.

Hvis man kan leve med, at man kun udgiver eBøger, og selv vil investere tiden i at lære hvordan man gør, så kan man faktisk udgive helt gratis.

Ja, Weirdspace - Det er også godt. Men det er gratis på en anden måde.
Jeg mente (som du jo nok regnede ud) gratis på den måde at et forlag betaler hele udgivelsen.

Jeg har selv udgivet på SAXO, og det var ganske rigtigt gratis.

Min egentlige pointe er at det er blevet lettere for amatører (som jeg selv) at flikke halvkvædede viser sammen på en PC og sende det til et forlag, end i gamle dage, hvor man kun orkede at skrive en bog med blæk og fjerpen i tællepråsens skær, hvis der virkelig var kød på historien.
Og derfor tror jeg at forlagene i dag modtager langt mere end i gamle dage.

Jeg tror ikke du vil fortryde det, Natashia. Personligt vil jeg kræve to ting af et forlag.

1) De skal hjælpe med PR, så jeg kan få nogle læsere
2) De skal hjælpe med redigering af bogen, ikke bare korrekturlæsning, så det er den bedst mulige bog, der kommer ud i verden.

Jeg tror ikke de kommer til at tilbyde nogen af delene i særlig høj grad.

Og tag det helt sikkert som et kompliment. Du er jo også god og du har noget på hjerte. Det har de set. Men når du er så god, og har noget så oprigtigt på hjerte, fortjener dit værk også at blive hjulpet mere på vej, end jeg tror Brændtpunkt vil være i stand til. Du fortjener god, seriøs redigering og lidt hjælp ift. PR.

Det kan godt være du kommer til at kaste nogle knaster efter en professionel forfatter eller redaktør, der kan hjælpe med at få det bedste frem i dit værk, men så brug hellere 10.000kr på det, og send det ind til et bedre forlag.

Det var også hvad L&R rådede mig til - og jeg tror vi er ret meget på niveau med hinanden, så det råd er nok ligeså godt til dig som til mig.

Tak, Peter. Det tager jeg som komplimenter. :)

Ifl guiden til forfatterkontrakter fra Dansk Forfatterforening faldt den kontrakt, jeg blev tilbudt igennem på flere områder og brugte flere af netop den type formuleringer, som guiden advarer imod.
Så jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det var den rigtige beslutning, selvom det virker som at modarbejde sig selv.

Du har ikke modarbejdet dig selv. Det er jeg 100 % overbevist om :)

Jeg tror du skal passe på med at forelske dig i ideen om at være forfatter. Det er fristende at få sit navn på en bog og sige til sig selv og sin omgangskreds, at nu er jeg blevet forfatter. Især når man arbejdet så hårdt for det, er det fristende at sige til selv, at nu er jeg endelig kommet i mål.

... men det handler jo at skrive det bedst mulige værk og komme ud til så mange læsere som muligt - og Brændpunkt virker på overfladen næppe særlig gode til at hjælpe med nogle af delene.

Hvis du forsat får afslag på afslag, så tror jeg det er bedre at lave en googlesøgning på en "manusskriftlæser", skrive tilbage til dine afslag og spørge om de kan anbefale en manusskriftlæser eller måske skrive til nogle af dine yndlingsforfattere om de kan give dig nogle råd ift. at forbedre dit manus. Måske de endda selv laver lidt manusskriftlæsning ved siden af forfattergerningen.

Nej, lige præcis. Jeg synes, det ville være at sælge ud, hvis jeg sagde ja til det og netop udgive bare for at udgive og ikke gå til det med en fornuftig forretningssans.

Ikke at der er noget galt med det, må jeg lige skynde mig at tilføje, for det kan være en god måde at "få foden indenfor" og blive blåstemplet - jeg havde bare ikke råd til at gå den vej. :)

#14 (NAHansen): Nej, lige præcis. Jeg synes, det ville være at sælge ud, hvis jeg sagde ja til det og netop udgive bare for at udgive og ikke gå til det med en fornuftig forretningssans.

Ikke at der er noget galt med det, må jeg lige skynde mig at tilføje, for det kan være en god måde at "få foden indenfor" og blive blåstemplet - jeg havde bare ikke råd til at gå den vej. :)

Som udviklingen ser ud lige nu, hvor forlagene bliver mere og mere pressede, tror jeg det kommer til at blive helt almindeligt, at skulle af med noget selvfinanciering eller medfinanciering for den første udgivelse, for at vise, at man skriver godt nok til at give overskud. Bibliotekerne bliver lukket, og dem der ikke bliver lukket bliver skåret ned, og danskerne læser generelt mindre, så det bliver stadigt sværere for forlagene at få en udgivelse til at give overskud.

Vi ser det også med f.eks. Saxo, hvor det før i tiden var gratis at sætte eBøger til salg, men nu koster kr. 200 at oprette en bog i deres system. Branchen har det generelt svært, og de skærer over alt hvor de kan. Mindre korrektur, underbetaling af oversættere oma. Bemærk f.eks. L&R's tilbud om at få udgivet oversatte værker og lydbøger gennem dem. Det var bøger der allerede var klar, de tilbød ikke at oversætte/indtale, som er det dyre i processen. De bruger ikke ordet medfinanciering, men det er reelt det, det bliver.

Kære alle

Jeg ville blot lige tilføje noget til denne diskussion, som jeg faldt over i endnu en overspringshandling fra skrivningen.

Jeg er selv udkommet på Brændpunkt (dog med en standardkontrakt, hvor jeg ikke selv skulle medfinansiere). Min bog blev anmeldt i en avis - og af ret mange bogbloggere, hvilket var noget, forlaget sørgede for. De var også behagelige at samarbejde med. Min bog og flere andre bøger på forlaget er desuden blevet indkøbt af bibliotekerne.

Dette skal dog ikke læses som et forsvar for den specifikke kontrakt, der lyder tvivlsom.