Ja, Engbo, bålet har en virkning på os. På godt og ondt. Det gode er lyset og ildens betydning for tilberedning af mad. Det onde er lynnedslag og ildens ødelæggende evner. Og ikke mindst det ondeste af alt: Afbrændingen af mennesker der var anderledes.
Man har brændt kættere og hekse. Det var ikke nok at slå ihjel, nej, man skulle lade dem lide på den grusomste måde.
Jeg husker i barndommen at der var en heks på bålet i form af en dukke. På hendes kost var fastgjort fyrværkeri der fremkaldte en hylende lyd ved antændelse. Jeg vil gå så vidt som at kalde det perverst.
Men jeg var for lille til at forarges.
Senere kom en tid hvor kvindernes stigende værdighed gjorde det pinligt at lave dukker af hekse til afbrænding.
Men nu er tendensen på vej igen! Og det er en dårlig udvikling.
Man bør i stedet for hylde heksen! For hekse er ikke andet end dejlige damer der er anderledes og måske kan noget som almindelige mennesker ikke kan.
"Hver by har sin heks," som Drachmann sagde i sin midsommervise. Det er der noget om. Vi ved hvad han mener. Der er ofte i en lille by en kvinde der er lidt anderledes.
Men grib kosten og tag med på en tur til Bloksbjerg i Harzen. JEg har aldrig været i Harzen, men ville da gerne.
Hvad gør kvinderne så på bloksbjerg? De holder fest. De danser om bålet og morer sig med en masse flotte mænd der er langt mere spændende end de kedelige de er gift med derhjemme.
Denne aften er en fridag fra den kedelige og trælse trommerum, og alle gode mænd kan unde deres koner en sådan friaften.
Så hvis jeres koner er lidt flinkere idag, så ved I hvorfor.
Lad os ændre traditionen så 23/6 så den er en hyldest til heksene i stedet for.