[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

hej engbo, øv havde ellers håbet du kunne :-). kh Savanti

Ann R. Sørensen (Savanti)

"hvad er det i hjernen der gør, at man skriver?"
Med alt den forbehold, som vi kan finde frem, vil jeg forsøge med et bud.
Generelt gentager vi, rent biologisk det, som vi oplever belønning ved.
-Tænder næste smøg
-Får tatovering nr. 2, 3, 4, eller endnu flere.
-Løber den næste maraton
-Køber det næste ur eller fotogear
-Forsætter med botox behandlinger
-Bruger timer på kattevideoer eller facebook
-Tage narkotika
-Samle frimærker
-Skriver den næste tekst.
I hjerner handler det om, at der frigives belønningsstoffer som fx dopamin, når vi gentager handlinger som vi (Vores underbevidsthed) er kommet til at forbinde med noget positivt.

Dette bemærkede Francis Bacon (1561 - 1626) med citatet:

"Vælg det liv, som er mest nyttigt, så vil vanen gøre det behageligt"

"hvorfra opstår en tanke og ide, til det skrevne???"
Når nogle mennesker ser på skyerne, ser de kun skyer.
Andre mennesker ser slotte og fantasidyr.
Det samme med vore underbevidsthed.
Nogle ser deres tanker som tanker og overser alt det andet.
Vore tanker er ikke kun et sæt tanker, men mange tanker på samme tid, og kan mere sammenlignes med støj end med konkret information.
Det er støjen nogle mennesker evner at se som inspiration.
De ser støjen som slotte og fantasidyr.

Jeg tænker, at du forstiller dig noget mere 'romatisk' end det jeg byder ind med.
Måske ser jeg bare skyer. Hvor du ser slotte og fantasidyr ;-)

Wernn

Hej Wernn
Har dog aldrig set slotte desværre hi hi.
fantasi dyr i skyer, jo det kan da give sig, smiler.
Der er dog ikke så meget romantik i dette, vil jeg mene. Men nu hvor vi er der, tænker jeg underbevidstheden, kan forebygge trangen til romantik. Det var blot en side bemærkning. Tag den ind eller lad være. God dag Wernn.:-)
hilsen
Savanti.

Wernn

Du fortjener ros for dit flotte indlæg. (#3)

Det er godt set og virker overbevisende.

Jeg vil nok sige, at belønningsstofferne kan være en væsentlig del af forklaringen på debattens stillede spørgsmål.

Jeg tænker mig at du nok også kunne give supplerende bud.

For er der ikke forskel på bøger, og dermed motivationen for at skrive dem?
For eksempel "Den uendelige historie" af Michael Ende og Lars Løkke Rasmussens nye bog?
Og andre rent kommercielle tiltag?

Eller gælder dopaminhypotesen stadig og ligger bag ved det hele, både når det handler om eventyr, politiske sure opstød eller pengemaskiner?
Man kan jo sige at glæden ved at skovle penge ind også frigiver dopamin?? Og at det derved bliver en adfærd man fortsætter med igen og igen?

Jeg ved det ikke, men dit bud på sagen lyder meget sandsynlig.

Så er der spørgsmålet der stilles med hvor i hjernen det sidder?

Selv tror jeg ikke det betyder meget for almindelige mennesker.
Men en anden ting der er interessant er hvad folk gør for at dæmpe deres angst.
Er det dopaminens glæde der overdøver angsten? Eller er angsten en ting for sig selv?

Jeg har den opfattelse at folks livsanskuelser og religion handler om at leve med mindst mulig angst.

Derimod tror jeg ikke at skrivning er et middel mod angst.
Et begreb der derimod er involveret i skrivning er, tror jeg, et ønske om anerkendelse. Det er et stolt øjeblik at åbne kassen med frieksemplarerne.
Behovet for anerkendelse handler også om håb om at få en anmeldelse og at den bliver god.
For en fritidsforfatter kan det betyde mere end at tjene penge på skrivningen.
Den største gevinst ved at tjene penge penge på en bog (som om jeg selv havde prøvet det!) kan være at et stort salg betyder at mange har læst værket. Det er faktisk bedre end pengene.

@ 4 (Savanti)
Jeg kan ikke rigtigt læse om min respons giver mening for dig eller ej.
Dog læser jeg, at mine tanker om en romantisk tilgang fra din side, var et fejlskud.

Wernn

@ 5 Flemming Dalsgaard (dino)

"Det er faktisk bedre end pengene"
Jeg falder igen og igen over vores meget forskellige tilgang og villighed til at benævne noget fakta.

"Behovet for anerkendelse"
Hvordan ser du dette 'behov' forskelligt fra angsten?
Emmanuel Levinas taler måske om den samme angst, som du taler om, hvor vi i møde med den andre ønske om at denne ikke slå en ihjel.
Anerkendelse er svare: "Jeg vil ikke slå dig ihjel".
Jeg tror ikke på narrativet om anerkendelse. fordi jeg ikke tror på, hverken retten eller pligten til at slå andre mennesker ihjel.
Så hvordan ser du det som du kalder et behov?
Hvad er konsekvensen, hvis dette behov ikke imødekommes?

Angst:
Hvad mener du, at vi er angste for, dem, der er det?
Hvorfor peger du på angst og ikke på frygt?

"Jeg har den opfattelse at folks livsanskuelser og religion handler om at leve med mindst mulig angst"
Troede dem, der blev anklaget for hekseri selv på narrativet om hekse?
Hvordan gav dette trossystem dem mindre at være angst for?
Er der mere eller mindre angst i troen på hekse end uden troen på hekse?
Jeg forsøger at forstå, hvordan du er kommet til den konklusion i lyset af fx talen om, at leve i gudfrygtighed.

"er angsten en ting for sig selv"
Jeg vil pege på et "ja".
Jeg kommer nok til at tænke mere på frygt. Så hvis du mener angst som forskellig fra frygt. Så er vi over i psykiatri og forbier.
Hvor jeg peger på frygten for reelle 'konsekvenser'.

"Men en anden ting der er interessant er hvad folk gør for at dæmpe deres angst"
Hvordan kommer angst ind i billedet?

"Er det dopaminens glæde der overdøver angsten"
Jeg har en del indsigt omkring den normalt fungerende hjerne. Men ikke den syge hjerne. Der må vi bruge psykiateres faglighed.

"en anden ting der er interessant er hvad folk gør for at dæmpe deres angst"
Her peger du på interessant, som en objektiv egenskab ved et fænomen.
Jeg tænker, at DU finder det interessant.
Jeg gør ikke. Jeg interessere mig generelt mere for årsager til fænomener end fænomenet selv.

"Selv tror jeg ikke det betyder meget for almindelige mennesker"
Og?
Dialogen er for mig fokuseret mellem mennesker, ikke omkring andre mennesker, uanset hvilken benævnelse for disse mennesker, som man finder frem til lejligheden.
Det jeg ser som relevant er: Hvad betyder noget for deltagerne i dialogen og hvordan er det kommet til den betydning?
Så hvad betyder det for dig, hvad der betyder noget for andre mennesker er?ller ej. Og hvorfo
Du kan fx se på dialogen om respekt mellem Kåemer og jeg.
Ideen om respekt interesserer mig ikke. Det interessere mig derimod, hvordan andre mennesker er kommet til at lægge vægt på sådanne fraser.

"Så er der spørgsmålet der stilles med hvor i hjernen det sidder"
Vi kan benævne de fysiske dele af hjernen og sige en del om, hvilke områder, der bidrager os med hvilke færdigheder.
Man kan ikke på samme måde tilskrive lokalitet til vores oplevelsesverden.
Daniel Khaneman taler meget stringent om system 1 og system 2. Men det er heller ikke fysiske områder, men funktioner som store dele af hjernen bidrager til.

"gælder dopaminhypotesen stadig og ligger bag ved det hele, både når det handler om eventyr, politiske sure opstød eller pengemaskiner"
Ja, Vores hjerne skelner ikke mellem fiktion og det reelle.
Den belønner på forventning uanset om, der er belæg for det eller ej.
Det er også derfor jeg omtaler det hele som narrativer.
Under 1 % af det, som øverste del vores hjerne arbejder med, er bundet op på virkeligheden omkring os.
Hvor de lavere niveauer så som det limbiske system, er bundet op på vores fysiske krops fysiske virkelighed.

"Og at det derved bliver en adfærd man fortsætter med igen og igen"
Indtil vore underbevidsthed forbinder det med noget negativt.

"er der ikke forskel på bøger, og dermed motivationen for at skrive dem"
Alt er vel forskelligt, så er det ikke gratis spørgemål?
Er vi ikke tilbage ved den med international socialisme vs. nationalsocialisme?
Det vi kan sætte ord på som substantiver, indbærer både, og på samme tid, såvel forskelle som ligheder.
Det er os, der med vores fokus vælger at pege på enten ligheder eller forskelle.
Objektive forskelle og ligheder findes slet ikke på den måde, som vi taler om dem.
Så du tvinger mig til at give ret. Selv om det ikke giver nogen form for information.
Fordi: Selv om du havde skrevet at det var det samme, ville jeg også være tvunget til at give dig ret.
Ligheder og forskelle er et vilkår.
Før vi kan tale om forskelle og ligheder, må vi gennem præmisserne for den aktuelle dialog, pege på, hvad der er betydende forskelle eller betydende ligheder. Og derfra vejer disse op mod hinanden, mens vi må se bort fra de forskelle og ligheder, som ikke er aktuelt relevant dialogen.

Wernn

Jeg bruger ordet angst for at relatere følelsen til et indre ubehag der ikke altid kan adresseres til et ydre definerbart problem (som man kan frygte.)

Jeg mener at folk søger imod at leve uden angst.
For nogle er tillid til et liv efter døden noget der giver dem ro i sindet.
Andre får ro ved overbevisningen om at døden hedder døden fordi man som død vitterlig er død. Og ikke blot på vej til et endnu værre helvede.

Begge parter vil argumentere i den retning der bekræfter det de helst vil.

Det kan godt være at årsager til fænomener er mere interessante end fænomenerne selv. Som du siger.
Så kunne jeg spørge: hvad er da årsagerne til at folk gør som de gør, hvilket kunne inkludere angst som en årsag.

Jeg tror stadig at behovet for anerkendelse spiller en rolle som forklaring på meget som mennesker gør.
At opleve anerkendelse er at opnå en social position. At blive værdsat, beundret, elsket - er noget som mennesker kan have et behov for.
Og at skrive en god bog kan være et middel til det hvis man altså er dygtig nok.
Ligesom sportsfolk med fryd i ansigtet løfter armene når de vinder en sejr.

@ 8 Flemming Dalsgaard (dino)

"Jeg bruger ordet angst ..."
Det stemmer fint med den generelle definition inde for psykologi.

"Jeg mener at folk søger imod at leve uden angst"
Kunne vi for en gang skyld komme lidt uf over, hvad du tilfældigvis mener?

"Så kunne jeg spørge: hvad er da årsagerne til at folk gør som de gør, hvilket kunne inkludere angst som en årsag"
Primært det, som de/vi, i et socialt sammenspil (fiktion) er kommet til at tro på.
Fx pligten til at slå andre mennesker ihjel. Og dermed bevidstheden om at andre tilsvarende er opdraget til at tro på en pligt til, at slå en selv ihjel.

Vi gentager et samfundsnarrativ, der går nogen lunde sådan:
-De kan jo bare ...!
-Ellers må vi jo ...!
-Vi kan jo ikke bare ...!
Altså et gammelt religiøst narrativ om fri vije og legitim vold.
Løgn på løgn.

"Jeg tror stadig at behovet for anerkendelse spiller en rolle som forklaring på meget som mennesker gør"
Og så længe holdt forsøget på dialog.
Hvad er årsagen til at mennesker har behov for anerkendelse?
Og er det noget vi andre skal imødekomme?
Hvis "ja"- Hvorfor?

"At opleve anerkendelse er at opnå en social position"
Har du nogle data eller argumenter, som underbygger den betragtning?

"At blive værdsat, beundret, elsket - er noget som mennesker kan have et behov for"
Nå
Hvor konmmer det behov fra?
Og SKAL det imødekommes for en hver pris?

"Og at skrive en god bog kan være et middel til det hvis man altså er dygtig nok"
Så mennesket tæller ikke i sig selv?
Min mor er dement. Hun kan ikke noget, som er anerkendbart. Hvad så?
Skal hun sendes i gaskammer?
Hvad skal der ske med dem, der ikke gør noget anerkendelsesværdigt og hvem er dommer?

"Ligesom sportsfolk med fryd i ansigtet løfter armene når de vinder en sejr"
Ja det er uselt og ynkeligt at se på.
Tænk på den pædofiles ansigt og hænder, hvis/når det lykkedes denne, at lokke et barn med sig?
Du har vist ingen begreb om implikationener af det du skriver, som accept af sociale normer.

Jeg mener ikke det handler om angst, men om frygt. for den er rel nok.
Anerkendelsen er et udtryk for, at der er nogen, der ikke vil slå en ihjel. Lige nu.
Hvis vi ikke rendte rund og slå hinande ihjel, var der ikke noget at frygte, og ingen behov for at opnå anerkendelse, ved at udkonkurere eller imponere andre mennesker fra at slå en ihjel.

Men det der med, at mennesker skal slå mennesker ihjel er vist helt accepteret som middel for et højere mål, i den ideologi, som du taler for.
Så du viser med alt tydelighed at frygtenm er reel.

Wernn

Wernn

"Jeg mener at folk søger imod at leve uden angst"
Kunne vi for en gang skyld komme lidt uf over, hvad du tilfældigvis mener?

Når jeg siger "jeg mener" er det af beskedenhed. Det betyder at jeg ikke indbilder mig at kende en absolut sandhed, men at jeg dog tør fremsætte tanken.

"Hvad er årsagen til at mennesker har behov for anerkendelse?"
Det ligner en tautologi. Anerkendelse er pr definition godt. Og alle mennesker har behov for at der sker dem gode ting i livet. (Gode i betydningen hvad de selv anser for godt.)
Spørger man om årsagen til at folk har behov for gode ting i livet ligger svaret implicit i betydningen af ordet "god."

"At opleve anerkendelse er at opnå en social position"

Det er ikke nødvendigt at angive data. For det ligger i ordenes betydning.
Så kan du nok indvende: Hvorfor overhovedet nævne det hvis det ligger i ordenes betydning? Tjah, der er vel en pointe.

De sidste ni linjer i dit indlæg er bare så langt ude!!!
Hvad er det for en ideologi jeg taler for i denne debat?
Du får de mest absurde associationer her og det vil jeg ikke have noget med at gøre.

@ 10 Flemming Dalsgaard (dino)

"Det er ikke nødvendigt at angive data"
Er det dig eller mig, er stiller spørgemål for at blive klogere?

Det kommer aldritil at ske,at du skriver noget, som andre bliver klogere af at læse vel?

Det eneste man kan lærer af at læse dine indlæg, er hvad Fæleming mener.
Og hvad Flemming tilfældigvis mener interessere mig ikke de fjerneste.

Wernn

@10 Flemming Dalsgaard (dino)

"men at jeg dog tør fremsætte tanken"
Tør?
Hvad er risikoen?
De tør piske mennsker på torvet for ikke at tro på en gammel bog.
Så du er igen bagud på poin.

"For det ligger i ordenes betydning"
Hvordan VED du det.
Nåe nej! Det handler ikke om viden, sandhed, eller fakta.
Det handler tydeligvis alene om, hvad Flemming mener og tør skrive.
Der kommer dog ngen forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.

"absurde associationer"
Gad vide, hvad mennesker, der taler for forbud mod kritik, ville kalde kritiske spørgemål, hvis de ikke havde magt til at kalde det forbudt.

Du har så meget til fælles med de mennesker, der taler for forbud.
Du kan vælge rigtigt emner og finde enighed med disse mennesker, om at mennesker som jeg, skal slås ihjel.

Wernn

Wernn

Når man i sådan sammenhæng bruger ordet "tør" er det ikke i betydningen at turde noget som udtryk for et mod til at imødegå en farlig risiko.
Man siger bare "at man tør mene noget" og gerne løber den ufarlige risiko for at blive modsagt, hvilket ikke er noget der bør rulles ud til noget med at piske folk på torvet.

En så bogstavelig tolkning af ordet "tør" virker autistisk.

Og det er et irriterende ordkløveri.
Jeg går kun med på spøgen fordi jeg egentlig godt kan lide ordkløveri selv.

"slås ihjel" come on Wernn! Du er da langt ude. Også her.

Er her ikke en ordstyrer her på fyldepennen?

Tillykke Savanti! Du har fået jobbet. Du er hermed valgt til den givende og ærefulde post som ordstyrer!

Nå - spøg til side! Fyldepennen har et sæt af regler, som, hvis de groft tilsidesættes, kan føre til at den digitale faldlem åbnes, og man styrtes ned i udelukkelsens helvede.

Nu er der den store fordel ved formen her, at man kan tage ordet og få talt til ende uden at blive afbrudt. Og det er i fora, hvor folk taler samtidigt, at afbrydelserne truer. Og her er der unægtelig ofte brug for en ordstyrer.
Men ærlig talt mener jeg ikke det er manglen på ordstyrelse, der fører til at skoene trykker.

Det er nok mere de sure gamle mænd (hvortil jeg selv hører) der er problemet.

@ 13 Flemming Dalsgaard (dino)

"hvilket ikke er noget der bør rulles ud til noget med at piske folk på torvet"
Sker det eller sker det ikke?

""slås ihjel" come on Wernn"
Bliver mennesker slået ihjel eller bliver mennesker ikke slået ihel?

Du lever på et så højt priviligeret niveau, at du tilsyneladende ikke har øje for andre menneskers lidelser.

Du er med, på at der er forældre, der ser der børn dø, mens du nyder morgenavisen ikke?
Eller hvad?

Wernn

Det handler om at blive anerkendt for sine præstationer så som skrivning af bøger o. l.

Og om kreativiteten.

Hvad ved du om hvad jeg har øje for? Døde børn og morgenaviser har intet med denne debat at gøre.
Det er ødelæggende for debatten at vi skal have disse tåbelige digressioner.

Til Flemming . Dino. Ville da gerne være ordstyrer , men det erkender jeg at jeg ikke har kompetence til. Synes bare nogle af debatterne kommer lidt for langt ud. (? Det er så bare min mening) mvh Savanti .

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

@ 17 Flemming Dalsgaard (dino)

"Det handler om at blive anerkendt for sine præstationer så som skrivning af bøger"
Har du nogen form for belæg for den påstand.
Bare et eller andet, der kunne antyde, at du ikke bare trækker udsagn ud af den blå luft.

"Døde børn og morgenaviser har intet med denne debat at gøre"
Jo det har der, men du ser det ikke takket være din lykkelig uvidenhed.

Men jeg vil gerne give dig den boldt.
Lad os sige at du ved noget om hvorfor (i hvert fald hvorfor ikke) mennesker slå mennesker ihjel. Det må du gøre, når blankt kan afvise en forbindelse.
Forklar mig dit syn på hvad der får mennesker til at vælge vold.
Fx med påskud i at noget er forbudt.
Jeg er lutter øre.

"vi skal have disse tåbelige digressioner"
Endnu en værdigdom uden at pege på hverken præmisser eller...
Nåe nej. du behøver ingen data.
At Flemming har afsagt dommen er nok for dig.
Et kan man da sige om dig: Du hviler i dig selv.
Jeg har ikke før mødt et menneske der praktisere solipsisme så dogmatisk som du.
Verden er tydeligvis som Flemming tænker den og der er intet ud over det som Flemming tænker.

Beklager. Men jeg vil ikke begrænse mig til dit åndsfattige snæversyn blot fordi du ikke evner at se sociale forbindelser.

Wernn

@ 18 Ann R. Sørensen (Savanti)

"Synes bare nogle af debatterne kommer lidt for langt ud"
Vil du sætte lidt flere ord på så vi kan bidrage positivt til at holde debattan på sporet?

"Det er så bare min mening"
Og det er det dialog handler om.
Så din mening er mere end velkommen.
Hvis du så også vil pege på hvad der bevæger dig til netop den mening så kunne vi have en dialog om vore tanker omkring hvad der er 'langt ude' og hvornår det er det.

Jeg er desperat åben for dialog. Men det er jeg vist helt alene om.

Wernn

@19 JohannesB

For mig er det ikke underholdning.
Jeg ser at mennesker dør.
De dør ikke af sig selv. De bliver slået ihjel af andre mennesker.
Det er derfra jeg starter mine betragtninger og mine spørgsmål.

Jeg evner ikke at se, hvordan noget andet kan være mere relevant end, at nogen vil slå en ihjel.

Wernn

Er det ikke tankevækkende?
Nogen ser at debatten er ved at komme for langt ud.
Andre peger på et eller andet underholdende.
Og en peger på at debatten bliver ødelagt af betragtninger, der ikke lige passer inde for et eller andet som aldrig er defineret.
Og jeg ser ingen debat overhovedet.
Jeg ser nogle mennesker, slynge deres meninger i hovedet på hinanden.
Sådan er der åbenbart meget forskelligt hvilken bar vi sætter og hvor højt eller lav vi sætter den.

Wernn

@ 17 Flemming Dalsgaard

Hvad handler debatten så om?

Blot for at se, om der findes ET spørgemål, som du vil forsøge at svare på.

Wernn

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

@ #25 JohannesB

!

@ #25 JohannesB

!