"Ingen af drabsofrene kan kædes sammen med fjernelsen af planterne på billederne, selvom de kunne have fået fredet det område de vil bygge på." sagde Eigil. Mens Christian tændte computeren. "Både politiet og dommerne ønsker mere end tydelige beviser på årsagssammenhængen."
"Mit hold af feltanalytikere har samme problem" forsikrede Christian og trykkede på startknappen. "Nu starter biografen og vi holder begge stadig mund?."
"Selvfølgelig" forsikrede Eigil og kikkede skeptisk.
Filmen viste en lastbil, der kørte hen af en støvet vej mod en halv snes ensomt beliggende huse og barakker. Foran dem sad der en gruppe mænd klædt i hvide djerbellaer. De sad i en gruppe med hvert sit gevær, men slappede tilsyneladende af ved siden af en række andre biler med mørke ruder.
Da lastbilen drejede væk fra vejen og ind mod barakkerne sprang to af mændene op, rettede deres geværer mod den og gik hen og så ind i førerkabinen og op på ladet. Kort efter
begyndte de at losse pakker og kasser af bilen, med hjælp fra flere folk, der sad ude af syne på ladet.
"Rambo havde allerede skudt et par stykker her." sagde Eigil. "Kan vi ikke skrue op for lyden?"
"Der er slet ingen lyd" oplyste Christian."Kameraet sidder, såvidt jeg ved, i en RQ4 Global Hawk drone. Den recognocerede et par kilometer over Tell Afar i Nanewi provinsen i Irak da den optog det klip. Den viser, efter sigende en aflevering af nye rekrutter og varer til en træningslejr i mellemøsten?"
Losningen sluttede med en imponerende stak kasser og pakker som et par af mændene begyndte at fordele i husene. Da lastbilen kørte væk efterlod den tre passagerer fra ladet. Dem så ud til blive hilst overstrømmende velkomne af beboerne.
Den ene af de nyankommende tog sin kasket af og strakte sig grundigt ud, på alle leder og kanter. Han sluttede med at lægge begge hænder om nakken og strække den mens han løftede hovedet.
Christian frøs billedet, zoomede ind på ansigtet og lod det stå på skærmen.
"Så har de modtaget friske forsyninger og et par nye rekrutter til uddannelse, i en af de IS forlægninger man kender" forklarede han med et smil. Eigil så måbende på ham
"Det bliver ømtåleligt hvis vi finder ud af at den unge mand på billedet for fjorten dage siden befandt sig i denne asyllejr. Måske er han hvervet og sendt på efterskole herfra eller fra en af de andre, vi også holder øje med. Vi ved de samtidig samler ind i de lejre og sender indsamlingerne til de milde gaver, de læssede af bilen. I den forbindelse er det revnende ligegyldigt om de gaver bliver spist eller sprunget i luften på grund af det der ellers foregår på den efterskole" sagde han og startede fremvisningen igen.
En halv snes mænd marcherede ud af en af bygningerne og stillede op på række. Under kommando gennemførte de en normal salat. Så rejste de sig igen, varmede kort op og løb rundt om bygningerne et par gange. Det sluttede med de fordelte sig i to cirkler og diskuterede.
"Undervisningen i de efterskoler og skolerne selv er stort set opbygget og gennemført efter samme princip." oplyste Christian. "Den lektion de er i gang med hedder Tajwied og ligger et sted mellem terpning og inddoktrinering. De citerer passager af koranen for at minde hinanden om hvorfor de er der. Vil du vide mere kan du læse det i en bog der hedder 'I Hellig krig'. Forfatteren var hele turen igennem, inden han skiftede mening."
Han slukkede og hentede nye drikkevarer med ud på terrasens lys igen.
"Hvor fanden har du den fra" spurgte Eigil måbende. "Regner i med at i kan gennemgå asyllejrens arkiv, uden dommerkendelse? Er du sikker på de har forbindelse med netop det sted?"
"Hvor tror du mine flinke havemænd kommer fra og skriver små hilsener i, de mørke netværk?" spurgte han med et smil. "Det bekræftede de selv i formiddags. Jeg viste dem selvfølgelig ikke de billeder hjemmefra, som sådan set er årsag til at mit hold er udstationeret her. Hvad flygtningelejrens elektroniske arkiv angår."
Han holdt pause, åbnede en ny dåse og tog en slurk.
"Har har vi ærligt talt glemt at spørge om lov til at kikke i det. Den dame du traf første dag er berømt i hackerkredse under navnet Snedronningen."
"Du mangler lige at fortælle hvor du har filmen fra" sagde Eigil med åben mund.
"Pas på dine mandler ikke falder ud fætter! Det fik Nato og Frontex som Q4/Birdsong hører under, fra en underafdeling til Fort Meade. Den afdeling tager sig af Teknisk Operations Support og Aktivitet og kaldes TOSA. De styrer droner fra Ocean Shields hovedkvarter i Bahrain. Den her var sikkert langdistanceudgaven RQ4 Global Hawk. Sådan en tingest har brændstof til femogtyve timer. Den har både natsyn og IR udstyr og kan tanke i luften. Den er meget nyttig."
"Hvordan ved i hvor den skal sendes hen?" spurgte Eigil og skiftede colaen ud med en øl, men glemte at lukke munden.
"Årsagen til vi ved det hænger sammen med den stak mortergranater med sporingsudstyr vi lod slippe ud på det sorte marked for nogen tid siden. Dem sporer dronen også." oplyste Christian. "Nu er det din tur til at orientere mig om de sammenhængende årsager du kender til i den lokale uorden."
"Jeg indrømmer gerne vi ikke har så meget." sagde Eigil efter kort betænkningstid "Vores overordnede er landet midt i en kappestrid om kompetancer om hvilke årsager der skal undersøges af hvem og overses og helst ikke må komme frem. Selvom de måske ikke har noget med drabene at gøre var begge ofrene jo involverede i et projekt, der ikke må miskrediteres, på nogen måde. Juraen er blevet en politisk handelsvare. Har i overordnede indsatsregler for jeres såkaldte studiegruppe uden den slags forhindringer?"
"Det kender vi ret godt. Det kan også være ømtåleligt at samarbejde med andre tjenester, når de ikke engang vil fortælle os hvad ugedag det er, før de er sikre på det ikke bliver brugt mod nogen, de holder hånden over af, en anden grund. Q4s seks studiegrupper har fra starten haft en Executiv Ordre. Den kontrasignerede NATOs generalsekrætær efter en midddag, der var så god, han ikke var i stand til at læse, det han godkendte. Nordmændene snuppede en stor bid af nordsøen på samme måde i tresserne."
Christian skiftede også til øl og tog en slurk.
"EXORD lader os at te os og studere, stort set, lige så åndssvagt vi vil, inden for Natos Perimeter. Hvis nogen er utilfredse med det kan de kun returnere os til Hovedkvarteret med en klage i tre eksemplarer. Den ordre finder vi frem en gang i kvartalet, som du og Svendsen konstaterede i København.".
"Kan i ikke komme til at bruge den ordre på at undersøge mine små uregelmæssigheder" sukkede Eigil "ved et uheld selvfølgelig. Det har nemlig lange udsigter at bede om dommerkendelser til at undersøge nogen, dommeren spiller golf med."
"Hvem vil du helst profilere, lidt uofficielt?" spurgte Christian tilfreds. "Hvis du stadig mener det i morgen aften giver jeg middag, hvis jeg kan finde et ledigt bord et sted? Nu må vi hellere skifte emne for der kommer Kurt. Han kan nok drikke den sidste øl.".
"Det bliver en nydelig grund, når du får lavet den færdig." mente Kurt og så sig om.
"Det sker efter sigende om et par dage til en hund i timen når Poul Erik skal bruge flere løntilskud til nogle af hans folk" oplyste Christian. "Vi sad og filosoferede over om han er i lommen på nogen eller omvendt på grund af de tilskud han åbenbart henter til meget arbejde."
"Det er kun ubekræftede rygter" skyndte Eigil sig at indskyde." Er der nogen, der er i så meget i lommen på andre, det kan udvikle sig til drab?"
"Men hvem er i lommen på hvem? Der har været lidt rygter, som sikkert ikke opstod uden grund" bekræftede Kurt."Sådan nogen opstår jo nemt når det går bedre for nogen end for andre. Da det også kneb med beskæftigelsen i halvfemserne opfandt dem på borgen flere ordninger med tilskud for at beskæftige folk."
"Dengang optog poliskolen også et par ekstra, af den grund" bekræftede Eigil. "Det må de snart gerne gøre igen."
"De startede jo det ene vanvittige projekt efter det andet og satte dem i gang samtidig med at Poul Erik startede med haveanlæg og kloakker. Han og Birger arvede et gartneri der ikke gav overskud nok til dem begge. Dengang hjalp han Martin med at renovere et hus Martin arvede fra en barnløs tante." Kurt holdt en pause.
"Det var ikke vedligeholdt i årevis men heldigvis havde Poul Eriks daværende veninde helt styr på de tilskudspuljer, der kom et par milliarder i hvert år. Hun havde også styr på de knapper hun skulle trykke på, nede på rådhuset. De fik så mange tilskud til renovationen at Gunnar solgte slutresultatet, med et overskud, der var så stort, de overtog et tilsvarende han havde til salg. Veninden trykkede stadig på de rigtige knapper med samme resultat og så kørte den karussel." Kurt sikrede sig de begge var med.
"Gunnar fik findeløn og senere salgsalærer for de nedslidte huse, han fandt. Hver gang, der kom nye tilskudsregler satte de flere og flere projekter i gang og ansatte folk til at lave dem, de ikke selv kunne overkomme. Golfbanen er bare et eksempel. Det skadede nok ikke de tjente så godt, de meldte sig ind i og, gav gode tilskud til, det siddende partis valgkampagner. Det sidder der i øvrigt stadig med Poul Erik som viceborgmester. Han sørger for Martin får de bedste liciteringer så længe han giver hans bror anlægsarbejdet."
"Og karussellen med tilskud er ændret til løntilskud, til glæde for min grund" smilede Christian."Jeg har kun bemærket små uregelmæssigheder endnu."
"Der har været rygter om at der var så mange betalte byggematerialer til overs fra tilskudsprojekterne de kunne bygge helt nye huse med dem og gemte fortjenesten i et skuffeselskab, et eller andet sted." sluttede Kurt. "De rygter er selvfølgelig aldrig blevet bekræftet men en overgang havde de bunker af vedligeholdelse af gamle bygninger med tilsvarende indkøb, der måske alle var lidt større end forbruget var."
"Stenene i min have var også til overs fra et andet projekt. Dem har han altså solgt to gange, med løntilskud denne gang." sagde Christian. "Det lyder som om Poul Eriks dame stadig følger godt med i tilskudsordningerne. Er hun med i det system endnu?."
"Ja i bedste velgående" bekræftede Kurt. "Med en mindre ændring."
"Som går ud på hvad?" spurgte Eigil.
"For ti, tolv år siden tog de sammen på kroferie for at danse moderne, eller sådan noget lignende. Under alle omstændigheder kom de hjem i en anden orden, end den, de tog afsted i. Siden har hun boet sammen med Martin. Du husker hende måske fra kræmmermarkedet?"
"Hun skulle nok selv sørge for at blive bemærket." bekræftede Christian.
"Ja mon ikke." bekræftede Kurt. "De andres byttehandler holdt ikke engang en normal reklamationtid. Martins dame flyttede hjem til sine forældre bagefter og Gunnars forlod byen helt. Margrethe forlod rådhuset og blev partner i det regnskabskontor Martin, jeg og flere af os bruger. Hun har stadig godt styr på tilskudsordninger, skulle jeg hilse og sige, til glæde for mig og mange andre."
"Glemte Gunnars kone at tage Nicky med, da hun forlod byen?"
"Slet ikke" forsikrede Kurt. "Men da unge NicolaIs blev gammel nok, til selv at bestemme, forlængede han den sommerferie, han siden har holdt hos Gunnar. Så slap han for flere diskussioner hans mor om de uvaner, der var i de kredse, han foretrak."
"Og det tog ham vel kun en halv times tid at finde et par med de samme uvaner her i byen, uden Gunnar bemærkede det eller blandede sig i det." spurgte Eigil.
"Selvfølgelig ikke. Han sad alligevel på kontoret, det meste af tiden så han og Nicky ikke gik mere i vejen for hinanden, end de begge kunne holde ud. Men da til luften i AMU centerets spisesal, under en fest, blev så tyk at halvdelen af deltagerne faldt i søvn blev det lidt.." Kurt ledte efter et passende ord.
"Ømtåleligt?" foreslog Christian med et blik på Eigil.
"Netop. Ikke mindst fordi de tilkaldte forældrene for længst havde opgivet at belære deres unger om at både deres og AMU's tolerance stopper ved varer fra supermarkedet. De ved godt det ikke nytter alligevel men nogen af dem delagtiggjorde politimesteren i det, ude på golfbanen, uden at nævne deres egne unger. Han genopfriskede Fedtmule Frederikses erindring om politiets normale opgaver så kort efter fik dommeren også lidt at lave. Det var iøvrigt ham Preben, der var med til at overfalde os, under en udgang. Han og et par andre bor til leje i et hus, nede ved havnen. Martin gad, med god grund, ikke beskæftige sig med det så Gunnar lejede det ud.Efter sigende solgte de stoffer. Dem hentede Nicky til dem i sin gamle bekendtskabskreds, til han også blev optaget et andet sted. Det er der så mange, der takker dig for at Fedtmule Frederiksen ikke ved om han tør gøre noget ved Gunnars anmeldelser af dig."
"Berøringsangst gør tit de sammenhængende årsager så ømtåleligede at mindre uregelmæssigheder får lov til at passere" mente Eigil.
"Netop" bekræftede Kurt. "Som sagt et nydeligt tilskudsprojekt. Det var bare det jeg skulle se" sagde han og gik videre.
"Jeg ringer om den aftale, vi begge skal sove på" lovede Eigil og tog også afsted.