Det er aldrig blevet opklaret hvorfor englen udeblev. Den kom ikke og kastede lykkebringende stjernestøv over mig. Måske var englen overbebyrdet af tidens babyboom eller nogle familier var mere end min var. Jeg kom til denne verden på en fødeklinik i Valby, et sted på Scharlingsvej. Jordemoderen var ikke observant på, at min Mor hostede voldsomt ved indskrivningen, og hostede voldsomt til alle veerne og da jeg kom ud af hendes skød, var luften allerede fyldt med Bordetella Peryussis, oversat til godt dansk, kighoste.
En sundheds faglig fadæse, som nær kostede mig livet.
Blev fjernet fra min Mor, lagt i isolation og kæmpede alene for livet. Alene i et telt på Blegdammen. Ingen kærlige hænder, intet bryst. Det stod på i nogle måneder. Lille og nyfødt, men blev hurtig mindre i størrelse, dertil blev kræfterne udtømte... hosten var nådesløs.
Mor, Far, Morfar, faster Karen, Søster Franziska, ved ikke om farmor og farfar deltog, bad for mit liv.
Englen dukkede ikke op, måske på grund af isolationen. Adgang forbudt.
Jeg overlevede, ellers var dette skriv ikke muligt. Nu 67 år, hastigt vej mod mit 68 år.
Blev mit liv præget af den hårde start?
Ja!