Dette er et træls emne. Jeg husker ikke at vi har diskuteret det før, men jeg synes at jeg vil bidrage nu.
Alle er enige om at jalousi er en frastødende følelse. Men enhver kan i større eller mindre grad rammes af den. Det er ikke en aktuel begivenhed der får mig i blækhuset, men jeg tror at det er et fænomen vi alle har iagttaget fra tid til anden.

Jalousi kan antage mange former, kan man sige. Og dog. Måske handler det altid om det samme. Men det kan viser sig i mange forskellige grader!
Det kan optræde som en svag krusning på hverdagens harmoni i en familie, eller det kan eskalere til morderisk psykopati.

Men jeg må fastslå: Jalousi er naturlig i den forstand at vi mennesker ikke er alene om den. Det findes også hos dyrene. Og derfor kan man ikke affeje det som neurotisk afvigelse.
Et markant tilfælde ses hos løverne. Når en hanløve overtager en hun der er forladt af hannen (af forskellige grunde) kan han finde på at dræbe hendes unger, for at hun hurtigere kan få trang til at avle nogle nye med ham. Det vil videreføre hans gener, og det kan evolutionært være en fordel.
Det har noget biologisk rationalt over sig, men det er også et udtryk for jalousi. Han tåler ikke den anden hanløves børn i sit liv.

Og dette mønster ses gentaget hos mennesker. En mand tåler ikke at hans ekskone involverer sig med en anden mand. Det kan gøre ham så edderspændt at han dræber sine børn for at straffe hende. (Jvf. bogen "Den sidste gave" ved Camilla Schaap og Heidi Korsgaard.)

I mindre alvorlige tilfælde kan det handle om at en person m/k ikke kan føle glæde over partnerens aktiviteter med sine venner udenfor hjemmet. Der kan komme surhed når han går hjemmefra, for at gøre glæden mindre, eller hvis hun skal til fest med sine veninder, kommer han ud på aftenen for at se hvordan det går. Han giver det påskud at han tilbyder at køre hende hjem, men han har mere for øje at overvåge hende. For der er måske også mænd tilstede?

Sådan er der så meget, og det er en pestilens!

Men der er en fælles årsag. Den jaloux person lider ved tanken om at miste omsorg, kærtegn og opmærksomhed. Og denne lidelse skaber angst og raseri.

Frygten for tab af kærlighed er oprindelsen, men virkningrne kan eskalere til forbrydelser, som vi foragter mere end noget andet. Drab på værgeløse voksne eller børn.

Jeg husker et tilfælde, hvor en kvinde giftede sig med en mand der var arbejdsom og stabil, men han var ikke særligt åndeligt begavet. Konen måtte måske tage ham fordi hun havde en handicap med sin fod. Hun humpede, selvom hun så godt ud. Men hun havde været på højskole, og det var den store og gode ting i hendes liv. Siden abonnerede hun på et højskoleblad, der kom med posten. Bladet komme ikke særlig ofte, så det var ikke dyrt at abonnere. Men efter nogen tid kom bladet ikke mere. Det viste sig at manden havde afbestilt leverancen. Han var jaloux over at hans kone havde en glæde, som han ikke kunne dele.
Det var ellers ikke meget hun lagde beslag på familiens tjente penge. Hun var sparsommelig ud i det ekstreme. Hertil arbejdsom med hjem, nyttehave og børn, samt med at ordne mandens regnskab, da hun var bedre til den slags. Det klarede hun sent om aftenen, når hun var færdig med at reparere børnenes hullede tøj.
Hvilken glæde havde manden ved at afbestille bladet? Glæden ved at gøre noget ondt? Det er svært at se det anderledes.