Jeg synes, det er et svært spørgsmål, først og fremmest fordi en sætning som "lad Bibelen herske i Guds hus" har mange betydninger (og måske derfor, ingen betydning), alt efter hvem du spørger. Bibelen er jo ikke kun én ting, den er et resultat af årtusinders forskelligartet fortolkning og den fortolkning der skaber folkekirken som vi kender den lige nu er bare én af mange, én i en lang, lang række. Alt efter bølgerne i samfundet, vil den kristne tro se anderledes ud igen om ti, tyve, halvtreds, hundrede år. Vil den være væk? Jeg tror det ikke, men den vil have et helt andet udtryk - også end hvad vi ser i dag.

Jeg plejede selv at gå rigtig meget i kirke som barn. Jeg brugte kirkerummet til alt muligt, søndagsskole, før-konfirmand, konfirmand, spejder og efter at jeg selv begyndte at læse teologi, som fortrøstningsfuldhedens og inspirationens sted. Desværre blev jeg syg (psykisk) og måtte opgive min drøm om at blive præst og grundet forskellige omstændigheder i mit liv, har jeg ikke brugt kirken særligt meget siden da. Ikke af manglende lyst eller fordi folkekirkens format skræmmer mig væk, men simpelthen fordi mit liv ikke giver mig overskuddet til at forfølge den vej lige nu. Jeg håber at vende stærkt tilbage snarest mulig.

Så det korte svar til dit lange spørgsmål skal fra mig lyde: Jeg tror ikke det er en mangel på Bibel-tro der gør at folk ikke kommer i kirken, jeg tror folkekirken fortolker, bruger og videregiver det kristne budskab i samme stil som kirken til alle tider har fortolket, brugt og videregivet. I den henseende er det eneste der har ændret sig samtiden og samfundet. Vi lever i en verden hvor folk har for meget andet på programmet og derfor ikke vælger kirken til. Jeg tror, vi ser på en bølge og bølgen må vende før forandringen sker. Nogle ting må man bare vente på. Dette er en af dem. Hvis du spørger mig.

Kirken gør det rigtigt nok ved at være samtidsrelevant, inkluderende og omstillingsparat.

Jeg er døbt og dermed medlem af Folkekirken. Men jeg er ikke konfirmeret. Jeg havde ikke lyst, var for genert til sådan noget ceremonielt ståhej. Og jeg var heller ikke religiøs.
Men jeg har en stor sympati for mangt og meget i Folkekirken. Og jeg mener at Folkekirken er den eneste religiøse instans (blandt hidtil eksisterende) der på nogen måde er værdig til at være en statsligt understøttet og priviligeret kirke.
Det vil være en fadæse at afskaffe den som sådan. Andre religiøse retningers vej til en magtposition vil være nødt til at gå gennem en fase, hvor Folkekirken er afskaffet.
Alene derfor bør Folkekirken fastholdes.

Men hvordan skal den så være? Tjah, det står jeg nok ikke i første række til at bestemme.
Men jeg kan da sige hvad jeg bedst kan lide ved den:
Arkitekturen, kunsten og især musikken. Og jeg tror at vejen frem er at give disse kvaliteter det stærkest mulige udtryk.
Der er i såvel den reformerte som (og ikke mindst!) den katolske kirke udviklet en stor mængde musik, som jeg tør regne til det smukkeste som det europæiske menneske har frembragt.
Når musikken alene repræsenteres af en kordegn og nogle udygtige sangere i menigheden (hvor sopranerne hurtigt lukker munder på os brummere) så giver det ikke det overvældende indtryk som den kristelige musik virkelig formår at give, når den får lov at vise sig fra sin bedste side.
Jeg fristes til at sige at katolicismen og "reformatismen" har groft sagt delt musikken imellem sig. Katolikkerne er bedst på det vocale område, de reformerte er bedst på orglet.
Derfor oplever vi da også at når musikken fremføres af såvel orgel som et "katolsk" kor, så er resultatet fantastisk flot.

Der er også korsang i den nordiske kirke. Men det er ofte ikke den polyfone sang som ellers kan være så enestående smuk.

Jeg ville forslå dette: Brug penge på den store musik, og kombiner koncerter (med store musikalske oplevelser at tilbyde) med korte og inkluderende indslag ved præsten. Lav derefter kirkekaffe, med deltagelse af sangerne/musikerne, hvis de gider være med.

Jeg ved det godt! Økonomisk overkommelige ensembler der formår at opdyrke og performe den uendelige mængde af kirkelige værker fra rundt om i Europa er få. Og de rigtig dygtige kor er nok for dyre.

Men jeg synes det er vigtigt for at holde sammen på den danske kultur.
I vores lokale kirke er der et lille kor af unge mennesker der har ambitioner og som synger smukt. Jeg kunne måske foreslå en ekstra kirkebøsse, hvor man ikke støtter menighedsplejen i Ulan Bator, men det lokale kor.

En ateistisk forening har forsøgt at tale for en løsrivelse af Folkekirken fra staten. Men den kan reelt ikke tilbyde en alternativ folkelig sammenslutning. Man hævder at det kan man da sagtens! Men når nu Folkekirken er en faktisk eksisterende folkelig sammenslutning, hvorfor så ikke holde fast ved den? Der er så let at slå et folkeligt sammenhold i stykker, men svært at bygge det op igen.
Som socialisterne lærte os: Det er intet så stærkt som et solidarisk folk der holder sammen. Det ved socialister og muslimer. Men de borgerlige halvt, helt eller slet ikke kristelige har ikke helt fattet det.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Vi er ofte tilbøjelige til at kritisere andre religioner for deres holden fast i det oprindelige, for deres mangel på fornyelse.

Derfor skal vi vel vogte os for selv at gå i samme fælde?

Men med hensyn til musikken er jeg, indrømmet, meget konservativ.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]