Nu er det ikke det, jeg har fulgt mest med i, her under coronakrisen. Alligevel har jeg indtryk af, at bøger får en renæssance. Især bøger om pest og epidemier. Men også opgavebøger og den slags tidsfordriv.
Jeg tror, at folk har brug for at forstå og få tingenes tilstand sat i perspektiv. Det har jeg i hvert fald selv. Så opsøger man, hvad andre har tænkt før en selv. Nedfældet i bøgerne. Hvor ville det værste scenarie bringe os hen? Hvor bange har vi grund til at være for, at det løber løbsk? (Ikke meget, så ansvarligt som rigtig mange opfører sig - tak for det.)
Jeg hører også, at selvom der ikke er så mange mennesker i butikkerne, så sælger boghandlerne alligevel bøger som var det varmt brød.
Når tingene på et tidspunkt vender tilbage til noget mere normalt, og vi skal til at se de økonomiske udfordringer i øjnene, så tror jeg personligt på, at Køb-Dansk-sloganet bliver støvet af og fundet frem igen. Som i tidligere krisetider. Jeg er måske også så optimistisk at tro på, at befolkningen vil støtte oplevelsesbranchen, som jo også omfatter litteraturen, efterfølgende. Enhver kan jo se, at kulturen var den første, der blev ramt, og den vil også være den, der sidst bliver givet fri. Jeg underviser fx selv i sang, og da jeg spurgte Sundhedsstyrelsen, om det ville være forsvarligt at oprette hold til efteråret, når alle forholdsregler blev fulgt, var svaret, at man rådede til at vente. Altså ingen indkomst fra undervisning i efteråret til mig. Det er derfor klart for mig, at en stor del af promotion-delen af et bogsalg rammes. Bogturneer, bogmesser osv. På den anden side er litteraturkredse og bogoplæsninger så stilfærdig en beskæftigelse, at der ret let kan findes alternativer til at dele oplevelserne med bøgerne.
Jeg synes, at menneskets iboende opfindsomhed virkelig har stukket hovedet frem i den seneste måned, og hvis det fremadrettet er en anden form for adfærd, vi skal bekende os til, så finder vi som samfund ud af at indrette os efter det. Men i overgangen vil der være nogle justeringer. Jeg tror bare det er vigtigt, at vi ikke løber an på for enhver pris at holde fast i det bestående. Jeg ved, at Sundhedsstyrelsen anser bøger, bagage, pengesedler og andre andre overflader for ubetydelige smittekilder, så heller ikke der behøver vi ængstes.
Jeg vil til enhver tid fastholde, at det er proportionerne, der er vigtige. Når en behandling og en vaccine - hvad der måtte komme først - er tilgængelige, er der intet i vejen for, at vi omgås som før corona. Måske blot med større bevidsthed om hygiejne og det faktum, at det er de tættest befolkede og mest forurenede steder, der er hårdest ramt i denne tid.
Trivia: Mellem 1350 og 1711 blev Danmark i gennemsnit ramt af byldepest hvert 9. år. En indikation af, at immuniteten højst varede 10 år, og at pestbakterien var permanent til stede i samfundet. Lad os trøste os med, at vi til dagligt bevæger os i en suppe af bakterier og vira, og at bekendtskabet med et nyt virus kun kræver en overgang, før mennesket også har et forsvar mod det.