Jeg ved det ikke præcist, Kåemer.

Men jeg tør gætte på at man har opstillet en række parametre der kan scores på forskellig vis.
Eks.
Hvor højt scorer man på nedenstående parametre?
Giv points efter 1-2-3, hvor 3 er max. Og tæl så sammen til sidst.)
1. Kan du spise dig mæt hver dag?
2. Kan du gå til natten uden frygt?
3. Har du kunnet gå så meget i skole at du kan følge med i og evt. deltage i nyhedsformidlingen og samfundsdebatten i dit land?
4. Har du mulighed for at leve i overensstemmelse med dine behov for kærlighed og at sætte sunde børn i verden?
5. Har du et arbejde som du kan trives med?
6. Kan du komme til læge/hospital ved sygdom uden at du ruineres?

Og så videre.

Så det er nok ikke helt noget sludder alligevel. Som gamle Galilei sagde: "Mål alt hvad der kan måles. Og kan det ikke måles, så find en måde at gøre det alligevel."

Man kan sige at man kan få mange points i skemaet og alligevel ikke føle sig lykkelig. Og hvor mange som er rige og har alt begår ikke selvmord alligevel?

Ser man på skemaet (som jeg bare har rystet ud af ærmet!) så kan man score højt på alle parametre, undtagen én!
Et eksempel på dette: Skibsredderen Onassis' datter. Hun var arbing til en formue. Men hun var overvægtig, og hun kunne aldrig stole på at bejlere elskede hende og ikke bare hendes penge. Så på ét punkt scorede hun så lavt at hun følte sig ulykkelig. Hendes liv blev ikke langt.

Men man kan også score mange points og acceptere at score lavt på kærlighedens område. Det findes der eksempler på.
Et (grotesk) eksempel er Alberik fra Wagners Nibelungens ring. Han valgte at sælge ud på kærligheden mod til gengæld at få rigdom og magt.

I hvert fald tror jeg at en person der scorer højt på de fleste punkter er mere lykkelig end en der scorer lavt på dem alle.
Så det er nok svært at måle præcist, men helt umuligt er det nok ikke.

Danmark er et land hvor folk generelt vil få mange points, hvis man designer spørgeskemaet passende.
Fra en romantisk vinkel vil punktet med kærlighed betyde mere end alle andre tilsammen.
En socialist vil dog i konsekvens af ideologien vægte anderledes. (Kærlighed er først mulig som overbygning på det materielle.)

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg synes jeg har haft et lykkeligt liv, selvom der vist har været flere nederlag end sejre.

Mit liv går mod slutningen, det er naturens orden, og jeg må spørge mig selv: Har jeg virkelig været her? - Og jeg synes nok jeg kan svare: Ja, det har jeg, og jeg er her vistnok lidt endnu

"Jeg har elsket og levet" står der i en sang, og det har jeg.

Sådan opfatter jeg lykken.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg har lyst til at definere lykke med det lidt gammeldags ord "livsfylde" - at man kan se sit liv som en helhed og at det giver mening, at både det gode og det onde føjer sig ind i helheden. Selvfølgelig har der været noget som jeg har ønsket af livet, men ikke opnået, men så har der været noget andet, så det alligevel er blevet en meningsfuld helhed.

Bruger nogen overhovedet ordet skæbne mere? Det er ellers et godt ord - at mit liv bliver en skæbne.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Hej Kåemer

Jeg mener at udsagnet "Jeg har (dog) elsket og levet" tillægges C. F. Weyse. For ham var det ulykkelig kærlighed. Han var ingen Adonis og kvinden han havde i kikkerten gengældte ikke hans følelser. Citatet var et udtryk for hans accept af situationen.
Om jeg husker ret.
Måske var det endda titlen på den spillefilm, der lavedes om ham?

Dino

Javist er det Weyse. Jeg har lyst til at gentage det: "Jeg har dog elsket og levet". for det er jo sådan det er, ikke? - Jeg har sagt det før og vil gerne sige det igen: Det er bedre at elske end at blive elsket.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Kåemer

Prøv at søg på Christian Bjørnskov. Det er vel den førende forsker inden for lykke.

Kende du den logiske fejleslutning: 'Personal incredulity'?

Jeg har slået Christian Bjørnskov op, og det ser godt ud. Jeg vil studere det nøjere. - Hans filosofi minder meget om Karen Blixens marionettema - at mennesker børe leve og virke ud fra deres balancepunkter.

Jeg kender ikke begrebet 'Personal incredulity'?" og mit english er noget rustent.

Arguing from Personal incredulity:
Dansk: Argument ved vantro

[guddommelig fejlslutning eller appel til sund fornuft]
Jeg kan simpelthen ikke tro, at alt det, du fortæller om WTC og 9/11 kan være sandt, så derfor må det være falsk'. Eller omvendt: 'Jeg kan simpelthen ikke tro, at det, du fortæller om George Bush's officielle konspirationsteori kan være falsk, så derfor må den være sand. Og jeg er ligeglad med, at han løj om WMD i Irak'.
Bemærk tros-elementet i udsagnet. Tro bygger på en frivillig afståen fra tænkning og en læggen al beslutning og autoritet i hænderne på en postuleret ydre autoritet med absolut/guddommelig indsigt.
Sund fornuft er en god ting, men hvis man appellerer til 'vi ved jo alle, at ... enhver kan jo forstå, at ...' så er det en fejlslutning.


Kilde:https://www.neders...alske-argumenter/

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Wernn

Så sandt som det er sagt, og dit link er meget fint.

Der er dog meget få sandheder i verden der er absolutte, men det betyder ikke nødvendigvis at de er falske, eller at man skal holde op med at argumentere.

En videnskabsmand ved Niels Bohr-instituttet sagde for nogle år siden at enhver videnskabelig opdagelse i princippet er forkert - forstået på den måde at når denne opdagelse bliver offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, vil det blive udsat for andre videnskabsmænds kritik, hvilket netop er idéen. Hver opdagelse bliver således et trin i en udvikling mor sandere erkendelser.

Da Albert Einstein fik Nobelprisen holdt forfatteren Bernard Shaw tale for ham og sagde bl.a. "Ptolemeus verdensbillede holdt i tusind år, Newtons i tre hundrede år. Gad vide hvor længe dit holder."

Jeg har selv gennem mange år tænkt at tro er en afståelse/opgivelse af argumentation der bygger på lødig undersøgelse.
Man kan møde ingeniører, advokater der i deres arbejde holder sig urokkeligt til eksakthed og bevis. Men i deres gudstro afstår de helt fra sådanne krav, trods det at de er villige til at lade denne influere på samfundslivet og på hvad andre mennesker kan tillade sig eller ikke.

Men i relation til det aktuelle emne: "Lykke," har jeg selv i #1 forsøgt at anskue det ud fra en materiel vinkel. Men jeg vil her kort indskyde:
Lykke er en følelse vi kan have når vi ikke væsentligt generes af mangler i vort basale liv. (Lad os bare nævne Maslows pyramide.)
Det betyder ikke at vi SKAL være rige for at blive lykkelige. Men vi skal ikke generes væsentligt at fattigdom og utryghed.
Og omvendt betyder det heller ikke at rigdom garanterer lykke, som jeg også nævnte i #1 ved eksemplet Onassis.

Men jeg tror at livets materielle betingelser for flertallet vil spille en ikke uvæsentlig rolle.

Ang Irakkrigen. A. F. Rasmussen vidste at Hussein havde smidt sennepsgas imod hans kurdiske befolkning. Giftgas sorterer under kategorien utilladelige masseødelæggelsesvåben. Det var det han mente da han sagde at "det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved!" (Og det har vi jo talt om før, Engbo.)

Men jeg tror også at George Bush havde politiske visioner mere end frygt for masseødelæggelsesvåben i Irak. Hvis Irak blev forvandlet til et vestvenligt styre, ville det skabe en akse fra den persiske golf til Europa (idet Tyrkiet er medlem af NATO.) som helt ville splitte den muslimske verden i to. Ikke mindst Iran ville isoleres fra Syrien og Libanon.
Men styret i Irak blev ikke hvad man i vesten kunne drømme om.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Lykke er vel i sidste ende hvad man selv gør det til. Tror det er individuelt fra menneske til menneske, hvordan man oplever lykke eller føler at man er lykkelig. Ud fra mit eget perspektiv kan de mindste ting gøre mig lykkelig, eller give mig en lykke fornemmelse, da jeg har valgt at fokuserer på positive ting frem for negative.

Jeg forbinder lykke med indere tilfredshed og fyldfyldment med mit livsindhold.
Familie venner og aktiviteter er med til at give livet indhold. Hos mig er troen på evigheden absolut det vigtigste, jeg begyndte allerede at søge som barn og har uden tvivl vokset en del i den retning.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]