Her er lidt fra første kapitel, så det kan vurderes om det har interesse fra en eller flere:
Kapitel 1
Onsdag d. 15. december
De blå blink oplyste himlen og udkonkurrerede uden større besvær den svage gadebelysning. Taxaen rullede op gennem boligblokkene i Dommervænget i Roskildes østlige hjørne, og bremsede roligt op foran de mandskabsvogne der allerede holdt på en lille snedækkede parkeringsplads. Semina bevægede sig i bestemte og hurtige skridt mod afspærringen, hvor flere ventende betjente stod klumpet sammen. Hun orienterede sig flygtigt omkring, og mødtes af en slank kvinde i trenchcoat. Hendes skarptklippede brune hår lå nærmest som en ramme omkring hendes ovale ansigt. "Hej Olivia" nærmest gispede hun, kraftigt præget af decembervejrets iskolde luft. Hun rømmede sig forsigtigt, og nikkede mod den grå boligblok. "Det er derinde i nummer 14, stueetagen. Den dræbte er hankøn, 26 år, af dansk oprindelse - hun holdt en pause og bladrede søgende i notesblokken - og freelance-ansat hos Roar Energi, der ligger nede ved havnen. Det er dræbtes søster der kontaktede os. Hun undrede sig over at han ikke ringede, for at sige godnat til hans nevø og niece. Kronholm er allerde i fuld sving derinde og..." - "Undskyld jeg afbryder", indskyder Semina hurtigt, "men lad os tage resten indenfor. Vejret er ikke just til udendørskonferencer"
De bevægede sig i gåsegang ned langs den lille gangsti, og stoppede ved opgangsdøren der troligt blev bevogtet af to mandlige betjente, der blot sendte et afmålt nik, da de blev påvist de to kvinders politiskilte. Inde i opgangen stod den tykke, lysegrå dør på hvidt gab, og de blev mødt af en middelhøj ældre dame i neongrøn plasticheldragt. Retsmediciner Anne Kronholmvinkede og sendte dem en stresset grimmasse. Plasticheldragten var spændt ud over hendes buttede ydre, og Semina smilede indvendigt over dette syn, der altid fremtvang associationer til en vingummibamse - noget hun troligt havde holdt for sig selv i sine snart tre år som leder af drabsafdelingens lille team.
De to kvinder gengældte Anna Kronholms godaften-nik. "Ibsen og jeg er stadig i fuld gang med at indsamle de tekniske spor, så I er nødt til at tage disse her på", indledte hun, og stak dem hver deres heldragt. "Så rør venligst ved så lidt som muligt indtil videre." De fulgtes alle tre ind i den treværelseslejlighed, hvor et par teknikkere rendte rundt i selskab med kriminalbetjent Kristian Ibsen.
Semina parkerede Olivia hos teknikkerne, og bevægede sig ud på den efterhånden traditionelle rundtur i boligen.
Hendes erfaringer havde sagt hende, at førstehåndsindtryk, uden omsvøb eller påvirkning fra nogen andenpart, gav hende det bedst tænkelige udgangspunkt for en mordsag. Hun kiggede sig omhyggeligt omkring, og måtte hurtigt konstatere at omgivelserne ikke efterlod meget tilbage at arbejde med. Alt synedes umiddelbart tilforladeligt og vanligt, uden indikationer på de begivenheder der havde medført en sjæleforladt ung mand midt på stuegulvet; i entreens reol stod skoene, et pænt miks af moderigtige sneakers, Chelsea boots i flere forskellige farver og to par formelle laksko, pænt linet op side mod side. På bordet ved siden af var en oval marmorskål med nøglebundt, cykellygter og et ID-kort, tilsyneladende fra dræbtes arbejde. En lille kaktus ved siden af efterlod indtryk af, at her har boede en mand med ønske om at skabe en hjemlig og hyggelig atmosfære. Indtrykket bekræftedes kort tid efter, da hun trådte ud i køkkenet. I det lille rum stod brødrister, elkedel og juicer sirligt linet op på det blanke køkkenbord, alt imens teflonpande, kasserolle og pastagryde skinnende hængte på væggen ovenover, som trofæer symboliserende den moderne, alsidige mand. Alt fremstod uberørt, og selv opvaskestativet var tømt og tørt.
Det idylliske billede blev dog brudt på det kraftigste da Semina entreerede stuen. Afdøde lå midt på sofatæppet i en akavet stilling - flydende på ryggen, med det ene ben var slynget henover det andet og armene klasket ud til siderne, som var det en imitation på en korsfæstelse. Omkring ham lå en smadret vase og den koksgrå sofa, som bestemt ikke så billig, var præget af bittesmå blodstænk på kanterne, som om offeret havde sprællet febrilsk i de sidste minutter. Det malplacerede sofabord bidrog ligeledes til overbevisningen om, at drabet ikke var sket uden kamp. Semina skævede til det, der utvivlsomt havde været en stærk, sund og energisk krop - en tætsiddende Hugo Boss sweater og skinny jeans tydeliggjorde at de havde at gøre med en mand der havde fysikken på sin side.
Hun betragtede den smalle, men relativt dybe, afmærkning omkring halsen, og henvendte sig til Anna Kronholm der sad på hug ved siden af liget, i færd med at dokumentere tilstanden; "kvælning, går jeg ud fra" halv-konstaterer hun afmålt. "Det ser unægtelig sådan ud. Mærkerne indikerer et kvælningsinstrument" siger retsmedicineren, og fortsætter "I så fald vil det betyde drabet har været planlagt, men mere nøjagtig kan jeg først blive i morgen formiddag, når obduktionen er afsluttet" beretter hun, inden igen knipsede løs med kameraet. Kriminalbetjent Kristian Ibsen, der tavst har stået ved siden af, og utålmodigt ventet på at tage del i samtalen, så endelig sit snit til at bryde: "Resten af hjemmet fremstår uberørt. Der mangler ved første øjekast ingen genstande af værdi, så det det lader til dræbte selv har lukket drabsmanden ind. I hvert fald er der ingen tegn på at der er tiltvunget adgang til boligen. Jeg indhenter de respektive forklaringer fra søster såvel som naboerne senere, men indtil videre tyder det ikke på at nogen har set noget. Alle har været optaget af kampen", nævner han, med henvisning til den netop afsluttede håndboldkamp, der har ageret indledning på de danske håndbolkvinders VM-kampagne. "Fint, Ibsen. Vi tager en opsamling i morgen, og går så i gang med efterforskningsarbejdet." runder Semina af, og henvender sig til Olivia: "Giver du et lift? Der er vist ikke så meget mere vi kan gøre på nuværende tidspunkt, så lad os møde ind med friske hoveder i morgen, og skabe et større overblik."