6 år siden
| Digte er den sværeste af alle litteraturgenrer, men det er tydeligt at mange betragter det som den letteste.
Fire linjer er lige kradset ned, og bliver straks sendt afsted som et digt.
For år tilbage læste og kommenterede jeg mange digte. Det gør jeg ikke mere, for skulle jeg skrive min oprigtige mening, ville det ofte blive ret skrapt. så vil jeg hellere lade være.
Jeg taler ikke om ufuldkomne forsøg, det er en ærlig sag, og vi har alle behov for at prøve os frem, og det er da godt at få konstruktiv kritik. Men jeg taler her om det rene sjusk, og det er altså ret omfattende her på Fyldepennen.
At skrive er altid hårdt arbejde, men hvis noget er værd at gøre, er det også værd at gøre ordentligt.
Kåemer 6 år siden |
6 år siden
| Hej Kåemer
Jeg ville forsøge mig på en roman. Det må jeg erkende er for vanskeligt for mig.
Digte synes jeg fungere godt for mig.
Bliver udgivet her den 4 februar så ja , det kan som du siger betale sig at gøre sig umage.
Ønsker en god jul og godt nytår 2019.
Mvh
Ann . 6 år siden |
6 år siden
| Hej Ann
Gratulerer. Jeg krydser fingre for dig. Du var ellers en af dem med digte jeg ikke syntes om. Men jeg vil elske at tage fejl.
Kåemer 6 år siden |
6 år siden
| Smag er heldigvis en meget subjektiv ting og det er jo heldigvis ikke sådan, at bare fordi du ikke kommenterer længere, at de fleste digte ligger urørte hen, slet ikke! Der er mange der nyder hinandens skriverier herinde og det er jo dejligt.
Når det kommer til digte især, tænker jeg altid på måden Åben Poetisk Scene i Aarhus bliver introduceret, nemlig at folk kommer med alt fra ting de har fået udgivet på forlag til det de lige sad og skrev i bussen på vej til arrangementet. Fra den ene ekstrem til den anden og begge poler (plus alt midt imellem) udgør litteratur som det er værd at lægge øre til et øjeblik. Den tanke kan jeg personligt godt lide.
Jeg bruger selv rigtig meget tid på mine digte, men det betyder jo ikke at alle synes det er god litteratur. Sådan er det nu engang. Når du ikke kommenterer mine tekster herinde, går jeg da ikke ud fra, at det bare er fordi du godt kunne lide dem, men var for doven til at smide et par ord... Nej, jeg går bestemt ud fra, du ikke kommenterede fordi det jeg skrev ikke sagde dig noget og det er fint. Min litteratur lever ikke for nogens kommentarer, min litteratur lever for sig selv og for dem den nu engang skulle tiltale, om de kommenterer eller ej.
Jeg har da bestemt også mine meninger om nogle tekster på Fyldepennen, men jeg ville aldrig antage, at min holdning til dem gør dem til dårligere (eller bedre) litteratur. Min mening er bare en ud af mange - og rigtig mange ser jo ud til at få enormt meget ud af også de tekster som jeg ikke personligt brød mig om, så for nogle er det jo gode digte.
Det var de bare ikke for mig.
Og det er okay.
Mvh,
Syrene 6 år siden |
6 år siden
| Syrene
Naturligvis er der forskellig måde at læse digte på. Jeg har sagt min. Jeg bryder mig ikke om sjusk.
Du skriver om dem der på en oplæsningsaften bl.a. oplæser hvad de har skrevet på vejen i bussen. Ja, det forstår sig, det ville jeg også kunne glæde mig, men disse mennesker ville nok ikke forvente at det skulle blive udgivet på et forlag. Hvorfor så lægge det på Fyldepennen. 6 år siden |
6 år siden
| Kåemer
Fordi Fyldepennen ikke er et forlag, den er et publiceringssite som ikke altid fungerer som sidste stop for teksterne.
Selvom jeg selv bruger lang tid på mine digte, ligger jeg også tit tekster op som jeg godt ved ikke er perfekte eller færdige, fordi jeg håber igennem kommentarerne fra brugerne at kunne komme frem til, hvordan jeg bedst gør fx mine digte bedre.
Det ville jeg aldrig bruge et forlag til, selvfølgelig, og på den måde er Fyldepennen altså ikke et forlag og har ikke samme standard.
Sådan behandler jeg i hvert fald sitet. 6 år siden |
6 år siden
| Syrene
Nåja, det har du jo ret i, men i øvrigt er det du skriver akkurat hvad jeg mener. Selvom vi gør os umage, kan vi jo hele tiden lære nyt, og vi kan dygtiggøre os.
Det typiske for en god kunstner er, at han også er en god håndværker. En god håndværker kender sit værktøj og forstår at bruge det, og en forfatters og digters værktøj er sproget. 6 år siden |
6 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 6 år siden |
6 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 6 år siden |
6 år siden
| Jeg holder også af Piet Heins Gruk. Og grunden til at de er så populære er, at de er så perfekte i formen. Indholdsmæsigt er de for det meste ret banale.
Piet Hein citerede en gang for Halfdan Rasmussen sit digt om katten
Lillekat, lillekat, lillekat på vejen
Hvis er du, hvis er du?
Jeg er sgu min egen.
Han spurgte da Halfdan Rasmussen om han mon kunne lave noget tilsvarende. Halfdan Rasmussen lavede da på stående fod dette:
Lille svat, lille skvat, lille svat på vejen
hvem er du, hvem er du?
Jeg er sgu Piet Hein
. 6 år siden |
6 år siden
| Det er svært at skrive gode digte. Prøv bare at lægge endnu et vers til "sneflokke kommer vrimlende." Det skulle da være nemt nok. Det er jo bare en folkelig vintersang. 6 år siden |
6 år siden
| Ja vist er det svært at skrive gode digte. Det er i det hele taget svært at skrive god litteratur. Selma Lagerlöf var fuldstændig udmattet efter at have skrevet en bog og kaldte det at skrive for det hårdeste arbejde i verden. Og jeg vil hævde, at det er sværere at skrive et godt digt end en prosatekst. Men sliddet kan belønnes, hvilket mange gode digte beviser. 6 år siden |
6 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 6 år siden |
6 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 6 år siden |
6 år siden
| Ja, her er da en del digte, som får mig til at krumme tæer: men det er sikkert sundt at bevæge tæerne :-) Det sker også tæerne kommer lidt i bevægelse over andre tekster, men der sidder så ret sikkert nogle andre og krummer tæer over mine tekster.
Digte har nu aldrig været min stærke side, hverken som læser eller skribent. Har skrevet to digte, som jeg er rimeligt tilfreds med - og så lidt rimerier ...
vh. Pia H 6 år siden |
5 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 5 år siden |
5 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 5 år siden |
5 år siden
| Det er rigtigt, Engbo.
Selv rinder mig ikkun sjældent romantikkens poesi mig i hu ved sådanne situationer - i dit tilfælde en hospitalsbehandling - hos mig oftere noget på arbejdet - men tekster fra barndommen, barnlige tekster, eller voksentekster, så som revyviser kan ofte dukke op.
Sidder vi og åbner madpakken, kan jeg få lyst til at sige: "i går fik vi lam i asparges..." og ingen af de unge aner hvad jeg fabler om. (en linje fra visen "Her står jeg hver aften på risten."
Det er lidt ærgerligt at de gamle tekster og vers sådan helt forglemmes. For hvad kommer der i stedet af værdi?
Nogle mere konservative gemytter vil nok adressere problemet til de såkaldte kulturradikale. 5 år siden |
5 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 5 år siden |
5 år siden
| Jeg er nødt til at sige noget: de såkaldte digte startede i sin tid ved at ganske almindelige folk nedskrev tanker. Nogle af vores største digtere gennem tiden er faktisk de, som har siddet og skrevet et digt en ensom nat på meget kort tid. Digt er et ord, vi har skabt. Der er som sådan ikke en specifik definition på disse - og derved kan det være lige rigtigt at gennemarbejde hvert bogstav, som at nedskrive ord der fylder hovedet i momentet - det er subjektivt, hvad man er til.
Det er i orden at have meninger - også de kritiske. Men man behøver jo ikke læse alles :-) 5 år siden |
5 år siden
| Digte har eksisteret så længe den civiliserede menneskesamfund har bestået. Fra oldtiden har vi store digterværker som "Odysseen" og "Iliaden" Og Bibelen er fuld af digte, som "Højsangen" og "Jobs bog" og "Salmerne" osv. Digte har altid været den ypperste af alle kunstarter. - Digtekunsten har udviklet sig i mange forskellige retninger, nogle mere højtidelige end andre. Men fælles for alle digtarter er og har altid været at de foruden at være stor kunst også er godt håndværk. Sjusk kan aldrig blive til et godt digt.
Kåemer 5 år siden |
5 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 5 år siden |
5 år siden
| Jeg tror I læste forbi, hvad jeg overhovedet mente med det:-) al det fakta i gav, er jeg godt klar over. Fakta er, at når man opretter en profil på denne side, står der tydeligt, at det er for folk, der er nysgerrige og vil prøve sig frem - derved ikke et reelt forlag hvor kun professionelle digtere er velkomne. Alle som fyldepennen selv accepterer er derved velkomne på denne side - uden at bliver kritiseret herinde. Resten er op til hvert enkel, og jeg tænker derved ikke, denne behøver at fortsætte. Det var bare min mening:-) venlig hilsen 5 år siden |
5 år siden
| Der findes malerier der ligner et terrorangreb i en flüggerforretning.
Og der findes nok også digte der ser ud som om man har klippet bogstaver ud og blandet dem i en pose, for så at drysse dem ud over et stykke papir med lim på.
Og så giver man værket en smart titel. En titel som "random letters" er kun alt for ærlig. Eller "I begyndelsen var bogstavet."
Men H C Andersen har heldigvis skrevet "Kejserens nye Klæder." En af de bedste korte fortællinger der nogen sinde er skrevet, synes jeg.
Men der er muligvis nogen der kunne se dette eventyr som et udslag af janteloven. ("Du skal ikke tro at du kan male eller skrive bedre end vi andre!")
Det er jo nemt at fryde sig over at svindlerne hos Andersen afsløres. Men skal man kalde begynderen, amatøren for en svindler, bare fordi han ikke kan lave mesterværker der er en kejser værdige?
Der skal også være plads til begynderen og amatøren. Det er ikke imod dem at "Kejserens nye Klæder" skal bruges. 5 år siden |
5 år siden
| Naturligvis er her plads til forsøg, også ufuldkomne forsøg. Deri ligger hele idéen med Fyldepennen. Men sjusk er noget andet. Det er er når nogen ikke tænker på Fyldepennen som et lærested, men som et sted hvor man kan putte hvad som helst ind. Folk som vil lære, gør sig umage. Jeg synes ikke det er så svært at mærke forskel.
Kåemer 5 år siden |
11 måneder, 15 dage siden
| Ældgammel tråd. Men alligevel inspireret af den:
https://dk.brkmnd.com/Blogaden/519 11 måneder, 15 dage siden |