"Hvem var det mon der brugte sit haglgevær til at skjule Lindegårds og Rasmussens manipulationer med nye frednings- og forureningssager var fup, efter de fredede orkideer var af vejen?" spurgte Christian. Han kastede en pind som den jagthund, de havde lånt til turen kunne hente.
   "Blev det til reel bestikkelse, fordi de fandt ud af hvilke fortjenester entrepenørkartellet kunne få ud af projektet?" fortsatte Eigil hans tankegang. "Og kunne de nye sager bruges som trussel om nye undersøgelser gennem udviklingsudvalget, selvom de ikke indeholdt flere fakta end de vilde orkideer. Dem havde Lindegård og Rasmussen allerede fået belønning for at udpege og for at stoppe undersøgelsen af, til de blev fjernet, og i øvrigt for at holde kæft med det hele bagefter."
   "Jord bliver med garanti billigere af et par rygter om uafklarede frednings og forureningssager. Dem der stod bag den manipulation overdrev, for en sikkerheds skyld, før alle aftalerne var helt på plads" medgav Christian.
   "Måske. Hvis Lindegård og Rasmussen krævede mere for at medvirke til at trykke prisen ned med dokumentation de selv producerede, er det stadig en voldsom overreaktion at stoppe dem med et haglgevær." mente Eigil mens Christian prøvede at kaste en ny pind.
   "De kunne jo ikke så godt afsløre første var rigtigt, mens resten var fup." mente Christian.
   "Mit problemet er stadig at bevise at de to gange halvtreds tusind hænger sammen med manipulation med grundværdien, på den måde. Der må være noget mere. Forslag imødeses, fætter."
   "Den gyldne regel er kun at stille de spørgsmål andre har lyst til at høre svarene på." mente Christian. "Jeg har ingen forslag. Du ved at dem, der bestemmer, er dem der sætter informationskædens dagsorden og kontrollerer referatet af den bagefter."
   "Rasmussen og Lindegård skulle altså have haft et uformelt samarbejde for at trykke priserne, om mod kontante belønninger" kom det fra Eigil, der tog en kikkert fra øjnene. "Den ene leverede materiale den anden satte på dagsordenen. De kontrollerede begge referaterne og prøvede at se passende alvorlige ud når det gik op for sælgerne at deres jord måske skulle undersøges."
   "Kan du se, noget, der ligner Lindegårds billede af det påståede ynglested for Ild- eller sommerfugle, uanset om de er fredede eller ej?"
   "Jeg kan ikke engang se en skide sommerfugl" sagde Eigil og kontrollerede Lindegårds billede som Svendsen havde sendt til hans telefon. Han afgjorde der med garanti ikke var noget, der lignede i det område, de havde gennemgået. Selvom enkelte buskadser lignede det, de søgte, afgjorde blandingerne af Elme, Hassel og andet krat, de var helt forkerte.
   "Er det nok med en teori om at Lindegård og Rasmussen, hver, fik halvtreds kilo kontanter som en tre trins løsning, ud af den del, der var god nok?" foreslog Christian. " Først skulle de fremsætte teorien og Rasmussen skulle udsætte undersøgelsen til Lindegård kunne levere en enkelt, udsprunget orkide til kontrol blandt en begrænset gruppe. Der faldt sidste og store afdrag for at holde kæft og glemme alt om det til gravemaskinerne fik fjernet de sidste beviser. Det er min udlægning efter CYRANO's normale princip. Jeg har en pose jord med rodtrævler, hvis du får brug for dem."
   "Det lyder ikke mere tosset end det vi fik til at hænge sammen i andre af de sager jeg har behandlet." indrømmede Eigil "De endte alle med dom. Er analyserene i Cyrano også efter den hellige treenighed af motiv, mulighed og midler."
   "Den er aldrig langt væk." bekræftede Christian. "Spørgsmålet er så hvem der havde motiv, mulighed og midler til manipulere Gunnar til pudse Nicky på Lindegård for at stoppe hans snak om de indviklede forurenings- og fredningssager, han delte lidt for gavmildt ud af, nede i Jægerlogen." huskede Christian. "Rasmussen var allerede ude af billedet på det tidspunkt. Han fortalte Kurt noget, der fik ham til at fordoble prisen for at afstå fra sin forkøbsret og forpagtningskontraktens sidste år. Det var den dag vi fandt ud af orkideerne var gravet op. Jeg sikrede mig en pose med et par trevler."

"Ser man det. Prøv at kaste noget, der smager af fugl" forslog Eigil hjælpsomt og så på Kurts hund. "Grene er vidst under en jagthunds værdighed. Jeg har et par kolleger med samme indstilling til ordens- og trafikproblemer."
   "Får de bonustillæg, for et passende antal trafikbøder?" spurgte Christian medgørligt og opgav at vække Balders interesse for apportering af flere grene. "Det opgav de vidst for socialrådgivere. Lindegård og Rasmussen har vendt princippet om. De får stort set bonus for at holde kæft og undgå yderligere politisk kandestøberi, uanset om det er rigtigt eller ej."
   "Det opgav man begge steder til fordel for kvalifikationstillæg." sagde Eigil og tog endnu engang kikkerten for øjnene. "Dem får man for at holde op med at gøre sagerne så indviklede, de skal videre til nogen i en lønklasse, der forpligtiger dem til at tænke."
   "Så du får altså ingen kvalifikationstillæg, for at bruge et par ekstra hjerneceller til at forenkle det vrøvl til et sagligt niveau." grinede Christian.
   "Ikke endnu men på mandag fremskaffer Lindegårds mails og falder 'tilfældigt' over det han og Rasmussen kan have brugt til afpresning. Forslag om hvordan jeg kommer videre med at hænge det sammen med pengene, uanset hvor de stammer fra, imødeses, fætter Guf. Helst lovlige forslag denne gang."
   "Får jeg så provision af dit næste kvalifikationstillæg?" spurgte Christian. "Hvad mener du om en kop the"
   "Jeg mener det er en sjusket form for overlagt personskade, straffeloven har overset" svarede Eigil. "Men jeg kan godt drikke en sodavand efter alt det renderi."
   ***
   Da de nåede hjem så de at Poul Eriks havemænd havde afsluttet hans hasteopgave og havde genoptaget stensætningerne, der næsten var færdige. De så bedre ud end Christian havde forestillet sig. Poul Erik havde husket et udvalg af havefigurer, som desværre så lige så gyselige ud, som Christian huskede de gjorde. Han forsømte ikke at bebrejde Eigil for den ide men valgte alligevel en lille stenløve til hoveddøren.
   "Må vi plukke lidt af dine ...? " Bekhti ledte efter det rette ord og pegede på en grøftekant med et par tusind mælkebøtter. "Når vi er færdige og har sat den på plads?".
   "Slå jer bare løs. Som du ser er der rigeligt. Hent endelig flere, hvis i har lyst." tilbød Christian.
   Bekhti takkede alvorligt og sagde det ville de gøre.
   Christian og Eigil sad og hvilede benene da Poul Erik kom og gennemgik sine folks arbejde.
   Han kom over for at spørge om Christian også var tilfreds efter arbejdsgiverens obligatoriske blanding af ros og småjusteringer. Den afsluttede han med at placere noget der lignede et pindsvin på toppen af stenene i staudebedets hjørne.
   Da Christian bekræftede det vinkede han Bekhti og Mazari af sted med hver sin store pose mælkebøtter de hurtigt havde hentet i grøftekanten, mens de fik godkendt deres arbejde en gang til.
   "Gud ved om de æder det?" funderede Poul Erik.
   "Englænderne i Natos hovedkvarter drikker litervis af Dandyline. Det er mælkebøtte The med ginseng." oplyste Christian "De påstår det fremmer koncentrationsevnen og bliver skidefornærmede, når vi spørger om hvornår det begynder at virke. I Tyrkiet fik vi salat med bladene. De smager som Rucola. Giv dem bare en ekstra bonus på et par timer med løntilskud, for fjernelse af ukrudt, når du sender en regning. De kommer vidst tilbage efter mere."
   "Det er i orden" smilede Poul Erik. "Pindgrisen er en gave, hvis du vil ha' den."
   "Den har du vel allerede afskrevet alligevel? Det tager min mor stilling til, hvis de kommer her forbi efter deres ferie hos min søster i Napoli. Det er jo mors sommerhus. Jeg rekreerer mig officielt efter en anstrengende opgave og afspadserer efter ordre et par uger til." fortalte han og vinkede farvel til Poul Erik.

"Har du også fået rekreation for det sidste overfald?" spurgte Eigil da Poul Erik var udenfor hørevidde. "Det var vel sådan set arbejdstid, sådan som i tosser rundt."
   "Det er kun halvtids. De regler er lidt indviklede" forklarede han. "Jeg havde rekreation til gode fra de skudsår, de himlede op om på sygehuset efter overfaldet. Resten er afspadsering." Han holdt en pause og tænkte sig om.
   "Prøv at forestille dig at Poul Erik gravede de fredede blomster op, med anlægsgartnerkasketten på inden Gunnar fortalte han at han ikke fik en billig kontrakt i denne omgang, fordi Nicky kom op at slås med mig om en skænk."
   "Så måtte han selvfølgelig bede Lindegård om at fortsætte med at holde værdien nede, på egen hånd efter Rasmussen var ude af billedet. Hvis Lindegård fortalte ham det han afslørede for Kurt måtte Lindegård også fjernes fra manipulationerne med grundværdien" sagde Eigil. "Det vil jeg helst ikke tænke på, før jeg har noget konkret at gå videre med. Er der ellers noget du ikke har fortalt mig endnu."
   "Kun at Poul Erik sender lidt af Mazaris løn ned til den lejr i Spanien, hans brødre efter sigende er tilbageholdt:" sagde Christian. "Det er en af de ting Kestrel holdet har hacket sig frem til."
   "Den informationskæde er også ulovlig" sagde Eigil og tømte Colaen. "Har i noget andet spændende, jeg kan aflægge rapport om i morgen?"
   "Ikke andet end at Bekhti også er registreret i den lejr, med samme Irakiske pas som her. Pasbillederne ligner ikke hinanden. Algoritmerne i et program, der hedder PhotoDNA reagerede på lighederne i den arabiske tekst. Det er ikke blevet opdaget fordi oversættelsen er forskellig. Det kan du vidst heller ikke bruge uden at fortælle hvor du har det fra."
   "Selvfølgelig kan jeg ikke det. Det er din og Cyranos afdeling men det gør ham hverken til eftersøgt eller fundamentalist."
   "Cyrano undgår betegnelser som fundamentalister eller radikaliserede. Munke, som lever i lukkede ordner og har svoret kysk- afholdenhed og selvfornægtelser er også fundamentalister i mere eller mindre radikale retninger. Det forhindrer ikke Trappistmunkene i Belgien i lave glimrende øl uden andre skader end når det overgærer. De bruger overskuddet fra øllet til sociale formål i stedet for at købe våben og sprængstof. Det er dem, der gør det sidste vi kontrollerer." sagde Christian. "De flygtninge, der har gode grunde til at stikke af kontrolleres på andre måder, der ikke går ud over dem."
   "Kan du kontrollere den herre, med et dobbelt opholdssted, på en af jeres spændende måder?" spurgte Eigil.
   "Det er allerede i gang." smilede Christian. "Den anden dag drak vi en Cola og hyggesnakkede lidt med dem begge. De flasker, de drak af, sendte vi med kurer til laboratoriet da Karsten alligevel var ude at købe grillkul i går. Om et par dage har de undersøgt dem og matchet resultaterne med de arkiver for billeder, fingeraftryk og DNA vi har adgang til."
   "Det er en velsmurt organisation i holder jer. Kom Tove og Kurt ikke til at invitere på middagsmad, når vi afleverer Balder?"
   Balder logrede bekræftende ved lyden af hans navn men gad i øvrigt ikke rokke sig fra den varme solplet den lå i, ved døren.
   "Jo det gjorde de vidst" bekræftede Christian og rejste sig. "Så kan vi udfritte Kurt om de lokale informationskæder selvom han nok kalder dem rygtekæder."
   "Dem er jeg sikker på Tove har bedre styr på sammen med de værste rygtesmede?" mente Eigil og rejste sig også, tæt fulgt af en logrende Balder. Den så, uden tvivl frem til et gensyn med madskålen efter dagens renderi.
   "Uanset om du kalder dem fakta- eller rygtekæder får vi sikkert et par sekundære fortolkninger i aften. Dem kan du måske bruge til noget."