Den næste måned går hurtigt og fra den ene dag til den anden skifter vejret fra sommer til efterår.

Anne-Maja leder efter sin oversize striktrøje og ignorerer de stikkende smerter i hendes mave. I dag er den første skoledag efter skole/hjem samtalen og Anne-Maja er kun blevet dårligere i matematik. Og ikke engang alle Mikaels rosende ord kunne dække over den kritik hun også fik i mange af sine andre fag.

Fra tørrestativet i køkkenet snupper hun et sæt undertøj og en T-shirt som hun skubber ned i sin skoletaske før hun finder en drikke yoghurt i køleskabet "Mor, jeg går nu og jeg sover nok hjemme hos Samaah!"

Hun lader hoveddøren smække bag sig og sætter det lille plasticbæger for munden imens hun styrter ned af trappen, for sent på den som altid.

Midt på dagen skinner solen fra en klar himmel så Samaah og Anne-Maja køber hver et æble og en bolle i cafeteriet og stiller sig udenfor for at spise.

Samaah har et par tykke strømpebukser og en blazer på sammen med sin sædvanlige ærbare nederdel og kedelige skjorte og Anne-Maja føler sig sjusket i sin store trøje og hullede jeans.

"Åh nej, det er Astrid." foruden Simon Møller fra deres egen klasse har Anne-Maja ikke hørt Samaah tale dårligt om nogen "Hun går i 2. G og flyttede herover fra den offentlige folkeskole. Hun tror hun er så vigtig fordi hendes far er politimand."

Anne-Maja retter sig op for bedre at kunne se Astrid der ganske rigtig kommer trampende i deres retning. Solen bliver reflekteret i hendes korte krøller så de ligger som en glorie om hendes hoved, men hendes øjne er hårde og hun ser så kampberedt ud at Anne-Maja får lyst til at stå ret. Eller trække våben.

Og Astrid spilder da heller ikke sin tid med formaliteter "Samaah, jeg har fået bevilling til at starte en skoleavis og du er mit første valg til journalist."

Samaah blinker befippet med øjnene, men Anne-Maja kan se at hun har lyst til at sige ja så hun lægger en arm om hendes talje "Du burde gøre det. Du bliver Løvdals helt egen Brandon Walsh."

Både Astrid og Samaah kigger underligt på Anne-Maja der uddyber "Beverly Hills 90210?" men ingen af dem genkender referencen "Nevermind."

"Hvad skal jeg helt præcist skrive om?" spørger Samaah forsigtigt og har knap talt færdig før Astrid svarer "Der kommer til at være nogle faste klummer, referater fra elevrådsmøder, lokale og verdens nyheder, men du skal skrive de bedste artikler. Dem der berører skolen, lærerne og os. Finde hemmeligheder eller bare komme ind på livet af folk."

"Jeg tror ikke jeg er den helt rigtige."

"Selvfølgelig er du det, alle elsker dig, er det ikke rigtigt?" Astrid vender sig afventende mod Anne-Maja der hurtigt bekræfter det og præsenterer sig selv.

"Nå, du er hende den nye. Måske kan vi starte med dig." Astrid og Samaah diskuterer nogle detaljer imens Anne-Maja prøver at finde ud af hvordan hun mest naturligt kan afvise forslaget. Hvis Astrid har arvet nogle af sin fars politi gener skal hun ikke have nys om Anne-Maja og Magnus' anspændte forhold og slet ikke deres fortid sammen.

Heldigvis tramper Astrid videre uden at spørge mere til det og på hendes vej indenfor krydser hun Johnny der smider en arm om både Samaah og Anne-Maja "Hvad ville Obersten?"

"Matador?" spørger Anne-Maja hurtigt, men Johnny kigger underligt på hende og hun vifter med hånden "Nevermind."

Samaah gør sig fri af Johnnys arm "Jeg tror jeg vil gå ind og skrive nogle artikel ideer ned."

Anne-Maja skal til at følge efter hende, men Johnny beder hende om at blive og de går rundt i den parklignende skolegård sammen. Hans arm ligger stadig løst omkring hende, men der er ikke mere end venskab i det. Selv om Anne-Maja allerede elsker Samaah er det rart at hænge ud med en der er mere rå og ikke så dydig hele tiden. Samaah er svær at leve op til.

"Jeg har brug for din hjælp." Johnny sparker til en sten og vifter nogle børn fra folkeskolen væk.

Anne-Maja kan se dem brokke sig til hinanden før de forsvinder om et hjørne. Hun støder til Johnny med sin skulder "Hvorfor tror du jeg gider hjælpe dig?"

"Fordi du kastede op på min sko og skylder mig en tjeneste." han skubber hende legende og de to ender i en mindre brydekamp før Johnny med overlegen styrke får vredet Anne-Majas arme bag hendes ryg og hun er nødt til at love at hjælpe for at få ham til at give slip.

"Hvad er det for en tjeneste?" spørger Anne-Maja og Johnny sukker.

"Alle lærerne er vant til at jeg ikke altid afleverer til tiden på grund af fodbold træning og kampe, men Mikael er total ligeglad og du er mega god til engelsk." forklarer han og ser forventende på hende.

"Så du vil have jeg hjælper dig?"

"Nej, jeg vil have du skriver Shakespeare essayet for mig." Johnny klapper hende på armen og stikker i løb over til Magnus og Simon før Anne-Maja kan nå at sige nej.

Hun har knap taget tre skridt før hun står ansigt til ansigt med Gry, Victoria og Clara. Pludselig længes Anne-Maja efter de tre hekse fra Macbeth.

"Først Magnus og nu Johnny," begynder Victoria med en snerren "hvis Gry kunne få sig en kæreste ville du sikkert også gå efter ham." Gry lægger sine arme over kors og kan ikke beslutte sig for om hun skal nedstirre Victoria eller Anne-Maja.

På trods af deres fælles front mod Anne-Maja er det ikke første gang de to vender sig mod hinanden og Anne-Maja plejer at bruge muligheden til at slippe væk, men i dag ser Clara oprigtigt ked ud af det så Anne-Maja trækker hende til side "Hør lige, mig og Johnny dater ikke, okay. Du skal ikke lytte til Victoria."

"Hvorfor gider han mig så ikke siden du er kommet?" Claras nederste læbe stikker ud og hun ligner som altid et forvokset barn.

"Det ved jeg da ikke, jeg troede det var jeres mønster eller sådan noget." Anne-Maja virrer irriteret med hovedet og kan se at Victoria og Gry igen har sluttet fred fordi de trækker Clara tilbage "Kom så søde, der er ikke nogen grund til at spilde tiden med den her maneater." Victoria smider sine blonde krøller tilbage med et enkelt kast og de tre piger begynder at gå indenfor.

Opgivende følger Anne-Maja efter dem så hun ikke kommer for sent til engelsk. På vejen passerer de Magnus og Johnny der hviskende taler sammen.

"Lykkedes det?" Magnus ligner en der skal til at ryste svaret ud af Johnny inden Victoria når dem.

"Hvis hun ikke opdager det, ja." Johnny og Magnus klapper lykønskende hinanden på ryggen og alle spor af hemmelighedskræmmeri er forsvundet når Victoria smilende kysser Magnus. Men Anne-Maja sætter farten op for at fortælle Samaah hvad hun lige har hørt.

Inde i klasseværelset skynder Mikael på hende og resten af eleverne der ankommer i sidste øjeblik. Samaah og Simon er de eneste der allerede har bøger, kladdehæfter og penalhuse klar. Anne-Maja og Samaah har skubbet deres små skriveborde sammen og ligeså snart Mikael begynder at fortælle om William Shakespeare skriver hun diskret hvad hun lige har overhørt og skubber sit kladdehæfte over til Samaah.

Magnus' far har haft fortsat sine besøg hos Aref og Samaah har ikke kunne få ud af ham hvad det handler om. Imens hun venter på Samaahs svar ser hun på Mikaels dramatiske måde at lære fra sig der indebærer det falske kranium fra Biologilokalet.

Lige efter 'To be or not to be' får Anne-Maja sit kladdehæfte tilbage fra Samaah der forslår at de sover hjemme hos hende og prøver at finde ud af mere.

Diskret nikker Anne-Maja til hende og dobbelttimerne forløber som de skal indtil de er ved at være ovre "Nu skal I høre, siden vi bliver færdige med Shakespeare til december har jeg overtalt Rektor Løvdal til at lade jer opføre de Shakespeare uddrag I skal læse som små teaterstykker til den store juleafslutning."

Ganske stille læner Anne-Maja sig en anelse til siden og hvisker til Samaah "Hvad for en stor juleafslutning?"

"Der bliver lavet et stort show hvert år inden juleferien begynder." svarer hun hurtigt og skriver noter ned til det Mikael fortæller. Clara, der gerne vil være skuespillerinde, er den eneste der ivrigt kommer med forslag til rollefordeling og kostumer. Anne-Maja har aldrig hørt hende sige så meget i en skoletime før.

Johnny ser temmelig rolig ud i forhold til at han har brug for hjælp til deres essay, men et par stykker i klassen lider tydeligvis af sceneskræk.

Mikael venter til der er faldet lidt ro over tropperne før han forklarer dem at det vil være ham alene der kommer til at bestemme hvem der opfører hvilke stykker og hvilke roller de får.

Han slutter timen af med at give dem lektier for og fordi Samaah skriver dem ned gider Anne-Maja ikke. Uden at aftale det skynder de sig ind på pigetoilettet der bliver holdt pænt og rent.

"Hvad tror du det er Victoria ikke må finde ud af?" spørger Anne-Maja åndeløst. Hun er vokset op med at læse Nancy Drew mysterier og har allerede nogle vilde teorier.

Samaah, der er vokset op med 'De 5' bøger, bider sig i læben imens hun tænker "Ja for det er vel Victoria han mente, siden de blev stille da hun kom over?"

Hun kigger på Anne-Maja for bekræftelse og Anne-Maja nikker inden hun kommer med et forslag "Måske har han været hende utro?" hun har ikke høje tanker om Magnus.

"Men hvorfor spurgte han så Johnny om 'det lykkedes'?" Samaah laver situationstegn med sine fingre og Anne-Maja misunder hende hendes overlegne logik.

"Okay," begynder Anne-Maja begejstret og bruger sine hænder til at fortælle "måske har Magnus fået Johnny til at plante stoffer i Victorias taske eller sådan noget."

Samaah nøjes med at sende et blik med hævede øjenbryn til Anne-Maja der trækker på skuldrene. De låser sig ud af badeværelset igen og støder næsten ind i Mikael der smiler af dem "Jeg troede I voksede fra det der med at gå to på toilettet, piger."

"Det gør vi måske også en dag." kalder Anne-Maja efter ham inden han forsvinder ind på lærerværelset.

Hjemme hos Samaah insisterer hun på at de laver deres lektier før noget andet. Anne-Maja laver kun det mest nødvendige i de forskellige fag og bliver først færdig. Utålmodigt kaster hun sin kuglepen op i luften og griber den igen, bladrer Information som ligger på Samaahs seng igennem og fløjter en hjemmekomponeret melodi.

"Hvorfor henter du ikke noget te?" forslår Samaah som sidder foroverbøjet over bøger og hæfter.

Anne-Maja smiler undskyldende og sørger for at lukke døren forsigtigt bag hende. Te er tit en større begivenhed hjemme hos Samaah hvor man ikke kan få serveret en kop fesen kamillete fra et brev. Deres personlige kok eller Naheed, Samaahs mor, serverer altid stærk te med en eksotisk smag specialindkøbt i Iranske forretninger. De bruger altid et stel af sølv og tit er teen så voldsom at den skal drikkes igennem et stykke brun kandis som man putter i munden inden man tager en tår.

Første gang Anne-Maja fik det af vide troede hun de lavede sjov med hende, men Aref, Naheed og Samaah fik det til at se så let ud så Anne-Maja havde kastet sig ud i det. Til stor morskab for Aref havde Anne-Maja tabt sit stykke kandis ned i hendes skød.

Men efterhånden er hun blevet helt god til det og Pashminda, deres dansk/indiske kok, hilser glad på hende. Hun arrangerer en overdådig bakke og finder også en skål frem med små klæbrige kager som Anne-Maja er for høflig til at sige nej til. Hun er ikke vant til at blive serveret for, men hun lærte hurtigt at det ikke nytter noget at tilbyde Pashminda hjælp.

Med langsomme, sikre skridt er Anne-Maja på vej ovenpå igen med den klirrende bakke i sine hænder da kontor døren går op og Aref er ved at følge Jørgen ud "Måske kan Poul hjælpe dig."

Anne-Maja vil helst blive hvor hun er og lytte med, men hun ved det vil være for i øjenfaldende og efter Aref påpeger at teen bliver kold ved hun det er en klar besked om at gå op.

Samaah er heldigvis færdig med sine lektier og Anne-Maja sætter alt for ivrigt bakken fra sig "Din far har lige forslået Jørgen at få hjælp af Victorias far!"

Til hendes forundring reagerer Samaah ved at finde en DVD frem fra en af hendes indbyggede reoler "Victoria lånte mig denne her i sidste uge."

Anne-Maja ignorerer stikket af jalousi ved at høre om Samaahs fortsatte venskab med hendes egen fjende "Ja, og?"

Samaah smiler djævelsk og Anne-Maja har aldrig set hende sådan før "Og måske skal vi to cykle over og aflevere den nu."

Anne-Maja løfter en usynlig hat "Elementært Watson."

Samaahs aflagte blå cykel er blevet adopteret af Anne-Maja og de er hos Victoria på ingen tid. Alle byens spidser bor i den samme ende af byen, i familen Von Riens' tilfælde i en enorm hvid villa med to garager, en beplantet indkørsel og store frodige træer bag huset.

På trods af hendes nysgerrighed har Anne-Maja ikke lyst til at gå med indenfor. Victoria og hende har kun spydigheder til overs for hinanden så det føltes underligt at opsøge hende på hjemmebane.

Efter at have peget på Jørgens bil vinker Samaah hende med op til hoveddøren for at ringe på. Et par af de nærmeste vinduer står åbne og efter stemmerne at bedømme er mændene i nærheden. Begge piger står helt stille for at lytte med, men de er for langt væk til at samtalen er andet end mumlen.

Så Samaah ringer på igen og der går ikke lang tid før en smuk, velklædt kvinde åbner døren. Hun hilser kærligt på Samaah og spørger til hendes forældre før hun præsenterer sig for Anne-Maja.

"Åh ja det er rigtigt, jeg hilste på din mor til forældremødet. Min mand er optaget lige nu så ham kan du desværre ikke hilse på." Malou inviterer dem ind i entreen.

"Det er i orden," forsikrer Anne-Maja hende og kigger sig nysgerrigt omkring "vi er faktisk bare kommet for at aflevere noget til Victoria."

Malou piller ved sin perlekæde "Victoria er hos Magnus i dag, I kender de to, og India er på besøg her, men Samaah du kender da vejen, ikke?"

Det gør Samaah og Malou forlader dem hurtigt.

"Okay, hvad gør vi så nu?" Anne-Maja hvisker, men lige nu er hun næsten ligeglad om nogen hører dem, så lettet er hun over at Victoria ikke er hjemme.

"De er sikkert inde i den lille stue, lad os se om vi kan høre noget før vi går ovenpå." Samaah peger på et par skydedøre der er trukket for. De går så tæt på som de tør.

"Der er jo ikke rigtig plads til ham." kan de høre og Samaah mimer at det er Poul, Victorias far, der taler. Jørgen står for langt væk til at de kan tyde hans svar. Fodtrin og en dør der bliver åbnet og lukket et andet sted i huset forskrækker pigerne og de styrter ovenpå.

Samaah viser vej imens Anne-Maja gisper efter luft "Jeg tror ikke jeg har kondi nok til at være detektiv." det er en lang trappe de er løbet op af.

Med hurtige skridt går de ned af en lang gang imens Samaah kigger sig skyldigt over skulderen for at se om Malou skulle være bag dem "Jeg tror ikke jeg har nerverne til det. For halvanden måned siden var alt godt, nu er jeg nærmest brudt ind hos Victoria!" hun ryster på hovedet over sig selv og Anne-Maja krammer hende bagfra "Du har ret, jeg er også glad for vi har mødt hinanden."

Samaah giver ikke efter for Anne-Majas ego og giver hende ret, men hun benægter det heller ikke. Faktisk åbner hun bare en dør og Anne-Maja tør næsten ikke gå ind i Victorias værelse "Det er løgn." mumler hun og ser sig omkring.

Det ligner et værelse i en Morten Korch film. Eller et dukkehus. Væggene er dækket af hvidt tapet med et feminint småblomstret mønster. I vinduerne hænger hvide blondegardiner, alle hendes plakater er indrammede og hun har endda et sminkebord med matchende skammel. Ud over spejlet står der parfumer i dyre flakoner, smykkeskrin i sølv, og en hjerteformet ramme med et billede af Victoria og Magnus tæt omslynget.

Efter at have lagt en seddel på sengen sammen med filmen retter Samaah puderne i det vinduessæde Anne-Maja har strækket sig ud på og skubber hende blidt ud af døren.

De undgår kun lige præcis Malou og er forsigtige med ikke at smække døren bag dem. Desværre ånder de lettet ud for hurtigt, fordi Victoria betragter dem snige sig ned i indkørslen med sine arme over kors.

"Hvad laver I?" hun ser ud som om hun vakler imellem at kyle beskyldninger efter Anne-Maja og smile uforstående til Samaah. Det ender i en forvredet grimasse og hele situationen giver Anne-Maja et grineflip så hun må bide sig i læben og skamfuldt slå øjnene ned.

Samaah fortæller og forklarer imens et fnis nu og da kan høres fra Anne-Maja. Victoria ignorer hende og nikker forstående til Samaah før de siger farvel til hinanden og hun med knejsende nakke går indenfor.

"Jeg ville altså ønske I kunne enes." Samaah ryster sørgmodigt på hovedet imens de stiger på deres cykler. Anne-Maja vil ikke skuffe hende ved at sige hvor usandsygeligt det er, så i stedet tier hun stille.

Upåvirket fortsætter Samaah "Måske hvis jeg hjælper hende med at forklare at du ikke er ude efter Magnus. Det er jo tydeligt I ikke kan holde hinanden ud." det er lige før en pære brat lyser over Samaahs hoved og hun slingrer usikkert på hendes cykel fordi hun pludselig kigger sidelæns på Anne-Maja "Hvorfor er det egentlig I ikke kan sammen?"

Egentlig burde Anne-Maja være lettet over der er gået så lang tid før Samaah spurgte til det ømtålelige emne, men frygt og hemmeligheden gør hende mundlam så hun ikke kan andet end at mumle nogle usammenhængende lyde og prøve på ikke at se skyldig ud.

"Du kender ham fra Skagen af, ikke?" presser Samaah på og holder nøje øje med Anne-Majas reaktion.

Anne-Maja nikker og tænker desperat på en løgn der kan forklare det hele fornuftigt "Det handler bare om at," hun kan ikke komme i tanke om andet sandheden der presser mere og mere på, hun overvejer at fortælle Samaah alting, lette byrden, men lige inden de når Samaahs hus kommer hun i tanke om en kommentar Samaah kom med deres første skoledag "han kyssede mig sidste sommer, og jeg opdagede bagefter han havde en kæreste. Victoria."

Efter de har låst deres cykler ligger Samaah blidt en arm om Anne-Maja "Jeg troede slet ikke han var sådan." hun ser så rystet ud at Anne-Maja, af flere grunde, er glad for hun ikke fortalte sandheden.

Samaah fortolker Anne-Majas stilhed som tristhed og lader hende være i fred. For første gang i deres nye venskab er det akavet imellem dem og Anne-Maja reagerer ikke på alle Samaahs forsøg på at slippe af med det. I morgen bliver hun nødt til at fortælle Magnus hvad hun har bildt Samaah ind.

Hvis han går med til at holde sig til hendes historie falder der noget ro over situationen. Og med lidt held kan de lære at leve med hinanden de næste tre år de er tvunget til at bruge i hinandens selskab.

Den næste morgen i deres dansktime kan Anne-Maja ikke koncentrere sig. Tove Ditlevsen keder hende og deres gamle, grå lærerinde Grethe Petersen hjælper ikke på situationen. Hun er en skræmmende ældre dame der hele tiden har en lineal i hånden som hun ikke tøver med at slå ned i en elevs bordplade hvis de ikke følger med.

Anne-Maja kigger i skjulte blikke på Magnus der ser ud som om han ikke er helt vågen endnu og prøver at finde ud af hvordan hun skal finde tid til at tale med ham alene uden Victoria eller Gry opdager det.

Grethe bliver afbrudt af en høj snorkelyd fra Johnny efter hans hoved falder ned fra hans håndflade hvor han hvilede det. Grethe svinger ivrigt med linealen når hele klassen bryder ud i grin, men Anne-Maja smiler af andre grunde. Johnny vil have sit essay skrevet og hun har brug for hans indflydelse på hans bedste ven.

Resten af tiden fokuserer hun på 'Barndommens Gade' og det passer hende fint at Grethe holder Johnny tilbage efter timen så resten af klassen allerede er gået til Engelsk og de kan tale sammen.

Johnny bukker og skraber for deres strikse lærerinde hele vejen ud af døren som hun låser. Efter han får øje på Anne-Maja griber Johnny dramatisk fat i hende og erklærer højlydt for den ellers tomme gang "Desværre Grethe min pige, en anden ung kvinde kræver min opmærksomhed. Hun er ikke så smuk som dig, men hvad kan man gøre?" Johnny laver en grimasse som om hele verdens problemer er en byrde på hans brede skuldre.

Han trækker Anne-Maja med sig "Walk and talk." kommanderer han og Anne-Maja har næsten glemt hvad hun skulle sige i sin forbløffelse over at se deres gamle lærerinde rødme piget.

Hun ryster billedet af sig og småløber efter Johnny "Jeg har tænkt over det og jeg er villig til at skrive dit essay for dig hvis du kan få Magnus til at mødes med mig uden at Victoria og Gry finder ud af det og, du ved, sender en snigskytte efter mig."

Johnny ser mere nervøs ud end hende ved tanken og forlanger at få af vide hvad hun vil tale med Magnus om, men Anne-Maja afviser ham "Det er privat." og til sidst giver han sig modvilligt.

De finder hver deres plads, men når kun lige at sætte sig inden Mikael kommer ind og timen begynder så Johnny har ikke tid til at tale med Magnus. Anne-Maja smiler til Samaah og prøver ordløst at gøre godt for hendes opførsel aftenen før. Mikael deler en stak papirer ud til dem alle sammen og de kryber tættere sammen for at læse hvad det er, men opdager de har fået noget forskelligt materiale.

"Jeg brugte hele aftenen i går på at fordele jeres roller. Nogle af jer kommer mest til at hjælpe med bag scenen og have små biroller," Mikael fortsætter med at forklare imens Clara er blevet bleg ved tanken om at hun måske ikke får en hovedrolle, "men nu skal I høre hvem der spiller hvad."

Han nævner de forskellige der rykker sig sammen for at læse deres uddrag af stykket og diskutere hvordan og hvorledes. Anne-Maja kan allerede gætte sig til hvilket stykke hun er med i, men hun er spændt på hvem der skal være hendes mandlige medspiller.

"Clara du er vores Cleopatra med Johnny som din Anthony," Mikael smiler varmt til Clara der begejstret klapper sine hænder som en fireårig "og Anne-Maja du har jo fået den helt store rolle som Juliet med Løvdals egen Magnus Kaare-Smith som din Romeo."

Victoria, Johnny, Magnus, Gry og Samaah stirrer alle sammen på Anne-Maja der pludselig ønsker sig samme skæbne som Juliet.

Bevidst stirrer Anne-Maja på en sort plet i venstre hjørne af hendes bord indtil resten af rollerne bliver fordelt. Samaah skal spille Helena i 'A Midsummer Night's Dream' som er det længste af stykkerne og det hvor der er brug for flest skuespillere. Simon får rollen som Lysander og Victoria må tage til takke med en mindre rolle som Titania.

Gry har allerede fået rollen som Ofelia i 'Hamlet' og Anne-Maja misunder hende, men det er trods alt en lille trøst at ham hun skal spille overfor er Peter fra den offentlige folkeskole som Gry normalt ikke kunne forstille sig at mænge sig med.
   Mikael bliver færdig og der er en voldsom larm imens de alle sammen rykker rundt til hinanden. På vej over til Clara stopper Johnny ved Anne-Majas bord og blinker til hende "Det ser ud til du ikke får brug for min hjælp alligevel." Anne-Maja modstår lysten til at række tunge af ham og nøjes med at knipse viskelæder fnuller efter ham.

Samaah klemmer trøstende hendes hånd inden hun rejser sig for at gøre plads for Magnus der synker ned på hendes plads med et langt, opgivende suk. Hans lange krop ligger ind over bordet og Anne-Maja er sikker på hendes blik afspejler hans. Afsky.

"Okay, skal vi bare læse det her eller hvad?" spørger Magnus uinteresseret og Anne-Maja er fristet til at sige ja så de ikke behøves at tale sammen. Desværre er der mere end dødsscener og replikker de skal have på plads så hun rækker forsigtigt en arm i vejret og spørger Mikael om de må gå hen i biblioteket og øve.

Det må de gerne og hun kan mærke Victorias blå øjne stirre på hende hele vejen ud af klasseværelset. Gangene er øde og deres skridt ekkoer i stilheden der hersker når alle er til time.

Bagerst i skolens velassorterede bibliotek finder de et par stole og smider deres tasker på gulvet ved siden af. En tung ubeslutsomhed gør dem begge to rastløse og urolige fordi ingen af dem kan finde ud af om de skal lade som ingenting eller tale den nat igennem.

Hun hopper i med begge ben "Jeg har brug for en tjeneste." det er svært at tvinge ordene ud og aldrig før har hendes højre tommelfingernegl set så spændende ud.

Magnus ser overrasket ud "Hvad da?" han laver et par tilfældige overstregninger i sine papirer imens han venter.

"Samaah spurgte til os to i går, hvorfor vi ikke kan lide hinanden og sådan, så jeg opfandt en løgn du er nødt til at være med på." hendes kinder bliver varme og den kuglepen Anne-Maja sidder og leger med ryger på gulvet.

"Jeg har sagt til Vicky at det er fordi du blev ved med at lægge an på mig sidste sommer selv om jeg fortalte dig jeg har en kæreste." indrømmer han fåret og kan med det samme se at han har begået en fejl. Al farven bliver drænet fra Anne-Majas kinder, hendes øjne udvider sig dramatisk og hun viser tænder "Hvad har du sagt? Jeg sagde til Samaah det er fordi du kyssede mig uden at fortælle mig at du havde en kæreste!"

Nu er det Magnus' tur til at se forurettet ud i deres bizarre tennisspil med løgnehistorier som deres bold og fælles vrede som hårdtslående ketsjere "Hvad fanden tænker du på, hvis Vicky hører det tror hun jeg har været hende utro!"

Anne-Maja retter sig op på sin stol "Og efter det du har fortalt hende er det klart at hun hader mig! Du lod mig i stikken sidste år og det her er den ene skole jeg kunne komme ind på, men nu skal jeg trives med dig og din psykotiske kæreste."

"Jeg lod dig ikke i stikken," mumler Magnus imens han ser væk "og hvad så hvis Victoria ik' kan lide dig, så er vi to i det mindste ik' nødt til at se hinanden hele tiden."

"Hvor dum er du, vi går i samme klasse!" himler Anne-Maja og kommer i sin arrighed til at slå hånden ind i en række støvede bøger der falder af hylden med et brag.

"Flot!" håner Magnus og skal til at fortsætte indtil han opdager at bagved stakken af bøger havde Astrid stået og smug lyttet på deres samtale. Hun har ikke engang pli nok til at se flov ud, men smiler triumferende imens hun skribler løs i en notesbog uden at kigge ned "Jeg tror skoleavisen har fundet sin første artikel."

Anne-Maja vil lade bøger være bøger og skal til at styrte efter Astrid for at tvinge blokken fra hende og tale hende til fornuft, men Magnus holder hende tilbage "Glem det. Hvis vi virker ligeglade finder hun ud af at der ikke er noget at skrive om."

"Men der er jo noget at skrive om!" insisterer Anne-Maja imens panikken får det til at gibbe i hende og hun har svært ved at sidde stille. Magnus bladrer i akt fem af Romeo og Julie og streger sine replikker med gul tusch.

Efterhånden gør Anne-Maja det samme og de når faktisk både at få læst deres uddrag og øve en lille smule.

0o0

Den voldsomme mængde lektier blev for meget for Anne-Maja og pludselig er der gået to måneder næsten uden hun har lagt mærke til det. Udover efterårsferien har hende og Samaah dårligt nok haft tid til hinanden og det meste af Anne-Majas fritid er gået med lektier, at hjælpe til i butikken og prøver sammen med Magnus.

For det meste når de øver sammen i skolens aula hvor juleshowet skal holdes er Victoria der med Gry og Clara for at holde øje med Anne-Maja og det irriterer hende voldsomt når de bevidst hvisker sammen og fniser imens de kigger i hendes retning.

Magnus er håbløs til at huske sine replikker og udtale dem så Anne-Maja har udvalgt sig selv som instruktør og bruger det meste af sin tid på at skælde ud viklet ind i et slidt lagen der udgør det som hendes kjole indtil hendes mor får syet hendes kostume.

Samaah trøster hende med at det står ligeså slemt til i hendes gruppe, men det der virkelig opmuntrer Anne-Maja er at hun har ret og derfor har Victoria mindre tid til at overvåge Magnus og Anne-Maja jo tættere på juleafslutningen de kommer. Clara og Gry har begge to hovedroller så de er også rigeligt beskæftiget.

Selvom juleferien nærmer sig går Anne-Maja stadig i skole med ondt i maven og en skoletaske så tung at man skulle tro hun bærer beton i den.

På vej ind igennem porten møder hun Johnny som tager hendes taske fra hende "Du ser godt ud." griner han og klapper hende på ryggen med en vanteklædt hånd.

Anne-Maja skuler til ham "Det er nok fordi jeg har dit åndssvage essay at lave oveni alt mit eget." hun gnider de lilla rande under hendes øjne som et bevis for hendes travlhed. Hun rækker ud for at få sin taske tilbage, men Johnny lader den drillende dingle over hendes hoved.

"Hej Grethe!" Anne-Maja vinker og øjeblikkeligt giver Johnny slip på hendes taske og vender sig om for at forklare sig til deres dansklærer. Der er ikke nogen bagved ham og Anne-Maja smiler smørret "Vi ses i Engelsk."

Samaah venter på hende indenfor i varmen og de følges ad til fysiklokalet "Klar til at beregne hvor meget elektricitet vi besparer ved at skifte til sparepærer?" spørger Samaah ivrigt selv om hun godt ved at Anne-Maja ikke kan fordrage fysik/kemi.

De finder et bord bagerst i klasseværelset ved siden af Simon som altid arbejder alene i fysik/kemi timerne og som allerede er gået i gang selv om det ikke har ringet ind endnu. Simon er mindst ligeså klog og dygtig som Samaah, men især kemi er hans stærke side og for det meste keder han sig i deres timer fordi det er så let for ham.

På trods af at Samaah ikke bryder sig om ham plejer Anne-Maja at sætte sig i nærheden af ham i de timer så hun hviskende kan bede om hjælp når Samaah har opgivet at forklare hende noget. Anne-Maja ved godt at hun ikke ejer deres logiske tankegang og derfor glæder hun sig at de i Engelsk skal diskutere Romeo og Julie som hun snart kender ud og ind.

Deres lærer, Per Jansen, kommer ind et par minutter for sent med sine firkantede briller nede på næsen og skjorten halvt ude af bukserne "Kom i gang, kom i gang." opfordrer han distræt og vender tuschen til whiteboardet på hovedet.

Resten af tiden løser Samaah indviklede formularer og Anne-Maja hjælper ved at spidse blyanter og holde linealen lige.

Egentlig skal de have musik bagefter, men deres musiklærer vil gerne have mere tid til at øve med de ældre elever før showet så Anne-Majas klasse får lov til at øve deres stykker i stedet for.

Fysik/Kemi og en time i selskab med Magnus bringer ikke just Anne-Maja i julestemning. De er forvist til biblioteket igen fordi Samaahs gruppe som den største får lov til at bruge scenen i aulaen. Anne-Maja følger Samaah derhen og ser Victoria tale med sin lillesøster der går i en af de folkeskoleklasser der har deres kostumer som deres håndarbejdsprojekter fordi ikke alle forældrene har tid eller evner til, ligesom Louise, at hjælpe til.

Anne-Maja gemmer sig for Victorias onde blikke og ønsker Samaah held og lykke inden Mikael får øje på hende og sender hende hen til biblioteket i en fart. Magnus sidder allerede samme sted som sidst og spiller noget på sin iPhone "Behøves vi seriøst at øve igen?" han pauser sit spil og stikker hende det smil der havde charmeret hende sidste sommer "Vi kan det jo allerede."

Selvom hun er tilbøjelig til at være uenig kan Anne-Maja godt bruge tiden til hendes samfundsfagslektier der skal være afleveret næste time. Så hun tager plads på gulvet og breder bøger og notater ud omkring sig. Som en dårlig vane tygger hun tankefuldt på proppen af sin kuglepen og kløjes næsten i den når Magnus pludselig bryder stilheden og spørger "Er dig og Johnny kærester?"
   Hun hoster færdig og lægger proppen i sikker afstand "Nej, hvorfor?"

Magnus kigger interesseret på sin telefon "Ik' for noget, jeg ser jer bare tit sammen."

"Du ser mig også tit med Samaah, tror du også vi er kærester'" spørger Anne-Maja utålmodigt og skubber til Magnus med sin fod da et alt for tilfredst ansigtsudtryk pludselig pryder hans drengede ansigt.

Han tager sig dramatisk til sit ben "Det ville også være alt for akavet hvis dig og Johnny er kærester når jeg skal kysse dig foran et publikum."

Anne-Maja gemmer sit ansigt i hendes hænder "Mind mig ikke om det!" De har ikke øvet det eller overhovedet snakket om det før nu. Hendes øjne spærrer sig hurtigt op "Victoria slår mig ihjel!"

"Jeg er ked af at skuffe dig, men jeg tror ik' Vicky er specielt truet af dig." Magnus slår klik med tungen imens Anne-Maja hæver øjenbryn "Gør du grin med mig? Hun ville have vredet halsen om på mig for længst hvis ikke hun risikerede at knække en negl."

Mod sin vilje kommer Magnus til at grine, men tager sig selv i det og skynder sig at forsvare sin kæreste "Du ved ikke nok om Victoria til at dømme hende."

"Virkelig?" Anne-Maja tager udfordringen op "Jeg ved at hun har alt hvad hun kan ønske sig, at hun har været strid ved mig siden min allerførste dag uden nogen grund og at ikke engang hendes bedste veninde kan holde hende ud til tider!" hun tæller på sin fingre og ligger ikke mærke til at Magnus ser oprigtigt vred ud.

Før hun ved af det har de begge to rejst sig op og står fnysende foran hinanden "Det er da ikke Vickys skyld at Gry er så messed up. Du tror bare hun er en overfladisk dulle."

"Nej jeg tror I begge to er overfladiske!" Anne-Maja kaster fortvivlet sine hænder i vejret "Du var da ikke selv interesseret i hende før hun blev så pæn." hun skyder sin hofte overdrevet meget frem og stikker en hånd i hendes hår.

Magnus tager et halvt skridt frem og holder stramt om Anne-Majas spidse hage. I en brøkdel af et sekund frygter hun at han skal til at kysse hende, men så bliver de afbrudt af Mikael "Hvilken scene er I ved at øve?"

Efter at have givet slip på hende vender Anne-Maja og Magnus sig væk fra hinanden, begynder at samle deres ting sammen og stormer ud "Jeg kan ikke arbejde sammen med hende!"

"Og jeg nægter at arbejde med ham!" insisterer Anne-Maja og føler sig latterlig ved at trampe af sted lige ved siden af ham fordi de begge to skal til Samfundsfag. Inde i klasselokalet skynder Magnus sig hen til Victoria for at give hende et vådt kys så Anne-Maja får lyst til at række hende en snorkel.

Hun ser sig om efter Samaah og bliver overrasket over ikke at finde hende i rummet når resten af hendes teatergruppe allerede er der. Efter lidt overvejelse spørger hun Simon om han ved hvor hun er.
   "Astrid skulle lige tale med hende, sikkert om den der skoleavis de vil begynde efter juleferien." han ruller øjne af ideen før han går hen til Magnus og Johnny.

Anne-Maja lægger sin taske fra sig på stolen ved siden af sin egen for at spærre pladsen til Samaah og giver sig i frustration over hendes skænderi med Magnus til at bide i sin lillefingernegl.

Travlt optaget af at forstille sig udfaldet hvis hun på deres premiereaften skifter Ribenaen der skal forstille den gift Romeo slår sig selv ihjel med ud med sveskejuice opdager Anne-Maja ikke at Samaah er kommet ind og har sat sig med en faretruende alvorlig mine.

"Vi skal tale sammen i spisefrikvarteret." erklærer Samaah med stram mund og finder sine bøger frem.

Anne-Maja kan gætte sig til at det ikke er noget behageligt "Om hvad?" hvisker hun. Elvira, deres rektor, skal undervise dem i dag fordi deres lærer har fået influenza.

"Astrid fortalte mig at hun overhørte dig og Magnus sammen i biblioteket for nogle måneder siden. Jeg ved du har løjet for mig." med den bekendtgørelse går timen i gang og Samaah ignorer alle Anne-Majas forsøg på stilfærdigt at forklare og forsvare sig.

Normalt nyder Anne-Maja når Elvira underviser dem. Den strenge, men retfærdige måde hun styrer skolen gælder også for hendes holdninger til etiske, politiske og sociale emner. Men nu går tiden alt for langsomt og Anne-Maja tvinger sig til at holde sine tårer tilbage.

Samaah pakker sammen og er på vej til Engelsk før Anne-Maja kan sige noget fornuftigt, og hun ved også godt selv der ikke er tid til at løse det her på de fem minutter de har til at komme til næste time.

Mikael ser ud som om han undrer sig over hendes manglende deltagelse i timen, specielt når emnet er det stykke hun selv skal opføre. Et par gange presser han hende og vælger hende til at svare på et spørgsmål selvom hun ikke rækker en hånd i vejret. Til sidst beder han hende om at blive efter timen og lader hende ellers være i fred.

Anne-Maja skriver på en seddel til Samaah om hun gider vente på hende uden for klassen så de hurtigst muligt kan tale sammen. Hun nikker ikke eller skriver tilbage, men hun tager trods alt sedlen og Anne-Maja vælger at tolke det som et ja.

Hun har det som om der mindst er gået en halv dag når timen endelig er ovre og alle de andre skynder sig at tage deres ting så de kan komme ned i kantinen og få frokost. Samaah taler stadig ikke, men Anne-Maja ser hende stille sig op uden for døren og en anelse mere lettet lader hun de andre smutte ud før hun går op til Mikaels kateder.

Gry og Victoria sørger for bevidst at blive de sidste til at forlade klasseværelset "Hyg dig." hilser Gry med et lille vink og arm i arm lukker døren sig efter dem og hun slipper for yderligere at høre deres latter.

"Anne-Maja hvad foregår der?" spørger Mikael og det irriterer Anne-Maja at han ikke er sur, men i stedet ser på hende med forstående øjne og en overvældende sympati.

"Ingenting," mumler hun og tvinger sig selv til at smile "jeg fik bare ikke sovet så meget i går aftes."

Hun kan se at han ikke tror på hende, men heldigvis lader han som om det bare er det og skifter emne "Jeg tænkte forresten på om du tror din mor vil sælge billetter fra hendes forretning til showet?"

Anne-Maja taber sin taske "Sælge billetter? Er det ikke bare for eleverne?" spørger hun desperat.

"Nej, forældre, søskende, gamle elever og skolens sponsorer kan også købe billetter. Ja alle kan faktisk få lov til at komme med. Det er derfor jeg tænkte det ville være en god idé hvis din mor hjalp os med salget." forklarer Mikael tålmodigt.

De aftaler at han selv kan gå ned i butikken og tale med hende, og Anne-Maja styrter ud af døren for at se om Samaah stadig står der. Det gør hun sammen med Magnus og Johnny der sidder i vindueskarmen og planlægger forskellige strategier til deres fodboldtræning senere.

Mikael låser døren bag sig "Skynd jer ned i kantinen så I får noget mad," drengene hopper ned og Samaah begynder også at gå med Anne-Maja i hælene indtil Mikael fortsætter "og Johnny jeg snakkede rektor Løvdal, du har fået udsættelse til dit Shakespeare essay."

Anne-Maja vender på sin hæl og nedstirrer Johnny der fremtvinger et svar til Mikael med et ærgerligt udtryk. Det tager alle Anne-Majas kræfter at undertrykke lysten til at råbe af ham fordi hun hellere vil tale med Samaah.

Som altid låser de sig inde på pigetoilettet og alt det Samaah har holdt inde vælter ud af hende idet hun forklarer hvad Astrid fortalte hende hun havde overhørt dengang i biblioteket "Og hun har rent faktisk bedt mig om at finde ud af hvad jeres store hemmelighed er så vi kan skrive om det."

Anne-Maja trækker barnligt i Samaahs ærme "Det må du ikke!" beder hun på grænsen af tårer og irriteret ryster Samaah hendes hånd væk "Det kunne jeg da aldrig finde på. Men jeg kan ikke forstå at du kunne finde på at lyve overfor mig."

De ser hinanden i øjnene og bag vreden kan Anne-Maja se hvor ked af det Samaah er. Selvom hun er vellidt af alle ved Anne-Maja at hun ikke havde nogen hun var rigtig tæt med før hun selv flyttede til Løvdal.

"Jeg gjorde det kun fordi hvis du kendte sandheden ville du aldrig tale med mig igen." forsvarer Anne-Maja sig.

Samaah tager en dyb indånding "Så slemt kan det heller ikke være." med en gestus opfordrer hun Anne-Maja til at fortælle hende sandheden om hvad der virkelig skete.

Varsomt tager Anne-Maja Samaahs hånd i sin egen "Jeg lover at fortælle dig det. Snart. Men som du nok har gættet er Magnus en del af det her. Jeg er nødt til at advare ham om at du får det af vide."

Efter at have overvejet det går Samaah med til hendes betingelse og de går sammen ned i kantinen for at nå at spise lidt inden deres næste time og Anne-Maja gør hendes bedste for at nyde det nu hvor hun ved at de nok snart aldrig kommer til at være sammen på den her måde igen.

Astrid hænger i nærheden af dem og Anne-Maja sender hende det ondeste blik hun formår og for god ordens skyld inkluderer hun Johnny i det.

Resten af dagen taler Samaah og Anne-Maja ikke så meget sammen og det er med rystende hænder at Anne-Maja bilder Magnus ind at han skal blive efter deres sidste time er forbi for at øve noget mere. Dørene er åbne en time mere for de elever der skal bruge biblioteket eller andre lokaler til skolerelateret arbejde.

De går ind i aulaen, Magnus under højlydte protester "Jeg gider altså ikke øve mere og jeg har fodbold om halvanden time!"

"Samaah ved at jeg har løjet for hende, jeg er nødt til at fortælle hende sandheden." vrøvler Anne-Maja hurtigt før hun kan stoppe sig selv.

Magnus kører en hånd igennem hans hår "Det mener du ikke seriøst? Du har tænkt dig at sige "Hej Samaah, vi har brændt en skole ned?" i et frikvarter?"

Et højlydt gisp afslører Astrid der ryster let på hovedet som om hun ikke kan tro på hvad hun lige har hørt. Anne-Maja begynder endelig at græde fordi hun ved at der ikke er mere at gøre. Der er ingen mulig måde at overbevise Astrid om at holde det for sig selv og hun vil blive bortvist og miste Samaahs venskab.

"Jeg vidste I havde en hemmelighed, men jeg havde aldrig regnet med det her." Astrid slentrer over til dem og Anne-Maja kan næsten se hendes hjerne arbejde på højtryk.

Magnus har ikke givet op endnu og prøver håbløst at overtale hende til at holde på deres hemmelighed "Du har ingen beviser!"

"Måske ikke, men der må være nogle avisartikler at finde som er nok til at overbevise folk. Medmindre," hun lader som om hun tænker sig om og venter så længe med at fortsætte at hun tvinger dem til at spørge 'Medmindre hvad?' "medmindre I to hjælper mig. Alt hvad I ved om alle fortæller I til mig, inklusive insider hemmeligheder fra det firma din far arbejder for Magnus."

"Afpresser du os?" spørger Anne-Maja grådkvalt og tror at det hele måske er en ond drøm.

Men Astrid nikker bekræftende "Alle amerikanske highschools har skoleaviser og hvis jeg skal have nogen mulighed for at komme ind på Harvard og læse til journalist er den her nødt til at blive til noget."

Nu hvor de har en fælles fjende holder Magnus om Anne-Maja der ikke kan stoppe tårerne fra at falde på trods af at hun fyldes af vrede over Astrids egoisme.

Magnus følger Anne-Maja hjem og de taler om hvilke muligheder de har for at komme ud af hele deres suppedas, men de kan ikke komme op med nogle løsninger før Magnus tager til fodboldtræning og Anne-Maja i ren og skær udmattelse over den begivenhedsrige dag falder i søvn på sofaen.

Heldigvis er det fredag. Anne-Maja slukker sin telefon efter hendes mor har vækket hende og fortalt at Samaah har ringet et par gange. De laver mad sammen, men Anne-Maja kan ikke spise noget og hører kun halvt efter imens Louise fortæller om fremgangen med hendes kostume og hendes besøg fra Mikael.

I den efterfølgende uge undgår Anne-Maja Samaah og passer sit skolearbejde og intet andet. Torsdag efter skole spørger hun Magnus om Astrid har sagt noget til ham, men det har hun ikke og de kommer begge to til at håbe at hun måske bare overdrev. Søndag aften får de hver en e-mail med en artikel af Astrid om deres hemmelighed med referencer til artikler om den skole der brændte ned sidste sommer i Skagen.

Det er dråben der får bægeret til at flyde over og Anne-Maja beslutter sig for at fortælle Samaah alt. Når skolen hører om hvad der er sket vil de sikkert smide hende ud ligesom de andre privatskoler hendes mor prøvede at få hende ind på efter det skete. Hvis de bliver nødt til at flytte igen vil hun have alt på det rene med Samaah og ikke bare efterlade hende uvidende ligesom hendes gamle veninder i Skagen.

Magnus insisterer på at komme med når hun snakker med Samaah og de tre går sammen hjem fra skole om mandagen. Aref hiver Magnus ind på sit kontor for at tale med ham 'mand til mand' og Naheed sværmer om dem med te og kager og hendes bekymringer over at lade Samaah have Magnus med oppe på sit værelse.

Det tager dem en god halv time før de sidder i Samaahs lille seng med hver deres kop og en øredøvende stilhed.

"Hvem af jer begynder?"

Anne-Maja og Magnus kigger på hinanden i lydløs kommunikation før Anne-Maja fortæller om sidste sommer for første gang siden hun samme aften havde tilstået alt til hendes mor "Jeg mødte Magnus på stranden. Alle mine egne venner var på ferie og sådan,"

"Og alle her tog ikke rigtig til Skagen længere," skyder Magnus ind.

"så vi brugte en del tid sammen. Jeg gik igennem en 'rebelsk' periode som min mor kalder det, så en aften da Magnus tilbød mig en smøg sagde jeg ja." indrømmer Anne-Maja.

Samaah ser forarget på dem begge, men Magnus vifter af hende "Når du hører resten vil det her virke som en god idé."

Efter et par dybe indåndinger fortsætter Anne-Maja "Vi var ikke engang gamle nok til at købe en pakke cigaretter, men Magnus havde stjålet en fra hans far. Siden jeg boede deroppe ville jeg ikke risikere at nogen genkendte mig og derfor forslog jeg at vi gik op til min skole. Det var sent og der er ingen på skolen i sommerferien så det virkede som en god idé.
   Men vi havde kun lige fået ild på dem før vi hørte nogen og skyndte os at løbe væk. Magnus fik ikke slukket sin ordentligt og før vi vidste af det stod flammerne ud af vinduerne."

Samaah holdersig for munden og kigger fra Anne-Maja til Magnus med de store dådyr-øjne "Hvad skete der så? Der var vel ikke nogen..."

"Ingen døde." fastslår Magnus hurtigt mens skyldfølelsen får hans hænder til at skælve og hans ører til at ringe.

"Men en lille pige i nabohuset inhalerede for meget røg og kom på skadestuen." hvisker Anne-Maja med tårestribede kinder "Folk strømmede til og så på imens de slukkede branden. Vi faldt ind i mængden og troede at det ville være det."

Magnus fortsætter fortællingen "Vi skulle hjem nogle dage efter og jeg troede ikke jeg ville høre mere til det, men så begyndte Anne-Maja her."

Det dæmrer for Samaah hvorfor de to reagerede som de gjorde den første dag da de så hinanden.

"Jeg tiggede og bad min mor om vi ikke nok kunne flytte væk. Det var derfor vi tog til Fredericia. Men det hjalp ikke, der var nogen der havde fortalt politiet at de havde set mig og Magnus, men ingen deroppe genkendte ham så politiet snakkede kun med mig. De havde ikke nok beviser til at anklage mig for noget som helst, men da min skole hørte hvad jeg var mistænkt for blev jeg bortvist. Det skete igen og igen, og til sidst gjorde jeg folkeskolen færdig på en offentlig skole. Min mor har altid helst ville have jeg gik på privatskole og Løvdal var den eneste hun kunne få mig ind på."

"D-den lille pige?" stammer Samaah spørgende.

"Hun har det helt fint. Ingen kom til skade." lover Anne-Maja.

"Og tro mig," hjælper Magnus hende "den skyld vi bærer rundt på er en større straf end politiet nogensinde kunne have givet os." Anne-Maja nikker samstemmende.

"Hvad hvis Astrid finder ud af det her?" Samaah klemmer bekymret Anne-Majas hånd og det lille tegn er nok til at Anne-Maja ved Samaah stadig er hendes veninde.

Magnus bliver den der overdrager de andre dårlige nyheder "Hun hørte os tale om det i sidste uge. Faktisk vil hun bruge det til at afpresse os så hun kan få sladder til hendes åndssvage blad. Hun har allerede skrevet en artikel hun udgiver hvis vi ikke hjælper hende."

Med rynkede bryn rejser Samaah sig op "I er begge to idioter." fastslår hun og både Anne-Maja og Magnus krymper sig i sengen som skyldige børn.

"Men det skal Astrid ikke slippe af sted med, og jeg har en idé." hun ser snu ud og Magnus spørger hvorfor hun vil hjælpe dem.

"Jeg tror på at det var et uheld, og desuden har jeg måske kommet til at skaffe jer endnu et problem." indrømmer hun fåret og Magnus sukker højlydt "Hvad?"

"Inden jeg fandt ud af at Anne-Majas historie ikke passede, fortalte jeg Victoria at I havde kysset selvom hende og Magnus allerede var kærester, men at Anne-Maja ikke havde vidst det. Hun blev ret sur." Samaah vrider sine lange fingre "Og sagde noget om at få hævn eller vente til det rette tidspunkt eller så noget."

Det er svært at bedømme om Anne-Maja eller Magnus ser mest skræmt ud.

Samaah går frem og tilbage på hendes gulv som en general før en krig "Nu handler det først og fremmest om at tage sig af Astrid."

0o0

Der går et par dage hvor Anne-Maja og Magnus laver en kunstart ud af at undvige Victoria og Astrid. De har brug for lidt tid til at få alt på plads inden Samaahs brillante idé kan lykkes. Johnny holder sig på afstand af dem og Anne-Maja har på fornemmelsen af at det har noget at gøre med at han løj om ikke at kunne få en udskydelse til sit essay.

Hun vil gerne vide hvorfor, men lige nu er der vigtigere ting at tage sig til. Hende og Magnus er på vej ind i aulaen for at repetere deres replikker til Romeo & Juliet og øve det hele igennem i kostumer for første gang da Astrid kommer ind med brystet skudt frem som en oppustet hane i en hønsegård.

"Kunne I lide artiklen?" spørger hun med et slesk smil.

"Hvorfor spørger du?" udfordrer Anne-Maja hende og Astrid ser et øjeblik overrasket ud, men skynder sig at dække over det "Fordi jeg har tænkt mig at det skal være forsiden på den første udgave af 'Nyt I Løvdal' hvis I ikke snart giver mig et bedre scoop."

"Du har altså virkelig tænkt dig at afpresse os?" spørger Magnus og ser komisk ud i sit Romeo kostume med et sværd hængende om livet.

Astrid kigger på dem begge to som om de er komplet åndssvage "Ja, det troede jeg I havde opfanget første gang jeg fortalte jer det."

Samaah vælger det øjeblik til at træde frem fra hendes skjul med en diktafon i hånden "Hvad ville din far, politimanden, sige til at vi har bevis for at hans datter gør noget ulovligt?" spørger hun koket undrende og Anne-Maja smiler af at se søde, stilfærdige Samaah give sig som kontrollerende powerbabe.

Astrid stammer et svar og prøver at udglatte situationen, men hun er en rigtig klog pige og indser hurtigt at slaget er tabt. Især efter Anne-Maja og Magnus tager hver deres gemte diktafon frem "Vi skulle jo nødig risikere at miste båndet."

"Hvad vil I have?" spørger Astrid opgivende og skynder sig selv at svare "Og ja, jeg lover ikke at printe den artikel. Der var alligevel ingen beviser for at det virkelig var jer to der startede den brand." hun ser så skuffet ud at det er lige før Anne-Maja får ondt af hende, så hun vælger at svare "Det er det eneste vi beder om. Og selvfølgelig at du fra nu af leger pænt med de andre børn."

Med sammenknebne, mistænksomme øjne kigger Astrid på Anne-Maja "Er det virkelig alt?"

Anne-Maja skæver til Magnus "Vi er ikke ligefrem i position til at dømme nogle."
   Efter at have accepteret det som en gyldig grund for hvorfor de ikke kræver mere synker Astrid sammen på en stol "Det var jo ikke fordi ... altså, I forstår ikke hvor stort et pres min far ligger på mig." hun taler som om det er første gang hun nogensinde har fået lov og selvom Samaah ser forurettet ud på Anne-Majas vegne over den begrundelse nikker Magnus forstående engang imellem.

Til sidst forbarmer Samaah sig over hende og de sætter sig sammen for at diskutere hendes forslag til hvad de kan skrive om, imens Anne-Maja og Magnus ånder lettet ud.

"Nu kan vi endelig få fred." puster Magnus og strækker sin lange krop som om han har været bundet på arme og ben.

Dørene ind til aulaen går op og Victoria kommer stormende ind med lyden af hendes højhælede, spidse sko som en advarsel "Magnus!"

"Ja, skat?" han kan ikke holde op med at smile og læner sig frem for at give hende et kys.

SLAM! Victoria stikker ham en lussing "Jeg har tænkt meget over det, men vi to er færdige med hinanden! Jeg dater ikke fyre som er mig utro med piger som hende!" hun peger arrigt på Anne-Maja der ikke ved om hun skal være fornærmet eller krybe i dækning så hun ikke ender med et håndprint på hendes kind til at matche Magnus'.

Samaah triller tommelfingre og prøver at se ud som om det hele ikke er hendes skyld.

"Det her skriver du ikke om!" advarer Magnus Astrid inden han løber efter Victoria for at forklare sig selv.

"Ingen ville alligevel tro på det." mumler Astrid bittert inden hun også går.

Anne-Maja begynder at skifte ud af hendes kostume "Tror du de finder sammen igen?"

"Mon ikke?" gætter Samaah og hjælper til med at rydde op.

"JEG HADER DIG!" kan de høre Victoria råbe ude på gangen.

"Hvis jeg var dig ville jeg holde lav profil." råder Anne-Maja Samaah og knapper sine jeans.

Magnus' stemme driver ind i rummet "DET HELE ER NOGET ANNE-MAJA HAR FUNDET PÅ FOR AT GØRE DIG JALOUX!"

"I lige måde."

0o0

På præmiereaftenen for det store afslutningsshow har Victoria og Magnus stadig ikke fundet sammen. Samaah har prøvet at forklare Victoria at det hele var en misforståelse, men siden hun ikke kunne afsløre hvad der virkelig havde foregået imellem Magnus og Anne-Maja faldt det lidt til jorden.
   Hele skolen summer af rygter om det tidligere kærestepar og Anne-Maja er godt klar over at hun er hovedpersonen i mange af dem.

Selv nu hvor hun står bag scenen og følger med i Samaahs optræden og prøver at ignorere hvor proppet salen er, ved hun at Gry og Clara står på den modsatte side og taler om hende. Heldigvis står Johnny hos hende og holder hende med selskab.

"Du var god derude." hvisker hun og hentyder til han og Claras stykke. Især Clara var fantastisk og kan sikkert sagtens blive skuespillerinde.

"Tak," han klapper hende på ryggen "du skal nok klare dig."

Hun rækker tunge af ham "Jeg kommer til at outshine dig totalt!" de har ikke snakket sammen i evigheder og Anne-Maja er overrasket over at hun har savnet deres søskendeagtige drilleri.

"Jeg har helt glemt at spørge dig om hvorfor du løj om dit essay?" Anne-Maja har længe været plaget af det og prøvet at finde tid til at spørge ham om det.

"Øh ... joh altså ..." Johnny trækker på det, retter på hans kostume og den gyldne krans i hans hår.

"Han gjorde det for min skyld." Magnus kommer hen til dem i fuld Romeo kostume med den lille glasflakon fyldt med Ribena saftevand.

"Ah tak, nu giver det hele mening." kommenterer Anne-Maja sarkastisk.

"Mine forældre vil have at jeg læser jura ligesom min far, men mine karakterer er alt for dårlige til at min far overhovedet kan få mig en praktikplads så jeg i det mindste har noget erhvervserfaring at prale af." forklarer Magnus og Johnny trykker støttende hans skulder "Han har nærmest tigget og bedt Aref og Paul om en tjeneste."

"Nåårh," udbryder Anne-Maja fordi hun endelig har fundet ud af hvad Jørgens mystiske opførsel har betydet. Hun glæder sig til at fortælle det til Samaah, men opdager at Magnus og Johnny kigger underligt på hende og venter på en forklaring "nu giver det mening, du bad altså mig om at skrive dit essay fordi..." men hun kan ikke rigtig redde den hjem fordi hun stadig ikke forstår det.

Johnny hjælper til "Hvis Magnus havde bedt dig om at skrive hans essay ville du aldrig have gjort det, så vi lod som om du skulle skrive det for mig, og så gav jeg det til Magnus så han kunne få en god karakter."

Anne-Maja skæver til Johnny "Så du røvrendte mig?"

"Du brækkede dig på min sko!"

"Hold nu op," smågrinende vifter Magnus Johnny væk "vær sød ikke at sige det her til nogen, min far er ret flov over mig." han lader som om det er ingenting, men Anne-Maja bliver irriteret over at finde ud af at hun oprigtigt får ondt af ham.

"Det må være hårdt." hvisker hun.
   Magnus trækker på skuldrene og følger Simon ude på scenen.

Efter en indre debat sukker Anne-Maja "Jeg kan ikke fatte jeg siger det her, men hvis du gerne vil have det kan jeg godt sige til Victoria at jeg fandt på det med kysset. Hun hader mig alligevel."

"Ellers tak. Vi har aftalt at tale sammen efter juleferien. Jeg skal på skiferie, det kan være der er en sød skiinstruktør." han vrikker med sine øjenbryn og Anne-Maja dasker til ham. Ude på scenen går tæppet ned efter bragende klapsalver og deres rekvisitter bliver sat frem.

"Showtime." hun blinker til ham og ligger sig på en forhøjning imens hun gør sit bedste for at se død ud. Magnus kommer ud og siger det han skal inden han i en lidt for voldsom bevægelse river korkproppen af flakonen så den ryger ud af hans hånd og ned til publikum.

Han tømmer den "Oh true apothecary, thy drugs are quick, thus with a kiss, I die."

Hans kys smager af Ribena og selv om det egentlig er meningen at han skal dø før hun vågner op kommer Anne-Maja til at reagere på de bløde læber imod hendes egne og sætter sig op for at møde ham midt i deres lidenskabelige omfavnelse.

Endelig bryder de væk fra hinanden for at få luft. Magnus ligger sig ned og spiller død imens Anne-Maja begræder det voldsomt og stikker en dolk af papmache ind i sin albue og igen ligger død. Der er en pause før folk rejser sig op og klapper og pifter. Tæppet falder og de kan endelig rejse sig op.

Efter en vis tøven åbner Anne-Maja øjnene og Magnus' blik fanger med det samme hendes. Der er så meget de kan sige til hinanden lige nu. Anne-Maja hører sig selv sige "God skiferie."