Hej Camilla.
Hedder historien det. Jeg kan ikke lige placere den. men jeg vender tilbage.

Kåemer

Ja det hedder den:-)

Jamen lad os så få din tolkning, så vil jeg prøve at finde den frem. Jeg husker ikke i hvilke af hendes samlinger den står. - Den hører ikke til hendes mest kendte historier.

Ha - det var lidt voldsomt at bringe hele historien, men nu har jeg læst den før. Nu er jeg spændt på at høre hvordan du vil fortolke den. Fortolker den egentlig ikke sig selv? Har de to unge mennesker uret i deres fortolkning?

Jeg tænker, at der er noget omkring navnet Kristoffer, kan læses, Krist-Offer.
Der er klasseskellet mellem rig og fattig.
Den fede mand har slået pigen ihjel, men vil han selv dø, da handlingen har har udført, er så horribel, at han må ofres, altså ligesom i Biblen, hvor alle levende og døde skal dømmes ved Dommedag.
Jeg kan ikke helt begribe den. Måske du har et bud, Kåemer.

Nå, der forsvandt hele historien igen, men jeg nåede at kopiere den.

Historien er en af dem hun ikke kunne få til at passe ind i sine samlinger. Hun skrev en del historier "just for entertainment", eller for at tjene penge. Jeg ved ikke hvorfor den ikke blev offentliggjort. Måske var den for enkel, ikke så sofisticated. Jeg tror ikke den har nogen dybere mening. Drengenes forklaring synes jeg er udmærket. Den er da heller ikke så dum.

Det er Karen Blixen, intet er udmærket og ligetil, vil jeg påstå:-)
Nu kommer jeg med et bud.

Kristoffer betyder, Kristusbærer
Oswald betyder, Gud eller Hersker
Mathea betyder, gave fra Gud.

Hvis man tænker på, dommen - altså Kristoffers narrativ om, at Oswald er morderen, så fortælles der også samtidigt noget om hvor let og hurtigt vi som mennesker dømmer uden at have belæg derfor. Kristoffer har intet belæg, andet end at manden er fed.

Hvis vi tænker selvbiografisk novelle, kan der være en sammenhæng mellem den abort som Karen Blixen foretog, da hun i forbindelse med Dennis Finch Hatton måtte opgive sin drøm om at få et barn, da han ikke ønskede et barn. Hun slugte derfor en bunke piller og gjorde altså en ende på livet, i dette tilfælde, Mathea - gaven fra Gud.
I den tankebane, identificere Karen Blixen sig selv med Oswald, der ud fra navnet er Hersker/Gud.
Karen Blixen tager et liv såvel som hun har begyndt et liv qua aborten.
Mathea, Vil, blive Oswald's død fordi mordet vil tynge ham, gøre ham træt af dage. Ligesom Karen Blixen gennem hele sit voksenliv var tynget af ikke at have fået et barn. Hun havde chancen men lod den forpasse gennem sin egen dom over liv og død.

Kristoffer er symbolet på synden, den der bærer Kristus. Han er vidnet, der kan fortælle om menneskets synd, og hvordan vi tynges, når vi gør os almægtige, hvilket altid vil have en pris.

Oswald berejst, og der skete noget i Kina. Noget der var sørgeligt. Det samme skete i Nairobi, da Blixen foretog aborten. Kristoffer kom fra Nordlandet og han beskriver ensomheden, isolationen, det hårde arbejde, længslen og samtidig tilkendegiver han, at ingen fra hans hjemstavn ville kunne forstå det liv han lever. Alle nogle erfaringer som KB selv har prøvet på egen krop. Hun bærer på skylden. Skylden over at have ageret hersker, men samtidig også skylden over at være en synder.

Methea vil give Oswald hvile. Mathea er død. Ergo må det være døden, Blixen ser som det sted, hvor hun vil få endelig hvile, ikke fred, for synden er ikke at få bugt med, selvom man er død. Handlingen er gjort og kan ikke gøres om. Den er evig.

Jeg syntes bestemt ikke at denne novelle er sofistikeret. Nu har den voldt mig kvaler i flere dage.

Hvad mener du, Kåemer. Er der faldgruber jeg har overset.

Camilla

Nej jeg kan ikke angribe din fortolkning, den har du tænkt nøje igennem. Jeg kan bare spørge, om du tror nogen anden tolkning er mulig. Jeg har allerede angivet min fortolkning, som ikke er imponerende, nemlig at der ikke rigtigt er noget at fortolke.

Man kan sige, at Karen Blixen selv er ude om det at hendes fortællinger bliver (over)fortolket.

Jeg vil i morgen vende tilbage men anden historie som efter min mening i langt højere grad indbyder til fortolkning.

Godnat!

Det vigtigste i historien er synsvinklen, og dette er Kristoffers synsvinkel helt og holdent, og om hans indtryk holder i forhold til virkeligheden kan vi ikke vide. Han går næppe til politiet med hvad han har iagttaget, og med de billeder har har dannet sig, for der er ingen beviser kun spekulationer. Men historien er jo god nok, den hænger logisk sammen, men er det virkelighed, det kan vi ikke vide. - Det er historien der interesserer Karen Blixen, ikke virkeligheden. Det kan i øvrigt siges om det meste af hvad hun har skrevet.

Det er en god pointe. For hun kommer også ind på formålet med digtningens kunst undervejs i historien, og selv Kristoffer kommer i tvivl om det er virkelighed eller det pure opspind han drives ved. En besættelse i form af tanken. Det er vel også almenmenneskeligt at drives af sine tankers løbebaner. Der jo indimellem kan antage absurde formationer, hvor man må tvivle på sin egen sindstilstand. Det er både farligt men også vidunderligt at lade sig rive med. Det er vel også i dette felt Karen Blixen selv drives. Dog har hun en meget disciplineret fantasi, der ikke bare løber løbsk. Den bliver rent faktisk til en fortælling.
Jeg tror jeg er ved at være gammel nok til at tage fat på hende, og alligevel lokker jeg mine elever til at tage livtag med hende.
Må det bære:-)

En anden af Karen Blixens historier der i højere grad indbyder til personlig tolkning er "Karyatiderne" som står i samlingen "Sidste Fortællinger" (som ikke blev de sidste.) Historien er ufuldendt og det har alle dage været en gåde hvorfor hun ikke gjorde den færdig, og hvorfor hun udgav den ufuldendt. Politiken udskrev for en del år siden en konkurrence om forslag til en slutning. Jeg skrev også et, men sendte det ikke ind (dumt), men jeg var utilfreds med dem der kom med. Men så lagde jeg min på Fyldepennen, og her er den.
https://www.fyldep...xens-karyatiderne

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Hej Nicolas

Ja, Blixen er ikke let, men nogle steder er hun nu sværere end andre steder. Har du prøvet at læse "Den Afrikanske Farm", Eller "Babettes Gæstebud". Eller den letteste af alle "Gengældelsens Veje". Man må finde en vej ind og så åbner hun sig lidt efter lidt.

Jeg var omkring fem og tyve da jeg læste "Syv Fantastiske Fortællinger". Jeg forstod slet ikke alt, men jeg fattede dog noget af det eventyrlige. Men først ti år senere kom jeg i kontakt med nogle Blixen-fans, og pludselig blev jeg bidt af hende, og de næste par år nærmest levede og åndede jeg kun for Blixen.

Det skal siges at jeg har hverken studentereksamen eller universitetsuddannelse, kun syv-otte års skolegang. Hvad jeg ved om litteratur kommer kun fra læsning,

Jeg har ingen patentløsning på hvordan man kommer ind på Blixen. Jeg kan kun sige, at gør du dig den anstrengelse sådan lidt efter lidt at komme ind på hende, så vil du opdage at hun giver virkelig meget igen,

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Hej Kåemer,
Hvor finder jeg Karyatiderne henne. Den må jo læses først?

Jeg må sige at min tilgang til Blixen kommer i første ombæring qua en stor interesse for hendes tilgang og favntag med livet.
Det biografiske aspekt har I større grad interesseret mig tidligere end hendes bøger, men nu nærmer jeg mig hendes forfatterskab stille og roligt. Jeg tror at hun er mere omgængelig hvis man også kender hendes samtid og baggrund, der skal komme til at skabe hende som forfatter.
Bh.

Karyatiderne står i samlingen "Sidste fortællinger" (som ikke blev de sidste).

Det er den omvendte verden at gå fra Blixens private liv til hendes bøger. Det er da bøgerne der gør hendes person interessant. Nøgternt set er hendes liv ikke mere indholdsrigt end så mange andres - dit og mit for eksempel. Vi har bare ikke skrevet verdenslitteratur..

Jo det syntes jeg bestemt det er. Måske har du flere sammenfald med Blixen qua udviklingen i samfundet, dine rejser i livet, kærligheden og livet mod Nord. Der når jeg jer ikke til sokkeholderne:-)
Jeg kunne ikke læse hende, hvis ikke jeg kendte hendes baggrund.

Jo det syntes jeg bestemt det er. Måske har du flere sammenfald med Blixen qua udviklingen i samfundet, dine rejser i livet, kærligheden og livet mod Nord. Der når jeg jer ikke til sokkeholderne:-)
Jeg kunne ikke læse hende, hvis ikke jeg kendte hendes baggrund.

Årh Camilla, du har vist rigeligt med livserfaring, så godt kender jeg dig da. Det kommer ikke an på hvor meget man har rykket rundt i verden men om man har levet og oplevet.

Nu fandt jeg den. Jeg har læst din analyse overfladisk for ikke selv at blive for forudindtaget. Jeg vender tilbage, når jeg måske er blevet klogere. Nogle gange hiver jeg min mand ind i arenaen. Han er vældig god til analyse, men orker ikke Blixen, men da jeg nu er optændt af ilden, må han lide derunder. Arme mand:-)