Det kan man sagtens Kåemer. Churchill blev valgt på et nedrustningsprogram. Men da Tyskland angreb Polen, indså man at øgede forsvarsudgifter var nødvensige. Men det var ikke fordi man ikke hellere ville være fri for krig.
Usa var før verdenskrig 2 på et ganske lavt forsvarsbudget og man var ikke interesseret i krig.
Men da Japan angreb Hawaii, indså man at man havde noget at få rettet op på. Man frygtede en invasion fra Japan, og at "de ville nå helt frem til Chicago, førend man fik dem bremset."
Overfor aggressive magter kan selv den fredeligste være nødt til at købe ind af isenkram.
Egentlig er meningen at våbnene slet ikke skal bruges. Men de SKAL VÆRE DER for at afskrække.
Derfor kan man også rynke på næsen overfor de danske indkøb "joint strike fighterjagere" (med et tåbeligt forhold imellem pris og mængde)
For er de led i en forsvarsstrategi eller handler det om internationale aktioner?
På en måde kan man godt forstå tanken. "Hvis ikke vi bekæmper fjenden på fjendens egen jord, må vi en dag slås med ham her. Vil vi hellere det?"
Sådanne udsagn kan man høre.
Tankegangen er at influere på styreformerne i "visse lande." For kan man regulere dem, kan man måske opnå at disse lande ikke etablerer sig som aggressive nationer, som man så må bekæmpe i "totale krige."
Men som Engbo siger, så kan der være den bivirkning at disse lande forbliver så instabile at befolkningerne kommer i en varig tilstand af opbrud og rejsetrang.
Det var nemmere for 50 år siden. Ingen flygtninge og de fjerne lande kunne man altid slå i en gammeldags krig om nødvendigt.
Den krig som vi vanskeligst kan vinde er en borgerkrig hos os selv.
Vor politik bør derfor centrere sig om at undgå forudsætningerne for at en sådan kan opstå. Og det kan kun ske ved at sikre at der aldrig bliver så mange modkulturelle folk at de kan udgøre en magtudfordrer med et vinderpotentiale.
Så længe der fødes relativt flere børn med "modkulturel opdragelse" og man vedbliver at tillade denne opdragelse, så er nederlaget til de fremmede kun et spørgsmål om matematik.
Aldersfordelingen er en farlig komplicering: 10 babyer kan med tiden vinde over 1000 pensionister. (Om 20 år er de sikre på sejren.)
Europas politikere må tvinges til at tænke langsigtet. Det gør "de andre."
Jetjagere, slagskibe, atombomber hjælper ikke her.
England og Frankrig er atommagter. Kan I forestille jer hvad der sker, hvis muslimer får magten over dem?
Den dag kan resten af Europa tages som gidsel.
Skulle der komme et kulturelt magtskifte, kan Frankrig og UK være nødt til i tide at evakuere deres atomarsenal. Men hvortil?
Rigtigt! Til vore gode venner overthere!
Derfor skal vi bevare vort gode forhold til USA. Og ikke ødelægge det bare fordi venstrefløjen ikke kan lide Donald Trump.
Han har højst 6 år tilbage i modsætning til visse andre lande hvor lederen kan blive genvalgt i det uendelige.